Hvor er det ’den store skare’ yder hellig tjeneste?

„Derfor er de foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel.“ — Åb. 7:15.

 1. Hvordan stiller folk sig i almindelighed til religion i dag?

DEN religiøse interesse er dalende. Færre og færre møder op til gudstjenesterne i kirkerne, katedralerne og templerne, navnlig i de såkaldt kristne lande. Flere og flere bliver vantro, skeptikere eller agnostikere, ateister eller direkte antireligiøse. Intet forsøg på religiøs vækkelse vil kunne overbevise dem og få dem til at vende tilbage. Sådan er situationen blandt folk i almindelighed.

 2. Hvilke mennesker er vi interesseret i?

² Vi er imidlertid interesseret i en særlig gruppe mennesker, en „stor skare“ som en gammel mand der var blevet forvist til øen Patmos af den romerske regering, så i et profetisk syn. Efter at han først havde set et syn af 144.000 åndelige israelitter skrev han: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ — Åb. 7:9, 10, da. aut.

 3. Hvorfor er det en korrekt påklædning medlemmerne af ’den store skare’ er iført, og hvorfor mener mange at det må være himmelen de befinder sig i?

³ Det er tydeligvis en ærefuld stilling disse medlemmer af ’den store skare’ indtager, og deres klædedragt afspejler en passende ærbødighed og værdighed. Selv i vor moderne tid anses det for korrekt at forblive stående når man er i audiens hos en monark der sidder på sin trone. Og de der tilhører ’den store skare’ ses endda stående foran Guds trone, og passende til lejligheden er de klædt i pletfri hvide klæder. Ses de stående udendørs et eller andet sted? Nej, ifølge Åbenbaringen 7:15 (da. aut.) står de „foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel [naosʹ i den græske grundtekst]“. Vil det sige at medlemmerne af denne ’store skare’ kommer i himmelen, hvor Gud, som de tilskriver deres frelse, er? Almindeligvis bliver der svaret ja på dette spørgsmål, fordi der siges at de tjener Gud „i hans tempel“ (da. aut) eller „i hans helligdom“ (Rotherham).

 4. Hvilket ord i den græske grundtekst drejer det sig om, og i hvilken forbindelse anvendes dette ord i Johannes 2:19-21?

⁴ Men stemmer dette synspunkt med alle de øvrige oplysninger vi får i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen? Og hvordan med dem der i dag betragter sig som hørende til ’den store skare’ der nu er ved at dannes? Forventer de at komme i himmelen og at blive åndeskabninger ligesom englene? Har de overhovedet noget ønske om at komme i himmelen? De vil svare nej; de betragter ikke sig selv som avlet af Guds ånd til at få del i dette himmelske håb. Spørgsmålet drejer sig om betydningen af det græske ord naosʹ, der forekommer i Bibelens grundtekst og gengives med „telt“, „tempel“ eller „helligdom“. Dette ord benyttes for eksempel i beretningen om hvordan Jesus Kristus drev pengevekslerne og købmændene ud af Herodes’ tempel. Vi læser her: „Jesus svarede: ’Ødelæg denne helligdom [naosʹ], og på tre dage skal jeg rejse den igen.’ Jøderne sagde hertil: ’Det har taget seksogfyrre år at bygge denne helligdom [naosʹ]; vil du rejse den på tre dage?’ Men han talte om den helligdom [naosʹ] der var hans legeme.“ (Joh. 2:19-21, Jerusalem-Bibelen) Hvad mente disse jøder med „denne helligdom“?

 5. (a) Hvilken bygning kan jøderne ikke have ment at det havde taget 46 år at bygge? (b) Hvad må ordet naosʹ i Septuaginta-oversættelsen af Esajas 66:6 henvise til?

⁵ Som ordene faldt, kan de ikke blot have ment den indre helligdom, der rummede en forhal foruden det hellige og det allerhelligste rum. De må have ment hele tempelkomplekset, forgårdene indbefattet. Det var i en af disse forgårde pengevekslerne og købmændene sad og gjorde deres forretninger. Da romerne ødelagde Herodes’ tempel i år 70, var det hele templet der blev ødelagt. I modsætning til Salomons tempel, der blev ødelagt i 607 f.v.t., blev Herodes’ tempel aldrig genopbygget. Om templet i Jerusalem siges der profetisk i Esajas 66:6: „Hør, hvor det drøner fra byen, drøner fra templet [naosʹ i den græske Septuaginta-oversættelse], hør, hvor [Jehova] øver gengæld imod sine fjender!“ Eller: „Hør Larmen, der lyder fra Byen, Larmen fra Templet [naosʹ], hør Jahve, der lader Gengældelsen ramme sine Fjender!“ (Buhl) Her er det tydeligt at naosʹ, templet eller helligdommen, ikke blot er den indre helligdom, men hele tempelområdet med alle dets bygninger og forgårde.

