Kapitel 20
Den syvende engel blæser i sin basun
1-3. Repeter hvad der skete efter at den sjette engel i himmelen havde blæst i sin basun.
FOR NITTEN hundrede år siden så apostelen Johannes ved hjælp af symboler („tegn“) hvad der skete efter at den sjette engel i himmelen havde blæst i sin basun. Det der skete efter at basunen havde lydt, blev omtalt som det andet af tre veer. Det „andet ve“ fremkaldtes ved at ’de fire engle, som holdtes bundne ved den store flod Eufrat’ blev løst. — Åbenbaringen 9:13-15.
2 Lige efter at „de fire engle“ var blevet løst, stormede to hundrede millioner vildt udseende heste med ryttere frem mod „en tredjedel af menneskene“ for at dræbe dem. Det svarer til hvad der skete efter at Guds genoplivede „to vidner“ var steget op til himmelen og „staden“ var blevet beskadiget af det store „jordskælv“; da blev hundreder af millioner af bøger, brochurer og blade der gik ind for Guds himmelske rige og var imod Folkeforbundet og De forenede Nationer, spredt under ledelse af den gruppe der kaldes ’de to vidner’. Hvilket ve for kristenheden!
3 Derfor kunne apostelen Johannes, efter at have skrevet om ’det store jordskælv’, sige: „Det andet ve er omme, se, det tredje ve kommer snart.“ (Åbenbaringen 11:14) Dette „tredje ve“ skulle bekendtgøres af den sidste af englene med basunerne, „den syvende engel“. Hvilken slags ve ville denne engel forkynde?
4, 5. Hvilken storslået meddelelse blev bragt efter at den syvende engel havde blæst i sin basun?
4 „Og den syvende engel blæste i sin basun; da lød der i Himmelen høje røster, som sagde: ’Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.’“ — Åbenbaringen 11:15.
5 Udtrykket „verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes“ siger at det messianske rige er blevet oprettet af Herren, Gud Jehova, og at „hans Salvede“ eller hans Messias eller Kristus er med i det. Ved hjælp af dette rige vil Jehova „være konge i evighedernes evigheder“.
6. (a) På hvilken måde og i hvor lang tid har Gud tilladt at hans herredømme over verden var afbrudt? (b) Hvad skete der med verdensherredømmet i oktober 1914?
6 Herredømmet over menneskehedens verden tilhører med rette Jehova Gud. Men i år 607 f.v.t. tillod han sit herredømme i verden, udøvet gennem en salvet efterkommer af kong David, at bortfalde, at blive afbrudt. I hvor lang tid? I en periode på „syv tider“, syv symbolske „tider“, det vil sige to tusind fem hundrede og tyve år. (Daniel 4:16, 23, 25) Disse „syv tider“ hvori hedenske verdensriger uhindret og uafbrudt har fået lov til at styre verden, udløb omkring den 4./5. oktober 1914. Da blev herredømmet over menneskehedens verden retmæssigt „vor Herres og hans Salvedes“. Da tog Jesus Kristus eller Messias i himmelen mod kongemagten, og han fik den fra kilden til ethvert retmæssigt herredømme, Jehova.
7. Ved hvilke lejligheder gav Jesus udtryk for sin stilling til verdensherredømmet, og hvad var grunden til hans svar?
7 I år 29 havde Jesus på fristelsens bjerg nægtet at modtage den kongemagt fristeren Satan tilbød ham med ordene: „Dig vil jeg give magten over alt dette [alle jordens riger] tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.“ Uden at tøve traf Jesus Kristus sit valg. Han sagde nej til Satan Djævelen og ja til Jehova Gud, idet han svarede Djævelen: „Der står skrevet: ’Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’“ (Lukas 4:5-8; Mattæus 4:8-10) Tre og et halvt år senere sagde Jesus, kort før han blev henrettet på en pæl, til den romerske landshøvding, Pontius Pilatus, i Jerusalem: „Mit rige er ikke af denne verden. . . . nu er mit rige ikke af denne verden.“ (Johannes 18:36) Han døde fordi han nægtede at modtage magten over jorden af Satan Djævelen, men det gjorde at han i 1914 kunne modtage magten eller kongedømmet af Herren, Gud Jehova, der havde sluttet en pagt med ham om et sådant kongedømme eller rige. — Lukas 22:28-30, NW; Daniel 7:13, 14.
