Kapitel 19

’De to vidners’ død og opstandelse

 1. Hvorfor var det tempel som Johannes derefter så i synet ikke kong Herodes’ tempel i Jerusalem? Hvad var det for et tempel?

EFTER at apostelen Johannes har fået at vide at han på ny skal profetere om folk, folkeslag, tungemål og konger, viser der sig pludselig et tempel for ham. Det er ikke det tempel der blev bygget af kong Herodes den Store i Jerusalem i Judæa; dette tempel blev sammen med den hellige by Jerusalem ødelagt af de romerske hære under general Titus i år 70 og havde nu, på Johannes’ tid, ligget i ruiner i seksogtyve år. Eftersom apostelen Johannes i synet stod i nærheden af ’den åbne dør’ som han var blevet indbudt til at gå ind ad, må det have været et visionært tempel han så. — Åbenbaringen 4:1-3; 10:9-11.

 2, 3. (a) Hvilken lignende oplevelse havde profeten Ezekiel haft? (b) Hvad blev Johannes i sit syn indbudt til at gøre?

² Dette tempel kan have mindet Johannes om det tempel profeten Ezekiel så i et syn i året 593 f.v.t., det fjortende år efter at Jerusalem med det tempel der var bygget af kong Salomon, var blevet ødelagt af babylonierne. (Ezekiel 40:1-5) I Ezekiels syn var der en person der så ud som en mand af kobber som tog profeten med gennem templet, idet han forklarede hvad de så, og denne mand målte templet med en hørgarnssnor og en seks alen lang målestang. I Johannes’ syn er det imidlertid ham selv der får målestangen eller røret og får besked på at måle templet i synet:

³ „Og et rør, der lignede en målestok, blev givet mig med de ord: ’Stå op og mål Guds tempel [tempelhelligdom, NW] og alter og dem, som tilbeder dér. Men forgården uden for templet, lad den være, og mål den ikke, thi den er prisgivet hedningerne, og de skal nedtræde den hellige stad i toogfyrretyve måneder. Og jeg vil lade mine to vidner, klædte i sæk, profetere i et tusinde to hundrede og tresindstyve dage. Det er de to olietræer og de to lysestager, som står for jordens Herres åsyn.’“ — Åbenbaringen 11:1-4.

 4. (a) Hvorfor var det helligdommen og alteret der blev målt? (b) Hvordan fik Johannes’ opmåling sin opfyldelse?

⁴ Tempelhelligdommen eller naós (græsk) optog kun en del af tempelområdet; og ’de som tilbeder der’ må være de 144.000 åndelige israelitter. (Åbenbaringen 7:1-8) Som det fremgår af den opmåling der beskrives i Zakarias’ profeti (2:5-8), er formålet med opmålingen af det åndelige tempel at finde ud af hvor mange det kan rumme. Desuden skulle man finde ud af hvor mange der skulle tjene ved det gyldne røgelsesalter og gennem mellemmanden Jesus Kristus opsende antagelige bønner til Gud. Selv før hedningetiderne udløb i det tidlige efterår 1914 havde den salvede rest, som billedligt fremstilledes ved apostelen Johannes, målt hvor mange medlemmer den åndelige tempelskare til sidst skulle bestå af, og den havde ud fra Bibelen fundet at den skulle være 144.000. — Åbenbaringen 14:1-3; 1 Peter 2:5, 9; Efeserne 2:20-22; se Zion’s Watch Tower for november 1880 under overskriften „Gathering to Christ“, paragraf 12.

 5. Hvorfor blev forgården i synet ikke opmålt men „prisgivet“ hedningerne, så de kunne nedtræde den?

⁵ Men hvorfor skulle han lade „forgården uden for templet“ være, uden at måle den? Fordi forgården var „prisgivet“ hedningerne, der skulle nedtræde „den hellige stad“ i toogfyrre måneder. Forgården er derfor et billede på de åndelige israelitter der på det tidspunkt endnu befandt sig på jorden. De havde håb om at blive medlemmer af det åndelige tempel i himmelen, men de stod endnu ikke på en endelig og afgørende måde mål med alle de krav de måtte opfylde for at blive medlemmer af dette tempel. Sådan var situationen for den salvede rest der stadig var på jorden da hedningetiderne udløb i 1914. De havde ikke endeligt besejret denne verden og vist sig værdige til at få opfyldt løftet i Åbenbaringen 3:12: „Den, der sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere komme bort derfra.“ For at tjene som en tugtende prøve blev denne symbolske „forgård“ derfor overladt til hedningerne så de kunne vanhellige den samtidig med at de nedtrådte den hellige stad i toogfyrre måneder. Hvornår skete dette?

„I TOOGFYRRETYVE MÅNEDER“

 6. I hvilken historisk tidsperiode faldt de toogfyrre måneder, og hvor lang tid dækker de?

⁶ Historien viser at dette skete under den første verdenskrig i ’årene 1914-1918. Toogfyrre måneder omfatter ikke hele krigens længde. Da en profetisk måned er på tredive dage, og der går tolv måneder til et år, vil toogfyrre måneder svare til tre og et halvt år eller et tusind to hundrede og tres (30 × 42) dage. Dette svarer til den tidsperiode der på en lidt anden måde angives i Daniel 7:25. Det siges dér at „den Højestes hellige“ skal overgives i de verdslige politiske elementers hænder „én tid og to tider og en halv tid“. Det vil sige tre og en halv tid, idet en „tid“ svarer til et solår på 365¹/₄ dag.

 7. (a) Da de toogfyrre måneder begynder på samme tid af året som hedningetiderne begyndte (og på samme tid af året som de endte), hvornår begyndte da de toogfyrre måneder? (b) Hvor lang tid er der almindeligvis fra løvhyttefesten begynder og til den følgende påske? (c) Hvor langt er der under alle omstændigheder fra påsken i ét år til påsken i det næste år?

⁷ Apostelen Johannes var født jøde og ville beregne tiden i overensstemmelse med den jødiske månekalender. Da hedningetiderne begyndte nær midten af den syvende jødiske månemåned (tisjri), må de toogfyrre måneder også være begyndt omkring den 15. tisjri (den 4./5. oktober 1914). Det var også den 15. tisjri at den jødiske højtid løvhyttefesten begyndte. I de fleste år vil der fra løvhyttefestens begyndelse den 15. tisjri og til den følgende påske, den 14. nisan (efter solnedgang), være seks månemåneder, og kun syv gange for hver nitten år ville en skudmåned, kendt som ve-adar (eller den anden adar), blive indskudt for at få den jødiske månekalender tilpasset til den hedenske solkalender.a Men fra påsken ét år til påsken det næste år, ville året være et fuldt måneår (undertiden bestående af tretten månemåneder fordi skudmåneden ve-adar eller den anden adar er med).

 8. (a) Hvor lang tid var der fra løvhyttefesten i 1914 til den jødiske påske i 1918? (b) Hvornår begyndte perioden „toogfyrretyve måneder“, og hvornår endte den?