 6. Hvilket falsk vidnesbyrd aflagde nogle jøder angående Jesus og templet (naosʹ) i Jerusalem den jødiske påskenat år 33?

⁶ Den jødiske påskenat, den 14. nisan år 33, aflagde nogle jøder vidnesbyrd mod Jesus Kristus over for de øverste præster og sanhedrinet. Hvis disse vidner levede til år 70 ville de imidlertid få bevis for at deres vidnesbyrd denne skæbnesvangre nat var falsk. De sagde: „Vi har hørt ham sige: ’Jeg vil nedrive dette tempel [naosʹ] der er gjort med hænder, og på tre dage vil jeg bygge et andet der ikke er gjort med hænder.’“ (Mark. 14:58) Skønt de fik Jesus dræbt, lykkedes det dem ikke at redde deres tempel fra at blive revet ned til grunden i år 70.

 7. (a) Hvordan spottede de forbipasserende jøder den pælfæstede Jesus på Golgata? (b) Hvor kastede forræderen Judas til sidst den bestikkelse han havde modtaget, fra sig?

⁷ Da de fjendtligsindede jøder senere inden for det samme døgn så Jesus hænge på en pæl uden for Jerusalem, tænkte de måske at han nu var blevet forhindret i at gøre det de troede han havde sagt. „Og de forbipasserende begyndte at spotte ham, idet de rystede på hovedet og sagde: ’Du som ville rive templet [naosʹ] ned og bygge det op på tre dage, frels dig selv! Hvis du er søn af Gud, så stig ned fra marterpælen!’“ (Matt. 27:39, 40; Mark. 15:29, 30) Inden Jesus blev pælfæstet forsøgte den discipel der havde forrådt ham til hans blodtørstige fjender for 30 sølvstykker — nemlig Judas Iskariot, en af de 12 apostle — at befri sig for sin skyld. Han forsøgte at levere pengene tilbage til dem der havde bestukket ham, men de nægtede at tage imod dem. Hvad gjorde han så, nu da han ikke var i stand til at rense sig på denne måde? I Mattæus 27:5 læser vi: „Idet han kastede sølvstykkerne fra sig i helligdommen [naosʹ] forlod han stedet og gik hen og hængte sig.“ (Jerusalem-Bibelen; se også Youngs Literal Translation of the Holy Bible.) Andre nyere bibeloversættelser, blandt andet Ny Verden-oversættelsen og den autoriserede danske oversættelse af 1948, gengiver her naosʹ med „templet“. Hvorfor?

 8. Hvad er åbenbart grunden til at mange bibeloversættelser her benytter ordet „tempel“ i stedet for „helligdom“?

⁸ Åbenbart fordi de anerkender at det græske ord i dette tilfælde ikke sigter til den indre helligdom med forhallen, det Hellige og det Allerhelligste, hvor ypperstepræsten gik ind med blodet af ofrene på den årlige forsoningsdag, men til hele templet med alle dets forgårde.

 9. (a) Behøver ’den store skare’ altså at være i himmelen for at kunne tjene Gud i hans naosʹ? (b) Hvilken betydning kan naosʹ også have, ifølge Åbenbaringen 3:12?

⁹ Af denne grund kan de der udgør ’den store skare’ siges at befinde sig i Guds „tempel“ eller naosʹ uden dog at være i himmelen som åndeskabninger sammen med de 144.000 åndelige israelitter der udgør Guds „lille hjord“. (Åb. 7:1-9, 15; Luk. 12:32) Naosʹ kan dog også benyttes i en mere afgrænset betydning, for henvendt til menigheden i Filadelfia i Lilleasien sagde Jesus Kristus: „Den der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel [naosʹ], og han skal aldrig mere gå ud af det, og jeg vil skrive min Guds navn på ham og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud, og mit eget nye navn.“ — Åb. 3:12.

10. Hvordan fremgår det af Åbenbaringen 7:9-17 at ’den store skare’ ikke hører med til dem der befinder sig i naosʹ i denne afgrænsede betydning?

¹⁰ I Åbenbaringen 7:9-17 nævnes der intet om at disse navne bliver skrevet på medlemmerne af ’den store skare’, og der siges heller ikke at de bliver gjort til ’søjler’ i Guds tempel. De der bliver symbolske søjler, er de 144.000 åndelige israelitter, bestående af 12 symbolske stammer.

