Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer.“ (Rom. 7:18, 19, 22, 23) Han fortsætter sit argument med at vise, hvorledes sejren kommer fra Gud ved Kristus til dem, „som ikke vandrer efter kødet, men efter ånden“. — Rom. 8:1-8.

Vi er således alle syndere, der behøver barmhjertighed. Barmhjertigheden, som hjælper os frem mod frelsen, kommer fra Jehova: „Hos Jehova vor Gud er barmhjertighed og tilgivelse.“ (Dan. 9:9) Den skænkes os gennem Kristus Jesus, for „i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse“. (Kol. 1:14) Endelig må vi vise barmhjertighed mod andre, dersom vi selv ønsker barmhjertighed: „Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; som Herren tilgav jer, således skal også I gøre!“ „Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed.“ — Kol. 3:13; Matt. 5:7.

(The Watchtower, 15. maj 1951)

Hvem ser den nye verdens konge i templet?

„Og Guds tempelhelligdom, der er i himmelen, blev åbnet, og hans pagts ark sås i hans tempelhelligdom. Og der kom lyn og røster og tordener og et jordskælv og stærk hagl.“ — Åb. 11:19, NW.

1. Hvor er Jehova konge? Hvorfor er dette en trøst?

JEHOVA er konge i sit tempel. Han er udødelig og vil herske i al evighed. Hvilken trøst er ikke dette, i betragtning af hvor kristenhedens forsøg på at herske som konge totalt er mislykkedes, og at dette religiøse system nu er dødt i Guds øjne! At vise nogen som helst tillid til, at kristenheden kan indføre en god og varig regering på jorden, er tåbeligt og forgæves.

2. Hvad skete der ifølge Åbenbaringen 11, efter at han var begyndt at regere?

² Kilden til retmæssig regering er den universelle hersker, Jehova Gud. Jesus Kristus lærte sine disciple at bede om denne regering. På tidspunktet for dens indførelse må der ses et syn af den universelle hersker i hans tempel. Dette klargøres for os i Åbenbaringen, der henviser til året 1914 og siger: „Da lød der i himmelen [hvor regeringen er oprettet] høje røster, som sagde: Verdensriget er nu blevet vor Herres og hans Kristi, og han skal regere som konge for evigt.“ Trofaste kristne skildres billedligt som reagerende over for denne enestående begivenhed med følgende ord: „Vi takker dig, Jehova Gud, den Almægtige, den, som er, og som var, fordi du har taget din store magt og er begyndt at regere som konge. Men nationerne vrededes [hvilket var tilfældet i 1914], og din egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem, som lægger jorden øde.“ Det er i hans tempel, at han regerer. I fortiden herskede han over sit udvalgte folk Israel, og da symboliseredes hans nærværelse i templet ved pagtens ark. Nu, da han har taget sin magt for at herske både over jorden og himmelen, må der følge et syn af ham i hans tempel. „Og Guds tempelhelligdom, der er i himmelen, blev åbnet, og hans pagts ark sås i hans tempelhelligdom. Og der kom lyn og røster og tordener og et jordskælv og stærk hagl.“ — Åb. 11:15-19, NW; Sl. 99:1-3.

3. Hvem ser tempelsynet, og hvordan kan vi vide det?

³ Hvem ser nu tempelsynet? Esajas’ profeti, det sjette kapitel, besvarer dette spørgsmål for os. I året 774 f. Kr. havde profeten et syn, og han var et billede på en skare, der i vor generation har set tempelsynet siden 1914. Det var Esajas, der talte disse ord til Guds trofaste folk: „Mine vidner er I, så lyder det fra Jehova, min tjener, hvem jeg har udvalgt.“ Esajas var selv et af disse vidner for den Højeste. Han var derfor et billede på Jehovas salvede vidner i vor tid. (Es. 43:10) Lad os gå over til at undersøge omstændighederne vedrørende Esajas’ tempelsyn og sammenligne dem med vor tids begivenheder.

Tid og omstændigheder

4. Hvad markerer tidspunktet for Esajas’ syn?

⁴ „I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj trone, og hans slæb fyldte helligdommen.“ (Es. 6:1) Uzzijas dødsår markerer tidspunktet for synet, nemlig år 774 f. Kr. Israels jordiske konge, der engang sad på „Jehovas trone“ i Jerusalem, dør, fordi han i modstrid med loven påtager sig tjeneste i templet, men den rigtige konge ses indsat på tronen i Guds tempel. Uzzija døde i et hus, afsondret fra templet og det kongelige palads, som en mand, der var ramt af Gud med spedalskhed, mens hans søn Jotam regerede for ham i Jerusalem. (2 Krøn. 26:21-23) Jehovas, den sande Konges, herredømme i templet opvejer den formastelige konges død under guddommelig forbandelse.