⁸ Følgelig var der fra begyndelsen af løvhyttefesten i 1914 (hedningetidernes udløb) til påsken i 1915, seks månemåneder. Fra påsken 1915 til påsken 1918 var der tre år, og kun én skudmåned (ve-adar, den anden adar), nemlig i 1916. Når man således måler fra løvhyttefestens begyndelse i 1914 (hedningetidernes udløb) til påsken 1918, er der tre og et halvt år. Med Bibelens sprog er der tre og en halv „tid“ eller „toogfyrretyve måneder“ eller „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“. Denne tidsperiode, som begyndte den 15. tisjri eller den 4./5. oktober 1914, udløb den 14. nisan, det vil sige den 26./27. marts, 1918.b

 9. (a) Hvoraf ser man at nationerne ikke respekterede at hedningernes tider udløb i 1914? (b) Hvad gjorde Jesus Kristus på det tidspunkt?

⁹ De hedenske nationer respekterede ikke at hedningetiderne udløb omkring den 4./5. oktober 1914, for de kæmpede da indbyrdes om verdensherredømmet i den første verdenskrig. På det tidspunkt blev riget som tilhører Jesus Kristus, „løven af Judas stamme“, født i himmelen og Kristus blev indsat på tronen ved Guds højre hånd. Da red den nykronede Messias, Jesus, ud for at besejre sine jordiske fjender, de hedenske nationer, som havde nedtrådt Guds rige, det herredømme som kong Davids slægt havde udøvet i Judas land indtil det gamle Babylon lagde landet øde i 607 f.v.t. Denne øde tilstand var hidført midt i månemåneden tisjri (den syvende jødiske måned), og da begyndte de „syv tider“ som også kaldes „hedningernes tider“. — Lukas 21:24; Daniel 4:16, 23, 25; Åbenbaringen 6:1, 2; Salme 110:1-6.

10. (a) Hvornår begyndte hedningernes tider, og hvornår ville de udløbe? (b) Hvilken dato omtrent kommer man til når man tæller tre og et halvt år frem fra hedningetidernes udløb?

¹⁰ Da disse hedningetider begyndte omkring den femtende dag i jødernes syvende månemåned (tisjri) i 607 f.v.t., ville de udløbe omkring midten af samme måned (den 15. tisjri) eller den 4./5. oktober 1914.c Derfra og tre og et halvt år frem vil efter den jødiske kalender føre os til påsketid 1918, til solnedgang den 27. marts 1918, da den jødiske påskedag endte.

11. (a) Hvilket hverv varetog den salvede rest under den første verdenskrig? (b) Hvordan blev Åbenbaringen 11:2 opfyldt på dem?

¹¹ Under den første verdenskrig i årene 1914-1918 søgte den salvede rest at tage vare på det messianske riges interesser, som fra gammel tid havde været forbundet med det jordiske Jerusalem. De repræsenterede derfor og var på jorden ambassadører for denne „hellige stad“. Som en opfyldelse af Åbenbaringen 11:2 skulle de nedtrædes af hedningenationerne i „toogfyrretyve måneder“, eller tre og et halvt år, eller tre og en halv „tid“. De blev i sandhed nedtrådt i den omtalte periode 1914-1918, idet hedningerne benyttede den første verdenskrig som en anledning til at nedtræde dem. Men hvad skulle der ske med den salvede rest når de toogfyrre måneder udløb?

„MINE TO VIDNER“

12. På hvilken måde tjente den salvede rest som Jehovas vidner under den første verdenskrig?

¹² I dag er de der er tilbage af denne salvede rest verden over kendt som Jehovas vidner. De var også hans vidner dengang, i 1918. Det er dem der er omtalt i Åbenbaringen 11:3 som „mine to vidner“. Indtil begyndelsen af året 1918 — i Canada indtil den 12. februar og i U.S.A. indtil den 14. marts — havde den salvede rest udgivet og spredt Den fuldbyrdede Hemmelighed, denne kommentar til hele Åbenbaringsbogen, foruden bibler og de seks bind af Studier i Skriften, der behandlede hele Bibelen. Det der siges i Åbenbaringen, kapitel elleve, om „mine to vidner“ passer derfor godt på denne salvede rest; det viser kendsgerningerne. Åbenbaringen 11:3 citerer Gud, der siger: „Jeg vil lade mine to vidner, klædte i sæk, profetere i et tusinde to hundrede og tresindstyve dage.“

13. (a) Hvordan har man før forklaret dette at ’de to vidner’ profeterede, klædt i sæk? (b) Hvad kan det hentyde til at en profet er klædt i sæk eller sørgedragt?

¹³ Dette har været forklaret sådan at perioden gik fra første halvdel af november 1914 til den 7. maj 1918. Denne forklaring blev givet fordi man mente at de 1260 dage var en periode hvori den salvede rest på en selvoptaget, personlig måde sørgede, idet „sæk“ er et symbol på sorg i en mørk tid. Åbenbaringen 6:12 bruger for eksempel udtrykket „sort som en sørgedragt“.d Men det at vidnerne er klædt i sæk behøver ikke at betyde at de selv personligt sørger på grund af skuffelse med hensyn til det de havde troet og håbet. Nej, i stedet kan det sige noget om hvordan den profeti er som ’de to vidner’ kommer med. Det er en dyster profeti. De kommer med et dystert budskab. Det er dystert for andre og drejer sig ikke om dem selv. Vi kan minde om at profeten Esajas af Jehova Gud fik befaling om at gå rundt i tre år fuldstændig nøgen og barfodet. Hvorfor? „Som tegn og varsel mod Ægypten og Ætiopien.“ Som varsel om at det assyriske verdensrige snart ville føre fanger bort fra Ægypten og Ætiopien „nøgne og barfodede“. — Esajas 20:1-6.

14. På hvilken måde profeterede ’de to vidner’ klædt i sæk i et tusind to hundrede og tres dage?

¹⁴ At ’de to vidner’ profeterer klædt i sæk i et tusind to hundrede og tres dage kan udmærket vise at de i denne periode forkynder et dystert, sørgeligt budskab for nationerne. Da den salvede rest efter den 4./5. oktober 1914 overalt i verden forkyndte at hedningetiderne var udløbet og at nationerne nærmede sig ødelæggelsen i slaget ved Harmagedon, var det et mørkt, sørgeligt budskab for hedningenationerne, både i og uden for kristenheden. Mens hedningenationerne nedtrådte medlemmerne af den salvede rest, ringeagtede dem som fremtidige arvinger til Riget i det himmelske Jerusalem, og gjorde det „i toogfyrretyve måneder“, var den salvede rest i samme periode (i et tusind og to hundrede og tresindstyve dage) årsag til pine for dem. Hvorledes? Ved at den forkyndte disse hedningenationers undergang i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Det var Gud der fik disse vidner til at profetere, idet det var ham der gav dem budskabet fra sit skrevne ord og ham der lod profetierne opfyldes. — Åbenbaringen 16:14-16; se The Watch Tower for 1. november 1914 (Vagt-Taarnet for januar 1915, den ledende artikel „Retfærdsrigets Beredelse“.) Se også artiklerne i de følgende numre af The Watch Tower frem til 15. marts 1918 (i Vagt-Taarnet frem til juni 1918).

15. (a) Hvem var „de to olietræer“ i Zakarias’ profeti? (b) Hvordan var den salvede rest i lighed hermed som „de to lysestager“?