11, 12. (a) Hvordan adskiller det begrænsede antal åndelige israelitter sig blandt andet fra ’den store skare’? (b) Hvorfor er det, ifølge Åbenbaringen 14:1-5, meget passende at de 144.000 kaldes med navnet på den by der kommer ned fra Gud?

¹¹ I modsætning til den ’store skare’, der er uden tal, får de åndelige israelitter, der udgør et begrænset antal, altså Jesu navn og hans Faders navn skrevet på sig. De får også skrevet på sig navnet på Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra Gud. Ligesom der til fortidens Jerusalem var knyttet et bogstaveligt Zions bjerg, er der til det ny, himmelske Jerusalem knyttet et åndeligt Zions bjerg. I overensstemmelse hermed fik apostelen Johannes endnu et syn af de 144.000 åndelige israelitter, og denne gang så han dem stå på „Zions bjerg“. Han fortæller:

¹² „Se! Lammet [Jesus Kristus] stod på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . Og de synger ligesom en ny sang foran tronen . . . og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden. . . . Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ — Åb. 14:1-5.

13. (a) Står medlemmerne af ’den store skare’ på det himmelske Zions bjerg sammen med de 144.000? (b) Er de „købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“?

¹³ Passer denne beskrivelse også på den internationale ’store skare’ som er omtalt i Åbenbaringen 7:9-17? Nej, for der står ingen steder at medlemmerne af ’den store skare’ står på det himmelske Zions bjerg. (Hebr. 12:22) De hører ikke med til dem der oprindelig synger ’den ny sang’. Der siges ikke at de er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“. Følgelig forventer de der hører til ’den store skare’ at forblive på jorden for evigt og at være med til at gøre den til et paradis. De hører ikke med til de 144.000 der begyndte at blive udtaget fra og med pinsedagen år 33. Det var i øvrigt den dag den jødiske ypperstepræst frembar førstegrøden af hvedehøsten i templet i Jerusalem, og samme dag frembar den større ypperstepræst, Jesus Kristus, genløsningsbetalingen for Gud i himmelen i kraft af sit udgydte blod, og Gud benyttede ham som den kanal hvorigennem han udgød den hellige ånd over de 120 disciple der ventede i Jerusalem, og senere samme dag over 3000 jøder og jødiske proselytter der ændrede sind og lod sig døbe. — Apg. kap. 2; Joel 3:1, 2; Hebr. 4:15, 16.

En forskel markeres ved hjælp af „et seglstempel fra den levende Gud“

14. Hvordan sættes der skel mellem de 144.000 og ’den store skare’, selv om begge parter føres ind i en frelst tilstand?

¹⁴ Noget der også adskiller de 144.000 som er „købt fra jorden“, fra ’den store skare’ som er iført hvide klæder, er det der kaldes „et seglstempel fra den levende Gud“. Af Åbenbaringen, det syvende kapitel, der taler om både de 144.000 åndelige israelitter og ’den store skare’, fremgår det at det kun er de 144.000 der bliver mærket „på deres pander“ med dette „seglstempel“ som „vor Guds trælle“. Dette viser at der er en forskel i deres endelige placering i Guds ordning hvad himmelen og jorden angår. Sådan forholder det sig, selv om begge kategorier føres ind i en frelst tilstand. De der tilhører ’den store skare’ tager ligesom de 144.000 imod Jesus Kristus som „Guds lam“ der „tager verdens synd bort“. (Joh. 1:29, 36; 1 Joh. 2:1, 2) Det er på denne måde ’den store skares’ medlemmer har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åb. 7:9, 14) Det er det der berettiger dem til at tilbede Jehova i hans åndelige tempel, der blev forudskildret ved hele tempelkomplekset i fortidens Jerusalem. — Joh. 4:21-24.

15. Hvordan vil folk snart søge beskyttelse, hvilket stormvejr holdes stadig tilbage, og hvorfor?

¹⁵ Tiden nærmer sig da folk i almindelighed vil vende sig til de gamle, rodfæstede og altdominerende organisationer i det jordiske samfund og i realiteten sige til dem: „Fald over os og skjul os for hans ansigt som sidder på tronen og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?“ (Åb. 6:16, 17) Et uvejr er på nippet til at bryde løs. Det fremgår af de næste ord i beskrivelsen af synet: „Efter dette så jeg [apostelen Johannes] fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ. Og jeg så en anden engel [den femte] stige op fra solens opgang, og han havde et seglstempel fra den levende Gud; og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet, og han sagde: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ — Åb. 7:1-4.

16. Hvordan kan det være at ’den store skare’, skønt den ikke er beseglet, dog ikke bliver skadet af det stormvejr der slippes løs som et udtryk for Lammets vrede?

