Adskilt fra verden

„Dette byder jeg jer, at I skal elske hverandre. Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer.“ — Joh. 15:17, 18.

 1. Hvad har Jehova længe været i færd med at berede, og til hvem?

I SIN spændende profeti om ’tegnet på verdens ende’ beskriver Jesus de ’veer’ som menneskeheden nu lider under i hele verden. Han omtaler derpå sit komme i kongelig herlighed i himlene og et adskillelsesarbejde blandt nationerne. Ydmyge mennesker med fårets sindelag indbyder han med ordene: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ (Matt. 24:3-8; 25:31-34, 46) Siden den trofaste Abels tid har Jehova Gud været i færd med at berede dette riges domæne til den menneskeverden som kan genløses. — Luk. 11:50, 51; 2 Pet. 3:13.

 2. (a) Hvad kræves der for at ’arve riget’? (b) Hvorfor kan man forvente modstand?

² Ønsker du at være en del af den retfærdige verden som bliver belønnet med evigt liv i rigets jordiske domæne? Så må du lære Jehova og hans søn at kende og tro på Kristi dyrebare offerblod. (Joh. 17:3; 1 Pet. 1:18-21) Men når du gør det vil du komme ud for modstand, endog bittert had, fra en anden verden — den ’verden’ som udgøres af mennesker uden for den kristne menighed. Denne verden hader Kristus fordi han „vidner om den, at dens gerninger er onde“. Han advarer sine disciple: „Fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 7:7; 15:19) Det er den verden som snart skal udryddes i den voldsomme ’store trængsel’. Den vil aldrig genopstå. — 2 Pet. 3:5-7; Matt. 24:21, 22; Nah. 1:9.

 3. Hvilket klart spørgsmål stilles kristne over for?

³ Denne onde verden og dens tingenes ordning beherskes af Guds ærkefjende, Satan Djævelen. (2 Kor. 4:3, 4; 1 Joh. 5:19) Derfor burde vi aldrig ønske at slutte venskab med den. Det ville være utroskab af værste slags — åndelig utroskab. „I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (Jak. 4:4) Spørgsmålet er altså helt klart. Kristne kan ikke have noget fællesskab med den nuværende onde verden.

Hvem har sandheden?

 4. Hvordan adskilles de kristne fra verden?

⁴ Angående sine sande disciple sagde Jesus i bøn til sin Fader: „Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.“ Derfor må de fortsat leve i den gudløse menneskeverden, men undgå at blive en del af den. De må være som Jesus, der sagde: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ Men hvordan bliver de adskilt fra verden? Jesus svarer i sin bøn til Jehova: „Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.“ Det er sandheden som helliger de kristne og adskiller dem fra verden. — Joh. 17:15-19.

 5. (a) Hvor findes sandheden i dag? (b) Hvordan adskiller Jehovas vidner sig fra alle andre organisationer i nutiden?

⁵ Men hvor findes sandheden i dag? Ikke i kristenhedens og hedenskabets babyloniske sekter med deres dogmer der blæses hid og did af vinden — men i Guds inspirerede ord, Bibelen, og hos den ikke-sekteriske organisation som i dag underviser i Guds ord. Det er Jehovas vidners teokratiske samfund, hvis 27.154 menigheder arbejder i 207 lande jorden over. Noget bemærkelsesværdigt ved de forkyndere som udgør dette samfund er at de, skønt de forkynder på over 160 forskellige sprog, alle ser ens på Bibelens lære, alle er forenede om ét arbejde og én hensigt, og alle har det fælles mål at opnå evigt liv i glad tjeneste for Jehova. — Zef. 3:9; Zak. 8:23.

 6. (a) Hvilket modsætningsforhold er der mellem Jehovas vidner og verden? (b) Hvilke løfter har verden ikke opfyldt, og hvorfor ikke?

⁶ I de sidste hundrede år har Jehovas kristne vidner slået til lyd for absolut troskab mod Bibelen som Guds inspirerede ord, og dette har stillet dem i modsætning til præsteskabet og nationerne. Nationerne har propaganderet for mange menneskeskabte velsignelser i denne verden. De har talt om en verden der er sikret for demokratiet, om fire friheder for menneskeheden, om en lysere verden af i morgen, om fred og harmoni for hele menneskeheden, og så videre. Men kan den nuværende korrupte verden virkelig forvente nogen form for velsignelse? Bibelen svarer: Langtfra!

