Guds sejr — dens betydning for en nødstedt menneskehed
1. Hvis sejr hentyder vi til med udtrykket „Guds sejr“?
GUDS SEJR! Den sejrende guddom vi tænker på er ikke de gamle grækeres vingede sejrsgudinde Nike, som har lagt navn til de amerikanske luftværnsraketter af Nike-Hercules-typen. Nej, vi tænker på den Gud der er himmelens og jordens Skaber, og som også er menneskets Skaber. Det er hans sejr der virkelig kan betyde noget godt for den nødstedte menneskehed i dag.
2. Hvad er ordet „sejr“ altid blevet forbundet med?
2 Hele vejen op gennem historien er ordet „sejr“ blevet forbundet med krig, eller i det mindste med kappestrid eller meningsfejde eller med overvindelse af store problemer. Den nød og rådvildhed der i dag præger alle jordens nationer er afgjort et problem der må overvindes, til evig gavn for menneskeheden.
3. Hvilke spørgsmål stiller vi angående Gud i betragtning af det der ligger i udtrykket „Guds sejr“, og hvad bør vi nu gøre?
3 Vil det nu sige at vi med udtrykket „Guds sejr“ mener at Gud, Skaberen, vil indlade sig på en eller anden form for krig? I bekræftende fald, vil en sådan konflikt da komme til at berøre menneskene? Vil den berøre hele menneskeheden — og gavne os i vor nød? Hvis svaret på disse spørgsmål er ja, er det logisk at vi bør interessere os for denne krig. Vi er nødt til at vide hvordan vi skal stille os i denne krig, for vi ønsker sikkert at få del i Guds sejr.
4. Hvorfor bør vi undersøge hvad „Guds sejr“ virkelig vil betyde, i betragtning af den nød og rådvildhed der findes i dag?
4 Der er forskellige opfattelser af Gud. De antireligiøse kommunister har deres opfattelse af Gud. Den såkaldt kristne verden, kristenheden, har sin opfattelse af Gud. Den muhamedanske verden har sin opfattelse, og den jødiske verden har igen sin opfattelse. Og de øvrige ikke-kristne dele af menneskeheden har mange andre forskellige religioner, hver med sin egen gudsopfattelse. Det vil sige at hver enkelt gruppe, religiøs eller ikke-religiøs, sikkert har sin egen forestilling om hvad en eventuel „Guds sejr“ vil komme til at betyde for menneskeheden. De er sikkert ikke enige om hvad „Guds sejr“ vil indebære. Det skulle derfor ikke undre os om Guds sejr, når den indtræffer, bliver helt anderledes end de alle havde ventet. Den nød og rådvildhed der i dag præger alle lande, tilskynder os til at undersøge hvordan det virkelig forholder sig.
5. I hvilken bog må vi hente oplysninger angående den krig der skal udkæmpes, og hvilket tema slutter denne bog med?
5 Det er klart at vi må gå til en kilde der taler med autoritet om den krig der vil ende med Guds sejr. Denne autoritative kilde er en bog der er blevet udbredt på hele jorden i milliarder af eksemplarer, på hundreder af sprog. Denne bog er Bibelen. Det er den eneste bog i verden der oplyser noget om den universelle krig hvori Gud, himmelens og jordens Skaber, vil ophøje sig selv med en afgørende sejr. Det er således Bibelen eller Den hellige Skrift vi må vende os til for at få pålidelige oplysninger om dette vigtige emne. Med Bibelen mener vi ikke blot „Den hellige Skrifts fireogtyve bøger“ som hebræerne eller jøderne holder sig til, men hele Bibelen, der ikke blot indeholder disse hellige hebraiske skrifter men også de inspirerede kristne skrifter. Den sidste bog i denne fuldstændige Bibel blev skrevet for nitten hundrede år siden af den kristne apostel Johannes, og den kaldes Åbenbaringen. Meget passende afslutter den Guds inspirerede Bibel med at fortælle om „Guds sejr“.
