Organiseret til at prise Gud
„Jeg vil takke [Jehova] af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere, glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit navn, du Højeste.“ — Sl. 9:2, 3.
1, 2. (a) Hvad vil det sige at være organiseret, som det fremgår af eksemplet med fortidens tempelsangere? (b) Hvorfor sømmer det sig for Jehova at have sine tjenere forenet i en velordnet, harmonisk organisation?
DET er virkelig en nydelse at høre skøn musik og sang — især når det er Jehova Guds pris der synges. Når israelitter i fortiden fejrede deres højtider ved Jehovas helligdom, kunne de høre sangere og musikere af Levis stamme som lovpriste Gud. (1 Krøn. 6:16, 31, 32) Teksten til mange af de sange der blev sunget, er bevaret til vor tid i Salmernes bog i Bibelen. Disse lovsange til den højeste Gud var i sandhed gribende og betagende!
2 De levitiske sangere og musikere var godt organiseret. (1 Krøn., kap. 25) De havde hver deres tildelte opgaver så de kunne virke i fællesskab og deres indsats være harmonisk samordnet. En organisation er en gruppe personer der er forenet i samme hensigt. Det sømmer sig for Jehova at have sine tjenere forenet i en velordnet, harmonisk organisation — ligesom i tilfældet med disse levitter — for han er „ikke forvirringens, men fredens Gud“. (1 Kor. 14:33) De der hørte levitterne prise Jehova med sang, lyttede med stor taknemmelighed, for sang og musik kunne ikke bruges til et mere ophøjet formål.
3. Hvilket formål tjener det at de hellige engle er organiseret?
3 Ligesom disse levitter var organiseret til at prise Gud, sådan er andre også blevet organiseret til at prise ham. Hvis vi kunne se ind i den usynlige verden, ville vi få øje på en storslået organisation — millioner af hellige engle. (Dan. 7:9, 10; Åb. 5:11, 12) Hvilken hensigt tjener de? Under guddommelig inspiration udbrød David: „Lov [Jehova], I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans røst. Lov [Jehova], alle hans hærskarer, hans tjenere, som fuldbyrder hans vilje.“ (Sl. 103:20, 21) For at gøre hvad Jehova byder og fuldbyrde hans vilje, må de hellige engle i sandhed være godt organiseret. — Es. 6:1-6; jævnfør Hebræerbrevet 12:22.
’Fra mørket til Guds underfulde lys’
4. Hvordan ved vi at der, trods frafaldet, var nogle som ejede Guds gunst i de åndeligt mørke århundreder?
4 I det første århundrede efter vor tidsregning kaldte Gud oprigtige mennesker „fra mørket til sit underfulde lys“. De blev en del af den kristne menighed, der også var organiseret til at prise Gud og „forkynde hans guddomskraft“. (1 Pet. 2:9) Med tiden satte der imidlertid et frafald ind, og et åndeligt mørke bredte sig blandt menneskene. (Ap. G. 20:29, 30; 1 Tim. 4:1, 2) I de følgende århundreder med åndeligt mørke var der dog — i overensstemmelse med en af Jesu Kristi lignelser — enkelte som havde lyset fra Gud og nød hans gunst. (Sl. 43:3) Der var nogle få sande kristne, af Jesus sammenlignet med hvede, som voksede op sammen med „rajgræsset“, de falske kristne. Som „høsten“ eller „verdens ende“ nærmede sig, greb Jehova ind for at vise hvem der var som hvede. (Matt. 13:24-30, 36-43) I lighed med de kristne i det første århundrede, blev disse hvedelignende kristne kaldet ’fra mørket til Guds underfulde lys’. Disse nutidige kristne kendes nemt på deres nidkærhed i forbindelse med at ’forkynde Jehovas guddomskraft’; de takker ham af hele deres hjerte og lovsynger hans navn. (Sl. 9:2, 3) En kort gennemgang af deres historie vil vise at de også er organiseret til at prise Gud.
