Fred med Gud under den ’store trængsel’

 1. (a) Blev Jesu profeti i Mattæus 24:4-22 opfyldt bogstaveligt på det jordiske Jerusalem? (b) Hvad viser om profetien får en yderligere opfyldelse?

JESU profeti som vi finder i Mattæus 24:4-22 fik en bemærkelsesværdig bogstavelig opfyldelse. Det skete i tiden mellem år 33, da profetien blev fremsat, og år 70, da den ’store trængsel’ for Jerusalem endte. En så „stor trængsel“ er ikke senere indtruffet for Jerusalem, heller ikke for det genopbyggede Jerusalem i korstogstiden, da katolikker kæmpede mod muhamedanere i det mellemste østen. Vil det da sige at denne del af Jesu profeti nu kun er historie, at den ikke vil få nogen aktualitet mere? Nej! Selve den måde hvorpå Jesus formulerede sin forudsigelse om den ’store trængsel’ peger frem til en trængsel der bliver langt større end Jerusalems belejring og ødelæggelse i år 70. Det hersker der ingen tvivl om!

 2. (a) Hvad anfører bibelkommentatorer som grund til at det er vanskeligt at forstå opfyldelsen af Jesu profeti? (b) Hvad siger A. Plummer angående Lukas 21:22?

² Fremtrædende bibelkommentatorer i kristenheden indrømmer at Jesu profeti undertiden er vanskelig at forstå og fortolke. Han fremsatte profetien som svar på et tredelt spørgsmål, nemlig om hvornår Jerusalems og templets ødelæggelse ville indtræffe og hvad tegnet på hans „komme“ og „verdens ende“ ville være. (Matt. 24:3) Disse bibelkommentatorer indrømmer at det i Jesu profetiske svar på alle tre dele af spørgsmålet undertiden er svært at se om han hentyder til det ene eller det andet.a Til Jesu ord i Lukas 21:22: „Thi det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse,“ fremsætter forfatteren og bibelkommentatoren A. Plummer således følgende kommentar: „Der hentydes derfor til Jerusalems ødelæggelse betragtet som et forbillede på verdens ende.“b

 3. Hvad må Jesus have haft i tanke da han udtalte det der står i Mattæus 24:21, 22, hvis dette skal være rigtigt?

³ I sit svar på hvornår „dette“ skal ske og hvad tegnet er på „verdens ende“ eller „afslutningen på tingenes ordning“ (NW), havde Jesus tydeligvis noget langt større i tanke end de spørgende apostle havde tænkt sig. Han brugte sin tids dødsdømte og utro Jerusalem som et forbillede. Han tænkte på det modbilledlige utro Jerusalem, nemlig kristenheden, og han tænkte også på en tingenes ordning der var større end den jødiske ordning, der var bygget op omkring Jerusalem og templet. Derfor kunne Jesus sige uden at overdrive: „Da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske [ordret: kød] frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ (Matt. 24:21, 22) Den frygtelige undergang som det modbilledlige utro Jerusalem, kristenheden, vil erfare, vil blive en del af afslutningen på den nuværende verdensomspændende tingenes ordning, almindeligvis kaldet „verdens ende“. — Matt. 24:3.

 4. (a) Hvilke dele af Jesu profeti gælder tiden efter Jerusalems ødelæggelse i år 70? (b) I hvilken betydning er det derfor rimeligt at mene at Jesus har benyttet Jerusalem?

⁴ Jesu Kristi andet „komme“, hans anden „nærværelse“, indtraf afgjort ikke ved Jerusalems ødelæggelse i år 70. Ydermere skulle hedningernes tider fortsætte efter byens ødelæggelse, og den nuværende verdensomspændende „tingenes ordning“ skulle således fortsætte til i det mindste disse tider var „til ende“. Desuden var der visse dele af Jesu profeti der ikke blev opfyldt ved Jerusalems ødelæggelse i år 70, nemlig de ting han nævner efter beskrivelsen af den ’store trængsel’ over Jerusalem og frem til lignelsen om fårene og bukkene. (Matt. 24:23 til 25:46) Det er derfor kun rimeligt at Jesus bruger det dødsdømte Jerusalem på to måder, både bogstaveligt og symbolsk, forbilledligt og modbilledligt.