6. Ønsker alle at kristenheden skal få gavn af Guds sejr? Forklar.
6 Bibelselskaberne i kristenheden har gjort et stort arbejde for at udbrede Bibelen i hele verden, og kristenheden selv hævder at den holder sig til Bibelen. Er det i betragtning heraf kristenheden der vil få gavn af den sejr Gud vil vinde? Skal den krig Bibelen har forudsagt, udkæmpes for kristenhedens skyld, for at bevare kristenheden? Det vil de religiøse inden for kristenheden gerne tro. De ateistiske kommunister og de der tilhører de ikke-kristne religioner synes imidlertid ikke om den tanke, og de har gode grunde til ikke at gøre det.
7. Hvor stort er folketallet i de såkaldt kristne lande i forhold til tallet i de kommunistiske lande, og hvorfor mener kristenheden at den vil kunne vinde en krig mod kommunisterne?
7 Når man betragter sagen fra et religiøst synspunkt, kan det rent overfladisk se ud som om kristenheden indtager den gunstigste stilling. Dens kirkemedlemmer og gejstlige mener ikke at den står i noget modsætningsforhold til Bibelens Gud. De radikale kommunister ligger derimod i åben krig med Gud, ikke alene Bibelens Gud, men også enhver anden gud. De lande i Europa der nu er kommunistiske, gjorde engang krav på at være kristne, men nu fornægter de kristenheden og regner ikke sig selv for en del af den. Alligevel lader de visse af dens religiøse institutioner virke inden for deres grænser, og de har ikke noget imod at benytte dem til politiske formål og søge deres støtte i krigstid. Hvad antallet af medlemmer angår, ser det ud til at den gudløse kommunisme i Europa, Asien og Afrika overgår kristenheden, der i henhold til de seneste beregninger nu kan prale af et medlemstal på 985.363.400. Men da kristenheden tager det for givet at den har Gud på sin side, tror den at den kan besejre alle styrker som er imod Gud.
8. Hvordan har kristenhedens nationer impliceret Gud i deres krige, og hvad har afgjort udfaldet af sådanne krige?
8 Det er ikke ualmindeligt at religiøse folkeslag inddrager deres gud eller deres guder i de krige de fører. Sådan har det været fra tidernes morgen, ja, længe før kristenheden blev oprettet i det fjerde århundrede efter vor tidsregning. Fortidens ægyptere, assyrere, babyloniere, medere, persere, grækere og romere havde alle deres guder som de anråbte om sejr i deres erobringskrige. Også oplyste kommunister ved at det forholder sig sådan. I tilfældet med kristenheden ser vi imidlertid det mærkelige forhold at dens nationer har ført krige indbyrdes, og at de i disse krige har rettet bønner til den samme Gud. Katolikker har kæmpet mod katolikker. Katolikker har kæmpet mod protestanter. Protestanter har kæmpet mod protestanter. De har på den måde overladt det til Gud at afgøre hvilken del af kristenheden han ville skænke sejr og hvilke nationers bønner han ville besvare. Sådan var det under den første verdenskrig, der begyndte i kristenheden, og sådan var det under den anden verdenskrig, der også begyndte i kristenheden. Vil det sige at det er Gud, og ikke militært materiel og krigsstrategi, der har afgjort udfaldet af alle de krige der er blevet ført i kristenheden?