5. Hvem var Charles Taze Russell, og hvad er der at sige om hans religiøse interesse i de unge år?
5 I denne forbindelse fanges vor opmærksomhed af en række begivenheder i det nittende århundrede. Der var dengang flere religiøse grupper som så frem til Jesu Kristi legemlige genkomst og mente at den var nær forestående. Vor interesse koncentrerer sig om Allegheny i staten Pennsylvanien. Dér fødtes i 1852 Charles Taze Russell, søn af Joseph L. og Eliza Birney Russell. Lige fra barndommen viste Charles en særlig interesse for Gud. Han blev opdraget som presbyterianer, men sluttede sig senere til den kongregationalistiske kirke. Men læren om forudbestemmelse og evig pine voldte den unge Russell store vanskeligheder, og da han havde nået syttenårsalderen var han skeptiker. Da skete der noget som fik stor betydning. Russell skrev senere herom:
Tilsyneladende tilfældigt kom jeg en Aften ind i en snavset, skummel Sal i Allegheny, hvor jeg havde hørt, at der blev holdt religiøse Møder, for at se, om den Haandfuld, der var forsamlet dér, havde noget mere fornuftigt at tilbyde end de store Kirkers Trosbekendelser. Dér hørte jeg for første Gang noget om Adventisternes Synspunkter gennem Jonas Wendell . . .
Skønt hans Udlæggelse af Skriften ikke var ganske klar, . . . var det ved Guds Førelse nok til at genoprette min svigtende Tro på Bibelens guddommelige Inspiration og til at vise, at Apostlenes og Profeternes Beretninger var knyttet uopløseligt sammen.
6. Modtog Russell og de der mødtes med ham for at studere Bibelen, åndeligt lys fra Gud?
6 Kort efter begyndte Russell og nogle få andre at mødes hver uge for under bøn at foretage et systematisk studium af Bibelen. Det åndelige lys de modtog fra Gud blev stærkere og stærkere, for „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. (Ordsp. 4:18) De indså for eksempel at Jesus ville komme igen som en ånd, og således være usynligt nærværende. — 1 Pet. 3:18.
7. (a) Hvilken tilknytning fik C. T. Russell til N. H. Barbour, og hvordan gik det med deres samarbejde? (b) Hvornår blev det første nummer af Vagttårnet udgivet, og hvordan stiller dette blad sig til læren om genløsningen?
7 Omkring januar 1876 kom C. T. Russell i forbindelse med bladet The Herald of the Morning, der blev udgivet af N. H. Barbour fra Rochester, New York. Dette blad gik ind for troen på Jesu Kristi usynlige nærværelse. Resultatet blev at Russells bibelstudiekreds i Pittsburgh sluttede sig sammen med Barbours gruppe, og Russell blev medredaktør af The Herald og støttede det økonomisk. Men i 1878, oplyste Russell senere, skrev N. H. Barbour en artikel i The Herald som „fornægtede, at Kristi Død var Genløsningsprisen for Adam og hans Slægt“. I de følgende artikler Russell skrev i bladet, tog han klart standpunkt for den bibelske lære om genløsningen. (1 Tim. 2:5, 6) Men det var til ingen nytte, og Russell afbrød derfor forbindelsen med Barbour. I juli 1879 udgav C. T. Russell så det første nummer af Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence, nu kaldet The Watchtower (på dansk: Vagttårnet). I utvetydige vendinger har dette blad altid holdt fast ved den bibelske sandhed om genløsningen.
8. Hvad vidner om at Vagttårnet er blevet støttet af Gud?
8 Dette var „de ringe begyndelsers dag“, men der skulle ikke lades hånt om den. (Zak. 4:10) Den første udgave af Zion’s Watch Tower havde kun et oplag på 6000 eksemplarer. De bibelstudenter der udgav bladet ønskede imidlertid at prise Gud, og de nærede tro på at bladet havde Jehovas støtte. I dag udkommer det i et gennemsnitligt oplag på over 7.800.000 af hver udgave, og det udgives på mere end 70 sprog. At dette har kunnet lade sig gøre til trods for den internationale modstand der viste sig, vidner om Guds hjælp. — Joh. 17:14-17; Sl. 127:1.
9. Fortæl om Vagttårnsselskabets oprettelse og formål.
9 I 1881 blev „Watch Tower Tract Society“ dannet, og i 1884 blev dette selskab indregistreret i henhold til staten Pennsylvaniens lov som „Zion’s Watch Tower Tract Society“ (nu kaldet „Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania“). Der lå intet ønske om selvisk økonomisk vinding bag dette selskab. I dets vedtægter stod der:
Formålet med Selskabets dannelse er at udbrede Bibelens sandheder på forskellige sprog ved udgivelse af traktater, brochurer, blade og andre religiøse tryksager samt ved hjælp af alle andre lovlige midler som dets retmæssigt udnævnte bestyrelse anser for tjenlige til fremme af nævnte formål.
