Jehovas fremadskridende organisation
„Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ — Ordsp. 4:18.
1. Beskriv Guds første organisation.
LÆNGE før himlene og jorden blev skabt dannede Jehova Gud en mægtig organisation. Det var en himmelsk organisation der bestod af skabninger af en livsform der er helt forskellig fra alt hvad vi kender. Disse skabningers legemer genspejler Skaberens herlighed, for de er af samme form som han. Hans ord siger: „Gud er ånd.“ (Joh. 4:24) Og om disse himmelske skabninger eller engle står der at Gud gør dem til „ånder“. (Sl. 104:4, NW) Da de er ånder ligesom han, kan de også opholde sig der hvor han er.
2. Hvorfor kan vi ikke se åndeskabninger, og hvoraf fremgår det dog at de eksisterer?
2 Disse himmelske åndeskabninger er dannet af en substans der adskiller sig fra alt hvad vi ved eksisterer i det fysiske univers. Vi kan derfor ikke se dem. Ingen af de former for stråleenergi der findes i universet og som vi kan opspore med vore sanser eller ved hjælp af instrumenter, er i stand til at påvise åndeskabningers tilstedeværelse. De har ingen af de stoffer i sig som måtte til hvis vi skulle kunne opdage dem. De tilhører en højere livsform der er helt fremmed for os. Men til trods for at vi ikke kan se åndeskabninger ved vi at de eksisterer, for de har ofte sat sig i forbindelse med mennesker. I sit skrevne ord fortæller deres Skaber os om dem og om de lejligheder ved hvilke de har haft forbindelse med mennesker.
3. Hvordan reagerede åndeskabningerne da jorden blev skabt?
3 Da Jehova Gud engang omtalte jordens skabelse over for Job, bemærkede han hvilken glæde hans åndeskabninger gav udtryk for da han skabte jorden: „Hvor var du, da jeg grundede jorden? . . . mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde?“ (Job 38:4, 7) Disse strålende åndeskabninger som blev til i skabelsens morgen var som morgenstjerner. De var det første levende Gud lod blive til. Da de så at deres Skaber traf forberedelse til at frembringe flere levende skabninger jublede de.
4, 5. (a) På hvilke måder har mennesker set åndeskabninger? (b) Hvordan kan vi vide at der findes en himmelsk organisation? (c) Hvilke pligter har keruberne?
4 Ved materialisationer og syner lod Gud trofaste mænd i fortiden se åndeskabninger og nedskrive hvad de så. Til eksempel kan nævnes Daniel og Johannes. Under inspiration så Daniel i et syn den hærskare af åndeskabninger Jehova har skabt. Han så dem forsamlet omkring deres Skaber, rede til at tjene ham. Eftersom Jehova er en ordenens Gud har han naturligvis organiseret disse himmelske skabninger. Han ville at de skulle udgøre en mægtig organisation som var viet til at gøre hans vilje. Daniel fortæller os hvad han så: „Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede.“ (Dan. 7:10) En af Jesu Kristi apostle, nemlig Johannes, berettede om et lignende syn af de himmelske hærskarer: „I synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen og væsenerne og de ældste, og deres tal var titusinde titusinder og tusinde tusinder.“ (Åb. 5:11) Disse syner lader os forstå at Guds åndeskabninger udgør en himmelsk organisation.
5 I begge disse syner er åndeskabningerne samlet omkring Skaberens, Jehovas, trone. Det siger os at de er organiserede tjenere for Gud og er rede til at tjene ham. At nogle af dem tjener ham antyder at der er et system hvorefter de tildeles opgaver. I sit ord oplyser Gud os om at han har indsat disse skabninger i forskellige ansvarsfulde stillinger. Nogle er keruber; de har specielt fået til opgave at ledsage Guds trone. De værner om hans majestæt og overhøjhed hvor de end bliver sendt hen for at arbejde. Første gang de nævnes i Bibelen er i 1 Mosebog 3:24, hvor det siges at der blev posteret keruber ved indgangen til Edens have. De skulle værne om Jehovas suverænitet, i dette tilfælde ved at hindre den ulydige menneskeslægt i at vende tilbage til haven.
6. (a) Hvem er seraferne? (b) Hvor stor er den symbolske englehær?