 7. Hvis forudsigelser viste sig at være sande i 1914?

⁷ I slutningen af 1870erne henledte Watch Tower Bible and Tract Society’s første præsident opmærksomheden på året 1914 som et år der var afmærket i Bibelens profetier. Men skulle dette år markere begyndelsen til en periode med velsignelser for verden? Det var hvad verdens ledere håbede på, helt op til „det sidste normale år“ i menneskets historie, 1913. Men i 1914 kom i stedet den første verdenskrig! Angående dette kommenterede New York-bladet The World for 30. august 1914: „Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har [Jehovas vidner] gennem prædikanter og aviser forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. . . . Og i 1914 kommer der krig, den krig som enhver frygtede, men som enhver også mente ikke kunne bryde ud.“ Hvis forudsigelser viste sig at være sande — verdensledernes, eller Jehovas vidners bibelsk begrundede forudsigelser?

 8. Hvem forkyndte sandheden om Folkeforbundet? Forklar.

⁸ Da krigen endte frembragte en slemt rystet verden Folkeforbundet, og eksekutivkomiteen for Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika gav i en erklæring den 12. december 1918 sin tilslutning til det foreslåede folkeforbund som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“, og fortsatte med at sige at kirken kan „yde en approbation af en vældig virkning, ved at bibringe den nye internationale orden noget af Guds riges profetiske herlighed“.a I modsætning hertil afslørede Jehovas vidner konsekvent Folkeforbundet som dét det var — „ødelæggelsens vederstyggelighed“, som Daniel og Jesus profeterede om. (Dan. 9:27; 11:31; 12:11; Matt. 24:15; Åb. 13:14-18) I 1930erne opløstes Folkeforbundet, og 1940erne markeredes ikke af ’profetisk herlighed’, men af den mest ødelæggende krig i historien. Hvem havde forkyndt sandheden — verdens præsteskab eller Jehovas vidner?

 9. Som hvad er De forenede Nationer blevet hyldet, men hvor finder vi sandheden om denne organisation?

⁹ Endog før den anden verdenskrig sluttede blev Folkeforbundet genoplivet under et nyt navn, De forenede Nationer, som havde til formål at „forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed“. Religiøse og politiske ledere har hyldet De forenede Nationer som menneskehedens sidste håb om fred. Men er dette håb blevet opfyldt? Stadig værre kriser i Det nære og Det fjerne østen, i Europa, i Afrika og i Nord- og Sydamerika tyder på at menneskeheden er langt fra den fred og sikkerhed man så naivt håbede på. Jehovas vidner henleder opmærksomheden på Bibelens profetier, som beskriver Folkeforbundet og De forenede Nationer som et „dyr“ der forsvinder i en afgrund og igen kommer til syne, blot for at „gå sin undergang i møde“. (Åb. 17:8) Hvem har talt sandt om De forenede Nationer — verdens ledere eller Jehovas vidner?

10. (a) Hvordan har man pralet af det materialistiske samfund? (b) Men hvad siger kendsgerningerne, og hvem har gjort sandheden om materialismen kendt?

¹⁰ I halvtreds år eller mere har Jehovas vidner gennem bladet Vagttårnet konsekvent advaret mod de farer der er forbundet med det materialistiske samfund. Videnskaben og teknologien praler af materiel fremgang, men på et halvt århundrede har de faktisk ødelagt jorden. (Åb. 11:18) Selviske materialister har ødelagt den frugtbare landbrugsjord, forurenet luften og jorden, forgiftet floder og søer, og kraftigt reduceret jordens fødevareressourcer. I nogle lande er de få rige meget meget rige, og de mange fattige meget meget fattige. Med befolkningseksplosionen over hele jorden står mange nationer nu på randen af sultedøden, og eksperter har forudsagt en katastrofe i midten af 1970erne. I stedet for at passe med de politiske løfter om en lys fremtid med materiel velstand, stemmer disse ødelæggelser på jorden snarere med Jehovas profetier om menneskenes egensindighed i „de sidste dage“. (Mark. 13:8; 2 Tim. 3:1, 2; Åb. 6:5-8) Men hvem har gjort sandheden om den materielle velstand kendt — verdens propagandister eller Jehovas vidner?

11, 12. (a) Hvorfor har Gud advaret mennesker om at de skulle drage ud fra Babylon den Store? (b) Hvordan ser præsteskabet på Bibelen? (c) Hvordan opfylder den babyloniske religion nu en sand profeti?