DEN HEMMELIGE RÅDSLUTNING FULDBYRDET
8. Hvad svor engelen ifølge Åbenbaringen 10:7?
8 Lad os blive ved dette lidt. I Åbenbaringen 10:7 svor Guds engel: „I de dage, da den syvende engel lader sin røst lyde og skal til at blæse i basunen, er Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet, således som han har forkyndt i glædesbudskabet til sine tjenere profeterne.“ Hvad viser det sig nu, når den syvende basun lyder, at „Guds hemmelige rådslutning“ er?
9. Hvordan opfyldtes engelens ord om at „Guds hemmelige rådslutning“ ville være fuldbyrdet når den syvende engel skulle til at blæse i sin basun?
9 Da den syvende engel begyndte at blæse i basunen, hørtes høje røster i himmelen som sagde: „Verdensherredømmet [retten og bemyndigelsen til at regere som konge] er nu blevet vor Herres og hans Salvedes [Messias eller Kristus].“ Dette viser at „Guds hemmelige rådslutning“ er Herrens, Gud Jehovas, rige, det herredømme han udøver som konge ved hjælp af Messias eller Kristus. I det gamle Israel regerede Jehova Gud i tiden fra 1077 til 607 f.v.t. som konge ved hjælp af sine salvede, David og hans kongelige efterkommere, der sad „på [Jehovas] trone“ i Jerusalem. (1 Krønikebog 29:23) Men nu regerer han ved hjælp af den modbilledlige David, sin elskede søn, Jesus Kristus.
10. (a) Hvornår og hvordan blev „Guds hemmelige rådslutning“ fuldbyrdet? (b) Vil Jehova igen tillade at hans kongedømme over jorden bliver afbrudt? (c) Bliver tallet på de 144.000 åndsavlede disciple af Kristus fuldendt og oprejses de før eller efter at Jesus Kristus indsættes på tronen?
10 Hvornår og hvordan blev da „Guds hemmelige rådslutning“ fuldbyrdet? Da hedningernes tider udløb i 1914 og Jehova begyndte sit herredømme ved hjælp af Messias eller Kristus, den opstandne og herliggjorte Jesus Kristus. Således gjorde han til sidst alvor af sin hemmelige hensigt eller beslutning. Han overtog med rette magten som konge over menneskehedens verden, idet han er den universelle suveræn. Som udtryk herfor kronede han Messias eller Kristus i himmelen og indsatte ham på tronen ved sin højre hånd. (Salme 110:1, 2) Siden da har herredømmet over menneskehedens verden tilhørt Herren, Gud den Almægtige, Jehova; og hans Messias eller Kristus handler på hans vegne. Fra nu af vil Jehova Gud den Almægtige herske som konge i evighedernes evigheder, og han vil aldrig på ny tillade at hans kongedømme over jorden bliver afbrudt af hedningenationernes styre. Han behøvede ikke at vente med at indsætte sin søn Jesus Kristus på tronen indtil alle medlemmerne af den sande kirke eller menighed var blevet oprejst og herliggjort, alle de 144.000 trofaste, åndsavlede disciple af Jesus Kristus. I 1914 var endnu ingen af dem i himmelen.
11. Hvad vil der ske med verdensherredømmet i fremtiden?
11 Når Satan Djævelen og hans dæmoner er bundet, vil Jesus som Jehova Guds Messias, der er indsat på tronen, regere i et tusind år. Satan Djævelen vil aldrig mere være i stand til at oprette et hedensk herredømme over jorden, selv om han får lejlighed til det ved udløbet af det tusindårige styre som Jesus Kristus og hans herliggjorte menighed vil udøve. — Åbenbaringen 20:1-10.
12, 13. (a) På hvilken måde er Guds messianske rige et ve? (b) Hvordan viser det næste som apostelen så i synet, at det forholder sig således?