6 En anden gruppe åndeskabninger kaldes serafer. Det er deres pligt at holde al urenhed borte fra Jehovas organisation og at udråbe Jehovas herlighed. De nævnes i et syn som profeten Esajas fik og som han nedskrev i sin bog. (Es. 6:1-3) Talløse andre åndeskabninger benyttes som budbringere eller udfører andre hverv. Disse mange himmelske skabninger nævnes i Åbenbaringens bog som en del af den store hærstyrke Gud vil benytte når han udsletter sine fjender i det kommende slag ved Harmagedon. Englenes hær tæller ifølge den symbolske skildring i Åbenbaringen 9:16 to gange titusinde gange titusinde, altså 200 millioner. Det er en anselig organisation.
Den himmelske organisation
7, 8. Forklar hvordan Guds himmelske organisation er skredet fremad. Nævn et eksempel.
7 Lige fra sin tilblivelse er Guds himmelske organisation fortsat gået fremad. Den er vokset til større forståelse af Jehovas hensigter og til varetagelsen af større tjenesteprivilegier. Selv om de mange himmelske skabninger er fuldkomne gav Gud dem ikke viden om alt da han skabte dem, ligesom han heller ikke gav den første mand og den første kvinde viden om alt. Der er altid mere at lære.
8 Efterhånden som Gud lod begivenhederne udspille sig på jorden voksede englenes forståelse af hans hensigter. Da det i 1 Mosebog 3:15 nævnte løfte blev givet vidste de for eksempel ikke hvem den lovede sæd var. Det blev de først klar over mange hundrede år senere. Dette viser Peter, som skrev: „Det blev dem [profeterne] åbenbaret, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med dette, som nu er blevet jer forkyndt gennem dem, der bragte jer evangeliet ved Helligånden, som blev sendt fra Himmelen — noget, som engle attrår at få indblik i.“ (1 Pet. 1:12) Da de fik forståelse af hvem den lovede sæd var betød det at de gik fremad i kundskab.
9. Hvad vil det sige at de ulydige ånder er i „mørkets huler“?
9 De åndeskabninger der faldt fra Guds himmelske organisation i Noas dage og blev til dæmoner, gik ikke længer fremad med den. De ejer ikke det forståelsens lys som de loyale åndeskabninger har. De har været i mørke med hensyn til de sandheder Gud har åbenbaret for sin himmelske organisation siden da. Det er endog muligt at de har mistet forståelsen af de sandheder de engang forstod. Bibelen siger at de er i „mørkets huler“. (2 Pet. 2:4) De har ingen udsigt til at slippe ud af disse „huler“. Mens de forbliver i mørke skrider Guds himmelske organisation fortsat fremad.
Den jordiske organisation
10. Hvad oprettede Gud da han skabte mennesket?
10 Med det første menneskepar oprettede Gud en jordisk organisation der efter hans hensigt skulle brede sig til hele jorden efterhånden som menneskene formerede sig. Ligesom hans himmelske organisation skulle den tilbede ham og tjene hans interesser. At de første to mennesker og de fleste af deres efterkommere viste sig at være ulydige har ikke forpurret gennemførelsen af Guds hensigter.
11. (a) Hvordan har Guds jordiske organisation været repræsenteret? (b) Forklar hvordan den skred fremad i Noas dage og hvad dette krævede af dens medlemmer?
11 Jehovas jordiske organisation har haft sine repræsentanter op gennem tiden; retskafne mænd har vist deres ubrydelige troskab mod Skaberen. Hvor de end levede repræsenterede de hans jordiske organisation. Til tider var disse loyale tilbedere meget få i tal, som tilfældet var på Noas tid da der kun var otte, eller på Abels tid og Enoks tid da der kun var en. Selv om Guds jordiske organisation kun bestod af otte mennesker lige inden Vandfloden, var det dog en fremadskridende organisation. Den voksede i kundskab om Jehovas hensigter da den blev underrettet om Vandfloden og om at mennesker og dyr skulle bevares. Organisationens medlemmer fik tildelt et arbejde der adskilte sig fra det de hidtil havde beskæftiget sig med. De fik til opgave at bygge en ark hvori de selv skulle frelses tillige med de dyr de skulle føre derind. Alle medlemmer af den tids organisation samarbejdede om dette nye hverv. Ingen blev misfornøjede og trak sig tilbage fordi de nu skulle udføre et arbejde de ikke var vant til. Organisationen fik endog at vide hvornår Vandfloden skulle begynde og hvor længe vandet skulle styrte ned. Alle otte medlemmer måtte holde sig nær til organisationen og skride fremad sammen med den hvis de skulle gøre sig håb om at blive bevaret sammen med den i arken.