9. Hvorfor vil kristenhedens sejr ikke være nogen garanti for at den nødstedte menneskeheds problemer løses?
9 Vi kunne også spørge om en atomkrig mellem de religiøse, såkaldt kristne lande og de gudløse, kommunistiske lande vil tvinge Gud til at støtte den religiøse part i kampen mod den antireligiøse part. Som vi alle ved, har man nu i årtier forberedt sig på en „sidste, afgørende krig“ mellem den kapitalistiske, demokratiske blok af nationer og den ateistiske, kommunistiske blok af nationer. Kan man regne med at den eneste levende og sande Gud vil komme kristenheden til hjælp? Hvis kristenheden sejrer betyder det at den fortsætter sin eksistens, at den bliver bevaret. Men er den værd at bevare, at dømme efter dens historie indtil nu? Gejstlige inden for kristenheden indrømmer åbent og ærligt at den internationale kommunisme netop er blevet dominerende på grund af kirkernes hykleri og fordi de ikke har levet op til den sande kristendom. Hvilke grunde har vi da til at tro at kristenhedens bevarelse ikke med tiden vil føre til at den gudløse kommunisme genopstår, med det resultat at konfrontationen mellem de to parter begynder forfra? Nej, kristenhedens sejr vil ikke være nogen garanti for at den nødstedte menneskeheds problemer løses.
Vi lader Guds skrevne ord tale
10. Hvordan kan vi få at vide om Gud står på den ene eller den anden side, og hvad er svaret?
10 Dette får os til at spørge: Vil Gud tage parti i en sådan militær konfrontation mellem de religiøse, såkaldt kristne lande og de antireligiøse, kommunistiske lande? Har han taget parti i „den kolde krig“ der nu i årevis er blevet ført mellem de to blokke af nationer? Den eneste måde vi kan få et korrekt og tilfredsstillende svar på, er ved at lade Gud tale for sig selv. Han taler til os gennem sit inspirerede, profetiske ord, Bibelen; og hans svar er ikke til at tage fejl af. Han støtter hverken den ene eller den anden blok af nationer. De er begge imod ham.
11, 12. Ifølge hvilken guddommelig regel må kristenheden uvægerlig regnes for en fjende af Gud?
11 Det siger sig selv at Gud ikke vil kæmpe for sine fjender. Men er kristenheden da Guds fjende? Se engang på dens hundredtusinder af kirker. Se på dens over tusind trossamfund. Se på dens hundredtusinder af gejstlige som forretter tjeneste i dens kirker og fremsiger højtidelige bønner til Gud i Jesu Kristi navn. Det må da være en fejl at regne kristenheden med til Guds fjender! Nej, det er ikke nogen fejl. Gud er ikke alene imod dem der åbent erklærer at de er hans fjender; han er også imod dem der plejer venskab med hans fjender. Da en konge i fortidens Jerusalem kom tilbage efter at have hjulpet en ond konge i krig, sagde Gud til ham: „Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader [Jehova]? For den sags skyld er [Jehovas] vrede over dig!“ (2 Krøn. 19:1, 2) Og langt senere sagde den samme Gud igennem den kristne discipel Jakob:
12 „Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ — Jak. 4:4.
13. Hvorfor modbeviser dét at kristenheden fører en „kold krig“ mod kommunismen ikke at den er verdens ven?
13 Hvem vil benægte at kristenheden er en nær ven af denne verden? „Den kolde krig“, fjendskabet mellem kristenhedens lande og de kommunistiske lande, modbeviser ikke at kristenheden er verdens ven. Modsætningsforholdet mellem kristenhedens lande og de kommunistiske lande skyldes ikke religiøse spørgsmål. Det skyldes politiske spørgsmål. De to parter har vidt forskellige politiske ideologier. Men de førende lande i kristenheden var alligevel allieret med Sovjetunionen under den anden verdenskrig. Og nu er praktisk talt alle kristenhedens lande medlemmer af De forenede Nationer, side om side med Sovjetunionen, Fastlandskina og andre kommunistiske lande. Ja, mindst halvdelen af De forenede Nationers 132 medlemmer er såkaldt ikke-kristne lande. Kristenhedens lande har diplomatisk forbindelse med de ikke-kristne lande i verden. De har handelsaftaler med dem. De har kulturel forbindelse med dem. Vatikanstaten, hvis overhoved står i spidsen for det største religionssamfund i verden, knytter diplomatisk forbindelse med så mange lande i verden som muligt.
