frelse slår stridshesten ikke til, trods sin store styrke redder den ikke.“ „Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår lid til heste, som stoler på vognenes mængde, på rytternes store tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger [Jehova]. Ægypterne er mennesker, ikke Gud, deres heste er kød, ikke ånd.“ — Sl. 20:8; 33:17; Es. 31:1, 3.

Den første rytter

Den første rytter bærer en sejrskrans, har en bue i hånden og rider på en hvid hest. Hvem er han? Jesus Kristus. Det er ham der har fået en sejrskrans, en krone, af sin Fader og har fået befaling til at kæmpe for retfærdighed, billedligt skildret ved den hvide hest. Vi mindes her salmistens ord: „Omgjord din lænd med sværdet, o helt, lykken følge din højhed og hæder, far frem for sandhedens sag, for ydmyghed og retfærd, din højre lære dig frygtelige ting! Dine pile er hvæssede, folkeslag falder for din fod, kongens fjender rammes i hjertet.“ — Sl. 45:4-6.

Endnu tydeligere fortæller Johannes’ egne ord i Åbenbaringen 19:11, 13 og 14 hvem den første rytter er: „Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder ’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. Han var iført en kappe, dyppet i blod, og det navn, han bærer, er ’Guds Ord’. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder.“

Hvornår er denne rytter redet ud for at kæmpe og sejre? Ifølge profetierne og de begivenheder der er indtruffet som en opfyldelse af dem, skete det i 1914. Da var det at Jehova sagde til sin søn: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ (Sl. 110:2) Det var på dette tidspunkt — umiddelbart efter Guds riges fødsel, som er billedligt skildret ved et drengebarns fødsel — at dragen og dens engle stred mod Mikael og hans engle. Denne kamp i himmelen tog sin begyndelse samtidig med at „folkeslagene vrededes“ på jorden i 1914. — Åb. 11:18; 12:1-9.

De øvrige ryttere

Den anden rytter red på en ildrød hest. Han havde et stort sværd og det blev givet ham at tage freden bort fra jorden, hvilket ville afstedkomme et stort myrderi blandt menneskene. Den røde farve leder tanken hen på krig, for krig betyder blodsudgydelse. For de gamle romere var planeten Mars symbolet på krig på grund af dens rødlige glans. Den anden rytters værk nævnes i Jesu store profeti: „Folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige.“ Den første verdenskrig, der begyndte i 1914, tog sandelig freden bort fra jorden og afstedkom et stort myrderi blandt menneskene. — Mark. 13:8.

Den tredje hest var sort og rytteren holdt en vægt i sin hånd. Samtidig forkyndtes der høje priser på fødevarer: en liter hvede og tre liter byg skulle hver koste en denar, en dagløn. (At byg ikke var nær så høj i kurs som hvede ses også af at de romerske soldater kunne straffes med at få udleveret bygrationer i stedet for hvede.) Denne rytter er et billede på hungersnød som følge af krigen. Hesten er sort, for det er hungersnødens symbol: „Mer sorte end sod ser de ud, kan ej kendes på gaden, huden hænger ved knoglerne, tør som træ.“ I sin store profeti forbinder Jesus også verdenskrig med hungersnød: „Folk skal rejse sig mod folk . . ., og der skal komme hungersnød.“ — Klages. 4:8; Mark. 13:8.

Vægten som rytteren holder i hånden er også tegn på fødeknaphed. Til Ezekiel blev der sagt: „Menneskesøn! . . . brød skal de spise efter vægt og i angst, og vand skal de drikke efter mål og i rædsel, for at de må mangle brød og vand.“ — Ez. 4:16, 17.

Med hensyn til den ejendommelige befaling som denne rytter får: „Dog olien og vinen må du ikke skade,“ giver Guds ord selv nøglen til forståelsen heraf. I Ordsprogene 21:17 siges der: „Lyst til olie og vin gør ej rig.“ Olie og vin står som symboler på luksusvarer, og når de ikke skades betyder det at de rige, trods hungersnøden blandt det jævne folk, stadig vil kunne leve i luksus, og sådan har det vist sig at være.