¹⁶ Der siges intet om at ’den store skare’ bliver beseglet med dette „seglstempel fra den levende Gud“. De eneste der bliver beseglet, er de 144.000 der kaldes „vor Guds trælle“. Hvordan kan det da være at ingen fra ’den store skare’ bliver skadet af den voldsomme hvirvelstorm der opstår når ’de fire vinde’ slippes løs fra jordens fire hjørner? Og hvordan kan det være at de ubeseglede medlemmer af ’den store skare’ ikke kommer til at føle „Lammets vrede“ efter at beseglingen af de 144.000 er afsluttet? Grunden er at de har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åb. 7:14) De har allerede nu taget imod Kristi genløsningsoffer og søger nu renselse for deres synder ved at vaske sig i hans sonende blod. De søger ikke beskyttelse hos menneskers rodfæstede og imponerende institutioner, men ser udelukkende hen til Jehova Gud og hans søn, Lammet Jesus Kristus. Derfor råber de taknemmeligt: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ — Åb. 7:9, 10.

17. Hvem er ’den store skare’ loyal over for i stridsspørgsmålet om det universelle herredømme, hvor yder den hellig tjeneste, og hvem er det den tjener?

¹⁷ De er loyale mod Jehovas rige ved Lammet Kristus lige til det altafgørende stridsspørgsmål om det universelle herredømme er afgjort. „Derfor er de foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste [det græske udsagnsord latreuʹein] dag og nat i hans tempel [naosʹ].“ (Åb. 7:15) Dér har de samfund med en rest af de 144.000 beseglede „Guds trælle“, som også overlever det forudsagte uvejr.

„Ud af den store trængsel“

18. Hvad kommer ’den store skare’ ud af, og hvilket spørgsmål stiller vi her?

¹⁸ At medlemmerne af ’den store skare’ opnår frelsen, indebærer blandt andet at de kommer ud af den trængsel der profetisk omtales i Åbenbaringen 7:14: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Ord for ord siger den græske grundtekst: „Ud af trængselen den store.“ (Kingdom Interlinear Translation) Hvad er denne „store trængsel“? I stedet for ordet „trængsel“ siger andre bibeloversættelser: „plage“,a „forfølgelse“,b „undertrykkelse“c og „ildprøve“.d Men de fleste oversættelser siger „trængsel“.

19, 20. (a) Hvad betegner det græske ord der gengives med trængsel? (b) Hvad siger en bibelkommentar om brugen af dette ord i Åbenbaringen 7:14, og hvordan anvendes ordet i Jesu profeti?

¹⁹ Det græske ord der gengives på disse forskellige måder, er thlipʹsis. Det betegner genvordigheder, en ubehagelig oplevelse.

²⁰ Om udtrykket „den store trængsel“ i Åbenbaringen 7:14 siges der følgende i Robertsons Word Pictures in the New Testament (bind VI, siderne 352, 353): „Åbenbart forventes der en eller anden stor krise (Matt. 13:19ff.; 24:21; Mark. 13:19), skønt der også kan være tænkt på hele rækken, så der peges frem til den endelige dom.“ I Mattæus 24:21, der i første omgang sigter til Jerusalems ødelæggelse i år 70, står der: „Der vil da være så stor en trængsel [thlipʹsis] som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ Markus 13:19 lyder: „For de dage vil være trængselsdage [thlipʹsis] af en sådan art som der ikke har været fra begyndelsen af skabningen som Gud skabte, frem til den tid, og som ikke vil indtræffe igen.“ Denne trængsel skulle være en del af „tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning“. (Mark. 13:4) „Alle disse ting“ indbefatter fuldførelsen af beseglingen af de 144.000 åndelige israelitter. — Åb. 7:1-8.

21. Hvordan anvendes det omtalte græske ord i Septuaginta-oversættelsen af Daniel 12:1, og hvem er den Mikael der nævnes?

²¹ Den græske Septuaginta-oversættelse af De hebraiske Skrifter anvender ordet thlipʹsis om samme begivenhed i Daniel 12:1, hvor der står: „Og til den tid vil Mikael, den store fyrste der har stået over dit folks børn, stå frem, og der vil komme en trængselstid [thlipʹsis] — en trængsel [thlipʹsis] som der ikke har været siden en nation blev til på jorden og til denne tid.“ (Se The Septuagint Bible ved Charles Thomson; The Septuagint Version, udgivet af Samuel Bagster and Sons Limited.) Ifølge Åbenbaringen 12:7 er Mikael identisk med den herliggjorte Jesus Kristus.

