Kapitel 15

De der overlever „den store trængsel“ til liv på jorden

 1. (a) Hvorfor har det jordomspændende uvejr med ødelæggende trængsel endnu ikke ramt jorden? (b) Hvem har foruden resten af de åndelige israelitter nydt godt af at uvejret er blevet holdt tilbage?

MED profetisk synsevne så den kristne apostel Johannes langt ud over den tid da han sad som fange på straffeøen Patmos. Han så et stort uvejr trække op, en trængsel hvis lige aldrig før havde ramt menneskeheden. Hvorfor har den endnu ikke ramt jorden? Fordi den almægtige Gud ved hjælp af sine engle holder den tilbage indtil 144.000 åndelige israelitter er blevet mærket som hans ejendom, mærket med et segl på deres pander, billedligt talt. Grunden til at det globale uvejr, den ødelæggende trængsel, skulle holdes tilbage, blev forudsagt og beskrevet over for den inspirerede apostel Johannes. (Åbenbaringen 7:1-8) At uvejret således er blevet holdt tilbage har ikke blot gavnet resten af dem der er beseglede som åndelige israelitter og som er med i den nye pagt med Jehova Gud. Det har også gavnet en skare mennesker der ikke er beseglede, og vil gavne endnu flere. Der er ikke fastsat eller oplyst noget tal på disse, sådan som der er fastsat et tal for hvor mange åndelige israelitter der vil være. Hvorfor skal de have gavn af det, når de ikke er beseglede? Hvem er de i det hele taget? Vil de blive alvorligt skadet af uvejret når det slippes løs? Hvad kan vi ud fra det Johannes så og hørte få at vide herom?

 2. (a) Hvad så Johannes efter at han havde set arbejdet med at besegle de udvalgte? (b) Så han indsamlingen af ’den store skare’ finde sted? Forklar nærmere.

² Efter at apostelen Johannes har hørt tallet på dem der skal besegles som åndelige israelitter, men før han ser det frygtelige uvejr blive sluppet løs ved jordens fire hjørner, siger han: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åbenbaringen 7:9, 10) Her ser Johannes ikke hvordan ’den store skare’ indsamles, men han ser det færdige billede, den samlede ’store skare’, skønt der ikke er tal på den. En „ældste“ omtaler den som dem der kommer ud af den store trængsel, „dem, som kommer fra [er kommet igennem, NEB] den store trængsel“. (Åbenbaringen 7:14)a Når de nu står foran Guds trone og foran Lammet, Jesus Kristus, er de så oppe i himmelen?

 3. Betyder det at ’den store skare’ „stod foran tronen“ at den må befinde sig i himmelen? Forklar.

³ Nej. De er på jorden og vil forblive på jorden. De behøver ikke at komme op i himmelen som åndeskabninger for at komme til at stå foran den almægtige Guds trone og foran hans lam, lige så lidt som „alle folkeslag“ skal op i himmelen for at samles foran Menneskesønnen når han kommer og sætter sig på sin herligheds trone for at skille dem fra hverandre som „får“ og „bukke“. — Mattæus 25:31, 32.

 4. Hvordan har ’den store skare’ Guds trone og Lammet for øje, selv om den er på jorden, og hvad anerkender de der udgør denne skare at de er?

⁴ Nu da vi har radar og fjernsyn kan vi udmærket forstå hvordan den almægtige Gud og hans lam, Jesus Kristus, kan have denne ’store skare’ samlet foran sig hernede på jorden. (Salme 11:4, 5; Ordsprogene 15:3; Åbenbaringen 5:6) ’Den store skare’ ser med troens øjne Gud på hans trone i universet og også Lammet, som er i himmelen. Det forholder sig med dem som Salme 16:8 siger: „Jeg har altid [Jehova] for øje.“ (Apostlenes Gerninger 2:25) De indser at der kun er én levende og sand Gud og at han er konge over alle, himmelens og jordens guddommelige regent, og de anerkender at de er hans jordiske undersåtter. De anerkender desuden Lammet, Jesus Kristus, der blev slagtet som et harmløst fredeligt lam, som et offer til Gud.