¹⁵ Guds ord giver os et fingerpeg om hvem ’de to vidner’ er, selv om de ikke nævnes ved navn: „Det er de to olietræer og de to lysestager, som står for jordens Herres åsyn.“ (Åbenbaringen 11:4) Disse beskrivende ord viser direkte tilbage til profetien i Zakarias 4:1-14, hvor Judas statholder Zerubbabel og ypperstepræsten Josua er symboliseret ved „to olietræer“ der giver olie til en lysestage. Statholderen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua hørte med til den rest der vendte tilbage fra det babyloniske fangenskab i 537 f.v.t., og de førte tilsyn med genopbygningen af Jerusalem og dets tempel og genoprettelsen af tilbedelsen af Jehova der. (Zakarias 3:1-10) Den salvede rest der profeterede klædt i sæk i 1260 dage, var altså ligesom „de to lysestager“ der brændte olivenolie, og de skulle udføre et genopbygningsarbejde, genoprette tilbedelsen af Jehova på jorden, ved at lade lyset fra Guds sandhedsord skinne på hele jorden.

16. Hvilke af fortidens profeter som Bibelen omtaler, har den salvede rest en vis lighed med, og hvad siger Åbenbaringen at de vil gøre?

¹⁶ Den salvede rest, „mine to vidner“, ligner nogle andre af Bibelens profeter, nemlig Elias fra det tiende århundrede f.v.t. og Moses fra det sekstende århundrede f.v.t. Dette kommer tydeligt frem der hvor det siges at fjenderne prøver at skade dem i løbet af de 1260 dage hvori de profeterer „klædte i sæk“. Gud siger: „Og vil nogen gøre dem fortræd, skal ild udgå af deres mund og fortære deres fjender; ja, hvis nogen vil gøre dem fortræd, skal han omkomme således. De har magt til at lukke himmelen, så der ikke falder regn i den tid, de profeterer; de har også magt over vandene, så de kan forvandle dem til blod, og magt til at slå jorden med alskens plage, så tit de vil.“ — Åbenbaringen 11:5, 6.

17. (a) Hvilken magt gjorde Elias brug af over for dem der kom for at arrestere ham? (b) Hvordan nedkaldte den salvede rest på symbolsk måde ild fra himmelen?

¹⁷ Da den utro og ba’alsdyrkende kong Ahazja af Israel sendte en flok krigere ud for at arrestere profeten Elias og føre ham med tilbage på grund af hans ildevarslende profeti, bad Elias om at ild måtte fare ned fra himmelen, og to gange fortærede ilden en sådan afdeling krigere. Det var som om der for ild ud af Elias’ mund. (2 Kongebog 1:1-12) Under den første verdenskrig fra 1914 til 1918 sørgede kristenhedens religiøse ledere for at megen forfølgelse blev rettet mod de internationale bibelstudenter for at standse deres offentlige forkyndelse. Men ud af den modige salvede rests mund kom brændende ødelæggelse imod dem, idet resten udgav og omdelte skrifter der afslørede de frafaldne kristnes falske dogmer og ukristne adfærd, for eksempel bogen The Finished Mystery (Den fuldbyrdede Hemmelighed), der udkom i juli 1917, og 9. årgang, nr. 9, af The Bible Students Monthly (Bibelstudentens Månedsblad), der udkom kort tid efter med hovedartiklen „Babylons fald“. Efter at den amerikanske regering havde forbudt The Finished Mystery, udgav den salvede rest en ny stor to-siders traktat, Kingdom News (Rigets Budskaber), og den blev sammen med to følgende udgaver, der alle indeholdt brændende budskaber, spredt vidt og bredt. Disse bibelske budskaber fortærede så at sige fjenderne, både de religiøse og de politiske. — Jeremias 5:14.

18. (a) Hvordan fulgte den salvede rest Elias-forbilledet med hensyn til at lukke himmelen? (b) Hvordan viste Vagt-Taarnet for december 1914 på siderne 179, 180 at himmelen var lukket således at ingen velsignelse eller fred blev udøst over nationerne?

¹⁸ Som Elias havde sagt hjemsøgte en ødelæggende tørke Israels rige. I tre og et halvt år faldt der hverken regn eller dug, og der rådede hungersnød. (1 Kongebog 17:1 til 18:45; Lukas 4:25, 26; Jakob 5:17, 18) I lighed med Elias havde Guds „to vidner“, den salvede rest, „magt til at lukke himmelen, så der ikke falder regn i den tid, de profeterer“ (i de „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“ eller tre og et halvt år). Et eksempel på hvordan den salvede rest gjorde dette, findes i The Watch Tower for 15. oktober 1914, siderne 307, 308, paragrafferne 7-9 (Vagt-Taarnet for december 1914, siderne 179, 180), hvorfra vi citerer:

BØN OM FRED I EUROPA: Vor agtværdige Præsident [Woodrow Wilson] har uden Tvivl i bedste Hensigt opfordret alle Kristne til den 4. Oktober at gøre Forbøn for Fred i Europa. Vi kan imidlertid ikke være enige med Præsidenten i denne Sag. Hvor meget vi end værdsætter Freden — og vi har hele vort Liv bestræbt os for at være Fredsstifter — kan vi dog ikke gaa med til at bede den Almægtige forandre sine Planer, saa de kan falde sammen med vor ærede Præsidents.

I 25 Aarhundreder har Gud gennem sine Profeter fortalt sit Folk om denne store Krig og om det endnu frygteligere Armageddon, der skal følge efter. Kan vi vente, at han skal forandre sin Plan i Overensstemmelse med vore Ønsker?

De Millioner af Bønner, der opsendes om Held for Tyskerne og Udryddelse af de allierede, og de andre Millioner af Bønner om Fremgang for de allierede og Tilintetgørelse af Tyskerne sammen med Pavens, vor Præsidents og andre gode Menneskers Bønner om, at denne frygtelige Krig snart maa ophøre, vil alle forblive ubesvarede, hvis vi har læst vor Bibel rigtigt. Krigen vil fortsættes og vil ikke ende med nogen glimrende Sejr for nogen af Parterne, men med frygtelig Sønderlemmelse og Forarmelse af alle Nationerne. Derefter vil Anarkiets rædselsfulde Armageddon komme.

19. Hvorfor kunne den salvede rest ikke bede sammen med nationerne, og hvordan kom resten til at tage sig ud i nationernes øjne?

¹⁹ Den salvede rest kunne ikke med bibelsk ret bede Jehova Gud åbne himmelens sluser og lade velsignelser regne ned over den krigsgale verden og således skåne den for „veernes begyndelse“, som hans søn Jesus Kristus havde forudsagt i Mattæus 24:7, 8 og Åbenbaringen 6:3-8. Faktisk tog den salvede rest herved mod til sig og ’lukkede himmelen, så der ikke faldt regn’. Intet under at de i nationernes øjne så ud som profeter „klædte i sæk“.

20. (a) Hvad var den første plage som Moses bragte over Ægypten? (b) Hvordan udførte den salvede rest symbolsk en gerning ligesom Moses?

²⁰ Seks hundrede år før Elias’ tid var profeten Moses af Jehova Gud blevet brugt til at bringe ti plager over det undertrykkende Ægypten for at tvinge Farao til at lade israelitterne rejse. Den første plage som Moses lod komme over Ægypten, bestod i at alt vand blev til blod, så at fiskene døde og ægypterne ikke kunne hente drikkevand dér hvor de plejede. (2 Mosebog 7:14-25) Udgydt blod er et symbol på død, og den salvede rest, som profeterede iklædt sæk, kunne ud fra Bibelen vise at det vand som kristenheden havde drukket i form af religiøs lære og filosofi, var virkelig dødbringende, ligesom blod, og derfor ikke noget sande kristne kunne drikke. (1 Mosebog 9:4; Apostlenes Gerninger 15:20, 29) Den salvede rest rettede andre åndelige slag mod de dogmer og den praksis og menighedsorganisation man havde i kristenheden, alt efter hvad resten mente der burde gøres med hensyn til dette frafaldne religiøse system. Alt hvad der viste at kristenheden er ukristen, hedensk, var en pine for den, og også en pine for de politikere og militære ledere som var dens venner, medlemmer og støtter.