12 Men på hvilken måde vil dette Guds messianske rige være et ve, „det tredje ve“? Skal dette messianske rige ikke velsigne alle jordens slægter? (1 Mosebog 12:1-3; 22:18) Jo, det skal det. Men for nogle vil fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“ med hensyn til Riget være som et ve, mens det for andre er noget de takker Gud for. At det er sådan, blev udmærket skildret ved det apostelen Johannes så, efter at han havde hørt de høje røster i himmelen forkynde at verdensherredømmet var blevet Herren Guds og hans Salvedes og at Herren Gud fra nu af ville være konge i evighedernes evigheder ved hjælp af Kristus. I Åbenbaringen 11:16-18 skriver apostelen Johannes:
13 „Og de fireogtyve ældste, som sidder for Guds åsyn på deres troner, kastede sig ned på deres ansigt og tilbad Gud og sagde: ’Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.’“
14. Hvem er det der i synet ses takke Jehova Gud fordi han har overtaget sin magt og er begyndt at regere som konge over menneskeheden, og hvordan er det muligt for alle disse at gøre dette?
14 Ifølge dette syn er det de symbolske „fireogtyve ældste“, der sidder på troner foran Gud, som takker Jehova Gud den Almægtige fordi han har vist sin almagt og overtaget kongedømmet over menneskehedens verden. De står for de 144.000 der skal arve Riget sammen med Jesus Kristus. Kun en rest af disse var på jorden da Gud overtog sin magt som konge i 1914. De fleste af dem sov stadig i døden og ventede på at han skulle komme til det åndelige tempel sammen med den messianske engel eller budbringer og derpå oprejse dem fra de døde. (Malakias 3:1; 2 Timoteus 4:1) Når disse oprejste i himmelen får at vide at Jehova Gud den Almægtige har taget sin store magt og er begyndt at regere, kan de ikke andet end kaste sig ned på deres ansigt og tilbede ham som deres Gud og store Konge og derpå takke ham for at han har fuldbyrdet „Guds hemmelige rådslutning“, oprettet sit messianske rige og overtaget magten. Med hensyn til de trofaste af den salvede rest der stadig er i kødet på jorden, så tilbeder de også Jehova Gud og takker ham fordi han har begyndt sit styre ved Kristus, og det gør de allerede nu, før de er blevet herliggjort.
15. Hvordan reagerede verdens folkeslag „da Guds hemmelige rådslutning“ blev fuldbyrdet?
15 Samtidig er lyden af den syvende basun og fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“ også et ve for verdens nationer, det værste og sidste ve for dem. I stedet for taknemmeligt at erklære universets regerende Suveræn deres troskab, skete der det at „folkeslagene vrededes“. På hvilken måde? De efterlignede „denne verdens gud“, Satan Djævelen, der giver udtryk for sin vrede ved at forfølge Guds tjenere. (Åbenbaringen 12:13, 17) I vrede begyndte hedningenationerne altså at forfølge de jordiske sendebud eller ambassadører for det nyfødte messianske Gudsrige. De nedtrådte „den hellige stad i toogfyrretyve måneder“, fra hedningetidernes udløb i 1914 og frem til foråret 1918. (Åbenbaringen 11:2) De brugte forholdene under den første verdenskrig som en anledning til at forfølge Guds „to vidner“ i „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“, mens disse vidner profeterede, „klædte i sæk“. Hedningenationerne prøvede at gøre „disse to profeter“ for Jehova Gud fortræd. De førte krig mod disse kristne „profeter“ indtil de havde overvundet dem og dræbt dem, billedligt talt. (Åbenbaringen 11:5-8) Således begyndte folkeslagene at give luft for deres vrede mod Guds rige.
16. (a) Hvilken ny side kommer her frem i forbindelse med forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, og hvordan reagerer nationerne på denne forkyndelse? (b) Hvorfor vil folkeslagenes vrede og modstand få „Guds hemmelige rådslutning“, som nu er fuldbyrdet, til at bringe det hidtil største ve over dem?