 5. (a) Hvad bevirker at medlemmerne af ’den store skare’ er iført „lange, hvide klæder“? (b) Hvad forpligter disse hvide klæder dem til at gøre?

⁵ De henvender sig ikke til en jordisk trone og en jordisk regent. Nej, de kommer frem foran den himmelske trone og Gud som sidder på den, og Lammet der engang blev slagtet, og de siger: „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ Ved således åbent at bekende at deres frelse kommer fra universets hersker gennem hans søn, der er som et lam, har de stillet sig foran Guds trone, selv om de er i kødet på jorden. Ingen regent på en jordisk trone får af denne ’store skare’ tilskrevet frelsen; det gør kun Gud der sidder på tronen i himmelen, og hans lam. Dette bevirker at de i Guds øjne fremtræder uplettede. For at skildre dette siges der at de er „iførte lange, hvide klæder“; der ses intet usømmeligt, intet som gør dem anstødelige i Guds og Lammets øjne. Dette forpligter dem til at sætte Guds lov over menneskers lov; og når der er en uoverensstemmelse mellem Guds lov og det jordiske menneskes lov, indtager de det standpunkt som Lammets, Jesu Kristi, apostle indtog. De sagde: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Apostlenes Gerninger 5:29.

 6. (a) Hvordan viser profetien om denne store skare er splittet på grund af forskelle med hensyn til stamme, nationalitet, race eller sprog? (b) Hvad skildres ved palmegrenene i deres hænder?

⁶ Selv om det er „en stor skare, som ingen [kan] tælle“, og de der udgør den kommer fra „alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“, får deres forskelligartethed, der skyldes stamme, nationalitet, race eller sprog, ikke lov at skabe splid imellem dem. De overvinder alle disse skranker som danner skel i denne verden, og står forenede om åbent at bekende den regerende Jehova Gud og hans lam, Jesus Kristus, som kilden og vejen til deres frelse. De tilskriver ikke noget menneske eller noget symbol deres frelse ved at hilse et sådant menneske eller symbol på en særlig måde. Med den inspirerede salmist siger de: „Hos [Jehova] er frelsen.“ (Salme 3:9) De hylder deres frelses Gud og hans lam, og det skildres ved at ’den store skare’ ses „med palmegrene i hænderne“ og at de råber med høj røst: „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:9, 10) At de har palmegrene i hænderne betyder ikke at de har lidt martyrdøden eller vundet sejr, men de er klar over at sejren tilhører Gud og hans lam der døde som et fuldkomment menneskeoffer. De hylder dem som deres frelsere.

 7, 8. (a) Hvad blev apostelen Johannes sikkert mindet om da han så dette syn? (b) Hvorfor var det meget passende at det var palmegrene man stod med foran Guds trone?

⁷ Da apostelen Johannes så dette syn, kom han sikkert til at tænke på det han havde været vidne til da Lammet Jesus Kristus i noget der lignede et triumftog eller sejrstog red ind i Jerusalem den 9. nisan år 33. Johannes skrev selv om dette således: „Den næste dag, da den store skare, som var kommet til højtiden, hørte, at Jesus var på vej til Jerusalem, tog de palmegrene og gik ham i møde og råbte: ’Hosianna [frels, beder vi, NW]! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!’ og: ’Israels konge!’“ (Johannes 12:12, 13) Johannes kunne også have tænkt på at hans folk havde fået påbud om at benytte grene af palmetræer når de fejrede den glade løvhyttefest i den syvende måned (tisjri). (Nehemias 8:14, 15) At man hyldede Jehova Gud ved at svinge med palmegrene foran hans trone, stemte udmærket med at der på væggene i det tempel den vise kong Salomon havde bygget i Jerusalem, var udskårne palmetræer og keruber. — 1 Kongebog 6:29 til 35.

⁸ I åbenbaringssynet Johannes fik var det meget passende at ’den store skare’, som der ikke var tal på, stod foran Gud som sad på tronen, og foran Lammet, med palmegrene i hænderne som symbol på deres store glæde og deres taknemmelige hyldest til disse frelsere.