12. Hvad bestod Guds jordiske organisation af på Mosesˈ tid, og hvordan gjorde den fremskridt?
12 Senere, da Jehova indgik en pagt med Israels folk som han udfriede fra trældom i Ægypten, blev hans jordiske organisation en nation. Jehova var dens konge. Mens den opholdt sig i ørkenen voksede den bestandig i kundskab da Jehova underviste den ved Moses. Da der indførtes ændringer i tilbedelsesformen accepterede den disse ændringer, og det blev atter et skridt fremad. Tabernaklets opførelse, indsættelsen af en familie af præster og indførelsen af dyreofre var forandringer der gjorde deres tilbedelse forskellig fra det de havde været vant til i Ægypten. Atter andre forandringer indtraf da Jehova valgte Jerusalem til hjemsted for sit alter, og igen da Salomons tempel blev bygget der.
13. Hvilken krævende forandring måtte jøderne gøre i det første århundrede for at kunne skride fremad med Guds organisation?
13 I det første århundrede bragte Johannes Døber et nyt budskab; han forkyndte at himmeriges rige var kommet nær. Dette indvarslede begyndelsen til noget der skulle forårsage en stor forandring inden for Guds jordiske organisation. Jesus Kristus lagde grundvolden dertil ved sin tjeneste og sit genløsningsoffer. Dette at lægge den jødiske tingenes ordning under Moseloven bag sig og acceptere en ny tingenes ordning under en ny pagt viste sig at være en forandring som flertallet af jøderne afslog at gøre. De blev derfor ladt tilbage da Guds fremadskridende organisation trådte ind i den kristne tidsalder.
14, 15. (a) Hvad kom til at stå klart på Pinsedagen med hensyn til Guds organisation? (b) Hvad nyt nåede organisationen frem til, og hvilken særlig forandring var det vanskeligt for jøderne at gøre?
14 På pinsedagen i året 33 e.v.t. kom det til at stå klart at Guds jordiske organisation var kristen og adskilte sig fra den gamle jødiske tingenes ordning. Den havde ladt den tingenes ordning som hørte ind under Moseloven bag sig. Kristus havde ved sit offer opfyldt Lovens hensigt og dermed gjort ende på den gamle ordning. I århundreder havde den ledt israelitterne frem til Kristus, som en af hans apostle, nemlig Paulus, bemærkede: „Loven er blevet os en tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjorte af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke mere under tugtemester.“ (Gal. 3:24, 25) Organisationen var nået frem til noget nyt og bedre som Jehova havde beredt for den.
15 De 120 af Jesu Kristi disciple som var forsamlet i en sal i Jerusalem på pinsefestens dag, gik den dag sammen med Jehovas organisation fremad til en ny tingenes ordning med nye håb og nye foranstaltninger til soning af synder. Ved at gribe det privilegium der nu blev udstrakt til dem, nemlig at de kunne blive en kristen organisation af præster som forkyndte Guds hensigter og sandhed, ligesom Kristus havde gjort, skred de fremad mod større privilegier i tjenesten for Gud. Ved deres nidkære forkyndelse kom tusinder af mennesker ind i Guds jordiske organisation. Efterhånden som kristendommens forkyndelse nåede ud over Palæstinas grænser sluttede ikke-jøder sig i massevis til organisationen. De tog med begejstring imod de nye sandheder Jehova havde åbenbaret gennem organisationen. Mennesker som ikke hørte til Guds organisation da den var under Moseloven toges nu med ind i den under den kristne ordning. Det krævede en fuldstændig ændret tankegang hos de jøde-kristne at acceptere disse nye. Under den gamle mosaiske lovpagt holdt jøderne sig adskilt fra hedningerne; de spiste end ikke sammen med dem. — Ap. G. 10:28.
16. Hvordan blev de kristnes kærlighed sat på prøve? Giv et eksempel.
16 Hver gang Jehova gennem apostlene åbenbarede nye sandheder og nye måder at gøre tingene på blev organisationens medlemmer sat på en prøve. Var deres kærlighed til Jehova stor nok til at de villigt foretog de nødvendige forandringer i deres tankegang og accepterede den nye kundskab. Hos nogle var den det ikke, så de forlod organisationen. De der virkelig elskede Gud omstillede deres tankegang og gjorde fremskridt. Spørgsmålet om omskærelsen var en prøve for nogle af de jøde-kristne; det fik dem til at skabe røre blandt de kristne i Antiokia. Det styrende råd i Jerusalem holdt et møde og afgjorde sagen. Det bekendtgjorde at omskærelse ikke var et krav de kristne skulle opfylde. Det var en betydelig forandring for de jøde-kristne, som under den gamle jødiske tingenes ordning havde lært at betragte omskærelsen som absolut påkrævet. Dette ændrede synspunkt markerede et fremskridt for Guds organisation. De der var villige til at anlægge dette nye syn på omskærelsen voksede yderligere i kundskab. — Ap. G. 15:1, 2, 28, 29.