16 Nationernes vrede har varet ved indtil den dag i dag, og de giver udtryk for det ved fortsat at modstå, undertrykke og forfølge de genoplivede „to vidner“, mens disse modigt fortsætter med at forkynde „dette evangelium om Riget“, som nu er blevet til den gode nyhed om fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“. (Mattæus 24:14) Dette vækker til gengæld Jehova Guds vrede, og nu er tiden snart inde da han vil give udtryk for sin vrede i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ på det sted der på hebraisk kaldes Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) I denne krig vil Jesus Kristus som den messianske konge nedtræde disse nationer i „persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin“. (Åbenbaringen 19:11-16) For nationerne vil dette være det værste af alle veerne.
TIDEN TIL AT DØMME OG TIL AT BELØNNE
17. Hvad medfører fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“ foruden ve over de fjendtlige folkeslag?
17 Fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“ er et ve for de fjendtlige folkeslag men betyder også at vi nu er kommet til „den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store“. (Åbenbaringen 11:18) Det betyder at de døde skal oprejses!
18. (a) Hvor lang tid gik der fra Jesu dåb i vand til hans opstandelse fra de døde? (b) Hvad gjorde Jesus blot få dage før sin opstandelse? (c) Hvordan har Jesus i større målestok opfyldt dette forbillede? (d) Hvem af de døde begyndte Jesus dommen over da „den tid, da de døde skal dømmes“ kom?
18 Men hvornår? Det er ikke tilfældigt at varigheden af Jesu tjeneste, fra hans dåb i vand til hans opstandelse fra de døde, svarer til „toogfyrretyve måneder“, det vil sige „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“, nemlig fra tiden omkring den 15. tisjri i år 29 til den 16. nisan år 33. (Daniel 9:24-27, norsk oversættelse; NW) Om mandagen, den 10. nisan, seks dage før Jesu opstandelse fandt sted, gik Jesus ind i templet i Jerusalem og eksekverede Guds dom der ved at rense templet for dem der drev forretning og tjente penge der. (Mattæus 21:12, 13; Markus 11:11, 15-17) Som en parallel hertil ledsagede den herliggjorte Jesus Kristus sin himmelske Fader Jehova Gud da han toogfyrretyve måneder eller et tusind to hundrede og tres dage efter at hedningetiderne var udløbet i 1914, kom til det åndelige tempel for at begynde dommen. (Malakias 3:1-5) Da var „den tid [kommet], da de døde skal dømmes“. Da den rigtige rækkefølge er den at „dommen tager sin begyndelse med Guds hus“, er de første der skal oprejses, „de hellige“, det vil sige dem af de 144.000 medarvinger til Riget som er døde, „de hensovede“ eller dem „der er sovet hen i døden ved Jesus“ (NW). — 1 Peter 4:17; 1 Tessaloniker 4:14-16.
19. (a) Hvem er „dine tjenere, profeterne“ der skal belønnes? (b) For hvem gælder ordene i Åbenbaringen 14:13 om at være „salige“ eller „lykkelige“, og hvorfor er de lykkelige?
19 Mange af dem der således sov i døden ved Jesus på det tidspunkt da han kom til templet i 1918, var kristne profeter. Disse kan altså være omfattet af udtrykket „dine tjenere, profeterne“, nogle af dem som skulle belønnes. Husk på hvordan den salvede rest, ’de to vidner’ for Gud, profeterede „klædte i sæk“ og blev kaldt „disse to profeter“. (Åbenbaringen 11:3, 10) Fra det tidspunkt da de der var „sovet hen i døden ved Jesus“ blev oprejst til liv som guddommelige åndeskabninger i himmelen, vil den salighed eller lykke der tales om i Åbenbaringen 14:13 blive de medlemmer af den salvede rest til del som „dør i Herren fra nu af“. De medlemmer af den salvede rest som således dør trofaste, er „salige“ eller „lykkelige“ (NW) fordi de ikke behøver at sove en tid lang i døden men øjeblikkelig bliver oprejst til himmelsk liv som åndeskabninger iklædt „guddommelig natur“. Engang var dette „en hemmelighed“. — 1 Korinter 15:50-54; 2 Peter 1:4.