¹¹ I mange årtier har Jehovas vidner peget på Bibelens profetier der viser at verdensimperiet af falsk religion, vore dages Babylon den Store, er på retur. Advarselen som er baseret på Bibelen, har lydt: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ Den babyloniske sekteriske religions synder har hobet sig op så de når til Gud i himmelen, og snart vil det store Babylon blive fuldstændig ødelagt. (Åb. 18:4-8) Kristenhedens præsteskab har endog fornægtet Bibelen, kristendommens grundlæggende lærebog! Ifølge en undersøgelse foretaget blandt 7400 præster i De forenede Stater var der et overvældende flertal som ikke troede på Bibelen som Guds inspirerede ord — hos metodisterne 82 procent, hos episkopalerne 89 procent, hos presbyterianerne 81 procent, og hos baptisterne og lutheranerne 57 procent af de adspurgte præster. Præsterne er sandelig blevet „blinde vejledere for blinde“. — Matt. 15:14.

¹² I årenes løb er ærlige og oprigtige mennesker i „kristne“ og „hedenske“ lande flygtet fra den falske religion for at tage den sande tilbedelse op sammen med Jehovas vidner. Og nu, her i 1970erne, er det et forbavsende billede vi ser. De traditionelle religionssamfund er begyndt at falde fra hinanden, og selv præsterne forlader deres embeder en masse. Det er som om det store Babylons folk, de „vande“ som det så længe har udnyttet for økonomisk vindings skyld, nu er ved at udtørre. Hvem har prædiket sandheden om den babyloniske religion — præsteskabet eller Jehovas vidner?

13. Hvad viser at mange mennesker stadig elsker sandheden?

¹³ Mens Satans organisation smuldrer hen har Jehovas organisation en fantastisk fremgang under hans beskyttelse og ledelse. Antallet af dem som symboliserer deres indvielse til Jehova ved vanddåben stiger stærkt år for år — 82.842 i 1968, 120.905 i 1969, og 164.193 i tjenesteåret 1970. Da mere end 1.500.000 forkyndere tager del i tjenesten hver måned, har man travlt på Jehovas vidners forlagsvirksomhed for at holde trit med efterspørgselen efter bøger og blade. I 1967 nåede trykkeriet i Brooklyn op på at fremstille bibler og indbundne bøger i et samlet antal af 8.252.860 eksemplarer. I 1968 var det 12.130.996 eksemplarer og i 1969 et forbavsende tal af 24.038.531 eksemplarer. Men i 1970 nåede antallet af trykte bibler og bøger op på 26.232.766 eksemplarer. Trykningen af blade fortsætter også med at vokse hastigt, og henimod slutningen af 1969 tog Watch Tower Society et nødvendigt skridt, idet det næsten fordoblede sit trykkeriareal i Brooklyn ved at købe et bygningskompleks mere. Antallet af retfærdselskende mennesker som søger sandheden og sand bibelundervisning, er stigende. Jehovas vidner er meget lykkelige over at have sandheden og kunne give den videre til andre. „Saligt [lykkeligt, NW] det folk, hvis Gud er [Jehova]!“ — Sl. 144:15.

Undgå verden

14. Hvordan har sandheden adskilt de kristne fra verden.

¹⁴ Sandheden adskiller de kristne fra verden. De kan ikke tage del i demonstrationer eller lade sig rive med af andre politiske stemninger der piskes op rundt om i verden. Hvis Jesus havde været interesseret i verdslig politik, kunne han have samlet en hær af tilhængere på ingen tid. Men den nat han blev arresteret tillod han ikke engang sine få disciple at kæmpe for sig. Hvorfor ikke? Jesus sagde: „Mit rige er ikke af denne verden.“ (Joh. 18:10, 11, 36) Den materialistiske filosofi, der er så fremherskende i dag, er ’spis, drik og vær glad’ uden tanke for morgendagen. Men som Jesus viste i sin lignelse om ’den rige mand’ i Lukas 12:16-21, vil ulykken uundgåeligt ramme den der lever sådan. „Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“

15. Hvorfor er omgangsfæller inden for Guds organisation langt at foretrække fremfor verdslige kammerater?

¹⁵ Skønt vi stadig må leve nogen tid i denne verden, behøver vi ikke at have unødig forbindelse med den. Vi behøver ikke slække på vor agtpågivenhed ved at omgås verdslige mennesker ved firmafester, på udflugter eller i sportsklubber. (1 Kor. 15:33) Verdslige mennesker ledes ikke af Guds principper, og en ’flink’ verdslig kan godt skjule slette tilbøjeligheder. Lad os vandre i integritet med Jehova ved at sky verdslige omgangsfæller, og vi vil være lykkelige over at finde at han ikke forholder os noget godt. Sandelig, de som omhyggeligt undgår at „dvæle i gudløsheds telte“ bliver belønnet mange gange. „[Jehova] . . . Salige de, der bor i dit hus, end skal de love dig. . . . Thi bedre én dag i din forgård end tusinde ellers.“ — Sl. 84:4, 5, 11-13.