DE DRÆBES OG VÆKKES TIL LIVE IGEN

21, 22. Hvilken slutning nåede denne verdens politiske system til, som beskrevet i Åbenbaringen 11:7-10, efter at alle disse slag af den salvede rest var rettet mod kristenheden?

²¹ Denne verdens politiske system, som står i et venskabsforhold til kristenhedens religiøse ledere, følte at det ikke længere kunne udholde den virksomhed som Guds „to vidner“, den salvede rest, udfoldede. Med Guds tilladelse og som det endog var forudsagt i Guds ord, skred man ind over for dem. Åbenbaringen 11:7-10 havde forudsagt det med disse ord:

²² „Og når de har aflagt hele deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store stad, som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten, dér, hvor også deres Herre blev korsfæstet. Og mennesker af alle folk og stammer og tungemål og folkeslag skal se på deres lig i tre og en halv dag og ikke tillade, at deres lig lægges i graven. Og de, der bor på jorden, skal glæde og fryde sig over, hvad der skete med dem, og de skal sende hverandre gaver, fordi disse to profeter var til plage for dem, der bor på jorden.“

23. Forklar hvad „dyret“ er som standsede ’de to vidners’ arbejde.

²³ Som vist i paragraf 8 på side 262 udløb de 1260 dage hvori disse „to profeter“ profeterede „klædte i sæk“ den 26./27. marts 1918. „Dyret“, der er symbolsk, steg ikke først op af afgrunden efter dette tidspunkt. Dette „dyr“ er det samme som det der er beskrevet i Åbenbaringen 13:1, 2; det stiger op af havets afgrund. Det steg faktisk op af afgrunden i det århundrede der fulgte efter den store vandflod på Noas tid, og det blev til Djævelens verdensomspændende politiske system. Dette dyriske politiske system som steg op af den symbolske afgrund dér langt tilbage i tiden, skred ind over for Guds „to vidner“ efter den 26./27. marts 1918.

24, 25. (a) Beskriv den første del af den krig som „dyret“ førte mod ’de to vidner’. (b) Hvad var formålet med at udgive de tre traktater med titlen „Kingdom News“ tidligt på året i 1918?

²⁴ På hvilken måde førte det krig imod dem og sejrede over dem og dræbte dem til sidst? Det benyttede sig af den militære undtagelsestilstand og de nødforanstaltninger som var truffet under den første verdenskrig. Fredag den 6. april 1917 erklærede De forenede Staters præsident, Woodrow Wilson, der havde anmodet om at man i hele landet opsendte bønner for freden den 4. oktober 1914, Tyskland krig, og således kom Amerika med i den første verdenskrig. Tre måneder senere, i juli 1917, udgav Watch Tower Bible & Tract Society den 608-siders bog The Finished Mystery, som især voldte kristenhedens præsteskab pine. Lige forud for dette, nemlig den 15. juni 1917, havde Amerika indført tvungen værnepligt og vedtaget spionagelove, idet man som mønster fulgte de love der gjaldt i Det britiske Imperium. Nu havde gejstligheden et middel hvormed den kunne få det symbolske „dyr“ til at føre krig mod Guds „to vidner“.

²⁵ Allerede den 12. februar 1918 havde den canadiske udenrigsminister fået vedtaget et forbud mod The Finished Mystery og den traktatserie der hed The Bible Students monthly, hvoraf 9. årgang, nr. 9, bragte artiklen „Babylons fald“. Den 14. marts 1918 fulgte De forenede Staters justitsministerium i Washington, D.C., trop og erklærede uddelingen af The Finished Mystery for en overtrædelse af spionageloven. Straks bragte The Watch Tower, udgaven for 15. marts 1918, meddelelse om at man var ved at trykke og udsende en ny serie store to-siders traktater med titlen „Kingdom News“, som ville forklare grundene til at The Finished Mystery var blevet forbudt og det ansvar præsteskabet havde i forbindelse hermed. Den tredje og sidste udgave af Kingdom News kom i maj 1918.

26. Hvilken begivenhed markerede udløbet af de „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“, og hvilket arbejde fik bibelstudenterne anvisning på at udføre?

²⁶ Tirsdag den 26. marts 1918 fejrede de internationale bibelstudenter rundt om i verden den årlige højtid til minde om Kristi død, ved udløbet af de forudsagte „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“. (Åbenbaringen 11:3) The Watch Tower for 15. april 1918 anbefalede bibelstudenterne at „kolportere“ med de seks bind af Studier i Skriften, især bind fire, der hed „Slaget ved Harmagedon“, og at fortsætte hyrdegerningen i private hjem.

27. Hvordan skærpedes krigen som „dyret“ førte mod vidnerne, så den til sidst nåede Watch Tower Bible & Tract Society’s hovedkontor?

²⁷ Det symbolske politiske „dyr“ skred ind over for Guds „to vidner“ i hele den krigshærgede verden, og desuden blottede det sine tænder og kløer over for vidnernes hovedkontor i Brooklyn, New York. Den 7. maj, 1918 lod det præsidenten og kassereren for Watch Tower Bible & Tract Society arrestere sammen med de to forfattere til Den fuldbyrdede Hemmelighed, endnu et medlem af Vagttårnets bladredaktion og tre andre medlemmer af Selskabets kontorstab i Brooklyn. Derefter blev forbindelsen afbrudt mellem hovedkontoret i Brooklyn og afdelingskontorerne rundt om på jorden. Torsdag aften den 20. juni 1918, efter en retssag der havde varet femten dage, lød nævningenes kendelse: „Skyldig!“, og fredag eftermiddag den 21. juni, omkring klokken 13.30, afsagdes dommen over disse mænd som repræsenterede Guds „to vidner“. Syv af de anklagede blev idømt tyve års fængsel for hvert af de fire anklagepunkter, idet alle fire tyveårsperioder kunne afsones samtidig, og den ottende anklagede blev af dommeren idømt ti års fængsel.

28. (a) På hvilken måde blev ’de to vidner’ ’dræbt’? (b) Hvordan reagerede ’de to vidners’ fjender, til trods for at de befandt sig midt under verdenskrigen med dens vanskeligheder, og hvad gjorde de i anledning af at de havde dræbt ’de to vidne’, som beskrevet i Åbenbaringen 11:10?

²⁸ På Amerikas uafhængighedsdag, den 4. juli 1918, blev disse otte dømte kristne vidner for den højeste Gud med tog sendt af sted til De forenede Staters forbundsfængsel i Atlanta i staten Georgia. Det politiske „dyr“ havde ubarmhjertigt ført krig mod Guds „to vidner“ og havde tilsyneladende sejret. Højdepunktet i denne krig var billedligt talt et dødsstød; det dræbte Guds „to vidner“, den salvede rest, hvad angår deres plagende profeteren, „klædte i sæk“. Hvilken lettelse for deres fjender, både de religiøse, de politiske, de juridiske og de militære! Alle de oplysninger man har fra den tid viser at de, trods den første verdenskrigs vanskeligheder, ’glædede og frydede sig’ over at Guds „to vidner“ var dræbt. De havde lyst til at „sende hverandre gaver“ for at lykønske hinanden med den andel de havde haft i at vinde denne sejr over deres religiøse plageånder, ganske som Åbenbaringen 11:10 havde forudsagt.

29. (a) Hvad søgte nationerne at gøre som en opfyldelse af profetien ved at tillade ligene af ’de to vidner’ at ligge til offentlig beskuelse i „tre og en halv dag“? (b) Hvilken indstilling viste fjenden ved ikke at lægge de to lig „i graven“?

²⁹ Mennesker af alle folk, stammer, tungemål og folkeslag inden for kristenheden søgte at bringe så megen skam og vanære som muligt over disse „to vidner“ for Gud. De ønskede at vidnernes offentlige omdømme skulle stinke. Åbenbaringen 11:9 siger at de „skal se på deres lig i tre og en halv dag og ikke tillade, at deres lig lægges i graven“. I mellemøsten, hvor apostelen Johannes virkede, var det skik og brug at begrave en død samme dag døden var indtrådt. At lade et lig ligge til offentlig beskuelse i tre og en halv dag i et varmt klima ville føre til at det begyndte at rådne og stinke. (Jævnfør Johannes 11:39.) Det ville også udsætte det for at blive ædt af hunde og ådselfugle. Det var en vanære for den døde. At man ikke lagde de to lig „i graven“ betød at de som skadefro så dem, ikke betragtede disse Guds „to vidner“ som værdige til at få en opstandelse fra de døde. Kristenheden ønskede at de aldrig nogen sinde blev vakt til live igen!

I DET SOM I ÅNDELIG FORSTAND KALDES SODOMA OG ÆGYPTEN

30. Hvordan viser profetien og andre skriftsteder der har forbindelse dermed, at „den store stad“ hvori ligene lå, ikke var det bogstavelige Sodoma og heller ikke Ægypten?

³⁰ Hvor var det at ligene lå til beskuelse uden at blive begravet? Åbenbaringen 11:8 siger at „deres lig skal ligge på gaden i den store stad, som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor også deres Herre blev korsfæstet“. Hvad var eller er navnet på „den store stad“? Det var ikke Sodoma og heller ikke Ægypten, men i Guds skrevne ord er det den stad „som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten“. Der er noget andet som kendetegner „den store stad“; det var dér „hvor også deres Herre blev korsfæstet“. Bisætningen lægger sig ikke til Ægypten men til „den store stad“. De to døde vidners „Herre“ som blev „korsfæstet“ eller „pælfæstet“ (NW) var Herren Jesus Kristus, og han blev pælfæstet i år 33, ikke i Ægypten men i det utro Jerusalem. (Lukas 13:33, 34) I Esajas 1:8-10 omtales zion eller Jerusalem profetisk som et Sodoma. I Ezekiel 16:46, 55, 56 omtales Sodoma som en yngre „søster“ til Jerusalem og som mindre strafskyldig end Jerusalem.

31. Hvorfor kan man kalde det utro Jerusalem for Ægypten i åndelig forstand?

³¹ Det utro Jerusalem kunne „i åndelig forstand kaldes“ Ægypten fordi det religiøst havde undertrykt og trælbundet Jehovas folk. Ligesom det første påskelam blev slagtet i Ægypten på profeten Moses’ tid, således blev Jesus Kristus, det modbilledlige påskelam, dræbt i det utro Jerusalem. — Johannes 1:29, 36; 1 Korinter 5:7; 1 Peter 1:19.

32. (a) Men hvorfor kan profetien ikke hentyde til det jordiske Jerusalem? (b) Hvad er da „den store stad“ som profetien taler om?

³² Imidlertid eksisterede det utro Jerusalem som et åndeligt Sodoma eller Ægypten ikke på det tidspunkt da Johannes fik Åbenbaringen (i år 96), og Guds „to vidner“ kan derfor ikke være blevet dræbt af det symbolske „dyr“ i det gamle utro Jerusalem. Det var blevet ødelagt allerede i år 70 og var endnu ikke blevet genopbygget af de hedenske romere. De jødiske kristne var flygtet ud af Jerusalem og væk fra Judæa i god tid før år 70. Det senere opbyggede Jerusalem var i de muhamedanske tyrkers besiddelse indtil den engelske hær indtog byen i december 1917, og der var ingen medlemmer af den salvede rest der under hele første verdenskrig. Derfor må udtrykket „den store stad“ hentyde til det modbilledlige utro Jerusalem, nemlig kristenheden. Den kan sandelig „i åndelig forstand“ kaldes „Sodoma og Ægypten“, og det var hovedsagelig midt i kristenheden at Guds „to vidner“ blev ’dræbt’ i 1918. Ligesom „deres Herre“, Jesus Kristus, blev dræbt på pælen i det utro Jerusalem i år 33, således blev hans disciple, Guds „to vidner“ den salvede rest, ’dræbt’ i kristenheden.

DE OPREJSES FRA DE DØDE

33. (a) Betød dét at vidnerne blev ’dræbt’ at den salvede rest bogstaveligt blev tilintetgjort? Forklar nærmere. (b) Hvad skete der med Watch Tower Bible & Tract Society’s hovedkontor i den tid ’de to vidner’ lå døde i „den store stad“?

³³ Naturligvis var medlemmerne af den salvede rest, dengang kendt som de internationale bibelstudenter, ikke blevet ’dræbt’ bogstaveligt som følge af det der skete i 1918, den krig som det symbolske „dyr“ førte imod dem, selv om nogle af dem måske bogstaveligt mistede livet under den forfølgelse de blev udsat for. Forholdene under krigen i den militært splittede kristenhed, også u-bådskrigen, medførte at den salvede rests internationale organisation blev temmelig ødelagt. På grund af det pres som de uretfærdige forfølgere øvede, begyndte man den 26. august 1918 at flytte Watch Tower Bible & Tract Society’s kontorer fra Brooklyn i New York til Pittsburgh i Pennsylvanien, og de blev ikke flyttet tilbage til Brooklyn før i september 1919; imidlertid fortsatte The Watch Tower med at udkomme halvmånedligt uden at et eneste nummer udeblev.

34. (a) Betød dét at ’de to vidner’ blev ’dræbt’ at denne skares medlemmer var fuldstændig uvirksomme? (b) Hvad kunne The Watch Tower for 15. december 1918 meddele om deres virksomhed?

³⁴ Trods det forbud regeringen havde udstedt mod The Finished Mystery samledes den salvede rest to uger efter, nemlig den 26. marts 1918, til den årlige højtid til minde om Kristi død. Krigen forhindrede en samlet verdensrapport over dette møde. Men næste gang mindehøjtiden blev holdt, den 13. april 1919, viste en delvis rapport fra områderne i Amerika (samt fire steder i Storbritannien og et i Frankrig) at 17.961 havde nydt symbolerne, brød og vin. Indtil den første verdenskrig endte den 11. november 1918 var der femten rejsende talere, „pilgrimme“, som besøgte og talte til menighederne og holdt offentlige møder overalt i De forenede Stater. Der var 225 heltidsbogspredere, „kolportører“, som spredte de seks bind af Studier i Skriften ved at besøge folk i deres hjem. En oversigt over det arbejde der var udført i det kritiske år 1918, blev bragt i The Watch Tower (udsendt fra Pittsburgh) for 15. december 1918, på side 372 (Vagt-Taarnet, februar 1919, side 20):

. . . Af flere Grunde er det ikke muligt at give nøjagtig Beretning om enkelte Ting; . . . Antallet af Studier i Skriften, som er solgt, indbefatter kun dem, der er solgt af Kolportørerne, og ikke dem, der er sendt til Klasserne og til enkelte Personer gennem [vor forsendelsesafdeling]. Det er ogsaa umuligt tilnærmelsesvis at angive Antallet af uddelte Traktater. Paa den anden Side synes Vennerne at have værdsat Konventerne i en vidunderlig Grad. Der er afholdt over 40 almindelige Konventer i Aarets Løb og desforuden sandsynligvis lige saa mange Lokalkonventer. Glødende Beretninger er indløbet fra alle disse Konventer. . . . nu har hver af Aarets Maaneder sine Konventer. Flere store Konventer skal afholdes i nær Fremtid.

35. Hvordan var det der skete ved stævnet i Milwaukee i staten Wisconsin fra den 30. august til den 2. september 1918 et vidnesbyrd om den ånd Guds folk lagde for dagen trods den overvældende modstand?

³⁵ Det stævne der blev holdt i Milwaukee i staten Wisconsin fra den 30. august til den 2. september 1918 blev overværet af 850, og den sidste dag („Rigets Dag“) kom forbundspolitiet og afbrød det bibelske foredrag kl. 15, som blev holdt af „pilgrim“ J. A. Bohnet. Betjentene spærrede udgangene og krævede at alle unge mænd blandt tilhørerne viste det registreringskort som alle værnepligtige skulle bære. Efter denne hensynsløse afbrydelse af det bibelske foredrag fortsatte taleren. Om dette stævne skrev The Watch Tower for 15. oktober 1918, side 319: „Når vi forstår at vi befinder os tre og et halvt år inde i den store trængsels tid og så ser alle de tilstedeværende smilende ansigter, er det et vidunderligt vidnesbyrd om at vor dyrebare mester har holdt sit løfte: ’Se, jeg er med jer alle dage;’ og har forsikret os: ’Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.’“

36. (a) På hvilken måde var ’de to vidner’ blevet ’dræbt’ i betragtning af den megen kristne tjeneste der blev udført? (b) Hvilke skrifter blev kaldt tilbage den 1. september 1918?

³⁶ Hvordan kan det i betragtning af de nævnte kendsgerninger vedrørende 1918 siges at Guds „to vidner“, „disse to profeter“, den salvede rest, blev ’dræbt’ og at deres lig lå på gaden i det modbilledlige utro Jerusalem, kristenheden, uden at blive begravet? Læg mærke til hvad Åbenbaringen 11:7 siger: „Når de har aflagt hele deres vidnesbyrd“ skal „dyret“ føre krig mod dem og dræbe dem. Dette viser at det var deres arbejde med at aflægge „vidnesbyrd“ og profetere der blev dræbt. Det var det særlige vidnearbejde der var blevet udført med specielle skrifter i løbet af de „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“. I alle eksemplarer af The Watch Tower for 1. september 1918 var der for eksempel lagt en seddel med følgende oplysning:

VIGTIG MEDDELELSE TIL ALLE BIBELSTUDENTER OG ABONNENTER PÅ VAGTTAARNET

Udgivelsen og spredningen af følgende bøger og skrifter er fuldstændig standset så længe krigen varer:

THE FINISHED MYSTERY

Særlig udgave af THE WATCH TOWER for 1. marts (ZG)

THE BIBLE STUDENTS MONTHLY

KINGDOM NEWS

Enhver klasse og enhver person som ligger inde med nogle af ovennævnte skrifter tilhørende THE WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY, instrueres hermed om at tilbageholde disse indtil nærmere besked herfra foreligger. Dette er en bekræftelse af vor meddelelse som vi sendte i marts måned.

WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY

37. På hvilken måde havde det symbolske „dyr“ i høj grad hæmmet vidnearbejdet, selv om der blev udført nogen tjeneste?

³⁷ Samtidig med dette sad de ledende medlemmer af det styrende råd for den salvede rest på hele jorden i fængsel, idet de den 21. juni 1918 var blevet uretfærdigt dømt, som om de var kriminelle, og dette bragte i høj grad vidnearbejdet i vanry, det arbejde som Guds salvede rest, Kristi medarvinger til det himmelske rige, udførte. I betragtning af det symbolske ’dyrs’ ondskabsfulde angreb var det ikke overraskende at den salvede rests medlemmer overalt på jorden blev udsat for stor forfølgelse, og deres offentlige forkyndelse som vidner for den højeste Gud, Jehova, blev alvorligt hæmmet. De blev „hadet af alle folk for mit navns skyld“. — Mattæus 24:9.

38. Hvad blev der i en artikel i Vagttaarnet for juni 1925 sagt om den alvorlige situation Guds folk befandt sig i under denne periode med forfølgelse?

³⁸ I en kort omtale af situationen under den første verdenskrig hed det i artiklen „For de udvalgtes Skyld“ i Vagttaarnet for juni 1925, side 91, paragraf 67:

Det er en velkendt Sag, at under Verdenskrigen blev Lejligheden til at forkynde Rigets Budskab tilbageholdt og indskrænket lige til Foraaret 1919. I de krigsførende Lande blev mange af Brødrene tvunget ud i Hærene. Uddeling af Sandhedslitteratur blev forbudt; og mange Brødre i forskellige Lande blev fængslet. Forfølgelserne begyndte særligt i 1917; og i Foraaret 1918 blev Selskabets Funktionærer fængslet, Bethel-Hjemmet ubrugeliggjort, Tabernaklet solgt og Hovedkontoret flyttet til smaa Lokaler i Pittsburgh. I nogen Tid derefter fandt der ingen eller kun ringe Forkyndelse Sted. Forholdene var paa den Tid saadanne, at hvis Verdenskrigen havde fortsat og ikke var blevet afsluttet, vilde ingen offentlig Forkyndelse af nogen Betydning have fundet Sted paa jorden mere. . . .

39, 40. (a) På hvilken måde blev den salvede rests forventninger ikke opfyldt? (b) Hvilket opmuntrende løfte blev givet den med de næste ord i Åbenbaringssynet?

³⁹ Imod de internationale bibelstudenters forventning kom ’slaget ved Harmagedon’ ikke umiddelbart efter den første verdenskrig. Den 11. november 1918 undertegnede de krigsførende parter våbenstilstanden. Den salvede rest var ikke blevet taget til himmelen men var stadig på jorden, vanæret, ligesom ligene af ’de to vidner’ der lå på gaden i „den store stad“, kristenheden, uden at blive begravet. Men det varede ikke længe. Det der var forudsagt i Åbenbaringen 11:11-13 skulle, når Guds tid var inde, finde sted, som vi læser:

⁴⁰ „Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem; og de rejste sig op på deres fødder, og stor frygt greb dem, der så dem. Og de hørte en høj røst fra Himmelen sige til dem: ’Kom herop!’ Og de steg op til Himmelen i skyen, mens deres fjender så efter dem. Og i samme stund kom der et stort jordskælv, og en tiendedel af staden styrtede sammen, og syv tusinde personer blev dræbt ved jordskælvet; og de andre blev forfærdede og gav Himmelens Gud ære.“

41. (a) Hvad betegner de „tre og en halv dag“ hvori ’de to vidner’ lå døde? (b) Hvornår endte disse „tre og en halv dag“ med offentlig ydmygelse, og hvilke to ting skete som tegn på at perioden var ved at være forbi?

⁴¹ I tre og et halvt år havde ’de to vidner’ profeteret „klædte i sæk“. Men vi må ikke tro at de „tre og en halv dag“ hvori de lå døde på byens gade, skal forstås som tre og et halvt år, idet hver dag skulle være et symbol på et år, som i Ezekiel 4:6. De „tre og en halv dag“ der angives i Åbenbaringen 11:9-11 står for en kort tidsperiode hvori den salvede rest er uvirksom med hensyn til forkyndelsen og hvori fjenderne skadefro betragter dem. Disse „tre og en halv dag“ endte i marts måned 1919. Medlemmer af den salvede rest i Amerika samlede underskrifter på et bønskrift om løsladelse af de otte ledende mænd inden for Watch Tower Bible & Tract Society. Før de var færdige med dette fik de otte fanger i forbundsfængselet den 21. marts 1919 tilladelse til at stille kaution og på den måde komme på fri fod.

42. Hvornår og hvordan kom der „livsånde fra Gud“ i de symbolske lig, og på hvilken måde „rejste [de] sig op på deres fødder“?

⁴² Fire dage senere blev de otte fanger lukket ud af forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia og med tog ført til New York. Den næste dag, den 26. marts 1919, blev de af forbundsretten i Brooklyn, New York, sat på fri fod mod kaution. Da „kom der livsånde fra Gud“ ind i de symbolske lig af ’de to vidner’, og de blev levende med hensyn til det arbejde med at aflægge „vidnesbyrd“ som nu lå foran dem. De lå ikke længere uvirksomme på gaden i kristenheden, men „rejste sig op på deres fødder“, igen rede til offentligt at tjene Gud med alle de midler han ville stille til rådighed for dem. De udtryk der her bruges om dem, svarer til dem der blev brugt i Ezekiel syn af dalen med Israels tørre ben der blev samlet igen, blev overtrukket med kød og atter blev levende. — Ezekiel 37:5, 10.

43. Hvordan blev ’de to vidner’ yderligere styrket, og hvilken virkning havde det på deres fjender?

⁴³ De blev yderligere styrket til at stå på deres fødder da et flertal i De forenede Staters appelret for New Yorks distrikt den 14. maj 1919 omstødte dommen over de otte eks-fanger fra fængselet i Atlanta. (Trods fjendernes ihærdige forsøg på at få sagen behandlet på ny, afviste forbundsdistriktsretten den 5. maj 1920 sagen, hvorved man frafaldt enhver tiltale mod disse otte medarbejdere ved Watch Tower Society.) Da den salvede rest således kom på fødderne igen, skete der det at „stor frygt greb dem, der så dem“. — Åbenbaringen 11:11.

44. (a) På hvilken måde hørte den salvede rest „en høj røst fra Himmelen sige til dem: ’Kom herop!’“? (b) Hvilket nyt redskab til brug i vidnearbejdet blev annonceret ved stævnet i Cedar Point, Ohio, i 1919? (c) Hvilken bøn opsendte man i forbindelse med det nye blad The Golden Age, og hvilke instruktioner blev der givet med hensyn til udbredelsen af det?

⁴⁴ Men på hvilken måde hørte den salvede rest „en høj røst fra Himmelen sige til dem: ’Kom herop!’“? Det hørte den specielt gennem det første generalstævne som de internationale bibelstudenter holdt i Cedar Point i staten Ohio fra den 1. til den 8. september 1919. Her talte præsidenten for Watch Tower Society, som nu var ude af fængselet, den 5. september over emnet „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“, baseret på Åbenbaringen 15:2 og Esajas 52:7. Derefter gav han meddelelse om at et nyt blad som søsterblad til The Watch Tower nu skulle udgives, nemlig The Golden Age. Første nummer skulle komme den 1. oktober 1919, og der skulle føres en stor kampagne for at tegne abonnementer på dette blad blandt offentligheden. Denne meddelelse modtog den tusindtallige tilhørerskare med vældig begejstring. For at opmuntre den salvede rest på hele jorden til at genoplive og forny organisationen med dette nye rigsarbejde for øje, skrev The Watch Tower for 15. september 1919 under overskriften „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“ (Vagt-Taarnet for november 1919, siderne 175, 176), i uddrag:

. . . Vi tror, at det nye Tidsskrift, The Golden Age, netop er det, som Folkene ønsker, og lad os alle bede Herren om at begunstige det med hans Velsignelse, hvis det er hans Vilje, at det skal udgives. Enhver af Vagt-Taarnets Læsere har jo ønsket at sprede det glade Budskab. Vil du benytte dig af denne Lejlighed?

HVORLEDES MAN BØR GAA FREM

Den Organisation, der laa til Grund for Arbejdet ved Udbredelsen af syvende Bind, blev til en storslaaet Succes. Syv Tusinde af Vennerne [i Amerika] tog Del i denne Gerning. Vi anmoder nu alle forskellige Vennekredse om at faa denne Organisation i Stand paany, saa at I kan staa parate til at tage en Gerning op igen. . . . Vi ønsker, at enhver, som har indviet sig til Gud, og som har stor Kærlighed til og Nidkærhed for Herren og hans Sag, skal tage Del i den Gerning, der nu skal tages op.

45. Blev bønnen angående det nye redskab til brug i vidnearbejdet besvaret?

⁴⁵ Herren, Jehova Gud, begunstigede det nye blad og velsignede det rigt; i dag udkommer bladet, kendt som Vågn op!, hver halve måned i et oplag på 6.350.000 på 26 sprog, mens Vagttårnet har et halvmånedligt oplag på 6.500.000 på 74 sprog.

46. (a) Beskriv hvordan den genoplivede rest kom helt på fode igen med hensyn til tjenesten. (b) Hvilken oplysning i Vagt-Taarnet for oktober 1920 æggede til nidkærhed?

⁴⁶ I september 1919, før The Golden Age begyndte at udkomme, blev Watch Tower Society’s hovedkontor flyttet tilbage til dets oprindelige hjemsted i Brooklyn, New York. Dette selskab oprettede sit eget trykkeri i Brooklyn og begyndte selv at trykke bladet The Watch Tower fra og med udgaven af 1. februar 1920. Samme trykkeri begyndte at trykke The Golden Age fra og med udgaven af 14. april 1920, bladets femtende nummer. Snart efter begyndte The Watch Tower, nemlig for 1. juni 1920, igen at avertere The Finished Mystery, og den 21. juni begyndte en kampagne hvorunder man gik fra hus til hus og tilbød folk en hæftet udgave af denne bog. Det næste der skete var at den ledende artikel i The Watch Tower for 1. juli 1920 (Vagt-Taarnet for oktober 1920), „Rigets Evangelium“, forklarede at det arbejde for Riget der var forudsagt i Mattæus 24:14 specielt gjaldt os efter 1914, det år da Guds messianske rige var blevet oprettet.

