-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1961 | 15. januar
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvorfor nævnes Efraims og Dans stammer ikke i Åbenbaringen 7:4-8 blandt de stammer som udgør det åndelige Israel? — P. R., De forenede Stater.
Det fremgår klart af Bibelen at Jehova valgte tolv, multiplumet af to symbolsk fuldstændige tal, tre og fire, til at stå for organisationsmæssig fuldstændighed. Dette ses ikke blot af at der var tolv Jakobssønner og tolv stammer i Israel, men tillige af den kendsgerning at der var „Lammets tolv apostle“. — Åb. 21:14.
På et tidligt tidspunkt af ørkenvandringen blev Levis stamme taget i bytte for alle de førstefødte overlevende, som tilhørte Jehova fordi han havde skånet deres liv den første påskeaften. Så for igen at få tolv stammer, blev Josefs stamme delt i to stammer, som fik navn efter hans sønner Efraim og Manasse. — 4 Mos. 3:12, 13, 41; 10:14-28.
Ved en opregning af det åndelige Israels tolv stammer er det indlysende at alle stammernes navne ikke kunne forekomme når der stadig kun skulle være det symbolske antal tolv. Man ville tænke at Åbenbaringens bog ville have nævnt de oprindelige tolv stammer, men det er altså ikke tilfældet. Efraims og Dans stammer er udeladt her fordi de ikke har gjort sig fortjent til en symbolsk omtale. Hvorfor?
Efraim havde fået en yderst gunstig start. Jehova selv havde sagt: „Min førstefødte er Efraim.“ (Jer. 31:9) Skønt Efraim var den yngste af Josefs to sønner, arvede han førstefødselsretten som følge af Jakobs velsignelse. — 1 Mos. 48:13-20.
Til trods for denne gunstige start skaffede Efraims stamme sig et stort synderegister. Den var utilfreds med sin arvelod i landet; den „gik stærkt i rette med“ Gideon; den kæmpede mod Jefta; og om den læser vi videre: „Efraims børn var rustede bueskytter, men svigted på stridens dag.“ Intet under at Jehova „fik lede ved Josefs telt, Efraims stamme udvalgte han ikke; han udvalgte Judas stamme, Zions bjerg, som han elsker“. — Jos. 17:14, 15; Dom. 8:1; 12:1-6; Sl. 78:9, 67, 68.
Repræsenteret ved Jeroboam tog Efraim føringen i oprøret mod Davids hus. Men ikke nok med det, den viste foragt for pagten om riget ved at kæmpe imod Judas rige, og den lod hånt om Levis pagt ved at iværksætte konkurrerende kalvedyrkelse i hele ti-stammeriget. Om Efraim læser vi yderligere: „Gudspagten holdt de ikke, de nægted at følge hans lov.“ „Du har bolet, Efraim.“ „Efraim er som en kage, der ikke er vendt,“ hvilket ville sige at den var lunken i sin hengivenhed for Jehova. — 1 Kong. 12:25, 30; 2 Krøn. 13:3-20; Sl. 78:10; Hos. 5:3; 7:8.
Det må imidlertid bemærkes at Efraim repræsenteres ved sin fader Josef, for Josefs anden søn, Manasse, nævnes særskilt og er med i opregningen.
Dans stamme skaffede sig ligeledes et dårligt ry. Selve de ord hvormed Jakob på sit dødsleje velsigner stammen antyder at den ville slå ind på en uheldig vej: „Dan blive en slange ved vejen, en giftsnog ved stien, som bider hesten i hælen, så rytteren styrter bagover!“ — 1 Mos. 49:17.
Det er også værd at lægge mærke til at den eneste historiske beretning fra gammel tid der specielt drejer sig om danitterne, fortæller hvordan nogle af dem faldt fra og begyndte at dyrke afguder. Øjensynlig var de de første som gjorde det. I Jonatans targum er „Dan“ ligefrem et øgenavn for afgudsdyrkelse. Da Jeroboam iværksatte kalvedyrkelsen stillede han en af kalvene op i danitternes hovedby, Dan. De „som sværger ved Samarias synd, som siger: ’Ved din gud, o Dan!’ . . . de skal falde, ej mere stå op.“ (Dom. 18:1-31; Amos 8:14) Dans plads blev overtaget af Manasse, som det ses af Åbenbaringen 7:6.
I betragtning af det foregående er det let at se hvorfor navnene Efraim og Dan ikke forekommer blandt det åndelige Israels tolv stammer.
-
-
Sandheden beriger dem der får del i denVagttårnet – 1961 | 15. januar
-
-
Sandheden beriger dem der får del i den
Kun få mennesker har tanke for sandheden i vor tid hvor overdrevne reklamer, misvisende politiske løfter og vildledende internationale konferencer er så almindelige. Dog er der stadig mange mennesker som forstår sandhedens værd. Det er en af grundene til den forbavsende stigning i Vagttårnets oplag. Henter du regelmæssigt åndelig berigelse gennem Vagttårnet, der er viet det ophøjede formål at udbrede sandheden? Du kan gøre det! Indsend blot kr. 7,00, og du modtager bladet to gange om måneden i et år. Skriv straks og modtag tillige den 334-siders bibelske håndbog „Gud Maa Være Sanddru“.
-