Er vor tids fødevaremangel en opfyldelse af Bibelens profetier?

BIBELEN blev fuldført for næsten 1900 år siden. Kan den da sige noget om vor tids fødevaremangel? Kan den fortælle om de høje priser vi betaler i forretningerne som følge af de begrænsede fødevareforsyninger?

’Nej — det er umuligt!’ svarer nogle.

Men det er klogt at undersøge vidnesbyrdene omhyggeligt før man svarer. Hvis Bibelen virkelig har forudsagt vor tids fødevaresituation, kan vi forvente at de øvrige ting den forudsiger, også vil gå i opfyldelse. Af den grund fortjener spørgsmålet vor fulde opmærksomhed.

Bibelens profetier

Hvad forudsiger Bibelen da om fødevaremangel? Kort før sin død blev Jesus Kristus spurgt: „Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ Han svarede blandt andet: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der.“ — Matt. 24:3, 7; Luk. 21:11.

Denne profeti fik en mindre opfyldelse mellem år 33 (da Jesus udtalte den) og år 70, da byen Jerusalem blev ødelagt. Bibelen og oldtidshistorien viser at Palæstina, Rom og Grækenland i løbet af denne periode på syvogtredive år blev ramt af hungersnød. — Ap. G. 11:28-30.

Men Jesu ord skulle få en større og mere omfattende opfyldelse når han kom med kongemagt. (Matt. 25:31) Som forholdene er, viser det sig at hans profeti er blevet opfyldt siden 1914.

Har der da ikke været hungersnød mange gange forud for 1914? Jo, det har der. Men på én fremtrædende måde adskiller hungersnøden siden 1914 sig fra tidligere tilfælde af hungersnød.

Hvis vi sammenholder Jesu profeti med Åbenbaringen 6:1-8, ser vi at profetien taler om verdensomspændende fødevaremangel. Bibelforskeren A. B. Bruce har forklaret at Jesu ord om „hungersnød . . . både her og der“ sigter til at der rent bogstaveligt skulle være fødevaremangel „her, der og alle vegne“. Hvem vil benægte at der siden 1914 virkelig har været fødevaremangel „her, der og alle vegne“? Betragt blot den seneste tids internationale fødevaresituation.

Fødevaresituationen verden over

Tørke har ramt det afrikanske kontinent. En FN-rapport fortæller at mellem 50.000 og 100.000 mennesker i Etiopien, hovedsagelig kvinder og børn, døde fra april til august 1973. Nogle rapporter har endnu højere tal; efter hvad der oplyses, dør der stadig 1000 af sult om ugen. Længere mod vest, syd for Sahara-ørkenen, lever millioner af mennesker i fare for sultedøden som følge af en tørke der betegnes som ’den værste i Afrikas optegnede historie’.

Samtidig lider Asien under en alvorlig rismangel. Asiens beholdning af ris pr. person er ifølge nogle beregninger den laveste i tredive år, og priserne er steget med 200 til 300 procent.

Men mange — særlig i vores del af verden — oplever ikke direkte sultetilstande. Vi har stadig forholdsvis let adgang til en overflod af fødemidler. Ikke desto mindre udtaler A. H. Boerma, generaldirektør for De forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), at værre tilstande er i vente for hele verden. Biologen Paul Ehrlich mener at virkelig verdensomspændende sult nærmer sig. Allerede i 1970 erklærede han: „Jeg tror at et skøn på 1975 stadig er det nærmeste vi kan komme det, men det kan ske når som helst mellem 1972 og 1985, først og fremmest afhængigt af tilfældet. Jeg tror det faktiske tidspunkt blot er en strid om ord.“

I de fleste „udviklede“ lande er der allerede tydelige vidnesbyrd om global mangel. Er det ikke rigtigt at fødevarepriserne i de seneste måneder er steget brat i Vesteuropa, U.S.A. og andre steder? Og hvorfor? Fordi fødevareforsyningen er begrænset. Den større efterspørgsel får priserne til at stige.

I disse lande er flere og flere mennesker med faste indkomster nu tvunget til at klare sig med mindre mad. Landmænd i visse områder holder vagt døgnet rundt for at forhindre tyveri fra deres marker, hvilket nu oven i købet finder sted ved højlys dag. På grund af de høje kødpriser er kvægtyveri og krybskytteri blevet mere og mere almindeligt.

Vor tids fødevaremangel er en realitet; dens virkninger føles praktisk talt overalt. Men hvad er årsagen til denne mangel?