14. (a) Ville Jakob mon have sagt at kristenheden ved sin adfærd gør sig selv til verdens ven? (b) Hvordan ser Gud på kristenheden, og hvad kan vi forvente han vil gøre når kristenheden udsættes for det endelige angreb?
14 Kristenhedens nationer forsøger at bevare et venskabeligt forhold til nationerne uden for kristenheden. De giver sig af med denne verdens politik. Og når de, i lighed med de øvrige nationer i verden, griber til dødbringende våben for at bilægge deres indbyrdes uoverensstemmelser, bliver de hver især støttet af deres respektive kirker, hvis præster forsøger at inddrage Gud i konflikten ved at påkalde ham i bøn. Ville den kristne discipel Jakob mon ikke have taget alt dette som et udtryk for at kristenheden plejer „venskab med verden“? Ville han mon ikke have sagt at kristenheden på denne måde ’gør sig til Guds fjende’? Jo! Noget andet svar findes ikke! Til trods for sin religiøsitet må kristenheden betegnes som en af de mest dadelværdige fjender af Gud. Den er, ligesom de gudløse, kommunistiske lande og andre dele af verden, imod Gud. Derfor er Gud imod den. Han er ikke med den. Man skal ikke vente at Gud vil forsvare kristenheden når verdens radikale elementer retter et samlet angreb på religionen før de kaster sig ud i Harmagedonkrigen. (Åb. 17:1-16) Den nødstedte menneskehed kan ikke vente nogen hjælp fra kristenheden.
15. Er det en religiøs krig nationerne forbereder? Hvem er fortsat plaget af nød og rådvildhed?
15 Vi skal ikke vente at kristenheden vil få nogen andel i sejren når Gud vinder den kommende krig, historiens største krig. Selv om de såkaldt kristne nationer forbereder sig på en krig med den materialistiske kommunistblok, er det ikke for at bevare den kristne religion. Det er for at bevare deres politiske suverænitet, deres politiske styreformer. Det er ikke en religiøs krig der forberedes. Det striden i første række drejer sig om, er: Hvem ejer jorden, og hvem skal styre den? Og den voldsomme uenighed om dette mellem de politisk delte nationer er årsag til at menneskeheden fortsat plages af nød og rådvildhed.
16. Hvilket spørgsmål er det der nu skal afgøres én gang for alle, og hvilken bøn vil således blive besvaret?
16 Vi er nu nået frem til det tidspunkt i historien da dette spørgsmål om hvem der skal styre jorden skal afgøres én gang for alle. Den eneste der kan afgøre dette spørgsmål på rette måde og indføre varig fred, er Gud, jordens Skaber og Ejer. Hvem har større ret end han til at bestemme hvem der skal styre menneskenes hjem, jorden? I sit uforanderlige skrevne ord, Bibelen, har han erklæret at han vil give sin vilje til kende når hans tid er inde. Tiden er nu nær! Tiden er kommet da han vil besvare den bøn der er blevet bedt til ham i mange generationer, den bøn hans egen søn, Jesus Kristus, der kom ned fra himmelen for nitten hundrede år siden, lærte sine sande disciple at bede. I lydighed mod hans ord har hans trofaste disciple indtil nu bedt denne bøn: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:9, 10.
Bønnen om Guds herredømme besvares
17. (a) Hvad er denne bøn en anmodning om, og har kristenheden vist sig at være svaret på denne bøn? (b) Hvad må derfor afskaffes, hvad må indføres, og hvis bøn vil således blive besvaret?