20. (a) Hvornår begynder „den første opstandelse“, og hvornår ender den? (b) Hvornår bliver de trofaste „tjenere“ fra tiden før Jesu opstandelse bragt tilbage, og er Kristi gerning med at oprejse de døde dermed fuldbyrdet?
20 Når tiden er inde, efter at „Guds hemmelige rådslutning“ er fuldbyrdet, begynder altså „den første opstandelse“, der omfatter de 144.000 salvede disciple af Jesus, Messias, og den vil ikke være tilendebragt før den sidste af disse trofaste har fuldendt sit jordiske løb, er død som menneske og derpå straks blevet oprejst til himmelsk liv som en ånd. (1 Korinter 15:42-49; Åbenbaringen 20:4-6) Og når den tid som Gud har fastsat kommer, efter sejren ved Harmagedon og efter at Satan Djævelen og hans dæmoner er bundet og kastet i afgrunden, vil opstandelsen for menneskehedens verden begynde. Da vil de mennesker som var Guds indviede „tjenere“ og som tjente som hans inspirerede profeter før Jesu Kristi død og opstandelse, blive oprejst. De er imidlertid ikke de eneste der oprejses til liv som mennesker på jorden under Guds messianske rige ved Jesus, Guds søn. Jesus døde som forsoningsoffer for hele verdens synder, og når tiden er inde vil de for hvem dette offer gælder, blive oprejst fra de døde til liv på jorden. (1 Johannes 2:1, 2; Johannes 1:29, 36; 1 Timoteus 2:5, 6) Dette vil omfatte „både små og store“.
21. Har det nogen betydning for dommen om de der oprejses til liv på jorden har været små eller store i denne verden?
21 Når opstandelsens vidunderlige tid er inde vil de „som frygter dit navn, både små og store,“ få deres belønning. Gud vil udtale sin dom over dem der er opstået til liv på jorden. Om de har været små eller store med hensyn til magt, position eller indflydelse i det nuværende liv vil ikke få nogen betydning, hverken i gunstig eller ugunstig retning. Det der har betydning for om de opnår den strålende belønning, evigt liv i et jordisk paradis, er om de frygter Guds navn, Jehova. — Åbenbaringen 20:11, 12.
22. Hvad har mennesket siden 1914 gjort for at forvandle jorden til et paradis, og hvad er Guds hensigt?
22 Det er især siden året 1914 at menneskeheden så åbenlyst har forvandlet sit hjem, jorden, til lige det modsatte af et jordomspændende glædens paradis, det modsatte af Edens have. Siden det år har den faldne menneskehed i højere grad end nogen sinde før ødelagt jorden og gjort den mere og mere uegnet og mere og mere farlig som bosted. De ledende inden for nationernes kommercielle, politiske og militære kredse handler med jorden som om de ejede den. Men i virkeligheden tilhører jorden ikke noget menneske eller nogen gruppe af mennesker eller nogen blok af nationer. Den tilhører Jehova Gud. Det er ham der har skabt den. (Åbenbaringen 4:11) Han er jordens retmæssige konge. (Salme 24:1, 2, 7-10) Da han skabte det fuldkomne menneske og satte det på denne jord, bød han den fuldkomne mand og hans hustru at de skulle gøre sig til herre over jorden og sørge for at den overalt blev som Edens have, det sted hvor han havde skabt dem. (1 Mosebog 1:26-28; 2:7-24) Den almægtige Gud holder stadig fast ved denne sin oprindelige hensigt, men selviske, syndige mennesker har på tåbelig måde, og siden 1914 på særlig oprørende måde, modarbejdet Guds hensigt.