OP TIL HIMMELEN

47. (a) Hvordan steg ’de to vidner’ symbolsk „op til Himmelen i skyen“? (b) Hvad behøvede de aldrig mere at frygte for?

⁴⁷ De trofaste af den salvede rest adlød ivrigt denne opfordring og benyttede sig af lejligheden til tjeneste for Guds rige, der var blevet oprettet i himmelen ved hedningetidernes udløb i 1914. Ifølge Åbenbaringen 11:12 skete der i billedlig forstand det at „de steg op til Himmelen i skyen, mens deres fjender så efter dem“. At komme fra en dødlignende tilstand til aktiv tjeneste for det himmelske rige var for de salvede „to vidner“ i sandhed at stige op, og der var knyttet åndelig herlighed til, symboliseret ved „skyen“. Det var så iøjnefaldende og gjorde så stærkt indtryk på „deres fjender“, især dem i kristenheden, at de ikke kunne andet end se efter dem. Fra at være klædt i sæk blev disse „to vidner“ nu iklædt herlighed i denne ophøjede åndelige stilling hvori de tjente som ambassadører for Guds himmelske rige der nu regerede ved Kristus. Deres ondskabsfulde fjende, det symbolske „dyr“ der var kommet op af afgrunden, kunne ikke mere „dræbe“ dem som ’de to vidner’. Frem til den dag i dag har det verdensomspændende politiske system under Satan Djævelen ikke været i stand til at gøre dette. ’De to vidner’ har fået „livsånde fra Gud“, og de er besluttede på at forblive åndeligt levende.

48. Hvilken stor omvæltning eller hvilket „jordskælv“ fandt sted i kristenheden på dette tidspunkt?

⁴⁸ På dette kritiske tidspunkt fandt en omvæltning sted i kristenheden, især på grund af valget mellem Guds oprettede messianske rige og den menneskeskabte erstatning herfor, Folkeforbundet. Kristenhedens kirker valgte den politiske løsning, Folkeforbundet, og Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika hyldede endog denne organisation for verdensfred og sikkerhed som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.e Hvad var resultatet af dette symbolske jordskælv i kristenheden? Åbenbaringen 11:13 svarer: „Og i samme stund kom der et stort jordskælv, og en tiendedel af staden styrtede sammen, og syv tusinde personer [græsk, navne] blev dræbt ved jordskælvet; og de andre blev forfærdede og gav Himmelens Gud ære.“

49. Forklar hvordan „en tiendedel“ af den symbolske „stad“ styrtede sammen.

⁴⁹ Den „stad“ som rammes af jordskælvet er naturligvis det modbilledlige utro Jerusalem, vor tids kristenhed. Det var ikke hele denne symbolske stad der styrtede sammen; kun en symbolsk „tiendedel“. Kristenheden som helhed eksisterer stadig i dag, men har den lidt tab som følge af jordskælvet ved begyndelsen af efterkrigsperioden i 1919? Det tab den led kaldes „en tiendedel“. Dette minder os om at da profeten Esajas fik bud om den ødelæggelse der ville komme over Jerusalem og Juda rige, blev der sagt til ham: „Der skal stadig være en tiendedel tilbage, . . . ligesom der af et stort træ og et massivt træ er en stub tilbage når de fældes; en hellig sæd skal stubben være.“(Esajas 6:13, NW) Denne træstub eller ’hellige, sæd’ viste sig at være den trofaste rest der overlevede fangenskabet i Babylon og vendte hjem for at genopbygge det hellige tempel i Jerusalem. I 1919 ville hverken de medlemmer af den salvede rest der havde overlevet krigen eller de der kom ud af kristenheden for at blive en del af den salvede rest, gå sammen med kristenheden om at støtte Folkeforbundet, som var imod Guds rige. På denne måde mistede kristenheden denne symbolske tiendedel.

50. Forklar ved hjælp af andre skriftsteder på hvilken måde de „syv tusinde personer blev dræbt ved jordskælvet“.

⁵⁰ Da profeten Elias flygtede for dronning Jesabel i Israel, der truede ham på livet, og han søgte tilflugt i bjergegnen omkring Horeb, sagde Jehova Gud til ham: „Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert knæ, der ikke har bøjet sig for Ba’al, og hver mund, der ikke har kysset ham.“ (1 Kongebog 19:1-18) Apostelen Paulus anvendte disse ord på den rest i Israel som ikke gik sammen med Jerusalem om at forkaste Jesus Kristus som Jehovas Messias, men tog afstand fra Jerusalem og lod den tage følgerne af dens antikristne adfærd. (Romerne 11:1-5) På samme måde var der under det symbolske „jordskælv“ på grund af Guds messianske rige i 1919 en rest som forblev trofast mod Guds rige ved Kristus, en symbolsk skare på „syv tusinde personer [navne]“, som døde bort fra kristenheden. De ophørte med at eksistere for den. Den kunne ikke længere beholde deres „navne“ i sine kirkebøger. De var ikke længere levende og virksomme i den.

51, 52. På hvilken måde blev „de andre . . . forfærdede og gav Himmelens Gud ære“?

⁵¹ På hvilken måde var det da at „de andre blev forfærdede og gav Himmelens Gud ære“? Kan man tænke sig at forfærdede mennesker oprigtigt vil give „Himmelens Gud ære“ for et jordskælv som forårsager at „en tiendedel“ af deres by styrter sammen og „syv tusinde“ mister livet? Angrede „de andre“ i kristenheden det de havde gjort mod ’de to vidner’, ’de to profeter’, og sluttede de sig til dem efter at de var vakt til live igen fra deres dødlignende tilstand?

⁵² Historien frem til i dag benægter at noget sådant er sket. Nej, „de andre“ i kristenheden blev snarere forfærdede over hvad der skete med den omtalte „tiendedel“ og med ’de syv tusinde personer’, og de ønskede ikke at det samme skulle ske for dem. Forfærdede holdt „de andre“ altså fast ved deres egne religiøse samfund i kristenheden og „gav Himmelens Gud ære“ på deres egen religiøse måde. De gik aldrig over til at støtte det messianske Gudsrige, som var blevet oprettet i himmelen. De gik ind for Folkeforbundet. Da dette forbund efter den anden verdenskrig blev erstattet af De forenede Nationer, antog de denne organisation. Men Guds genoplivede to vidner fortsatte med at forkynde Guds messianske rige som menneskehedens eneste håb om varig fred og sikkerhed.

[Fodnoter]

JØDISKE KALENDER — VERDSLIGE (GREGORIANSKE) KALENDER

25. tebet (5676 A.M.) — 1. januar 1916

 1. sjebat — 6. januar

 1. adar — 5. februar

 1. adar sjeni (skudmåned) — 6. marts

 1. nisan — 4. april

 1. ijar — 4. maj

 1. sivan — 2. juni

 1. tammuz — 2. juli

 1. ab — 31. juli

 1. elul — 30. august

 1. tisjri (5677 A.M.) — 28. september

 1. marsjevan — 28. oktober

 1. kislev — 26. november

 1. tebet — 26. december

 6. tebet — 31. december

BEMÆRK: Den jødiske dag begynder altid ved solnedgang dagen før den dag der angives på den verdslige kalender.

Se The Universal Jewish Encyclopedia, under overskriften „Jewish Calendar for 200 Years“.