 5. (a) Hvorfor er det ikke forkert at anvende Jesu profeti på tiden fra 1914 og fremefter, indtil Harmagedon? (b) Hvilket „Jerusalem“ ophørte med at blive nedtrådt i 1914, og hvordan gik det til?

⁵ Er det i betragtning heraf forkert at anvende Jesu profeti på tiden fra 1914 og fremefter, indtil Harmagedon? Nej! Det symbolske, modbilledlige utro Jerusalem, kristenheden, eksisterer nemlig stadig. Såvel Bibelens tidsregning som de historiske begivenheder viser at hedningernes tider, „nationernes fastsatte tider“ (NW), endte i 1914, omkring den 4./5. oktober. (Luk. 21:24) Det var ikke det modbilledlige utro Jerusalem (kristenheden) hedningenationerne havde ’nedtrådt’ indtil 1914. Det de havde nedtrådt var den messianske ret til Guds rige som tilkom kong Davids evige arving, retten til at herske i Jerusalem over Davids folk, Israels tolv stammer. Jehova Gud standsede hedningenationernes nedtrædning af den messianske ret til Riget i 1914. Hvordan gjorde han det? Ved at indsætte sin søn Jesus Kristus på det himmelske Zions bjerg og således genoprette det messianske rige. Fra da af har Gud gjort hedningenationerne til sin messianske konges, Jesu, fodskammel, og vil til sidst udslette dem i den kommende Harmagedonkrig.

 6. (a) Hvilken parallel er der mellem begivenhederne i den nutidige modbilledlige tidsperiode og begivenhederne i det gamle Jerusalem i den forbilledlige tidsperiode? (b) Hvad skulle disse begivenheder være et tydeligt vidnesbyrd om for nationerne i dag?

⁶ For nitten hundrede år siden forlod Jesus jorden og vendte tilbage til himmelen. Eftersom det gamle Jerusalem danner et forbillede, bliver den tidsperiode der gik fra Jesu tilbagevenden til himmelen og indtil Jerusalems ødelæggelse også et forbillede. Den bliver et billede på tiden fra hedningetidernes udløb i 1914 indtil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, hvor det modbilledlige utro Jerusalems, kristenhedens, politiske elskere og medforbundne vil blive tilintetgjort. (Åb. 16:14-16) Var der krige, hungersnød, pest og jordskælv dengang for nitten hundrede år siden, før Jerusalems ødelæggelse i år 70? Ja, og det samme har været tilfældet i tidsperioden efter 1914, da Jesu ’fravær’ endte. Hedningetidernes udløb i dette år markeredes af at folk rejste sig mod folk og rige mod rige i den første verdenskrig i menneskehedens historie. Hungersnød, pest og jordskælv ledsagede eller fulgte umiddelbart efter denne første verdenskrig i et omfang som aldrig før. Dette skulle være et tydeligt vidnesbyrd for nationerne om at Jesus Kristus var ’nærværende’ i sit himmelske rige som Messias, ligesom han, efter at han var steget til himmelen og havde sat sig ved Guds højre hånd, herskede over sine indviede og døbte disciple på jorden, helt frem til Jerusalems ødelæggelse og videre frem.

 7. (a) Hvad var disse begivenheder fra 1914 og fremefter, ifølge Jesu profeti? (b) Hvorfor var det „endnu ikke enden“ efter disse indledende begivenheder?