Dette selskab og andre som blev dannet med tilsvarende formål, er blot juridiske redskaber som Jehovas tjenere benytter mens de tjener Gud og priser ham.
10. (a) Hvordan ærede bibelstudenterne Jehova med deres velstand? (b) Hvad var „Bibelhuset“?
10 Bibelstudenterne gav frivillige bidrag for at fremme arbejdet. De ’ærede Jehova med deres velstand’, og han velsignede dem rigt. (Ordsp. 3:9, 10; 2 Kor. 9:7, 11) Gud tilvejebragte lokaler og udstyr som gjorde det muligt at dække det voksende behov for bibelsk læsestof. I 1889 flyttede man ind i en ny, fireetages murstensbygning, kaldet „Bibelhuset“, som var opført i Allegheny og havde kostet 34.000 dollars. Nogle år senere modtog Selskabet ejendomsretten til bygningen, og Selskabets bestyrelse vurderede da bygningens egenværdi samt alt dens inventar til 164.033,65 dollars.
11-13. (a) Hvordan blev der tilvejebragt åndelig føde? (b) Hvordan reagerede nogle på den åndelige føde de modtog gennem Zion’s Watch Tower og beslægtede publikationer?
11 Under stadig ledelse og oplysning af Jehovas hellige ånd eller virkekraft blev der tilvejebragt åndelig føde i rigelige mængder gennem en kollektiv ’tro husholder’ og dennes styrende råd. (Luk. 12:42-44; jævnfør Apostlenes Gerninger 15:4-29.) Der blev uddelt en nærende åndelig kost til sandhedssøgende mennesker gennem Zion’s Watch Tower og beslægtede publikationer. C. T. Russell skrev selv seks bind af Millenniets Daggry (senere kaldet „Studier i Skriften“) fra 1886 til 1904. Samtidig var der „kolportører“ (nu kaldet „pionerer“) som forkyndte fra hus til hus og bragte Guds sandheder direkte til folk i deres hjem. — Ap. G. 5:42; 20:20.
12 Men hvordan reagerede folk på den åndelige føde de modtog? Der kan ikke være nogen tvivl om at Jehovas ånd ledede begivenhederne. Fra London kom for eksempel denne anmodning i 1882: „Forklar mig venligst hvad jeg skal forkynde og hvordan jeg skal gøre det, så jeg kan udføre det velsignede arbejde Gud ønsker gjort.“ I 1887 hed det i et brev fra Nebraska: „Jeg vil ikke alene regne det for en pligt, men også for et velsignet privilegium, at kunne være med til at kundgøre dette evangelium og dertil bruge hvert eneste middel jeg har til rådighed.“
13 Jehovas ånd virkede også i lande som lå længere borte. I 1887 og 1888 havde sandheden nået Kina. Fra Makedonien i den europæiske del af Tyrkiet kom i 1888 denne beretning: „Tyrkere, jøder, bulgarere og makedonere er meget interesserede i sandheden.“ Kort efter meddeltes det at sandheden, trods forfølgelse, var ved at „vinde fodfæste“ langs Afrikas kyst. Og fra Deccan i Indien kom der i 1890 et brev fra en af kristenhedens missionærer der opholdt sig „30 miles inde i junglen“ og læste Zion’s Watch Tower og bibelstudenternes traktater „med megen interesse“. Han tegnede et abonnement for to år og bestilte også andre publikationer.
14. (a) Hvordan gav J. F. Rutherford udtryk for sin værdsættelse af nogle bind af Millennial Dawn? (b) Fortæl kort hvordan broder Rutherford senere kom til at tjene.
14 I 1894 modtog Selskabet et brev fra en mand der var kommet i besiddelse af nogle bind af Millennial Dawn (Millenniets Daggry). Han skrev i uddrag:
Jeg tog bøgerne med hjem, men tænkte kun lidt på dem, indtil jeg for få uger siden, da jeg havde lidt tid tilovers, begyndte at læse bind I. Det var så umådelig interessant at jeg ikke kunne holde op igen. Resultatet er at min kære hustru og jeg har læst disse bøger med den største interesse, og at vi har haft lejlighed til at komme i besiddelse af dem, anser vi for en stor velsignelse der er sendt fra Gud. De er sandelig en „hjælpende hånd“ i studiet af Bibelen. De store sandheder der er blevet åbenbaret ved studiet af denne serie, har simpelt hen vendt op og ned på vor jordiske higen; og da vi i hvert fald i nogen grad forstår at vi her har en lejlighed til at gøre noget for Kristus, har vi i sinde at benytte os af denne lejlighed ved at uddele disse bøger, først blandt vore nærmeste slægtninge og venner, og derefter blandt de fattige som ønsker at læse dem men som er ude af stand til at købe dem.