17 Dette er en bøn om Guds styre, om Guds herredømme, ja, om Guds sejr! Milliarder af mennesker i kristenheden har i århundredernes løb bedt denne bøn i deres hjem og kirker uden at forstå dens betydning; og de blodige krige som kristenhedens nationer har udkæmpet, har ikke oprettet Guds rige. Deres måde at indføre Guds styre på er ikke Guds måde. Kristenheden har ikke vist sig at være Guds rige. Den har ikke vist sig at være Kristi rige, sådan som dens navn måske kunne antyde at den var. Kristenheden har ikke opfyldt Bibelens profetier om den herlighed og de velsignelser Kristi rige vil bringe menneskeheden. Kristenheden har givet et forkert billede af Kristi rige. Gud kan ikke anerkende og acceptere kristenheden som sin søns, Jesu Kristi, virkelige rige. Kristenheden må afskaffes! Det virkelige gudsrige ved Kristus må indføres! Den bøn Guds elskede søn lærte sine disciple at bede, vil ikke forblive uopfyldt. Hans sande, oprigtige disciple har ikke bedt denne bøn forgæves.
18. (a) Hvem vil blive besejret som svar på denne bøn? (b) Hvordan har de gejstlige været forsømmelige i forbindelse med hedningetidernes udløb?
18 I modsætning til Jesu Kristi sande disciple ønsker folkene i kristenheden og i den øvrige del af verden ikke at Guds rige skal herske. Af den grund vil oprettelsen af Guds rige over hele jorden betyde kamp — en kamp som vil ende med en sejr for Gud. En sejr over hvem? Over alle de religiøse og politiske magter der ignorerer Guds ejendomsret til jorden og kæmper for at bevare de menneskeskabte politiske regeringers nationale suverænitet. De der således kæmper for at bevare de politiske regeringers herredømme over jorden, nægter at anerkende at hedningernes tider er udløbet. Disse hedningetider er en periode som Gud har fastsat hvori de verdslige nationer kunne herske over hele jorden uden indblanding fra Guds riges side, og denne periode udløb i efteråret 1914. (Luk. 21:24) Kristenhedens gejstlige har aldrig påpeget dette over for de politiske herskere. De har aldrig påpeget at der ved hedningetidernes udløb skulle ske det modsatte af det der skete ved disse tiders begyndelse i år 607 f.v.t.
19. Hvad fjernede Gud fra jorden ved hedningetidernes begyndelse? Hvordan gjorde han det?
19 Da hedningernes tider begyndte i efteråret dette år, fjernede Gud det forbilledlige rige han havde på jorden og lod de hedenske magter, det vil sige de ikke-jødiske magter, overtage herredømmet over hele jorden. Det gjorde han ved at lade det hedenske Babylons hære afsætte Jerusalems konge, den forbilledlige Messias, og ødelægge den hellige by og dens tempel, hvorefter Jerusalem og Judas land kom til at ligge øde i halvfjerds år.
20. (a) Hvad gjorde Gud i modsætning hertil ved hedningetidernes udløb? (b) Hvorfor kunne de politiske herskere på jorden ikke se hvad Gud gjorde?
20 Da hedningernes tider udløb i 1914 gjorde Gud det modsatte. Han genoprettede sit rige, ikke det forbilledlige rige med en forbilledlig messiansk konge, men det virkelige rige, det modbilledlige rige. Det rige han oprettede i dette år, var derfor ikke et rige med en konge af Davids slægt på tronen i Jerusalem nede i det mellemste østen. Nej, det han oprettede var det rige der tilhører Jesus Kristus, der som menneske var en efterkommer af fortidens kong David. Og eftersom Jesus Kristus ikke længere er et jordisk menneske, men efter sin martyrdød blev oprejst til liv som en åndeskabning i himmelen, oprettede Gud hans rige i himmelen, i det der kaldes „det himmelske Jerusalem“. (Matt. 1:1; 1 Pet. 3:18; Hebr. 12:22) Det er grunden til at det messianske riges fødsel i 1914 ikke var synlig for de politiske herskere i kristenheden og i den hedenske verden. Fødselen fandt dog sted til den fastsatte tid, og virkningerne af den kunne mærkes både i himmelen og på jorden.
21-23. (a) Hvorfor skal man ikke med et hånligt smil afvise denne „kamp i Himmelen“? (b) Hvordan beskriver Johannes begivenhederne i Åbenbaringens tolvte kapitel?