⁷ Ligesom for nitten hundrede år siden var krigen blandt nationerne, hungersnøden, epidemierne og jordskælvene „veernes begyndelse“. (Matt. 24:8) Dette gjaldt i særdeleshed det modbilledlige utro Jerusalem, kristenheden, for den første verdenskrig var fortrinsvis dens krig, idet langt den overvejende del af deltagerlandene, nemlig fireogtyve ud af otteogtyve, var såkaldte kristne nationer. Men efter den første verdenskrig, der varede i lidt over fire år, var det „endnu ikke enden“. Krigen gik ikke over i krigen på Guds store dag ved Harmagedon. Der var endnu et stort arbejde som skulle udføres. Før „enden“ ville få lov til at komme, skulle et verdensomspændende arbejde udføres af Jesu trofaste disciple på jorden. Hvilket arbejde? „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ Ligesom „evangeliet“ eller „den gode nyhed“ blev forkyndt for „enhver skabning under himmelen“ før Jerusalems ødelæggelse i år 70, således er der blevet aflagt vidnesbyrd om Guds oprettede messianske rige for alle nationer på hele den beboede jord siden 1914. Denne forkyndelse er blevet udført af Jehovas vidner trods forfølgelse. — Matt. 24:9-14.

 8. Hvad ligger altså endnu ude i fremtiden for det modbilledlige utro Jerusalem, og hvad er det Guds hensigt at gøre med de dage hvori dette vil ske?

⁸ Det modbilledlige utro Jerusalem, kristenheden, har oplevet „veernes begyndelse“, og veerne er ikke aftaget siden da, hverken for kristenheden eller den øvrige verden. Jesus tilkendegav i sin profeti at nationernes ængstelse og rådvildhed ville vare ved; situationen ville ikke bedres. (Luk. 21:25, 26) Endnu ligger den ’store trængsel’ over det modbilledlige utro Jerusalem forude, en trængsel der nødvendigvis vil berøre dets politiske medforbundne og beskyttere i hele verden. Jesu beskrivelse af trængselen viser tydeligt at den truer alt kød, alle mennesker, ligesom vandfloden på Noas tid. (Matt. 24:21, 22, 36-39) Hvis den fik lov at fortsætte, ville alt „kød“ blive udslettet. Derfor er det Guds hensigt at afkorte antallet af „de dage“ hvor den ’store trængsel’, hvis lige ikke har været, går over jorden. — Mark. 13:19, 20

 9. Hvilket forslag blev offentliggjort i 1925 med hensyn til hvordan Gud ville afkorte den ’store trængsels’ dage?

⁹ Han afkorter dagene for sine „udvalgtes“ skyld. Hvordan gør han det? I 1925 fremkom det forslag i Vagttaarnet for 1. juni [Watch Tower, 1. maj], i artiklen „For de udvalgtes Skyld“, at den store trængsels dage blev afkortet i midten. Der blev givet den forklaring at den ’store trængsel’ var begyndt i 1914 og at den ikke fik lov at fortsætte til den var fuldbyrdet men at Gud standsede den første verdenskrig i november 1918. Fra dette tidspunkt tillod Gud et interval hvori hans salvede rest af udvalgte kristne kunne udføre deres arbejde før den ’store trængsel’ blev genoptaget og afsluttedes med Harmagedonslaget. Dette ville give mennesker med fårets sindelag mulighed for at blive frelst. — Matt. 25:31-46.

10. Hvorfor lød denne forklaring god og rigtig i 1925?

¹⁰ Denne forklaring syntes god og rigtig i 1925, kun syv år efter den første verdenskrigs afslutning og fjorten år før den uventede anden verdenskrig udbrød, en konflikt der var fire gange så stor som den første verdenskrig. Men ikke engang den anden verdenskrig udmundede i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, sådan som nogle havde forventet. (Åb. 16:14-16) Der er nu gået femogtyve år siden den anden verdenskrig sluttede i 1945, og en del af den salvede rest af udvalgte er stadig iblandt os og Harmagedonslaget ligger stadig foran os, om end det hastigt nærmer sig. I 1925 mente man stadig at den tidstabel der var opstillet i bogen „Tiden er nær“, som udkom på engelsk i 1889, var nøjagtig. Derfor var man ikke klar over at menneskets seks tusind år på jorden først ville ende i løbet af 1970erne. Naturligvis berørte den gamle tidsregning for Bibelens begivenheder og profetiernes opfyldelse de internationale bibelstudenters forståelse dengang, men nu er kronologien blevet taget op til en ny undersøgelse.

