Israel, templet eller helligdomsskaren, fik et syn af en stor skare om hvem det siges at de „tjener [Gud] dag og nat i hans tempel“. Vi kunne ikke forestille os et skønnere billede af enhed og harmoni! — Åb. 7:15.

30. Hvorfor har indsamlingsarbejdet i vor tid taget et større omfang, og hvilket behov understreger dette?

³⁰ Som støtte herfor læser vi at det er Guds vilje at „alle slags mennesker skulle frelses og komme til en nøjagtig kundskab om sandhed“. (1 Tim. 2:4, NW) I dag tager alle slags mennesker imod den gode nyhed og bringer sig selv i overensstemmelse med den, idet de samles ind i den ’ene hjord’ under den ’ene hyrde’. Bibelen viser at alle disse ved deres opførsel bør tjene til pris for Guds herlighed ved at de enigt deltager i den forkyndergerning der skal fuldføres før afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Fra apostlenes tid har hovedvægten været lagt på indsamlingen af den kristne menighed af Kristi 144.000 medarvinger; men nu, „ved de fastsatte tiders udløb“, har indsamlingsarbejdet taget et større omfang, især siden 1931, og det foregår med endnu større intensitet fordi tiden er kort. Vi behøver al den hjælp og opmuntring vi kan få, og det vil derfor være godt om vi tager vor tjenestegerning, både inden for og uden for Guds organisation, nærmere i øjesyn.

„Fuldfør omhyggeligt din tjeneste“

1. Hvordan bør den kristne se på sin tjeneste?

GUD har aldrig ladet sit folk uden arbejde. Han har sat det i arbejde, og da det er en opgave han har pålagt det og det udføres som en tjeneste for ham, kan det med rette kaldes en tjenestegerning. Dette arbejde er derfor ikke noget man kan tage sig let, men det bør betragtes som en husholdergerning. Det er et stort privilegium og en stor glæde at få lov til at udføre det, men det er også forbundet med et stort ansvar. Dette skulle dog ikke afholde os fra at påtage os dette arbejde, for Gud kender vore ufuldkommenheder og skrøbeligheder og har i sin ufortjente godhed truffet rigelige hjælpeforanstaltninger til gavn for os.

2. I hvilken ånd er Paulus’ breve til Timoteus skrevet, og hvilket grundlag for tjenesten peger de på?

² Det er øjensynligt sådanne tanker der fyldte apostelen Paulus da han skrev de to breve til Timoteus som vi finder i Bibelen. Hver eneste side udstråler den ånd hvori de er skrevet; indtrængende formaninger og opmuntringer veksler med betimelige advarsler. For eksempel skrev han: „Jeg beder dig indstændigt . . . forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig, irettesæt, revs, forman, med al langmodighed og undervisningens kunst.“ Efter at have advaret om at mange ville vende øret bort fra sandheden slutter han: „Du, derimod, bevar dine sansers fulde brug i alt, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør omhyggeligt din tjeneste.“ Læg imidlertid mærke til at vi forud for disse ord finder en omtale af det der udgør det vigtigste grundlag for fuldførelsen af vor tjeneste. Hvad er det? Paulus sagde til Timoteus: „Fra barndommen har [du] kendt de hellige skrifter som kan gøre dig viis til frelse.“ Derefter tilføjede han: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til at belære, til at irettesætte, til at rette op, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive virkelig dygtiggjort, fuldt udrustet til al god gerning.“ — 2 Tim. 4:1-5; 3:15-17, NW.

3. Hvad er det der adskiller Jehovas vidner fra kristenheden? Betyder det at de er overmennesker?

³ Nødvendigheden af at vi holder os nær til Guds ord i al vor tjeneste, både inden