os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?“ — Åb. 14:7-12; 6:16, 17.

18. Hvorfor er Jehova værdig til at sidde inde med herredømmet og modtage al tilbedelse?

¹⁸ Læs til slut ordene i den betagende sang der synges af dem der går „sejrende ud af kampen med dyret og dets billede“: „Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? [Hvorfor?] Thi du alene er hellig; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.“ Jehova er i sandhed værdig til at sidde inde med herredømmet og til at modtage al tilbedelse. — Åb. 15:2-4.

Undgå faldgruberne

 1. Hvilke spørgsmål rejser sig i forbindelse med Jesu ord i Lukas 21:34-36?

NÅR vi nærmere betragter den advarsel som Lukas 21:34-36a indeholder, melder der sig flere spørgsmål. Gælder Jesu ord alle uden forskel, eller gælder de nogle mere end andre? Hvad er indbefattet i udtrykkene „for megen spisen og drikken“ og „livets bekymringer“? På hvilken måde kan vi heldigt „undfly alt dette som er bestemt til at ske“? Hvad kan hjælpe os til at ’give agt’ og ’holde os vågne’, og hvilken betydning har bøn i denne forbindelse?

 2. (a) Hvem gjaldt advarselen i første række? (b) Betyder dette at kun den himmelske skare frelses?

² I første instans fortalte Jesus denne profeti for en begrænset tilhørerskare, nemlig for fire af sine disciple, men logisk set er den fremsat til gavn for de disciple som ville leve på jorden ved tidspunktet for Jesu anden nærværelse, og som tilhørte samme kategori eller skare af „udvalgte“. (Mark. 13:3, 4; Matt. 24:22) Men betyder det at kun de der tilhører den sande menighed og som har et himmelsk håb, vil være i stand til at bevare deres stilling ind for Menneskesønnen? Endnu en gang vil vi vende os til Åbenbaringens bog, denne gang til kapitel syv. I de første otte vers af dette kapitel gives der en tydelig skildring af den skare der udgør kirken eller menigheden, „Guds Israel“, det vil sige de udvalgte der udgør det åndelige Israel og som vil modtage den arv det kødelige Israel som nation betragtet ikke opnåede. Disse åndelige israelitter er alle „beseglet . . . på deres pander“ og svarer således til den skare som nævnes i Åbenbaringen 14:1. Men er disse de eneste der vil blive frelst? Kristenheden siger måske ja, men hvad siger Bibelen? — Gal. 6:16; Rom. 11:7; Åb. 7:3.

 3. Hvem andre har håb om frelse, og hvad erklærer disse?

³ Umiddelbart derefter ser Johannes „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag“. Og se, de har i sandhed bevaret deres stilling, for de står „foran tronen og foran Lammet“. Hvem er de? De hører ikke til det åndelige Israels „lille hjord“ og behøver ikke at være i himmelen for at indtage en begunstiget stilling foran tronen. De er Herrens „andre får“ og har håb om liv på jorden, men må først, sammen med resten af den „lille hjord“ som endnu er på jorden, bevare deres stilling ind for Menneskesønnen. Hvordan kendes de værdige hertil? Lyt til hvad de siger: „De råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ Denne offentlige erklæring lader ingen i tvivl om hvem de tilskriver frelsen eller på hvis side de har stillet sig i spørgsmålet om retten til herredømmet og tilbedelsen. — Åb. 7:9, 10; Luk. 12:32; Joh. 10:16.

De forenede Nationer

 4. (a) Hvilken faldgrube er kristenheden styrtet ned i? (b) Hvilken forskel er der mellem De forenede Nationers generalforsamling og Guds organisations?

⁴ Ved at tage dette standpunkt har disse sande tilbedere undgået den store faldgrube, denne skjulte fare, som det store flertal i kristenheden er styrtet ned i. Hvad er det for en faldgrube? Det er den fejl de har begået ved at se hen til den ved menneskelige bestræbelser dannede Forenede Nationers organisation som Guds redskab til gennemførelse af hans hensigt og til opfyldelse af profetien i Esajas 2:4, en profeti der har fået en fremtrædende plads i De forenede Nationers bygning i New York. De der hører til den „store skare“ forstår at Guds redskab til frelse ikke er skabt af mennesker, men at det er Guds rige under Kristus. Det er rigtigt at De forenede Nationers hovedorgan er organisationens generalforsamling. Det er også rigtigt at med Kongen, Kristus Jesus, i „den levende Guds stad“, „det himmelske Jerusalem“, er forenet „myriader af engle, i generalstævne“, samt „menigheden af de førstefødte der er blevet indskrevet i himlene“. Men her hører sammenligningen op, for i sidstnævnte ’generalforsamling’ findes ikke en eneste politiker, og visselig ingen der har vetoret, en magt der ofte er blevet anvendt og skammeligt misbrugt i et andet af De forenede Nationers organer, Sikkerhedsrådet. Hvordan kan der være det når Jesus i sin bøn understregede at hans sande efterfølgere, som han selv, ville forblive hellige og ikke ville være „en del af verden“, hvilket Jakob også betonede da han skrev at „venskab med verden er fjendskab med Gud“, eftersom dette ville være åndelig utroskab i Guds øjne? Dette betyder dog ikke at man bogstaveligt må trække sig tilbage fra verden, men som Jesus sagde i sin bøn til Faderen: „Jeg beder dig, ikke om at tage dem ud af verden, men at du vil våge over dem af hensyn til den Onde.“ Når vi i dag ’beder til enhver tid’, skulle vi ligeledes indflette en sådan bøn for os selv, og for alle Jehovas får. — Hebr. 12:22, 23; Joh. 17:15-17; NW; Jak. 4:4.

 5. Hvilken forskel er der ifølge Bibelen mellem Guds redskab til frelse og det mennesker har opfundet?

⁵ Formålet med det redskab mennesker selv har dannet ved hjælp af deres egne riger og regeringer, er at bevare den nuværende orden, under forbedrede tilstande. Lige modsat dette er formålet med Guds redskab, det rige som „Himmelens Gud“ opbygger, at „knuse og tilintetgøre alle hine [af mennesker byggede] riger“, mens det selv vil stå i al evighed og hidføre de lovede velsignelser, evigt liv i et genoprettet paradis. Det er kristenhedens præsteskab der bærer ansvaret for at De forenede Nationer og dets forgænger Folkeforbundet betragtes som Guds redskab, idet man har kaldt det for „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Man må have overset det salmisten skrev under inspiration i Salme 127:1: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves.“ De må også have overset Jesu magtfulde lignelse om den ’kloge mand, som byggede sit hus på klippegrund’, et hus der stod fast da stormvejret kom, i modsætning til ’dåren, som byggede sit hus på sand’, en veritabel faldgrube, eftersom huset styrtede sammen da vinden, regnen og vandstrømmene kom. — Dan. 2:44; Matt. 7:24-27.

Kristenhedens religioner

 6. Hvordan kan man sige at kristenheden er den største faldgrube?

⁶ I virkeligheden er kristenhedens organiserede religionssystem den største faldgrube,