11. Hvor længe har tidsintervallet, ifølge denne foreslåede forståelse, varet indtil nu, og hvad er der sket med resten af de salvede „udvalgte“ i mellemtiden?

¹¹ Hvis den første del af den ’store trængsel’ begyndte i 1914 og endte i 1918, som forklaret i 1925, så har det tidsinterval hvormed trængselens dage er blevet afkortet, strakt sig over tooghalvtreds år og er endnu ikke forbi. Mange af den salvede rest som var vidne til den første verdenskrigs afslutning i november 1918, og andre der er føjet til resten siden da, er blevet gamle, og nogle har mistet livet under forfølgelse eller er døde af alderdom eller andre årsager. For eksempel var der i 1948, af 376.393 der fejrede Herrens aftensmåltid, kun 25.395 der nød symbolerne, brødet og vinen, som et vidnesbyrd om at de tilhørte den salvede rest. Men den 1. april 1969 var der af 2.719.860 der fejrede højtiden, kun 10.368 der nød brødet og vinen. Af disse havde en hel del oplevet „veernes begyndelse“ under den første verdenskrig. Det forventes at adskillige af disse vil leve længere endnu og at de vil komme til at opleve og overleve Harmagedonslaget, i overensstemmelse med Jesu ord i Mattæus 24:33-35:

12. Hvad forudsagde Jesus om „denne slægt“?

¹² „Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren. Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket. Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå [forblive uopfyldt].“

13. (a) Hvornår begyndte den ’store trængsel’ ikke, ifølge det der skete med det gamle Jerusalem? (b) Hvornår vil den ’store trængsel’ finde sted, og hvad vil den betyde for kristenheden og dens medforbundne?

¹³ Hvis det forslag der blev givet i 1925 med hensyn til den store trængsels dages afkortning i midten „for de udvalgtes skyld“ (Matt. 24:22), var rigtigt, hvad må man da sige om tidsintervallet mellem den store trængsels indledende del og dens afsluttende del med Harmagedon? Da vil det blive omkring fem gange så langt som den ’store trængsel’ selv. Men skal begivenhederne i vor tid svare til begivenhederne i det første århundrede, fra Jesu bortgang og himmelfart i år 33 til Jerusalems ødelæggelse i år 70, begyndte den modbilledlige ’store trængsel’ ikke i 1914. Det der overgik Jerusalems moderne modstykke i årene 1914 til 1918 var blot „veernes begyndelse“ for dette Jerusalem og dets politiske forbundsfæller. Den ’store trængsel’ hvis lige ikke har været, ligger endnu forude, for den vil være ensbetydende med ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium (kristenheden indbefattet) og „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon mod den falske babyloniske religions politiske forbundsfæller. I denne ’store trængsel’ vil den nuværende tingenes ordning gå til grunde i de faser som er bestemt først for dens religiøse del og så for dens politiske del.

14. (a) Hvordan vil den kommende ’store trængsel’ blive afkortet, ifølge det ord Jesus benyttede? (b) Hvorfor kan Gud afkorte trængselens dage, og hvorfor er det vigtigt at han gør det?

¹⁴ Det er denne kommende ’store trængsel’ hvis dage må „afkortes“ [græsk: koloboʹo], forkortes, ved at den yderste ende hugges af, ikke ved at trængselen deles på midten. Dette sker for Guds „udvalgtes“ skyld og for at ’noget kød’ kan blive frelst. (Matt. 24:21, 22) Gud har en fastsat „dag og time“ da denne ’store trængsel’ skal begynde. Han udskyder den ikke. (Matt. 24:36) Som følge af at Gud inden denne „dag og time“ har bragt resten af alle sine „udvalgte“ i sikkerhed uden for det modbilledlige utro Jerusalem og uden for den verdslige tingenes ordning, kan han hurtigt eksekvere sin hævn og ødelægge hele denne onde tingenes ordning. Ligesom ved Jerusalems ødelæggelse i år 70 kan denne kommende ’store trængsels’ dage „afkortes“, da der ikke er nogen grund til at lade den trække i langdrag. Dette vil også gøre det muligt at ’noget kød’ bliver frelst under den ’store trængsel’, eftersom almindelige skrøbelige mennesker uden Guds beskyttelse ikke ville kunne holde stand ret længe under denne ’store trængsel’, der vil blive den værste i menneskehedens historie.

15. (a) Hvorfor blev arbejdet med at hverve nye medlemmer til den jødiske rest i Judæa pludselig afbrudt? (b) Hvordan gjorde Gud derefter regnskabet op med Jerusalem og Judæa?

¹⁵ For nitten hundrede år siden fremsatte apostelen Paulus en interessant bemærkning med hensyn til den kristne rest der blev udtaget af det jødiske folk. I brevet til romerne, der er skrevet omkring år 56, citerede han fra Esajas 10:22, 23: „Er tallet på Israels sønner end som havets sand, er det resten der vil blive frelst. For Jehova vil afgøre et regnskab på jorden, afslutte det og afkorte det [eller: gøre det op i hast; græsk: syntémno].“ (Rom. 9:27, 28, NW; se fodnoten i 1950-udgaven.) I år 66 og kort tid derefter flygtede de jødiske kristne fra Judæa og Jerusalem, og dermed afsluttedes brat arbejdet med at omvende jøder i Judæa og Jerusalem og gøre dem til en del af den jødiske rest. Guds ødelæggelsesdom over Jerusalem og templet i år 70 blev derfor ikke først eksekveret efter en langvarig krig og belejring men efter en overraskende kort belejring, da de indespærrede oprørske jøders forsvar brød sammen.

16. Hvad var det der således ’afkortedes’ for Jerusalem, og hvorfor var der alligevel så mange jøder der omkom?

¹⁶ Således trak den ’store trængsel’ over Jerusalem ikke i langdrag men blev „afkortet“, hvorved 97.000 jøder overlevede, selv om de ikke var under Guds beskyttelse, hvorimod 1.100.000 jøder omkom. Jerusalem havde på dette tidspunkt afgjort ikke fred med Gud, og katastrofen indtraf netop af den grund, som Jesus selv med tårer havde sagt: „Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. . . . fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.“ — Luk. 19:41-44.

17. Hvilket forhold befandt de undslupne kristne jøder sig imidlertid i, og hvad var de nu frie til?

¹⁷ Derimod havde de undslupne kristne jøder, som nu på dette tidspunkt befandt sig uden for det ødelagte Judæa, fred med Gud, ligesom alle andre kristne troende, både hedninger og jøder. De var Guds „udvalgte“, som var frie til at tjene ham ved at forkynde „evangeliet“ om hans messianske rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkene. — Matt. 24:14; Mark. 13:10.

18. (a) Hvem vil „jamre sig“ når Guds søn kommer for at eksekvere dommen? (b) På hvilket punkt i sin profeti sagde Jesus at de udvalgte ville blive indsamlet, og hvad viser historien med hensyn til denne indsamling?

¹⁸ Svarende hertil har den salvede rest af Guds „udvalgte“ fred med Gud i dag, skønt de befinder sig midt i en oprørt verden. De forventer at Guds søn, Jesus Kristus, om kort tid vil komme og eksekvere Guds dom over denne onde „tingenes ordning“. På det tidspunkt vil ifølge Jesu profeti ikke blot de jødiske stammer men „alle folkestammer på jorden jamre sig“. De vil se tilintetgørelsen stirre dem i møde ved „Menneskesønnens“, Jesu Kristi, hånd, når han kommer „med kraft og megen herlighed“. Men hvordan er det med den salvede rest til den tid? Vil den også jamre sig? Nej! Jesus profeterede at hans engle ville „samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser“. (Matt. 24:29-31) Jesus anførte dette efter at han havde talt om Jerusalems ødelæggelse. Ifølge historien begyndte indsamlingen af disse „udvalgte“ først længe efter at den ’store trængsel’ var gået over det gamle Jerusalem i år 70.