16. (a) Hvad bør forældre beskytte deres børn imod? (b) Hvilket viist råd gives i 2 Mosebog 23:2?

¹⁶ Letpåvirkelige unge bliver tit ofre for grådige materialister. Forældre, beskyt jeres børn. Sørg for at de undgår dårlig indflydelse i skolen — at de undgår baller, selskaber, stævnemøder. Denne tillokkende, sanselige tidsalder høster nu sin rekordhøst af umoralitet blandt ungdommen, forfærdelige kønssygdomme, tyveri, stofmisbrug og oprør mod samfundet. Med viis forudseenhed bød Jehova Israel: „Du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt.“ (2 Mos. 23:2) Dette gælder også unge mennesker i dag. Med sin lave tankegang vil mængden blot lede dem bort fra Jehovas ophøjede principper. Når en flok unge skejer ud er det ofte nybegynderen eller den nysgerrige tilskuer det går ud over. Af hensyn til vor egen mentale, moralske og fysiske velfærd er det klogt at vi holder os borte fra mængden.

17. (a) Hvordan bør man se på det at få en uddannelse? (b) Hvad er en hjælp til at forblive i sandheden?

¹⁷ Alle verdslige karrierer vil snart få en ende. Hvorfor skulle vore dages unge mennesker da interessere sig for en ’højere uddannelse’, beregnet på en fremtid som aldrig vil blive til noget? På universiteterne er det hele jo på vej mod kaos. Den uddannelse man har brug for i livet kan man få ved at være flittig i realskolen eller ved at gennemgå en kortvarig faglig uddannelse, og så er der jo den ’højeste uddannelse’ som Jehova sørger for gennem sin organisation, en uddannelse som kan forberede os til et tilfredsstillende liv i heltidstjenesten der kan vare i al evighed. (Sl. 71:5, 17; 61:9) Unge mennesker, og også de ældre, bør undgå læsestof, fjernsynsudsendelser og film som forherliger verdslighed. I stedet for at prøve hvor tæt man kan komme på verdens kurs og alligevel forblive i sandheden, hvor langt klogere er det da ikke at prøve hvor langt bort man kan komme fra verdens interesser og skikke! — 2 Kor. 6:17; Rom. 12:2.

18. Hvordan kan vi med held klare hverdagens pres?

¹⁸ Vort tyvende århundredes travle levevis medfører problemer. Hvis vi ikke passer på, kan den begynde at skubbe de teokratiske interesser ud af vort liv. Nogle lader den gøre det. Men der findes en modgift: Det personlige bibelstudium, mødedeltagelsen og tjenesten for Jehova må ofres mere end almindelig opmærksomhed. Lad den teokratiske aktivitet skubbe unødvendige materielle interesser ud af dit liv, og du vil blive velsignet. Undlad ikke at bringe Jehova ofre, det bedste du har. „Sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers [Jehova], om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.“ (Mal. 3:10) Jehova er altid tro mod sine løfter. — Es. 55:11.

19. Hvordan kan vi overvinde personlige problemer?

¹⁹ Hold dig nær til Jehovas anordninger. Stol på ham af hele dit hjerte. (Ordsp. 3:5) Efterlign andre nidkære vidners tro, fortidige som nutidige. (Hebr. 6:11, 12) Hvis du har personlige problemer som synes at være for store, så læg dem frem for modne tjenere i menigheden, og følg deres råd. (Hebr. 13:7, 17) I tider med prøvelser eller svaghed, støt dig da mere til Jehova i bøn, for han er en kilde der giver styrke til at overvinde ethvert problem. (Es. 40:29, 31; Sl. 59:17, 18) Som Paulus formaner: „Vær altid glade, bed uden ophør, og sig tak under alle forhold; . . . Hold jer fra det onde i enhver skikkelse!“ — 1 Tess. 5:16-22.