23. Hvordan er tiden nu kommet til at Gud vil vende om på tingene, og hvordan vil han bære sig ad?
23 Da Jehova Gud overtog sin store magt og gennem Messias tiltrådte sit kongedømme, var tiden inde til at vende om på tingene. Hans uforandrede hensigt, at mennesker som frygter ham skal leve i et paradis, skal gennemføres til den fastsatte tid, en tid som stadig kommer nærmere. Hvordan vil han bære sig ad? Han vil give sin vrede luft over for dem der ødelægger jorden. Tiden er kommet da „de hellige“ og hans tjenere, profeterne, og alle de der frygter hans navn, skal belønnes, men tiden er også kommet „da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. (Åbenbaringen 11:18) De bliver tilintetgjort for evigt. Det er nødvendigt at jorden befries for alle der ødelægger den, og det vil ske i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Derefter, under Guds Messianske rige, vil alle der frygter hans navn samarbejde med ham om at gøre hele den beboede jord til et paradis hvis skønhed aldrig vil falme.
DET UDBASUNERES I HELE VERDEN
24, 25. (a) Hvornår var tiden inde til at begynde den verdensomspændende forkyndelse af det som blev meddelt i synet efter at den syvende engel havde blæst i sin basun? (b) Ved hvilken vigtig lejlighed begyndte denne forkyndelse?
24 Hvilken storslået god nyhed! Men hvornår var tiden inde til at forkynde det, ja udbasunere det i hele verden? Hvornår skulle „den syvende engel“ her i vor tid blæse i sin basun og høje røster forkynde at Herren Gud havde tiltrådt sit kongedømme? — Åbenbaringen 11:15.
25 Begyndelsen blev gjort i 1928, ikke til selve de storslåede begivenheder, men til den verdensomspændende forkyndelse af dem. En tydelig begyndelse blev gjort med det syvende af en række årlige stævner som bibelstudenterne holdt, hvor resolutioner af verdensvid betydning blev vedtaget og andre kristne fremstød blev gjort. Dette syvende og sidste af disse årlige stævner blev holdt i Detroit i staten Michigan fra den 30. juli til den 6. august 1928. Søndag formiddag den 5. august blev det offentlige foredrag „En Hersker for Folket“ holdt af den daværende præsident for de internationale bibelstudenter. Det blev påhørt af de 12.000 der var til stede, men desuden også af et talløst publikum som hørte foredraget over radioen. Det blev transmitteret ved hjælp af den største kæde af radiostationer man nogen sinde havde sammenkoblet, i alt 107, der var forbundet med 53.600 kilometer telefonkabler og 146.000 kilometer telegrafkabler. Dette budskab om det guddommelige styre for folket blev endog transmitteret over kortbølger til Australien og New Zealand på den anden side af kloden.
26, 27. På hvilken måde var det der blev sagt i „En Erklæring imod Satan og for Jehova“ i overensstemmelse med de meddelelser (Åbenbaringen 11:18) der blev givet i synet da den syvende engel blæste i sin basun?
26 Dette foredrag, der blev hørt af så mange rundt om på jorden, havde egentlig til formål at støtte en resolution der blev læst op for de mange tilhørere ved mødets begyndelse. Den bar overskriften „En Erklæring imod Satan og for Jehova“. Den udtalte i sine otte paragraffer at Jehova Gud er evighedens konge og alle skabningers sande ven og velgører; fordi Satan ikke har villet opgive sit onde herredømme over menneskeheden, vil Jehova Gud ved sin særlige tjener, Jesus Kristus, i slaget ved Harmagedon tilintetgøre Satans synlige organisation og indføre retfærdighed på jorden ved Kristus og således velsigne alle mennesker; derfor er tiden kommet da de der elsker retfærdighed må tage deres standpunkt for Jehova Gud og tjene ham; så vil de modtage endeløse velsignelser af ham.
27 Efter det offentlige foredrag til støtte for denne resolution blev den med begejstring vedtaget idet de tilstedeværende stemte for den ved at rejse sig. Udførlige referater af resolutionen og foredraget blev senere trykt i bladene The Golden Age og The Watch Tower, og resolutionen og foredraget blev desuden senere uddelt i millioner af eksemplarer i form af brochuren The People’s Friend (Folkets Ven), der kom på flere sprog.
