Tidsfaktoren

„For alt er der en fastsat tid.“ At dette princip gælder med hensyn til forståelse af Bibelens profetier fremgår af de ord Gud udtalte til Daniel: „For ordene er der sat lukke og segl til endens tid.“ Læg således mærke til at Åbenbaringens bog skildrer „ting der snart må ske“ (NW), altså ting der skal indtræffe i fremtiden. Og eftersom Gud regner „tusind år som én dag“ kan „snart“ meget vel betyde et tusind år eller mere. — Præd. 3:1, NW; Dan. 12:9; Åb. 1:1; 2 Pet. 3:8.

Dette bekræftes også af hvad Johannes videre siger: „Ved inspiration var jeg på Herrens dag.“ (Åb. 1:10, NW) Andre profetier viser at Herrens dag begyndte i 1914. Eftersom Johannes så disse ting ske på Herrens dag må vi forvente at se deres virkeliggørelse især fra 1914 og fremefter. — Sl. 2:6-9; 110:1-3; Luk. 17:26.

Ydermere finder vi en slående parallel mellem Jesu store profeti der er nedtegnet i Mattæus-evangeliets kapitel 24 og 25, og Åbenbaringens bog. Når førstnævnte profeti, som det gang på gang er blevet påvist i nærværende blad, begyndte at opfyldes i 1914, kan vi kun slutte at dens sidestykke i Åbenbaringens bog opfyldes samtidigt. Sammenlign Mattæus 24:6, 7 med Åbenbaringen 6:4-6 og 11:18.

Bibelen udtrykker også at et menneskes indstilling er af største betydning for forståelse af profetierne. Det er derfor Gud sagde til Daniel: „Ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige.“ Og det er også derfor Jesus forklarede datidens præsteskab at det var deres selviskhed der hindrede dem i at fatte hans budskab: „Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke.“ — Dan. 12:10; Joh. 5:44.

Derudover må man ikke glemme at forståelsen af sådanne profetier som de symbolske dyr i Åbenbaringen repræsenterer en fast, åndelig føde der kun vil kunne indtages af mennesker som er vokset til en vis åndelig forståelse. For eksempel: Hvordan vil et menneske kunne forstå at dragen og dens engle står for Satan og hans dæmoner, hvis vedkommende slet ikke tror at disse eksisterer? Samme princip gælder i kollektiv forstand, for „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. Heraf følger at selv om Guds ord ikke tolker en profeti må vi ikke udelukke den mulighed at der bliver kastet større lys over profetien. Med disse principper i tanke kan vi nu gå over til at betragte de symbolske dyr i Åbenbaringens bog. — Ordsp. 4:18.

Den ildrøde drage

DET mest iøjnefaldende af de dyr Johannes så og som han beskriver i Åbenbaringens bog er „en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder“. Ordet drage er her oversat fra det græske ord drakōn, der betegner et slangeuhyre, et skælklædt fabeldyr med et kamprydet hoved og enorme kløer. — Åb. 12:3.

Hvem er denne frygtelige drage? Profetien forklarer det selv: „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange [urslangen, NW], som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører.“ Træffende omtaler apostelen Peter dragen Satan Djævelen som „en brølende løve“ der søger „hvem han kan opsluge“. (Åb. 12:9; 1 Pet. 5:8) Dragens symbolske ildrøde farve betyder at Satan er usandsynlig ond og at han udgyder blod. (Es. 1:18; 63:1-3) Han er i sandhed „urslangen“, for han benyttede slangen som sit talerør og „bedrog Eva ved sin træskhed“. — 2 Kor. 11:3.

I Skrifterne står tallet ti som symbol på fuldstændighed. Horn repræsenterer magt. (Zak. 2:4) Dragens ti horn er derfor et symbol på at den har fuldstændig magt, at den er en mægtig, „denne verdens gud“. De syv kronede hoveder betegner at Satan er hovedet for de syv dæmonfyrster der har dirigeret de syv verdensmagter som optræder i Bibelens profetier: Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og nutidens anglo-amerikanske verdensmagt. At disse verdensmagter har haft dæmonfyrster over sig fremgår af at det udtrykkelig nævnes at Perserriget havde det. Bibelen beretter at „Perserrigets fyrste“ stillede sig i vejen for en engel Gud havde sendt i et særligt ærinde i Daniels dage. — 2 Kor. 4:4; Dan. 10:13.

Om dragen siges det at den fejede „en tredjedel af himmelens stjerner“ væk. I Skriften benævnes engle som stjerner, „morgenstjernerne“. At dragen fejede disse stjerner væk er et udmærket billede på at det lykkedes Satan at lokke et antal trofaste engle bort fra tjenesten for Jehova og at han således blev årsag til at de blev dæmoner. Imidlertid skal udtrykket „en tredjedel“ ikke tages bogstaveligt, for både i Åbenbaringens bog og i de øvrige skrifter betyder det almindeligvis blot „en del af“. — Job 38:7; Zak. 13:8, 9; Åb. 8:7-9; 9:15.

I skildringen står dragen parat til at opsluge et drengebarn som fødes af en kvinde, Guds hustrulignende organisation i himmelen. Drengebarnet er symbolet på Guds rige med Jesus Kristus, Guds søn, som konge, hvilket ses af at det „skal vogte alle folkeslag med jernspir“. (Åb. 12:5) Denne profeti erindrer os om de ord Jehova Gud rettede til sin søn i Salme 2:7-9: