forudsagte „fjendskab“ imellem dem skal snart bryde ud i lys lue. (1 Mos. 3:15) Under Satans herredømme er mørket blevet tættere end nogen sinde. De styrende og de styrede ved ikke hvor de skal vende sig hen for at finde en løsning på deres mange tornede problemer. Der hersker ’et mørke som man kan tage og føle på’. (2 Mos. 10:21, 22) Men under Jehovas herredømme ved hans Messiaskonge, Kristus Jesus, skinner retfærdighedens og sandhedens lys stærkere og klarere end nogen sinde, således at Guds undersåtter i tryg forvisning og uden vaklen ved hvilken vej de skal vandre mens de nyder mange åndelige glæder og fornøjelser. Den strid menneskene er blandet ind i, står altså om regeringsmyndighed og -magt.

22. Hvor og hvordan beskrives det (a) at Messiasriget får myndighed og magt og (b) hvordan Satan har kæmpet for at opnå verdensherredømmet?

²² Læg mærke til hvordan denne tanke understreges i Åbenbaringsbogen. Johannes ser et syn og hører høje røster fra himmelen sige: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Dette fandt sted i 1914, hvor hedningenationernes uafbrudte herredømme over verden afsluttedes, idet Gud havde tilladt det i 2520 år fra 607 f.v.t. Johannes oplever nu i synet indførelsen af Messiasriget, krigen i himmelen, og dragens, Satan Djævelens, udvisning fra himmelen. Så lyder følgende kundgørelse: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ Modsætningen møder vi i det næste syn, der fortæller hvordan dragen giver „vilddyret“ (symbolet på Satans verdensomfattende politiske organisation) „sin magt og sin trone og stor myndighed“, hvilket medfører at alle jordens folk tilbeder det. Tilsvarende myndighed og dyrkelse tilskrives også „vilddyrets billede“, et symbol på den organisation vi i dag kalder De forenede Nationer. Det går så vidt at Satans organisation „med tvang“ foranlediger alle til at bære sit kendemærke, uden hvilket det er så godt som umuligt at eksistere. — Åb. 11:15; 12:10; 13:2, 15-17.

23. (a) Hvilke spørgsmål bør vi nu stille os selv? (b) Hvordan skal sidste del af Salme 36:10 forstås, og hvilken slutning fører det til?

²³ Hvis myndighed er du underlagt? Vil du være tilfreds med at du ikke er til at skelne fra alle dem der støtter Satan Djævelens verdensorden? Eller vil du hellere end gerne væk fra hans myndighed men er ikke helt på det rene med hvilke skridt du skal tage, bange for hvad det kan medføre? Så slå op på Salme 36 og hent frisk mod. Efter at salmisten først har beskrevet dem der har den indstilling at alt hvad de gør er ret, i hvert fald i deres egne øjne, og som derfor er ude af stand til at se eller lære at hade deres fejl og vildførende opfattelser, går salmisten over til at beskrive Jehova, der lovprises for sin kærlighed og godhed, sin trofasthed og retfærdighed, samt de velsignelser der tilflyder dem som søger tilflugt under hans vinger. Jehova er „livets kilde“ fortæller salmisten i vers 10, og føjer til: „I dit lys skuer vi lys!“ Med andre ord: Kun hvis vi lærer at betragte alt, også os selv, med Guds øjne, kan vi vendes fra mørket til lyset og indse hvilke skridt vi skal tage for at opnå evigt liv under Guds myndighed. Lykkelige vil vi være dersom vi vandrer hånd i hånd med lyset, med sandheden og retfærdigheden, for „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. Så kan vi med David bede bønnen: „Lad din miskundhed [kærlige godhed, NW] blive over dem, der kender dig, din retfærd over de oprigtige af hjertet.“ — Sl. 36:6-11; Ordsp. 4:18.

„Ikke god nok til at tage hans sandaler af“

● Om Messias sagde Johannes Døber: „Den der kommer efter mig er stærkere end jeg, ja jeg er ikke god nok til at tage hans sandaler af.“ (Matt. 3:11) I det første århundrede var det almindeligt at man tog sine sandaler af når man trådte ind i et hus, og tog dem på igen når man gik. Det at tage en andens sandaler af blev betragtet som en meget simpel opgave, en opgave der udførtes af den ringeste træl. Med sine ord gav Johannes altså udtryk for stor ydmyghed, idet han faktisk sagde at han end ikke var værdig til at være Messias’ træl.