Brevet var underskrevet af J. F. Rutherford, der blev døbt i 1906 som symbol på sin indvielse til Gud, og som senere efterfulgte C. T. Russell som præsident for Vagttårnets selskab.
Jehovas velsignelse gør rig
15. Hvem var pilgrimmene, og hvordan hjalp de deres trosfæller?
15 „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ (Ordsp. 10:22, NW) Ja, hvor er det sandt! Med Guds velsignelse voksede bibelstudenternes menigheder i antal. Efterhånden fik de regelmæssigt besøg af „pilgrimme“ — rejsende tilsynsførende fra Vagttårnets selskab. Pilgrimmene fandt glæde i deres tjeneste. De ’længtes efter at se deres trosfæller, for at de kunne give dem del i en og anden åndelig nådegave’ ved at holde foredrag og på anden måde. (Rom. 1:11, 12) „Hvor de dog forøgede vor stadige glæde og vor tros rigdom!“ udbryder Hazelle M. Krull i sin livsberetning i The Watchtower. „Og hvor de dog hjalp os til at værdsætte Jehovas organisation!“
16. (a) Hvad er der lejlighed til ved Jehovas kristne vidners møder? (b) Optages der kollekt ved disse møder?
16 Ved bibelstudenternes møder fik man en udmærket bibelundervisning, og man fik lejlighed til at ’opflamme hverandre til kærlighed og gode gerninger’. (Hebr. 10:24, 25) Lige til den dag i dag er Jehovas kristne vidners møder blevet averteret under mottoet „Fri adgang“. Der optages ingen kollekt ved deres møder. „I har fået det for intet, giv det for intet!“ sagde Jesus Kristus. — Matt. 10:8.
17. Hvornår og hvor blev Selskabets første afdelingskontor oprettet uden for De forenede Stater, og hvor mange afdelingskontorer var der i 1972?
17 C. T. Russell foretog en udenlandsrejse i 1891. Derefter blev Vagttårnsselskabets publikationer udgivet på tysk, fransk, svensk, dansk-norsk, polsk, græsk og senere på italiensk. Selskabets første afdelingskontor uden for De forenede Stater blev oprettet i London i år 1900. Lige siden har arbejdet båret præg af fremgang og Guds velsignelse. I 1972 havde Selskabet femoghalvfems afdelingskontorer.
18. Hvad skete der i forbindelse med Selskabets hovedkontor i 1909?
18 I 1908 og 1909 blev der igen udvidet. Nogle repræsentanter for Selskabet købte det gamle „Plymouth Bethel“, et missionshus i Hicks Street 13-17, samt Henry Ward Beechers tidligere præstebolig på Columbia Heights 124, Brooklyn, New York. „Plymouth Bethel“ blev omdøbt til „Brooklyn Tabernaklet“, og den tidligere præstebolig blev kaldt „Betel“ og skulle tjene til bolig for den stab der arbejdede på Selskabets hovedkontor. I 1909 var Selskabets hovedkontor for hele verden altså beliggende i Brooklyn. I dag ejer Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc., et omfattende kompleks af bolig-, kontor- og trykkeribygninger i Brooklyn. Alle disse bygninger bruges af Jehovas vidner i arbejdet med at prise Gud og forkynde den gode nyhed om Riget. — Mark. 13:10.
19, 20. (a) Hvordan brugte bibelstudenterne et avisbureau? (b) Beskriv Skabelsens Fotodrama.
19 Bibelstudenterne udbredte også Bibelens sandheder ved hjælp af et internationalt avisbureau som de dannede. På et tidspunkt var der cirka 3000 aviser i De forenede Stater, Canada og Europa som offentliggjorde C. T. Russells prædikener. I årevis havde bibelstudenterne forkyndt at „hedningernes tider“, en periode på 2520 år, ville udløbe i 1914. (Luk. 21:24) Efterhånden som dette år nærmede sig, undfangede Russell ideen til en ny og dristig måde at forkynde den gode nyhed på.
20 Brugen af levende billeder var stadig i sin vorden. Det var endnu ikke lykkedes at synkronisere filmoptagelser og lydoptagelser så godt at det kunne udnyttes kommercielt, og farvefilm var heller ikke kommet i almindelig brug. Men i 1912 besluttede Russell at aflægge et stort vidnesbyrd ved hjælp af dette middel. Han udarbejdede og fik fremstillet Skabelsens Fotodrama, en otte timer lang forestilling — bestående dels af lysbilleder og dels af levende billeder, synkroniseret med fonografoptagelser — der skildrede Guds hensigt med jorden og menneskene fra Skabelsen helt frem til afslutningen af Jesu Kristi tusindårige styre. (Åb. 20:6) Fotodramaet blev vist i fire dele. Det blev set af millioner af mennesker, og det aflagde et vældigt vidnesbyrd om Jehovas hensigter.
21. Var bibelstudenternes arbejde afhængigt af et enkelt menneske?
21 Henimod slutningen af 1916 gik det tilbage med Charles Taze Russells helbred, og den 31. oktober døde han i toget nær ved Pampa, Texas, mens han var ude på en foredragsrejse. Dette voldte naturligvis sorg, men flertallet af bibelstudenterne vidste at deres arbejde ikke afhang af et enkelt menneske. Det var Jehovas arbejde, og han ledede det med sin hellige ånd. Gud ønskede at det skulle fortsætte og fuldføres. — Ap. G. 5:38, 39.
Forkynd Kongen og Riget
22. Hvilke vanskeligheder kom Jehovas kristne vidner ud for kort efter at J. F. Rutherford var blevet præsident for Vagttårnets selskab, men hvordan endte det?
22 Efter C. T. Russell blev J. F. Rutherford valgt til præsident for Vagttårnets selskab. Han mødte imidlertid modstand inden for organisationen fra ærgerrige mænd som søgte at tilrive sig magten, og der gik nogen tid før deres bestræbelser blev fuldstændig forpurret. Samtidig anstiftede gejstligheden en voldsom forfølgelse af Jehovas vidner. (Matt. 24:9) Ydermere så det ud til at bibelstudenternes arbejde ville blive alvorligt lammet, idet J. F. Rutherford og syv andre af Selskabets ledende mænd den 7. maj 1918 blev arresteret og senere stillet for retten, og til sidst dømt på falske anklager. Anklagen lød på at de —
ulovligt og forbryderisk havde sammensvoret sig, dannet komplot og var blevet enige om sammen med andre, nævnte anklagemyndighed ubekendte personer, at begå en forbrydelse mod Amerikas forenede Stater, nemlig mens De forenede Stater var i krig, på ulovlig vis, i forbryderisk hensigt og med overlæg at forårsage og forsøge at forårsage opsætsighed, utroskab og nægtelse af at gøre sin pligt i De forenede Staters hær og flåde . . . i, gennem og ved personlige anmodninger, ved breve, offentlige taler, udbredelse og cirkulation af en vis bog kaldet „Syvende Bind — Studier i Skriften — Den fuldbyrdede Hemmelighed“ overalt i De forenede Stater i Amerika, og ved offentlig cirkulation overalt i De forenede Stater af visse artikler i blade kaldet „Bible Student’s Monthly“, „Watch Tower“, „Kingdom News“ og andre.
Efter nogle måneders ophold i forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia blev de løsladt mod kaution. Den 14. maj 1919 blev de uretfærdige domme omstødt, og den 5. maj 1920 blev de fuldstændig renset. I billedlig forstand havde Guds „to vidner“, Kristi salvede disciple, været døde. Efter at Selskabets repræsentanter var blevet løsladt fra fængselet „kom der livsånde fra Gud ind i dem“ og de tog atter fat, organiseret til at prise Gud. — Åb. 11:3-12.
23, 24. (a) Hvordan blev bibelstudenternes arbejde berørt af det stævne de afholdt i Cedar Point, Ohio, i 1919? (b) Hvilken betydning fik stævnet i 1922 for forkyndelsen af Riget?
23 I 1919 blev der holdt et glædeligt stævne i Cedar Point, Ohio — et stævne som på ny satte gang i bibelstudenternes arbejde. Ved denne lejlighed modtog de blandt andet et nyt redskab til brug i deres forkyndelse. Det var The Golden Age, et blad som skulle afsløre religiøse vildfarelser og henlede opmærksomheden på det trøstende håb der fremholdes i Bibelen. Nu, i 1973, over et halvt århundrede senere, tjener bladet stadig den samme hensigt — under navnet Awake!, på dansk Vågn op!
24 Bibelstudenterne samledes atter i Cedar Point i 1922. Her havde J. F. Rutherfords foredrag „Riget“ fredag den 8. september særlig betydning. Magtfuldt sluttede han med ordene: „Se! Kongen regerer! I er hans budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ I samme øjeblik blev et ti meter langt banner som hang over talerstolen, foldet ud, og alle kunne læse opfordringen: „Forkynd Kongen og Riget“. Guds tjenere har forkyndt Riget lige siden.
25. Under hvilke omstændigheder antog bibelstudenterne navnet „Jehovas vidner“? Er det et bibelsk navn?
25 Så kom 1931. Bibelstudenterne samledes til et stævne i Columbus, Ohio. Dér vedtog de med begejstring en resolution om at de for fremtiden ville kaldes ved det bibelske navn „Jehovas vidner“. (Es. 43:10-12) Med glæde har de nu i mange år båret Jehovas navn, vidnet om Gud og forkyndt hans hensigter ud over hele jorden.
Holdt oppe af den Gud de priser
26, 27. Giv et eksempel på at Jehova har været „en tilflugt i trængselstider“ for dem der er organiseret til at prise ham.
26 De følgende år bragte rige velsignelser, men også megen forfølgelse. Under den anden verdenskrig, for eksempel, kom Jehovas tjenere ud for mange prøvelser. En broder der blev spærret inde af nazisterne, fortalte:
Da vi ofte ingen mad fik og skulle udføre hårdt arbejde hver dag svandt vore fysiske kræfter synligt dag for dag. Jeg var i en sådan tilstand at jeg næppe kunne flytte mit eget skelet. To brødre støttede mig under armene når vi marcherede ind i lejren. Ofte slugte jeg en håndfuld sand for at min mave kunne have noget at arbejde med. Andre gjorde det samme. Vi gjorde alt for at holde os i live og således stemple Satan og hans SS-mænd som løgnere, for de sagde ofte: „Hvor er jeres Jehova? Lad ham hjælpe jer!“ Jeg må sige at han hjalp os på forunderlig måde.
27 Jehova hjælper i sandhed sine tjenere. Hans ånd hviler over hans folk, både organisationen og de enkelte medlemmer. Igen og igen har Jehova vist sig at være „en tilflugt i trængselstider“ for dem der er organiseret med det formål at prise ham. — Sl. 9:10.
Oplært og styrket med det for øje at prise Gud
28. Hvornår blev Vagttårnets bibelskole Gilead indviet, og hvad har den udrettet?
28 J. F. Rutherford døde den 8. januar 1942. Fem dage senere blev N. H. Knorr enstemmigt valgt til præsident for Vagttårnets selskab. Han og hans medarbejdere indledte straks et omfattende undervisningsprogram. Den 1. februar 1943 blev Vagttårnets bibelskole Gilead indviet. I årenes løb har denne skole uddannet tusinder af forkyndere til missionærtjeneste i det fremmede og til andre vigtige opgaver i Jehovas tjeneres voksende organisation.
29. På hvilken måde får den enkelte gavn af den teokratiske skole?
29 I 1943 blev der også oprettet en ny skole i Jehovas vidners lokale menigheder. Det var den teokratiske skole, der oprindelig tog sigte på at uddanne mænd alene. I dag er både mænd, kvinder og børn tilmeldt den, og alle som overværer den hver uge får stort udbytte af den. Eleverne lærer at samle bibelske oplysninger, udarbejde foredrag og prædikener og fremholde dem for andre. Den oplæring man modtager ved dette møde og ved de andre møder Jehovas vidner holder, uddyber ens bibelkundskab og værdsættelse af Guds ord og øger ens dygtighed i tjenesten for Gud.
30. Hvornår blev Rigets tjenesteskole oprettet, og hvilket formål har den?
30 I 1959 så endnu en foranstaltning dagens lys. Det var Rigets tjenesteskole. Afdelinger af denne skole fik til huse i forskellige lande, og under ledelse af Vagttårnets selskab uddanner den åndsudnævnte tilsynsmænd til at varetage deres opgaver i den kristne menighed. — Ap. G. 20:28; 1 Tim. 3:1-10, 12, 13; 1 Pet. 5:1-4.