 9. Hvilken opmuntring er det for ’den store skare’ at de himmelske hærskarer råbte „Amen!“?

⁹ De der nu i dette tyvende århundrede udgør ’den store skare’ kan hente megen opmuntring i det forhold at de hellige skabninger i de usynlige himle støtter dem ved efter deres råb at sige amen. Lige efter at have beskrevet synet af ’den store skare’ fortsætter apostelen Johannes med disse ord: „Og alle englene stod rundt om tronen og om de ældste og om de fire livsvæsener, og de kastede sig ned for tronen på deres ansigter og tilbad Gud og sagde: ’Amen! Lov og ære og visdom og tak og pris og kraft og styrke tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder!’“ (Åbenbaringen 7:11, 12) Alle disse skabninger tilbeder altså den samme Gud som ’den store skare’ på jorden tilbeder. De giver ham ære, tak og pris, og de bekender at han er den guddommelige kilde til alle velsignelser, al visdom, kraft og styrke. Havde det ikke været for Guds velsignelse, visdom, kraft og styrke, havde ’den store skares’ frelse ved Lammet, Jesus Kristus, ikke været mulig.

HVEM ER DE OG HVOR KOMMER DE FRA?

10. Hvad vidste apostelen Johannes om denne ’store skare’, og hvad vidste han ikke?

¹⁰ Apostelen Johannes vidste at denne ’store skare’, som intet menneske kan bestemme tallet på, ikke var de samme som de 144.000 åndelige israelitter der havde den levende Guds segl på deres pander, og at de heller ikke var en del af disse 144.000 åndelige israelitter. Men var ’den store skare’ da et billede på alle der frelses ud af menneskeheden? Eller hvem var ’den store skare’ et billede på? Johannes måtte indrømme at han ikke vidste det da en af de fireogtyve ældste som han tidligere havde set sidde på troner rundt om Guds trone i midten, spurgte ham om det. (Åbenbaringen 4:4-6) De oplysninger Johannes fik, deler han med os idet han skriver:

11. Hvilket spørgsmål var Johannes ikke i stand til at svare på, men hvilket svar fik han?

¹¹ „Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: ’De, som er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? og hvorfra er de kommet?’ Jeg svarede ham: ’Min herre! du ved det.’ Da sagde han til mig: ’Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. „De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.“ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og „Gud skal tørre hver tåre“ af deres øjne.’“ — Åbenbaringen 7:13-17.

12. Hvem besvarede spørgsmålet for Johannes, og hvad er dette et forbillede på?

¹² De fireogtyve ældste er som gruppe et af de talrige symboler Åbenbaringen benytter for de 144.000 åndelige israelitter der skal være konger sammen med Lammet Jesus Kristus i det kommende millennium. Den ældste som gav apostelen Johannes disse oplysninger tilhører altså rigsarvingernes menighed. Lige siden den første verdenskrig endte den 11. november 1918 har der været en rest af disse rigsarvinger på jorden. I de senere år er antallet svundet ind, hvorimod ’den store skare’ er vokset støt. At det var en af de ældste der oplyste Johannes om ’den store skare’, er således et glimrende forbillede på at det nu i denne tid hvor Åbenbaringen opfyldes er den salvede rest, Guds synlige kanal, der giver den oplysende forklaring på hvem det er der udgør ’den store skare’ og hvor de kommer fra.

13. Hvornår og hvordan blev den længe ventede forklaring angående ’den store skare’ åbenbaret?

¹³ Og virkelig, en tilfredsstillende forklaring som man længe havde set frem til, fik vi netop på denne måde i 1935. I det år offentliggjorde Watch Tower Bible & Tract Society, hvis bestyrelse må tilhøre den salvede rest, i sit officielle blad (The Watchtower and Herald of Christ’s Presence) en ny fortolkning af Åbenbaringen 7:9-17 om ’den store skare’. Den kom i artiklen „Den store Skare“ i The Watchtower for 1. og 15. august 1935 (på dansk i Vagttaarnet for 1. og 15. oktober 1935). Otte uger tidligere, nemlig fredag den 31. maj kl. 17.00-18.30, var de samme oplysninger blevet fremholdt for dem der var til stede ved Jehovas vidners stævne i Washington, D.C., i U.S.A., og for mange radiolyttere, da den daværende præsident for Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania, Joseph F. Rutherford, talte over emnet „Den store Skare“. Både dette stævneforedrag og den senere artikel i Vagttaarnet forklarede at ’den store skare’ ikke skulle i himmelen men skulle leve evigt på en paradisisk jord.

14. (a) Bliver ’den store skare’ udsat for forfølgelse, og er dette den „store trængsel“ der nævnes i synet? (b) Hvad synes at være den rigtige forklaring på udtrykket „den store trængsel“ som ’den store skare’ kommer fra?

¹⁴ Betyder udtalelsen: „det er dem, som kommer fra den store trængsel“, nu at de må igennem en stor forfølgelse? Dette er ikke helt udelukket da ordet „trængsel“ i Åbenbaringen til tider bruges om den forfølgelse eller lidelse som en kristen kommer ud for, især de der tilhører de åndsavledes og salvedes menighed. (Åbenbaringen 1:9; 2:9, 10) Imidlertid siges det at ’den store skare’ „kommer fra den store trængsel“, og det kunne tyde på at ’den store skare’ skulle lide mere forfølgelse og større trængsel end den salvede rest, men dette kan næppe være tilfældet. ’Den store skare’ forfølges måske sammen med den salvede rest, men den forfølgelse som ’den store skare’ udsættes for, kan ikke tages for sig og fremhæves med udtrykket „den store trængsel“. Hvad er da en mere fornuftig fortolkning af dette udtryk? At det hentyder til den usædvanlige „trængsel“ der kommer når de „fire engle“ ved jordens fire hjørner slipper „jordens fire vinde“ løs over jorden, havet og træerne. — Åbenbaringen 7:1-3.

15. (a) Hvordan hjælper Jesu anvendelse af udtrykket „en stor trængsel“ os til at forstå hvad det betyder? (b) Hvor omfattende er „den store trængsel“ i Åbenbaringen 7:14?

¹⁵ Da Herren Jesus Kristus gav disciplene profetien om „tegnet“ på sin usynlige anden nærværelse og „afslutningen på denne tingenes ordning“ (NW), forudsagde han „en stor trængsel“ i forbindelse med ødelæggelsen af det modbilledlige Jerusalem (kristenheden). Han sagde: „Thi da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ (Mattæus 24:3, 21, 22; se også Markus 13:19, 20) Dér kan udtrykket „en stor trængsel“ næppe hentyde til forfølgelse af kristne eller til de kristnes lidelser, men må betegne eksekveringen af Guds retfærdige dom, især over kristenheden, eftersom kristenheden er skildret ved det utro Jerusalem der blev tilintetgjort under en frygtelig trængsel i år 70. Hidtil er en stor del af ’den store skare’ kommet ud af kristenheden, det modbilledlige Jerusalem. Men „den store trængsel“ der omtales i Åbenbaringen 7:14 nævnes dog ikke dér i forbindelse med nogen by. Derfor må denne „store trængsel“ forstås som eksekveringen af Guds dom over hele menneskehedens verden, „jordens fire hjørner“. — Åbenbaringen 7:1, NW.

16. (a) Hvad viser tydeligt at ’den store skare’ ikke er et billede på hele den menneskehed der til sidst opnår liv i et jordisk paradis? (b) Hvad betyder udtrykket „kommer fra den store trængsel“, og hvornår begyndte indsamlingen af ’den store skare’?

¹⁶ ’Den store skare’ af mennesker i hvide klæder kommer fra „den store trængsel“ som overlevende der skal fortsætte med at leve på jorden, hvorimod den onde tingenes ordning og alle der støtter den vil blive tilintetgjort. Dette viser tydeligt at ’den store skare’ ikke er et billede på hele den menneskehed der til sidst opnår frelse og liv i et jordisk paradis, for det kan ikke siges at alle disse mennesker er kommet „fra den store trængsel“. Patriarken Noa og hans familie, i alt otte menneskesjæle, kom „fra den store trængsel“. Patriarken Noa og hans familie, i alt otte menneskesjæle, kom fra den store trængsel i året 2370-2369 f.v.t., den jordomspændende vandflod. Men i denne „endens tid“ vil det endnu ukendte antal der udgør ’den store skare’ som overlever og opnår liv her på jorden, komme „fra den store trængsel“ der tilintetgør den nuværende tingenes ordning og dem der støtter den. (Mattæus 24:36-39) Da de der udgør ’den store skare’ „kommer fra den store trængsel“, det vil sige overlever den, må indsamlingen af dem have fundet sted mens de fire engle ved „jordens fire hjørner“ tilbageholdt de „fire vinde“ fra ødelæggende at blæse på jorden. — Åbenbaringen 7:1-3, NW.

DE HAR TVÆTTET DERES KLÆDER OG GJORT DEM HVIDE

17, 18. (a) Hvordan gik det til at de der udgør ’den store skare’ havde urene klæder på? (b) På hvilken måde tvætter ’den store skare’ sine klæder, og hvad er det eneste der kan gøre dem rene? (c) Hvornår blev det gjort tydeligt hvilke skridt et menneske må tage for at få håb om liv her på jorden, og hvilke skridt er der tale om?

¹⁷ Siden året 1935 da hemmeligheden vedrørende ’den store skare’ blev opklaret, er det blevet tydeligere og tydeligere at den tro som kristenheden hævder at have på Lammets, Jesu Kristi, fuldkomne offer, genløsningen, er død. Hvordan det? Jo, den tro kristenheden hævder at have, har vist sig at være uden gerninger. (Jakob 2:20-26) Derfor vil kristenheden ikke blive frelst gennem „den store trængsel“. Anderledes med dem der udgør ’den store skare’ og som er iført hvide klæder. Deres tro er levende, og det fremgår af at den ældste der talte med Johannes, om dem siger: „De har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ (Åbenbaringen 7:14) Før hørte de til i den syndige verden, og deres klæder, det vil sige det der kendetegner dem, var urene og plettede af denne verden, ikke præsentable i Guds øjne. (Jakob 1:27) De kunne ikke vaske disse klæder og gøre dem hvide i deres eget blod, selv om de udgød det ved at dø en voldsom død som martyrer. De tvinges heller ikke til at tvætte deres klæder og gøre dem hvide ved at de udsættes for en eller anden fremtidig tugtende ’stor trængsel’. De har kun kunnet vaske dem ulasteligt hvide i „Lammets blod“. Hvordan har de så gjort dette?

¹⁸ De har gjort det ved at handle i overensstemmelse med troen på at „ingen tilgivelse [opnås], uden at blod bliver udgydt“, og troen på at Jesus Kristus „er Guds lam, som borttager verdens synd!“ (Hebræerne 9:22; Johannes 1:29, 36, fodnoten) De har gjort dette ved at de har indviet sig til Gud. I Vagttaarnet for 15. oktober 1934, siderne 313 og 314, blev det forklaret at hvis et menneske ønsker at få håb om evigt liv på den paradisiske jord i Guds nye ordning, så må han indvi sig uforbeholdent til Jehova Gud og derpå symbolisere denne indvielse ved fuldstændig dåb eller nedsænkning i vand. Han kan ikke blive en Jesu Kristi discipel medmindre han gør dette, i lydighed mod Jesu ord i Mattæus 28:19, 20.

19. Hvem er det der afgør om den indviede skal have den himmelske kaldelse eller skal tildeles liv på jorden, og hvad er nødvendigt for at en indvielse er antagelig?

¹⁹ Det er Jehova Gud der afgør om en der er indviet og døbt skal kaldes med den himmelske kaldelse til Riget eller skal tildeles liv og tjeneste på jorden i hans nye tingenes ordning. Indvielsen til Gud vil kun blive antaget hvis den foretages gennem Lammet, Jesus Kristus, i tro på at hans udgydte blod sætter Gud i stand til at tilgive et menneskes synder og således gøre dette menneske antageligt i Guds øjne.

20. (Med fodnoten) (a) Hvordan har medlemmerne af ’den store skare’ tvættet deres klæder og gjort dem hvide, og hvordan holder de dem hvide? (b) Overværer de den årlige fejring af Herrens aftensmåltid, og nyder de symbolerne? (c) Sammenlign antallet af deltagere i Herrens aftensmåltid i 1969 med det antal der ikke tog del, og i hvilken gruppe finder vi medlemmerne af ’den store skare’?

²⁰ Det er altså ved at foretage denne betingelsesløse indvielse til Gud gennem Lammet, hvis blod er blevet udgydt, at de der udgør nutidens ’store skare’ billedligt talt „har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. Det er derfor de kan stå foran Gud der sidder på tronen, i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De bevarer disse klæder hvide ved åbent at bekende over for menneskene at de har tro på Lammets blod, og ved stadig at bede Gud om at tilgive dem deres synder på grundlag af Lammets udgydte blod. Især siden 1938 har de overværet Herrens nadver (eller aftensmåltid), som Jehovas vidner fejrer på årsdagen for Kristi indstiftelse af denne højtid hin påskeaften i år 33. Selv om de ved denne årlige højtid til minde om Kristi død ikke nyder symbolerne, sådan som den salvede rest gør det, tror de dog at det usyrede brød er et symbol på Kristi legeme og den røde vin et symbol på hans udgydte blod. I 1969 overværede ’den store skare’ en sådan højtid til minde om Kristi død, tirsdag den 1. april efter kl. 18.00.b

21. Sammenlign medlemmerne af ’den store skare’ med denne verdens frelse.

²¹ Da Guds lam brød det sjette segl på den hemmelighedsfulde bogrulle, så man hvordan mennesker i denne tingenes ordning skyldbevidste og fulde af frygt anråbte bjergene og klipperne om at skjule dem. Skjule dem for hvad? „For hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?“ (Åbenbaringen 6:15-17) ’Den store skare’ slutter sig ikke til disse verdslige mennesker i bønnen om at jordiske tilflugtssteder må yde beskyttelse. De søger i stedet hans åsyn som sidder på den himmelske trone, og de frygter ikke „Lammets vrede“. På det spørgsmål de verdslige mennesker, der dømmer sig selv, stiller: „Hvem kan da bestå?“, svarer de trofaste der udgør ’den store skare’. De viser hvem der kan bestå. De står nemlig foran Guds trone og foran Lammet, „iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne“. Deres frelse tilskriver de ikke bjergene og klipperne, men deres Gud Jehova og hans lam, Jesus Kristus.

22. (a) Hvad sætter medlemmerne af ’den store skare’ i stand til at træde frem for Gud, og hvad anerkender de? (b) Hvilken opgave har Gud til gengæld givet dem, og som hvad tjener de i forhold til resten af de åndelige israelitter?

²² Selv om de der udgør ’den store skare’ ikke er åndelige israelitter, så er de på grund af deres fremtræden i rene, tvættede, hvide klæder, i den rette åndelige tilstand så de kan træde frem for Gud der sidder på universets trone, som skildret i Åbenbaringen 7:9. Åbenbaringen 7:15 forklarer: „Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham [yder ham hellig tjeneste, NW] dag og nat i hans tempel.“ De anerkender åbent at Jehova Gud regerer ved hjælp af sit messianske rige som han lod komme til verden ved hedningetidernes udløb i 1914. Til gengæld behager det Gud fra sin himmelske trone at anerkende dem ved at give dem en andel i opfyldelsen af Jesu profeti: „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Mattæus 24:14) ’Den store skare’ har en voksende andel i denne forkyndelse af Riget sammen med den salvede rest af de åndelige israelitter, der virker som „sendebud på Kristi vegne“. (2 Korinter 5:20) De der udgør ’den store skare’ virker som sendebud under disse rigsarvingers tilsyn.