At undgå verden medfører velsignelser

20. Hvordan er den faktiske situation i verden i dag, men hvad frigør den kristne fra dette?

²⁰ Kan verden betegnes som „lykkelig“? Er der nogen der er lykkelig i sin dødskamp? Det er netop denne kamp verden befinder sig i. Den står ikke til at redde. Politisk, kommercielt, religiøst og moralsk — på alle områder er det ude med denne verden. Inden for undervisningen er alt af lave. Priserne på livets fornødenheder stiger. Demonstrationer og raceoptøjer øger forvirringen. Mange nationer står på tærskelen til anarki. Men du behøver ikke dele verdens ængstelse, dens frygt eller dens pessimisme. Du kan få forståelse af det der sker i verden, og ved at handle i overensstemmelse med denne forståelse kan du få del i en frihed som giver sand tilfredshed. Jesu løfte er: „Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:31, 32.

21, 22. (a) Hvorfor haster det for alle som elsker sandheden at blive Jesu disciple nu? (b) Hvordan er den lykkelige Guds tjenere en kontrast til verdens religionsudøvere? (c) Hvorfor drager de til Jehovas hus?

²¹ Og hvordan bliver man en fri discipel? Det gør man ved at lytte til og studere sammen med dem som allerede er Jesu disciple og som udfører Jesu befaling: „Gå . . . gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem.“ Den opstandne Jesus leder dette arbejde „indtil verdens ende“. Snart vil det være for sent at blive en døbt discipel. (Matt. 28:19, 20) „Nu er det den særlig belejlige tid. Se! Nu er det frelsens dag.“ (2 Kor. 6:2, NW) Nu er tiden inde til at retfærdselskende mennesker over hele verden må lære sandheden at kende og komme i et godkendt, indviet forhold til Gud. Eftersom opfyldelsen af Jesu profeti om ’veerne’ nærmer sig sin afslutning, er tiden inde til at flygte i hast fra denne fordømte verden og dens tingenes ordning. — Matt. 24:15-22.

²² Alle som søger en plads blandt den genløste del af menneskeheden kommer derved sammen med det lykkeligste folk på jorden — Jehovas vidner. De tilhører det eneste folk som med sikkerhed ved hvad der venter det. (Rom. 5:1-5; 8:19-21) De er lykkelige tjenere for den lykkelige Gud. (Matt. 5:3-12; 1 Tim. 1:11, NW) Hvilken kontrast de udgør til Babylon den Stores formalistiske, skinhellige, religiøse sekter! Når man kommer i Jehovas vidners rigssal finder man ingen kølig reserverthed, ingen ceremonier som sætter en i forlegenhed, ingen dyrkelse af statuer, billeder eller symboler, ingen ophøjelse af skabninger, ingen præsteklasse, ingen kollektbøsse der går rundt, ingen trældom under trosbekendelser eller traditioner. (Mark. 7:3-8) Disse sale er steder hvor lykkelige mennesker samles. Det er mennesker med et lyst håb, og de byder glade alle velkomne som kommer for at lære og få del i det samme håb. Deres holdning udtrykkes godt af David: „Jeg frydede mig, da de sagde til mig: ’Vi drager til [Jehovas] hus!’“ I Jehovas vidners teokratiske fællesskab finder man en fred og tryghed som giver ny styrke. — Sl. 122:1, 7; Es. 2:2-4.

23. Hvilken glæde oplever de som er adskilt fra verden nu?

²³ Efterhånden som den onde verden bliver stadig mere ond og de retfærdiges håb bliver stadig lysere, bliver kontrasten tydeligere mellem den døende verden og dem der er skilt ud som Jehovas genløste. Disse sidstnævnte håber at blive en del af den menneskeverden som aldrig vil gå til grunde. Glade følger de Jehovas råd: „Kom ikke på gudløses sti, . . . sky den, . . . vig fra den.“ Hvad erfarer de når de gør således? At „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. (Ordsp. 4:14-18) Hvilken glæde det er at få en stadig klarere forståelse af Jehova og hans herlige hensigter som opfyldes gennem hans rige, ved hans søn Kristus Jesus!

24. Hvilken vej finder den genløste menneskehed nu, og med hvilket resultat?

²⁴ En menneskeverden, Satans verden — med dens vanhellige tingenes ordning — står nu over for sin ødelæggelse. Advarselssignalet er synligt for alle: Hold dig borte! Skil dig ud! Slut dig til de genløste af menneskeheden som har fundet „Den hellige Vej“, og bliv der. Disse jubler over at Jehova gennem Kristus nu regerer på det himmelske Zions bjerg i Rigets magt. De „drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly“. — Es. 35:8-10.

[Fodnote]