Jehovas organisation i dag
17. (a) Hvorfor er Guds organisation i dag ikke medansvarlig for de verdslige regeringers onde gerninger? (b) Nævn nogle af dens gode frugter.
17 Som tilfældet var i det første århundrede har Jehova også i dag en jordisk organisation. Den kendes på sine frugter. I modsætning til de mange religiøse organisationer — der til trods for at de er en del af denne verden, som er fremmed for Gud — hævder at være hans organisation, har den taget afstand fra verdens politiske regeringer. Den er derfor ikke medansvarlig for de ukristne gerninger som disse regeringer har øvet. I lydighed mod Jesu ord har den holdt sig adskilt fra verden. Derved har den kunnet frembringe gode frugter til ære for Jehovas navn. Dette gør den på mange måder. Den giver tusinder af mennesker tillid til Guds rige. Ved at bringe dem i harmoni med Guds ords retfærdige principper hjælper den dem til at bedre deres livsførelse. Den oplærer dem i den kristne tjeneste og opmuntrer alle til at følge Jesu eksempel og forkynde den gode nyhed om Guds rige. Den er lykkelig over at bære Jehova Guds navn sådan som hans organisation bar det på Moses’ tid.
18. Forklar hvorledes Ordsprogene 4:18 passer på Guds organisation.
18 I de år der indtil nu er gået af det tyvende århundrede er Jehovas organisation vokset i kundskab samt i forståelse af Skrifterne og af dens ansvar over for Gud. Den ligner Guds organisation i fortiden, for de ord der står skrevet i Ordsprogene 4:18 passer også på den: „Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ Dens lys bliver stadig større. De der var knyttet til den ved århundredskiftet og som stadig holder sig til den har set denne fremgang.
19, 20. Anfør eksempler der viser hvordan Guds organisation har gjort fremskridt i vor tid.
19 Når vi ser tilbage kan vi klart se at Guds organisation i nutiden er gået fremad i forståelse. For eksempel har den lært at Kristi anden nærværelse skulle ske i ånden og ikke i kødet, som mange navnkristne tror. Kristus skulle herske fra himmelen. Det var en ny åbenbaring af stor betydning for Guds folk, der i slutningen af det nittende århundrede spændt havde ventet hans anden nærværelse. Den sandhed at 1914 markerede afslutningen på de „hedningernes tider“ der begyndte i 607 f.v.t., og begyndelsen til „endens tid“ for nationerne og følgelig begyndelsen til Kristi nærværelse, var ny kundskab som Guds tjenere kunne glæde sig over. Men de måtte revidere den opfattelse de tidligere havde haft. Yderligere fremadskriden bragte dem til den forståelse at både Jehova og hans fjende, Satan, har en usynlig organisation. Jehovas himmelske organisation lignes ved en kvinde der kaldes „Jerusalem, som er oventil“. (Gal. 4:26) Satan har også en himmelsk såvel som en jordisk organisation, men disse er modstandere af retfærdigheden. I dag hører alt dette til Guds folks grundlæggende kundskab; men for en del år siden var det nye begreber der krævede en ændret betragtningsmåde som nogle havde svært ved at indstille sig på.
20 I 1938 bragte Vagttårnet en artikel om organisation. Den viste at Guds organisation skulle være teokratisk. Den skulle styres af Gud gennem „den tro og kloge træl“, den forenede rest af Guds salvede arvinger til Riget. (Matt. 24:45-47, NW) Indtil da var Guds folks menigheder organiseret demokratisk; de mænd der skulle have myndigheden i menighederne blev indsat ved valg. Denne ordning var årsag til utilfredshed og strid, for mange af de „valgte ældste“ blev selvbevidste og hovmodige. De glemte Jesu ord: „Den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges.“ (Matt. 23:12) Fra 1938 genindførtes den teokratiske ordning man havde haft i det første århundredes kristne organisation, og de valgte tjenere i menigheden blev sat på den plads hvor de hørte hjemme. Med afskaffelsen af valgsystemet i menighederne begyndte organisationen at erfare større fred, harmoni og enhed, og ydeevnen blev dermed også større.