21 Er vi klar over at der udbrød en krig i himmelen som følge af den vellykkede fødsel af dette messianske rige, der blev frembragt af Guds himmelske organisation ligesom en kvinde føder et barn? Dette er ikke noget vi bør afvise med et hånligt smil, for ingen krig er uden følger, og denne usynlige krig i himmelen har heller ikke været uden følger for os der bor på jorden. Virkningerne af denne krig er ikke noget at trække på smilebåndet ad, for vi har på en smertelig måde fået dem at føle. Det er noget der understreger denne krigs realitet for os. Den usynlige, himmelske årsag til dette blev skildret for den kristne apostel Johannes i et profetisk syn. Han beskrev det med følgende ord:
22 „Hun [det vil sige Guds himmelske organisation] fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. . . . Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen.
23 Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg [Johannes] hørte en høj røst i Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen [sejren, Jerusalem Bible] og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.’“ — Åb. 12:5-12.
24. (a) Hvor længe varede denne kamp i himmelen? (b) Hvorfor kom udfaldet af denne kamp til at betyde veer for os her på jorden?
24 Hvor længe denne „kamp i Himmelen“ mellem de hellige engle og de onde dæmoner varede, siges der ikke noget om i beretningen, men det er næppe sandsynligt at den varede længere end den første verdenskrig, der sluttede den 11. november 1918. Vi har dog også større interesse i at vide hvordan denne krig kom til at berøre os her på jorden, som ikke kunne se den blive udkæmpet i himmelen. De hellige himle blev opfordret til at glæde sig over Guds sejr, men hvad blev der sagt til os her på jorden? Den høje røst i himmelen sagde: „Ve jorden og havet!“ Hvorfor skulle der komme veer over os, hvad enten vi befinder os på landjorden eller på havet? Røsten forklarede: „Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:12.
25, 26. (a) Hvilke spørgsmål angående forholdene siden den første verdenskrigs slutning stiller vi dem der hånligt afviser tanken om Satan og hans dæmonengle? (b) Hvilket spørgsmål angående årsag og virkning stiller vi til sidst?
25 De der hånligt afviser Bibelen synes måske at den tanke at Satan Djævelen og hans dæmonengle er blevet kastet ned til jordens nærhed, er latterlig. Men kan de le, og ler de, ad de veer som både jorden og havet i dag er udsat for? Nej. De kan ganske vist ikke se Satan Djævelen rent bogstaveligt, men alligevel skulle de kunne erkende at han og hans dæmonhorder udfolder deres virksomhed omkring os. Hvis de ikke tror på dette, så lad dem forklare hvorfor Folkeforbundet, der blev oprettet kort efter den første verdenskrig, ikke viste sig at være en international organisation der kunne bevare freden og sikkerheden i verden. Hvorfor hindrede Folkeforbundet ikke at der fremstod krigslystne diktatorer i Europa? Hvorfor hindrede det ikke at den anden verdenskrig udbrød i 1939, den krig der endte med at man nedkastede to atombomber over Hiroshima og Nagasaki og påførte byernes indbyggere svære veer?
26 Og hvordan kan det være at De forenede Nationer, der blev oprettet ved slutningen af den anden verdenskrig i 1945, ikke har forhindret alle de krige, revolutioner, grænsestridigheder og andre politiske uroligheder der har fundet sted siden? Hvordan kan det være at stormagterne gør sig klar til en atomkrig? Hvorfor har vi pengekriser? Hvorfor er der hele tiden vanskeligheder mellem arbejdere og arbejdsgivere, ja endog mellem statsansatte og staten? Hvorfor er der så megen fanatisk nationalisme? Hvorfor er der så megen raceuro og så mange fordomme? Hvorfor stiger lovløsheden? Hvorfor bryder moralen sammen? Hvorfor spredes kønssygdommene så stærkt? Hvorfor ødelægges jorden af forurening? Hvorfor bliver det stadig vanskeligere at skaffe mad til jordens voksende befolkning? Hvorfor er det blevet nøjagtig som Jesus Kristus sagde det ville blive i endens tid: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes“? (Luk. 21:25, 26) Enhver virkning har en årsag. Hvad er den egentlige årsag til alle disse problemer?
Årsagen til menneskehedens nød skal snart fjernes
27. Hvad er ifølge Bibelen hovedårsagen til at menneskeheden lider større og større nød?
27 Det er sandt at selviske, ukærlige mennesker ikke er uden skyld. Men hovedårsagen til menneskenes stigende nød og rådvildhed er at Satan Djævelen og hans dæmonengle er blevet kastet ud af de hellige himle og nu befinder sig i jordens nærhed, hvor de giver deres vrede luft. De er rasende over at ’krigen i Himmelen’ endte med en sejr for Gud. De er rasende over at Guds rige ved Guds sande Messias blev født i himmelen ved hedningetidernes udløb i 1914 uden at de kunne forhindre det. De er rasende over at de kun får lov at virke en kort tid her i jordens nærhed før de bliver fængslet i en afgrund hvorfra de ikke vil kunne øve deres onde indflydelse på menneskeheden. — Åb. 20:1-3, 7.
28, 29. (a) Hvordan svarer Satan Djævelens mål til det politiske mål Hitler havde? (b) Hvordan kan vi af ordene i Åbenbaringen 12:13-17 se at Satan ikke har til hensigt at bevare menneskelivet?
28 Den nazistiske diktator Adolf Hitlers politiske mål var at regere eller rasere! Han havde fået denne idé fra samme kilde som tidligere diktatorer havde fået den, nemlig fra Satan Djævelen. Nu da Satan snart vil være afskåret fra at regere over menneskene, sådan som han har gjort i hedningernes tider og også før disse tider begyndte, er han fast besluttet på at rasere. Han regner med at kunne udslette alle mennesker så der ikke bliver nogen tilbage som Guds messianske rige kan herske over. Satan Djævelen har intet imod at menneskeheden udsletter sig selv i en atomkrig eller som følge af forurening. Det er netop hans hensigt at gøre det af med menneskeheden, som vi videre læser:
29 „Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. . . . Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.“ — Åb. 12:13-17.
Krigen ved Harmagedon
30, 31. (a) Hvem har den symbolske drage erklæret krig, og hvor længe vil han kæmpe? (b) Hvad bliver jordens politiske herskere ført frem mod uden at de selv er klar over det, og hvordan bliver dette skildret i Åbenbaringen 16:13-16?
30 Satan, den symbolske drage, har erklæret Guds organisation (symboliseret ved „kvinden“) krig, og han vil kæmpe lige til det sidste. Uden at vide det bliver de politiske herskere i kristenheden og i den hedenske verden ført frem af Satan mod tilintetgørelsen i en afgørende krig — ikke en krig hvor de skal kæmpe mod hinanden med atomvåben og biokemiske krigsmidler, men en krig mod Gud, som er Fader til det himmelske messianske rige som hans „kvinde“, hans organisation, har født. Dette gælder ikke kun nationerne i den gudløse kommunistblok, men også nationerne i den religiøse kristenhed. Den nødstedte menneskeheds herskere lader sig lede af Satans, den symbolske drages, krigspropaganda. Denne vildførelse af de politiske herskere er skildret profetisk i Åbenbaringen 16:13-16, hvor vi læser:
31 „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder [inspirerede udtalelser, NW], som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder [udtalelser inspireret af dæmoner, NW], som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. . . . Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“
32. (a) Hvorfra kommer de inspirerede udtalelser i virkeligheden, og hvem er den førende kilde til disse udtalelser? (b) I hvilken hensigt bliver jordens konger samlet, og hvordan opstilles de ved Harmagedon?