DE YDER HELLIG TJENESTE I GUDS TEMPEL

23. (a) Hvilken tjeneste yder medlemmerne af ’den store skare’, og hvor gør de det? (b) Hvorfor kan vi sige at de ikke er præster for Gud?

²³ Den tjeneste som medlemmerne af ’den store skare’ yder er hellig. Det siges at „de yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. (NW) Dette betyder ikke at de er præster for Gud, sådan som den salvede rest er det. (1 Peter 2:5, 9) Der står ikke at de der udgør ’den store skare’ gøres til søjler i Guds tempel, sådan som Jesus Kristus sagde til menigheden i det gamle Filadelfia. (Åbenbaringen 3:12) Der siges heller ikke til dem der udgør ’den store skare’ at „de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. (Åbenbaringen 20:6) Derfor er de der udgør ’den store skare’ ikke en præsteklasse. Hvorfor og hvordan kan det da være at de i synet yder hellig tjeneste „dag og nat i hans tempel“?

24. Hvordan er det muligt for medlemmerne af ’den store skare’ at tjene i templet når de ikke er præster?

²⁴ Det er fordi der stadig er en salvet rest af medlemmer af den åndelige tempelskare på jorden. Siden 1934-1935 har de der udgør ’den store skare’ ydet fortsat tjeneste for Jehova Gud i umiddelbar kontakt med denne rest af tempelskaren, disse åndelige ’søjler’ i Guds tempel. De er således i Guds tempel men ikke en del af det. De sætter tilbedelsen af Gud først i deres liv, men de kan ikke tilbede Gud på anden måde end gennem hans åndelige tempel, hvori Jesus Kristus er ’hovedhjørnestenen’. (Efeserne 2:20-22) Gennem det vil de tjene Gud for evigt.

25. Hvorfor og hvordan slår Gud sit telt op over ’den store skare’?

²⁵ Da de afholder sig fra denne ugudelige verdens vanhellige og dødbringende gerninger og i stedet bestandig yder hellig tjeneste for Jehova Gud, beskytter og værner han dem. Det er som Åbenbaringen 7:15 siger: „Han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem.“ Og når ’den store skare’ har overlevet „den store trængsel“ vil det der er forudsagt i Åbenbaringen 21:3 gælde dem såvel som hele den menneskehed der derefter bliver oprejst fra de døde: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo [græsk: bo i telt eller tabernakel] hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem.“ Når Gud nu breder sin bolig eller sit telt ud over ’den store skare’, betyder det derfor at han beskyttende tager sig af dem og at de vil have et nært samfund med ham.

„ANDRE FÅR“

26, 27. (a) Hvem er den hyrde som Gud sætter over ’den store skare’, og hvad er deres indsamling en begyndelse til? (b) Hvordan bliver de én hjord sammen med resten, og hvor mange er de i forhold til resten?

²⁶ Den Gud som medlemmerne af ’den store skare’ nu yder hellig tjeneste dag og nat i hans tempel, sætter også en hyrde over dem. Velsignelserne ved at have denne hyrde over sig omtales i Åbenbaringen 7:16, 17: „’De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.’ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og ’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne.“

²⁷ Således sammenlignes medlemmerne af ’den store skare’ med får, og Guds lam omtales som deres hyrde. Åbenbart er dette begyndelsen til den indsamling som Jesus Kristus forudsagde efter at han havde omtalt sig selv som „den gode hyrde“ over folden med de 144.000 får der har den himmelske kaldelse. Han sagde: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.“ (Johannes 10:1-16) Eftersom de der udgør ’den store skare’ bliver ledet af „den gode hyrde“ før den store trængsel, er de de første af den genløste menneskeheds „andre får“ som „den gode hyrde“ leder. Da han leder disse „andre får“ endnu mens den salvede rest af rigsarvinger er på jorden, bliver ’den store skare’ af „andre får“ nu sammen med resten „én hjord“ under „én hyrde“. Denne forening af de to skarer bevirker at denne ’ene hjord’ bestående af symbolske får på jorden allerede er vokset så meget at den tæller langt mere end 144.000 på hele den beboede jord, men alle står de under den ’ene hyrde’, den herliggjorte Jesus Kristus, „Guds lam“.