31. Hvilken betydningsfuld sammenkomst af Jehovas vidner fandt sted i 1958?
31 Jehovas jordiske organisation er vokset i takt med at Gud har fremmet sine hengivne tilbederes arbejde. Deres store sammenkomster har ikke været uden betydning. Her kan blandt andet nævnes det internationale stævne „Den guddommelige Vilje“, der varede fra den 27. juli til den 3. august 1958, og hvor 253.922 fyldte Yankee Stadium og Polo Grounds i New York til sidste plads for at høre N. H. Knorrs offentlige foredrag „Guds rige hersker — er verdens ende nær?“
32. Hvorfor har Jehovas jordiske organisation erfaret åndelig styrke og vækst?
32 Velsignelsen ovenfra har givet Jehovas jordiske organisation åndelig styrke og har også bevirket at forkyndelsen af Riget har båret megen frugt. I dag forkyndes der i 208 lande og områder, under ledelse af Vagttårnsselskabets 95 afdelingskontorer. Denne vækst kan alene tilskrives Jehova. Han har velsignet sine trofaste tjenere, og hans hellige ånd har støttet dem i deres arbejde med at forkynde hans hensigter og gøre disciple. — Matt. 28:19, 20.
33. Hvilke spørgsmål bør de der har lært sandheden at kende i de senere år, stille sig selv?
33 Tusinder strømmer stadig til Jehovas organisation, og det er storslået at se dem komme! Men hvad vil de gøre med den gode nyhed de lærer at kende? Vil de vise den samme nidkærhed som Guds nidkære tjenere har vist i de sidste mange år? Vil de vise den samme udholdenhed? Husk at der er nogle i Jehovas organisation som nu har deltaget i tjenesten på arbejdsmarken i over halvtreds år, uden hensyn til dårligt vejr, svigtende helbred og forfølgelse. Det er ægte kærlighed til Jehova der driver dem fremad.
34. (a) Hvordan bør vi betragte hinanden i Jehovas organisation, i overensstemmelse med det eksempel Jehova har sat? (b) I hvilket presserende arbejde er der rigeligt at gøre for os alle?
34 Du er måske først kommet i forbindelse med Jehovas organisation inden for de sidste få år. Du har måske ikke kendt disse ældre forkyndere ret længe; du har kun set dem nu, i deres alderdom. Hvordan betragter du dem? For nylig modtog Vagttårnets selskab et brev hvori der stod: „Jeg vil gerne give udtryk for min værdsættelse af årbogen for 1973. . . . Det afsnit der gjorde størst indtryk på mig, var det tredje afsnit på side toogtredive, under overskriften ’Jehovas vidners gerninger i nyere tid’. Dette afsnit henleder opmærksomheden på noget som er så rigtigt. ’Somme tider tænker den nuværende generation kun på det den selv udretter. I virkeligheden bygger den nuværende generation af Jehovas vidner på det som trofaste evangelieforkyndere har udført for år tilbage.’ Hvor er det sandt! Med den måde årbogen for 1973 er udarbejdet på, vil den hjælpe os ’yngre i sandheden’ til at se med nye øjne på vore ’ældre brødre i sandheden’ og ikke blot betragte dem som ’gamle venner’ eller ’gamle brødre og søstre’.“ Hver eneste tjener for Jehova har en plads i hans organisation, og de er alle dyrebare for ham. ’Der er noget at gøre for dem alle, og Bibelen tilskynder os til ’altid at have rigeligt at gøre i Herrens gerning’, i bevidstheden om at denne gerning er det mest berigende og værdifulde arbejde man kan udføre. (Zak. 2:12; Hag. 2:7; 1 Kor. 15:58, NW) Som en forenet skare vil Jehovas vidner ud over jorden fortsat ære og ophøje deres himmelske Fader, taknemmelige for at de er blevet organiseret med det for øje at prise ham.
[Illustration på side 441]
C. T. Russell
[Illustration på side 445]
Ved stævnet i Cedar Point i 1922 lagde Selskabets præsident, J. F. Rutherford, stor vægt på at Guds rige skulle forkyndes. Magtfuldt tilskyndede han: „Forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“
[Illustration på side 446]
Efter at N. H. Knorr var blevet præsident for Vagttårnets selskab, blev der lagt stor vægt på undervisning. En af de skoler der blev oprettet var Vagttårnets bibelskole Gilead