22. Er „den store trængsel“ en tilkendegivelse af Guds mishag med ’den store skare’? Hvad betyder det at ’den store skare’ kommer ud af denne trængsel?

²² Af det foregående ses det at „den store trængsel“ ikke er en tilkendegivelse af Guds vrede eller mishag mod medlemmerne af ’den store skare’ med det formål at tugte dem og rense dem på grund af deres forbindelse med denne onde tingenes ordning. Den forudsagte „store trængsel“ er en verdenstrængsel, den endelige trængsel over den dømte verden. Det er det symbolske stormvejr der blev holdt tilbage af de fire engle ved jordens fire hjørner indtil de sidste af de 144.000 åndelige israelitter var beseglet som Jehova Guds købte ejendom, „vor Guds trælle“. At ’den store skares’ medlemmer kommer ud af denne „store trængsel“ vil sige at de overlever den.

23. Hvad vil den overlevende ’store skare’ danne begyndelsen til, og hvordan vil fremtiden tegne sig for den?

²³ Det vil afgjort være et glædeligt privilegium for ’den store skares’ medlemmer fortsat at kunne ’yde Gud hellig tjeneste dag og nat i hans tempel’ — i hans store tempelordnings jordiske forgårde. Til den tid vil der være oprettet „nye himle“ over dem, og de vil selv være begyndelsen til „en ny jord“ hvor retfærdighed vil bo til evig tid. (2 Pet. 3:13) Et nyt paradis vil spire frem på den rensede jord, og der vil ikke være nogen Djævel som kan friste dem til uretfærdighed af nogen art. Denne lykkelige fremtid venter ’den store skare’ som vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon! — Åb. 16:13-16.

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Det græske ord naosʹ sigter ofte til den indre helligdom som er et symbol på selve himmelen

● MEN det var hele templet (naosʹ) man havde været 46 år om at bygge

● Det var hele templet (naosʹ) der blev ødelagt som en dom fra Gud

● Det var i det ydre tempelanlæg (naosʹ) at Judas kastede de 30 sølvstykker fra sig

● ALTSÅ er det korrekt at sige at ’den store skare’ tjener Gud i det åndelige tempels jordiske forgård

[Ramme på side 14]

De 144.000 salvede er de eneste der . . .

● gøres til søjler i Guds tempel

● udgør en „lille hjord“ på et fastsat antal

● bærer Faderens, Lammets og det ny Jerusalems navn

● står på det himmelske Zions bjerg

● er „købt fra jorden . . . fra menneskeslægten“

● er „en førstegrøde for Gud og for Lammet“

● er beseglet med „et seglstempel fra den levende Gud“

[Ramme på side 15]

’Den store skare’ . . .

● flygter fra det jordiske samfunds dødsdømte organisationer

● opnår frelse ved Lammets genløsningsoffer

● står godkendt foran Guds trone

● yder Gud hellig tjeneste i hans åndelige tempel

● overlever den endelige trængsel over den dømte verden

● bliver grundvolden for et rent og nyt jordisk samfund

● får del i det jordiske paradis for evigt

[Illustration på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jehovas tempelordning

Den indre helligdom

’Den store skare’ med palmegrene

Alteret hvor præsterne gør tjeneste

Assyriske annaler kaster lys over Hoseas regeringstid

BIBELEN fortæller at Hosea stiftede en sammensværgelse mod kong Peka af Israel og „blev konge i hans sted i Jotams, Uzzijas søns, tyvende regeringsår“. (2 Kong. 15:30) Når der tales om Jotams tyvende regeringsår, betyder det tydeligvis det tyvende år siden Jotams tronbestigelse, for Jotam regerede kun i 16 år. — 2 Kong. 15:32, 33.

Hosea blev således konge af Israel (nordriget, de ti stammer) i kong Akaz’ fjerde regeringsår. (Akaz var Jotams efterfølger som konge af sydriget, Juda.) Imidlertid blev Hosea først nogle år senere fuldt anerkendt som konge af Juda. Ifølge Anden Kongebog 17:1 blev Hosea nemlig konge i Akaz af Judas tolvte regeringsår. Assyrerkongen Tiglat-Pileser III’s annaler antyder hvad grunden til dette kan have været. En fragmentarisk indskrift fra denne konges regeringstid lyder således: „Alle dets indbyggere (og) deres ejendele førte jeg til Assyrien. De [israelitterne] væltede deres konge, Peka, . . . og jeg satte Hosea . . . som konge over dem.“ (Fra Ancient Near Eastern Texts, redigeret af James B. Pritchard, 1955, s. 284) Således kan det meget vel have været assyrerne der støttede Hosea, så han til sidst fik fuldt herredømme over Israel fra hovedstaden Samaria.