28. I hvilken forstand sulter og tørster de ikke mere?

²⁸ En trofast hyrde sørger for at fårene græsses og vandes godt. Det stemmer med at ’den store skare’ af „andre får“ ikke i åndelig forstand sulter eller tørster mere. Regelmæssigt undervises og hjælpes de til at forstå Guds nærende ord, Bibelen, og de får gavmildt en andel i tjenesten for Riget, en „hellig tjeneste“, der er som mad og drikke for dem, ligesom det var for Jesus selv. — Johannes 4:32.

29. Hvad er det for en stikkende hede som ikke vil plage dem, og hvorfor er de beskyttet imod den?

²⁹ Foruden føde og vand sørger „den gode hyrde“ for at hans „andre får“ finder skygge nok for solen. Det er ikke menneskers vrede de frygter fordi de gør hvad der er ret; nej, de frygter for Guds brændende vrede hvis de skulle gøre noget der fortjener Guds mishag. Derfor leder „den gode hyrde“ dem og lærer dem at gøre Guds vilje, således at de er under Guds gunst og bliver velsignet og styrket af ham. Gennem „den gode hyrde“ kan de opnå Guds tilgivelse for synd og bevare deres symbolske hvide klæder rene. „Den gode hyrde“ vil beskytte disse „andre får“ mod den ’stikkende hede’ som den store trængsel vil medføre.

30. (a) Hvordan vil ’den store skare’ blive vederkvæget? (b) Hvad er de symbolske kilder med livets vand?

³⁰ I stedet for solens brændende stråler og Guds mishags stikkende hede vil ’den store skare’ af disse „andre får“ blive vederkvæget og styrket under hyrdens ledelse. De vil hverken blive udsat for en dødelig tørst, mangel på vand eller mangel på mineralsalte. „Den gode hyrde“ vil „lede dem til kilderne med livets vand“. Ikke kemisk forurenet vand i rør, men klart, køligt, sundt vand lige fra kilderne. Dette symbolske vand er ikke blot vand i betydningen bibelske sandheder, men betegner hele Guds foranstaltning til at ’den store skare’ kan opnå evigt og fuldkomment liv i lykke i det jordiske paradis under Guds nye ordning.

31. Sammenlign løftet til ’den store skare’ med det profetiske løfte der gives den salvede rest i Esajas 49:10.

³¹ Således opnår ’den store skare’ bestående af „andre får“, ved nu før „den store trængsel“ at slutte sig til den salvede rest af den „lille hjord“, goder lig dem som resten ifølge profetien ville opnå efter at den var kommet ud af Babylon den Store og var vendt tilbage til Jehova Guds organisation: „De hungrer og tørster ikke, dem stikker ej hede og sol. Thi deres forbarmer fører dem, leder dem til kildevæld.“ — Esajas 49:10.

32. (a) Hvordan vil Gud „’tørre hver tåre’ af deres øjne“? (b) Hvad er de først og fremmest interesseret i, og hvad kan de se frem til?

³² Gud elsker denne voksende ’store skare’ af disse „andre får“ som yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans åndelige tempel. Mens de måske før i tiden har grædt på grund af deres religiøse uvidenhed og på grund af et dårligt forhold til den eneste levende og sande Gud, står de nu rene foran Guds trone, optaget af den kostelige hellige tjeneste de yder ham i hans tempel, og de græder ikke mere. Det han har lovet dem er blevet opfyldt: „’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne.“ (Åbenbaringen 7:17) De jubler over den frelse de skylder ham gennem Lammet, Jesus Kristus. Men de ser længere end til deres egen personlige frelse gennem Lammet. Med glæde ser de frem til at Jehova Guds universelle suverænitet hævdes og at hans herlige navn helliges ved at han hidfører „den store trængsel“ der vil rense hele jorden for den nuværende onde tingenes ordning, der har Satan Djævelen til gud. Hvilken glæde for dem at overleve denne store trængsel.

[Fodnoter]

[Illustration på side 204]

יהוה