19. (a) Hvad blev de „udvalgte“ samlet til? (b) Hvad kan der siges om resten når den ’store trængsel’ bryder løs, og hvad forventer de der hører til denne rest?

¹⁹ Indsamlingen begyndte efter den første verdenskrigs afslutning i 1918. Resten af de „udvalgte“ blev ikke indsamlet til himmelen, men de blev samlet til en enhed her på jorden, til et verdensomspændende samfund som enigt og overalt udførte arbejdet med at forkynde „evangeliet“ eller „den gode nyhed“ om Guds rige, hvortil de var blevet udvalgt som Guds arvinger og Jesu Kristi medarvinger. (Matt. 24:14; Rom. 8:16, 17; 2 Tim. 2:11, 12) Når den modbilledlige ’store trængsel’ bryder løs, vil alle som tilhører denne salvede rest være indsamlet; udvælgelsen af rigsarvingerne vil være til ende. Denne salvede rest forventer som skare betragtet at overleve den ’store trængsel’ og ødelæggelsen af den nuværende „tingenes ordning“ og at komme ind i Guds nye „tingenes ordning“ under det himmelske rige ved hans Messias, Jesus. — Åb. 7:1-8.

’Noget kød vil blive frelst’

20. (a) Fra hvilket område er resten af „de udvalgte“ hovedsagelig kommet? (b) Hvorfor vil det ikke være nødvendigt at forlænge den ’store trængsel’, og hvad er det Guds hensigt at gøre?

²⁰ Siden „veernes begyndelse“ i 1914 er de fleste af dem der hører til „de udvalgtes“ rest blevet samlet ind fra det nutidige modbilledlige utro Jerusalem, det vil sige kristenheden, mens kun nogle få er kommet fra de hedenske lande. Når Jehova Gud — sikkert om kort tid nu — har fuldført arbejdet med at indsamle sin rest af „udvalgte“ fra jordens fire hjørner, vil han ikke længere have nødig at vise langmodighed over for kristenheden og dens politiske elskere i denne tingenes ordning. Som det var tilfældet med Jerusalem på apostlenes tid, kan Jehova i hast, i løbet af kort tid, gøre regnskabet op med kristenheden og hele den øvrige del af denne tingenes ordning, og det vil ikke være nødvendigt for ham at lade det trække i langdrag. Som den der har en fastsat tid til alt og nøje overholder tiden, vil han begynde den ’store trængsel’ på den dag og i den time han har fastsat, men han har lov til at afhugge alt hvad der kunne forlænge den. Det har han til hensigt at gøre. — Matt. 24:21, 22, 36.

21. (a) Hvilket „kød“ vil blive frelst under den ’store trængsel’? (b) Hvilken situation vil de befinde sig i, til forskel fra de jøder der reddede livet under Jerusalems ødelæggelse?

²¹ Vil der være noget ’kød’ der bliver frelst til den tid? Ja, det vil der, også foruden de „udvalgtes“ rest. I det første århundrede, på apostlenes tid, var ingen af de „udvalgte“, hverken jøder eller hedninger, i fare under Jerusalems og Judæas ødelæggelse. De befandt sig alle udenfor, på et sted hvor de ikke kunne blive angrebet og taget til fange af den romerske hær under Titus. Det var de jøder der var indespærret i Jerusalem der var i fare for at blive udslettet under den ’store trængsel’ der skulle komme. På grund af den romerske belejrings kortvarighed reddede 97.000 livet, selv om de ikke var under Guds beskyttelse. Men hvilket liv gik de ind til? Til et liv i ussel trældom blandt hedninger. Men under den kommende modbilledlige ’store trængsel’ vil ingen af dem der forbliver i det modbilledlige utro Jerusalem eller som stadig slutter sig til dens politiske allierede blive bevaret i live, uanset hvor kortvarig den ’store trængsel’ bliver. De vil gå til grunde sammen med den nuværende „tingenes ordning“, som de er en del af. Hvordan skulle de gøre sig håb om at blive reddet når de ikke har fred med Gud?