Den fjerde rytter i Johannes’ syn red på en gustengul hest, et træffende symbol på pest. Atter er der overensstemmelse mellem denne profeti i Åbenbaringens bog og Jesu store profeti: „Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der.“ (Luk. 21:11) Den fjerde rytter og hans hest har virkelig ført pest, pestlignende sygdomme og andre midler der kan forårsage død, ud over jorden, især i efterkrigstiden. „Og der blev givet dem [Døden og Dødsriget] magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“

Hvad betyder de „vilde dyr“ der nævnes i dette vers (Åb 6 vers 8)? I Israel frembød de vilde dyr en virkelig fare, men i vor tid er dette kun tilfældet i øde og mennesketomme egne. De vilde dyr er derfor snarere et symbol på grusomme, dyriske måder hvorpå regeringer og organisationer bliver årsag til menneskers død, som det for eksempel skete under den første verdenskrig. „En fjerdedel af jorden“ kan være et symbolsk udtryk for at virkningerne ville mærkes til jordens fire hjørner, men ikke nødvendigvis ramme hele jordens befolkning.

Meget passende er den femte og sidste rytter Dødsriget, Hades. Mens de tre ryttere der rider umiddelbart foran ham repræsenterer de forskellige midler der forårsager død — krig, hungersnød og pest og vilde dyr, repræsenterer den sidste rytter nu stedet hvor ofrene for de tre foregående ryttere vil samles, Hades eller graven.

Både den store profeti om Jesu anden nærværelse, som er gengivet af Mattæus, Markus og Lukas i evangelierne, og profetien om rytterne, som er nedskrevet af Johannes i Åbenbaringens bogs sjette kapitel, er udtalt af Jesus Kristus selv. Og ligesom Jesus i evangeliernes beretning forbinder sin genkomst med krig, hungersnød og pest, således forbindes i Åbenbaringens profeti Kristi nærværelse, fremstillet ved den første rytter der drager ud, med de følgende ryttere, der står som symboler på krig, hungersnød og pest som vil fylde menneskehedens fælles grav med døde. Når vi lægger mærke til denne overensstemmelse mellem profetierne og ser deres opfyldelse, styrkes vor tro, og endnu en gang siger vi: „Gud må stå som sanddru“! — Rom. 3:4.

Spørgsmål fra læserne

● Hvad betyder illustrationen på side 220 i bogen „Ske din vilje på jorden“? — B. T., De forenede Stater.

Dette billede illustrerer temaet i bogens tiende kapitel, Norden imod Syden. Syden skildres ved pyramiderne, der forbindes med og står for Ægypten, Sydens konge. Norden skildres ved en syrisk hyrde, fordi syrerne var et hyrdefolk og Syrien spillede rollen som Nordens konge.

● Hvorfor gengiver New World Translation Ordsprogene 27:6 således: „De sår den kærlige tilføjer er ærligt ment, men den hadefuldes kys skal der trygles om“? Andre oversættelser på forskellige sprog siger at sådanne kys er rigelige, mange, falske, svigefulde, hyppige m.m. — M. F., De forenede Stater.

Det er rigtigt at mange andre engelske oversættelser samt oversættelser på andre sprog ikke gengiver teksten i Ordsprogene 27:6 på samme måde som New World Translation. Imidlertid indeholder New World Translation of the Hebrew Scriptures, bind III (udgaven af 1957) en fodnote til Ordsprogene 27:6, og den lyder: „Dersom man retter i den hebraiske tekst kan den læses: ’er overdrevne’, eller ’er fordærvede’.“

Nogle oversættere har altså valgt at ændre det omtalte hebraiske ord. Disse oversættere godkendte ikke det originale hebraiske ord men skiftede det ud med et hebraisk participium der lignede det originale og som de mente måtte have været det oprindelige. For eksempel foreslår Lexikon in Veteris Testamenti Libros, af L. Köhler og W. Baumgartner, erstatningsordet ra‛a‛ i den niphale (refleksive) form. Det hebraiske ord ra‛a‛ betyder at være ond, karakterløs, og følgelig svigefuld.

Nu er spørgsmålet om man skal bruge dette erstatningsord som findes i en oversættelse af De hellige Skrifter eller man skal holde fast ved det originale ord. Det originale hebraiske ord i den masoretiske tekst er det refleksive participium af verbet athar, og ifølge førnævnte leksikon betyder ordet „trygle om“. New World Translation holder sig altså til det originale ord og gengiver det „trygle om“ (be entreated).

The Soncino Books of the Bible holder sig hovedsagelig også til det originale hebraiske ord. Denne oversættelse gengiver Ordsprogene 27:6 således: „Vens sår er ærligt ment; fjendes kys er pågående (importunated).“ Ordet indebærer naturligvis tanken om gentagne gange at bede eller at trygle om. Samme oversættelse har en fodnote til Ordsprogene 27:6 der viser hvilket problem oversætterne er stødt på. Den lyder: „Pågående. Det er uvist hvad [oversætteren] mener med denne oversættelse. A. V. [Authorized Version] siger svigefulde og R. V. [Revised Version] rigelige. . . . Vore dages kommentatorer giver