28. Hvordan fremhævede bogen Regering at „verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes“?
28 I nøje overensstemmelse med det som denne historiske begivenhed betød, blev bogen „Government“ (Regering), der er på 368 sider, udgivet, og meddelelse herom blev bragt fredag den 3. august ved dette stævne i Detroit. I løbet af fjorten år blev denne bog som en hjælp til bibelstudium spredt i et antal af 2.680.747 på 19 sprog. De første ord i det første kapitel fremhævede betydningen af denne bemærkelsesværdige tid således: „Aaret 1914 var et Vendepunkt i Menneskenes Historie. Siden da har man som aldrig nogen Sinde før indset, hvor nødvendigt det er, at der indføres en stabil Regering.“ I kapitel 8 under overskriften „Teokrati“ siger bogen: „Hvilken Regeringsform skal da være raadende blandt Jordens Folkeslag? Det vil blive et rent Teokrati. Hele Skabningen har i Aarhundreder lidt store Kvaler og sukket efter, at denne Regering skulde aabenbares. (Romerne 8:19) . . . Det var i 1914, at Gud begyndte at tage sig af Verdens Anliggender ved sin elskede Søn, som han da satte paa sin hellige Trone.“ — Siderne 234, 239, 241.
29. I hvor stor udstrækning har denne forkyndelse lydt frem til i dag?
29 Dette for Satans verdensherredømme så udfordrende budskab der da blev udbasuneret, har lydt lige siden og med stigende styrke. Ved hjælp af det trykte ord og gennem offentlige foredrag er det blevet forkyndt på hele jorden. Hundreder af millioner har hørt og læst om det. Tredive år efter mærkeåret 1914 blev bogen „The Kingdom Is at Hand“ („Riget er nær“) udgivet. Ved et internationalt stævne der blev holdt verden rundt i 1963 blev bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! udgivet. Disse bøger og andre skrifter med Rigets budskab tilbydes i større og større omfang til folk i deres hjem i over 200 lande og områder og på 165 sprog, til brug ved hjemmebibelstudier hvor man undersøger budskabet om Guds messianske rige. Intet under at folkeslagene er blevet vrede, og det i en sådan grad at de forfølger Rigets forkyndere! Lad dem blot få luft for deres vrede på denne måde. Tiden er nu ved at være inde da Gud vil give sin vrede luft. Så vil han for bestandig ødelægge dem der lægger jorden øde, og derefter vil hans vilje ske på jorden som den sker i himmelen.
GUD ER BLEVET KONGE
30. Hvilken vigtig og beroligende kendsgerning må vi altid have for øje?
30 I denne tid med så megen ængstende uro blandt folkeslagene må denne beroligende kendsgerning som har universel betydning ikke tabes af syne: Den almægtige Gud er blevet konge og har taget sæde på sin universelle suverænitets trone! Denne kendsgerning blev åbenbaret for apostelen Johannes i det syn han så på dette særlige tidspunkt, lige efter at den syvende engel havde blæst i sin basun. Johannes beskriver det således: „Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel, og der kom lyn og bulder [røster, NW] og tordenskrald og jordskælv og store hagl.“ — Åbenbaringen 11:19.
31. Hvorfor var det så vidunderligt for Johannes at se Guds „pagts ark“ i Guds himmelske tempel?
31 Det var et vidunderligt syn. Jehova Guds „pagts ark“ var ikke blevet set af Israels ypperstepræst i templets allerhelligste siden det jordiske Jerusalem og dets tempel blev ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t. (4 Mosebog 10:33-36; 14:44; 1 Kongebog 3:15; 6:19; 8:1-21; 2 Krønikebog 35:1-3; 36:17-21) På det tidspunkt forsvandt pagtens ark, og det vides ikke hvor den blev af. Den blev ikke taget op til himmelen, for den var fremstillet af akacietræ og guld, noget materielt, og den var et symbol på himmelske virkeligheder, hvorimod det er virkelighederne selv der er i himmelen. (Hebræerne 9:1-5, 23-26; 10:1) Da denne materielle pagtens ark forsvandt ved templets ødelæggelse, ophørte Jehova Gud med at herske over Israel ved hjælp af sine salvede konger af Davids slægt. Hans rige i Davids slægtslinje lå hen som ruiner, grushobe. — Ezekiel 21:24-27.