21. Hvordan reagerede nogle da ordningen med „valgte ældste“ blev afskaffet?
21 Afskaffelsen af ordningen med de „valgte ældste“ var en betydelig ændring i Guds organisations virke i dette tyvende århundrede. Det viste sig at blive en hård prøve for organisationens medlemmer. Nogle gjorde det til et kardinalspørgsmål og lod sig bringe fuldstændig i affekt. De nægtede at gå fremad med organisationen — de forlod den. Men de fleste indstillede sig på forandringen, voksede i forståelse og modnedes til at varetage større tjenesteforrettigheder. De der forlod organisationen ophørte ikke alene med at gøre fremskridt; de mistede også en stor del af den forståelse de havde fået gennem organisationen.
22. (a) Hvordan udnævnes tjenerne i organisationen nu? (b) Har denne forandring haft en gavnlig virkning på organisationen?
22 Nu benytter Jehova „den tro og kloge træl“, og gennem den udnævner han de mænd der skal virke som tilsynsmænd og assisterende tjenere i hans jordiske organisation. Da organisationen virker teokratisk erfarer den en enhed og en vækst i tjenesten for Jehova som langt overgår hvad man så på de valgte ældstes tid. Gud inspirerer ikke mere enkeltpersoner til at udvælge tjenere i menighederne som han i sin tid inspirerede Samuel til at udvælge Saul til konge over Israel. Eftersom han lader sin hellige ånd hvile over de ansvarsbevidste kristne som udgør „den tro og kloge træl“ kan man sige at deres udnævnelse af tjenere kommer fra ham. Som i det første århundredes organisation foretager Guds jordiske organisations styrende råd, der repræsenterer „den tro og kloge træl“, alle udnævnelser af tjenere. Med denne ordning er der sket en væsentlig forandring i Guds organisations gradvise fremadskriden. De der fulgte med organisationen da denne teokratiske ordning blev indført i 1938 har siden da set dens gavnlige virkning. Den har i høj grad været medvirkende årsag til organisationens enorme vækst. Men mange havde svært ved at indstille sig på det nye.
23. (a) Hvorfor er det så svært at acceptere forandringer, og hvorfor er forandringer nødvendige? (b) Hvorfor er det uklogt at modsætte sig forandringer?
23 Det der skete ved fjernelsen af de valgte ældste er et eksempel på at forandringer i begyndelsen kan bringe nogle ud af fatning. Så længe Guds fremadskridende organisation på jorden har bestået, har man hos nogle af dens medlemmer kunnet spore en tendens til at modsætte sig forandringer og holde fast ved de gamle metoder og de gamle synspunkter. Men forandringer er nødvendige fordi Gud kun lidt efter lidt giver sit folk forståelse af sit ord og sine hensigter. Skal et menneske vokse i kundskab om sandheden må det stadig gøre fremskridt og ikke stagnere. Lige straks forstår man måske ikke at en forandring er nødvendig, men med tiden begynder man at indse hvor gavnlig den er for organisationen. I stedet for at modsætte sig en ændring i forståelsen af et bibelsk spørgsmål, en organisationsmæssig fremgangsmåde eller en bestemt ordning inden for organisationen gør man altså klogt i at indstille sig på forandringen og huske at enhver forandring inden for Guds organisation er til bedste for dens medlemmer. At modsætte sig denne fremadskriden er det samme som at sætte sig op imod Jehovas ånd, der virker på organisationen og får den til at gå fremad. Paulus talte om mennesker der ligesom de valgte ældste satte sig op imod den hellige ånd på hans tid: „Ligesom Jannes og Jambres satte sig op imod Moses, således sætter disse sig op imod sandheden.“ — 2 Tim. 3:8.
24. Hvilken ledelse har alle i Guds organisation brug for, og hvorfor?
24 Alle i Jehovas organisation har brug for at Jehova leder deres skridt på vejen der fører til opfyldelsen af hans hensigter. „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ (Jer. 10:23) Vi har brug for Guds ord og Guds organisation. Dersom vi holder os nær til hans organisation og sammen med den skrider fremad i kundskab vil vi bestå når den træder ind i en ny tidsalder og breder sig så hele jorden bliver beboet af mennesker der elsker og adlyder universets store Hersker.