Årsager til den verdensomspændende fødevarermangel

En del af svaret finder vi ved at betragte Jesu ord om hungersnød lidt nærmere. Ifølge beretningen i Lukas-evangeliet forudsagde Jesus at der samtidig med fødevaremangelen ved „verdens ende“ skulle være store krige. (Luk. 21:10, 11) Vi har oplevet flere krige siden 1914 end i nogen tilsvarende periode i historien. Med hvilket resultat? Nationale økonomier er brudt sammen, landbrugsjord og vandforsyninger er blevet ødelagt. Millioner af stærke unge mænd som kunne dyrke jorden, er døde på slagmarkerne. Uhyggelig sult har ledsaget disse krige.

Desuden er der problemet med den hastigt voksende befolkning. Der lever nu næsten fire milliarder mennesker på jorden; hvert år føjes der femoghalvfjerds millioner flere til.

Jordens voksende befolkning råber på mad. Og efterhånden som landene bliver mere velstående, ønsker folk hvad de betragter som en bedre kost, hvilket i særdeleshed indbefatter kød. Ønsket om kød belaster yderligere en allerede vanskelig fødevaresituation. Hvordan?

Jo, hvert kilo oksekød kræver i gennemsnit cirka syv kilo korn til foder. Til at bespise gennemsnitsamerikaneren og -canadieren kræves der årligt 900 kilo korn. Over 90 procent af dette korn går til produktion af kød, mejeriprodukter og æg. De der bor i mindre udviklede lande spiser derimod kun cirka 180 kilo korn om året, heraf det meste direkte. Efterhånden som ønsket om en mere kødrig kost forstærkes, stiger således også behovet for større mængder korn.

Noget som yderligere forværrer fødevareproblemet, er flugten fra landbruget. Storbyer med deres industri og deres forlystelser lokker mange væk fra livet ved landbruget. For øjeblikket er for eksempel kun cirka 7 procent af Danmarks arbejdsstyrke beskæftiget ved landbruget. Antallet af landmænd i Vesteuropa daler hurtigt.

Selv i de traditionelle landbrugslande virker landbruget ikke længere tiltrækkende. Det ses for eksempel af en pressemeddelelse fra Guyana om at landbrugsministeren dér igen prøver at overbevise folket om at „landbrug er en værdig levevej“ og at „de psykologiske hindringer mod at dyrke jorden“ må fjernes.

Der er altså færre landmænd til at dyrke de stadig større afgrøder der kræves. For at klare det er man efterhånden gået over til moderne teknologi og videnskabelige metoder. Men det er ikke helt vellykket. Hvorfor ikke?

Den moderne teknologis svigten

For at kunne frembringe større afgrøder er landmændene i nogle lande blevet specialister, der dyrker en eller to forskellige slags planter på mange tønder land. Dette kan være katastrofalt, for én plantesort behøver kun én sygdomsart eller insektart for at hele afgrøden ødelægges.

Moderne landbrugsmetoder har også medvirket til fødevaremangelen på en anden måde. Moderne landbrug behøver olie. Men i øjeblikket hersker der oliemangel. De forenede Staters fødevaremdustri, den største enkeltforbruger af olie i U.S.A., skal bruge olie til maskinerne. Yderligere behøver en stor procentdel af De forenede Staters enorme afgrøder gødningsmidler som er fremstillet på oliebasis. Og propan, et oliederivat, er nødvendigt for at tørre afgrøderne til opbevaring eller transport.

Vi ser tydeligt at teknologien ikke har formået at overvinde de vældige problemer med at skaffe verdens voksende befolkning tilstrækkelig føde. I virkeligheden har teknologien ofte været en del af problemet. Der er imidlertid en årsag bag fødevareproblemet som ikke er så tydelig. Hvilken?

En anden årsag til sult

Et væsentligt problem er begærlighed. Økonomisk, politisk og national kappestrid har voldt splittelser som milliarder af mennesker må lide under. Så selv om man fik løst et af de store problemer, for eksempel befolkningstilvæksten, er det ikke sandsynligt at sulten ville forsvinde af den grund. Overvej følgende:

Delte de lande der har rigelige fødevareforsyninger gratis ud af deres levnedsmidler da befolkningssituationen ikke var så kritisk? Nej. Har de rige lande fuldt ud sørget for de sultne og fattige inden for deres eget land? Nej, Hvorfor så tro at alle pludselig ville få tilstrækkeligt at spise hvis man løste befolkningsproblemet? Menneskets begærlighed ville forhindre det.

Den fødevaresituation vi ser i dag, opfylder virkelig Bibelens profetier. Bibelen viser imidlertid også at hele den selviske verdensordning om kort tid vil blive fjernet for evigt. Guds ord lover at jorden derefter vil blive gjort til et paradis der vil bære rigeligt med afgrøder til alle retfærdselskende mennesker. Du kan komme til at opleve den tid hvorom Bibelen siger: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“ — Es. 25:6.

[Illustrationer på side 315]

Mangelen viser sig ved de høje priser i forretningerne

. . . og i direkte sult for millioner