32. (a) Beskriv pagtens ark som stod i tabernaklet og senere i Salomons tempel. (b) Hvad ville tilsynekomsten af Guds pagts ark i det himmelske tempel betegne? Forklar nærmere.
32 Arkens låg hvorpå der var to gyldne keruber, skildrede på udmærket måde kongens, Jehova Guds, trone. Fra dette sted talte Jehova til sin profet Moses. (4 Mosebog 7:89) Israels ypperstepræst stænkede blodet af forsoningsdagens ofre foran pagtens ark, og derpå viste Jehova Gud sig i en sky oven over arkens dække eller låg. (3 Mosebog 16:1-3, 14, 15) Templets allerhelligste var på alle fire sider dekoreret med billeder af keruber. (2 Mosebog 26:1, 31-33; 36:8, 35; 1 Kongebog 6:23-35) I overensstemmelse med disse forbilleder siges det at Jehova troner på keruber. (Salme 80:2; 99:1; Esajas 37:16) Dette stemmer med det syn hvori apostelen Johannes så Jehova Gud sidde på sin himmelske trone. (Åbenbaringen 4:6-8) Eftersom det gyldne låg eller dække på den gamle pagtens ark således var en slags kongetrone, betød dét at Guds pagts ark viste sig i det himmelske tempel efter at den syvende engel havde blæst i sin basun, at Jehova Gud igen var konge og regerede gennem sin Messias, den Salvede.
33. Hvad var det for et Guds tempel som blev åbnet, så Johannes kunne se ind i det?
33 Guds tempel som blev åbnet for Johannes så han kunne se arken inde i helligdommen, var ikke det åndelige tempel som består af de 144.000 levende stene der er opbygget på Jesus Kristus som hovedhjørnestenen. (1 Peter 2:5-9; Efeserne 2:20-22) Nej, her er det den helligdom som Jehova Gud har rejst og som Jesus Kristus som ypperstepræst gik ind i før han overhovedet grundlagde den kristne menighed på pinsedagen i år 33. (Hebræerne 8:2; 9:11-14) Det betegner det absolut hellige område i himlenes himmel hvor Jehova Gud sidder på sin trone omgivet af sine tjenende keruber.
34. (a) Hvilken tidsperiode er forløbet siden den bogstavelige gyldne pagtens ark forsvandt og indtil det tidspunkt da den igen fremstilles som set i den himmelske helligdom? (b) Hvordan stemmer den kronologiske profeti om hedningetiderne på glimrende måde med det de himmelske røster forkyndte og fuldbyrdelsen af Guds hemmelige rådslutning?
34 To tusind fem hundrede og tyve år efter at pagtens gyldne ark forsvandt som et tegn på at Guds styre over Israels rige var ophørt, udløb hedningetiderne, nemlig i 1914. På det tidspunkt kom den modbilledlige „pagts ark“ til syne i Guds åbnede tempel i himmelen. Således fremstilledes det billedligt at Gud igen regerede gennem sin messianske præstekonge, Jesus Kristus. Dette stemte på glimrende måde med det de høje røster forkyndte efter at den syvende engel havde blæst i sin basun: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes.“ (Åbenbaringen 11:15) Guds hemmelige rådslutning var virkelig fuldbyrdet!
35. Hvad er den eneste forklaring vi kan give på at de frygtindgydende fænomener der ses i synet, er blevet opfyldt ved hjælp af den trofaste salvede rest?
35 I Johannes’ syn var voldsomme fænomener, overmenneskelige kræfter, såsom lyn og bulder eller overmenneskelige røster, tordenskrald, jordskælv og store hagl, med til at bevise at Gud var begyndt at regere fra sit himmelske tempel. Siden 1914 har det som disse jordiske fænomener er symboler på, vist sig, og det er noget som Jehovas synlige organisation, hans trofaste salvede rest, har forårsaget. At disse salvede kristne har kunnet forårsage sådanne fænomener, kan kun forklares ved at Guds vældige magt står bag dem. Alt dette bekræfter at Jehova har sat sig på sin himmelske trone og er begyndt at regere som konge.