22. (a) Hvorfra hovedsagelig kommer de hvis „kød“ bliver frelst, og på grund at hvad vil de overleve? (b) Hvad vil de blive vidne til?

²² Der findes imidlertid mange på jorden i dag der har fred med Gud, skønt de ikke hører til de „udvalgtes“ rest. Det er kristne som er fuldt indviede og døbte men som ikke har et himmelsk håb og en himmelsk arv, sådan som de åndsavlede „udvalgte“. Af rapporterne fremgår det at de fleste af disse er flygtet fra det dødsdømte modbilledlige Jerusalem. De ønsker ikke at være indespærret dér når undergangen kommer. De udgør det „kød“ som Jesus sagde ville blive „frelst“. De vil overleve, ikke blot fordi Gud afkorter dagene, men fordi Gud beskytter dem. Når de overlever den ’store trængsel’ som ligger umiddelbart forude, betyder det ikke det samme for dem som for de 97.000 jøder der overlevede Jerusalems ødelæggelse; de vil ikke blive slæbt bort som trælle af dem der udgør den nutidige „ødelæggelsens vederstyggelighed“. De vil tværtimod blive vidne til og overleve udslettelsen af denne vederstyggelige ødelægger og opnå frihed under Guds nye ordning. — Åb. 17:1-14; 19:11-21.

23, 24. (a) Hvad udgør de der overlever den ’store trængsel’, til forskel fra resten af de udvalgte, og hvor mange er de? (b) Hvilket forhold står de i til Gud, og hvad er grunden?

²³ I Åbenbaringen 7:9-17 siges der at de er „dem, som kommer fra den store trængsel“. I forhold til antallet af dem der udgør resten af Guds „udvalgte“, er disse døbte og indviede kristne som har et jordisk håb, en „stor skare“. Ingen i dag ved hvor mange der vil være i denne ’store skare’ når den ’store trængsel’ bryder løs. Ser man på deres kødelige herkomst, kommer de fra alle folkeslag, stammer, folk og tungemål. Selv om de ikke er åndelige israelitter ligesom de „udvalgte“, har de fred med Jehova Gud. De har forladt den side hvor Guds fjender står, både inden for og uden for det modbilledlige utro Jerusalem, og har stillet sig på den side hvor de undslupne „udvalgte“ står. De indtager således en begunstiget plads foran Guds trone og foran Lammet, Jesus Kristus, og de hylder disse med jubel, i billedet skildret ved at de står med palmegrene i hænderne. I taknemmelighed over at de på nuværende tidspunkt befinder sig i en frelst tilstand og kan forvente at blive frelst under den kommende ’store trængsel’, forkynder de højt for alle:

²⁴ „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ — Åb. 7:9, 10.

25. (a) Hvad vil denne ’store skare’ erfare, uanset hvor ødelæggende ’trængselen’ bliver? (b) Hvad vil de stræbe efter at vise sig værdige til efter Harmagedon?

²⁵ Uanset hvor ødelæggende den ’store trængsel’ bliver, uanset hvor intens ødelæggelsen bliver fordi trængselen koncentreres inden for en afkortet tidsperiode, så vil den ’store skare’, som der intet tal er på, blive bevaret i live, i kødet, og træde ind i Guds nye tingenes ordning efter hans krig ved Harmagedon. Det vil ske fordi de, sammen med resten af de „udvalgte“, bevarer freden med Gud og hans lam, Jesus Kristus, indtil den ’store trængsel’ begynder og helt frem til dens afslutning, mens de tjener Gud „dag og nat i hans tempel“. (Åb. 7:14-17) Som får der står ved hyrdekongen Jesu Kristi højre hånd vil de fortsat gøre godt mod resten af hans åndelige „brødre“ så længe disse befinder sig hos dem i kødet. Under Guds jordiske tingenes ordning efter Harmagedon vil disse mennesker med fårets sindelag taknemmeligt stræbe efter at vise sig værdige til frelse i al evighed, alt sammen til Guds ære og pris.

[Fodnoter]