32 Disse urene inspirerede udtalelser udgår fra Satan, den usynlige drage, og fra Satans synlige jordiske redskaber, nemlig hans verdensomspændende politiske system der kan sammenlignes med et dyr, og den politiske verdensmagt der fremsætter falske forudsigelser angående hele den politiske udvikling. Da denne politiske profet er en falsk profet, taler den ikke på Guds vegne. I betragtning af den kilde disse tre inspirerede udtalelser kommer fra, er de urene som frøer, og de samler jordens konger og deres hære til Harmagedon i en uren hensigt. Gennemførelsen af denne urene hensigt kan kun betyde veer for den nødstedte menneskehed, for den vigtigste af de frølignende inspirerede udtalelser stammer fra Satan, den symbolske drage, som er rasende over at han er blevet nedstyrtet fra himmelen. Det er forudsagt at hans ufrivillige fornedrelse til jorden kun kan betyde veer for jorden og havet. (Åb. 12:12) De urene inspirerede udtalelser samler ikke „kongerne på hele jorderige“ til en krig mod hinanden, men for at de alle skal kæmpe på samme side af Harmagedons slagmark.
33. (a) Hvem står på den anden side af Harmagedons slagmark? (b) Hvordan kan vi afgøre hvad kampen vil komme til at stå om?
33 Hvem befinder sig da på slagmarkens anden side? Det siges klart og tydeligt at den nedstyrtede, fornedrede drage gav sin vrede luft over for Guds organisation der som en kvinde havde født det himmelske messianske rige. I Åbenbaringen 12:17 læser vi, ifølge New World Translation: „Dragen blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes sæd, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus.“ Siden det messianske rige blev født i himmelen ved hedningetidernes udløb i 1914, har Jesus hersket som messiansk konge. De der vidner om Jesus, vidner derfor ikke om et nyfødt Jesusbarn, men om en regerende konge, Jesus Messias. Hvad vil det sige? Disse kendsgerninger viser at Guds regerende konge, Jesus Kristus, og Guds himmelske organisation der som en kvinde fødte Riget, befinder sig på den anden side af Harmagedons slagmark, lige over for „kongerne på hele jorderige“. Det er tydeligt at krigen kommer til at stå om herredømmet over jorden!
34. (a) Hvad siges der om tidspunktet for krigen om herredømmet? (b) Er jordens konger for eller imod Gud? Begrund svaret.
34 Som en angivelse af hvornår denne krig om herredømmet skal udkæmpes, siges der at „kongerne på hele jorderige“ samles til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Uanset hvor mange bønner kristenhedens gejstlige beder for disse konger, er den almægtige Gud ikke med disse politiske herskere. De står ikke på Guds side; de står på Djævelens side. De er imod Kristus, for de er imod Kristi nyfødte rige. Det kan ikke undgås at den almægtige Gud bliver inddraget i denne krig ved Harmagedon, for han er Fader til det nyfødte messianske rige. Han er besluttet på at hans messianske rige skal bevare magten som det fik overdraget ved udløbet af hedningernes tider i 1914, og at det skal herske over hele jorden og alle dens indbyggere. „Kongerne på hele jorderige“ nægter at anerkende at dette oprettede messianske rige eksisterer. De nægter at tage deres kroner af og stige ned fra deres jordiske troner og overgive deres herredømme til Guds messianske rige.
35. Hvorfor er det af afgørende betydning at vi nu undersøger hvilken side vi står på, og hvad kan vi vælge at gøre?
35 Det afgørende spørgsmål er nu: På hvilken side af Harmagedons slagmark befinder vi os hver især? Inden længe er det for sent at tage stilling til dette spørgsmål. Det er næsten tres år siden hedningernes tider udløb, og „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil ikke tøve i det uendelige, i al evighed. En dag vil krigen bryde løs. Det er den almægtige Gud der bestemmer hvornår denne krig ved Harmagedon skal begynde. Eftersom vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt, men har al god grund til at regne med at tiden er nær, bør vi ikke vente med at træffe vor beslutning. Hvordan kan vi vide om vi ikke for øjeblikket står på samme side som „kongerne på hele jorderige“, og dermed er imod den almægtige Gud? Det er bydende nødvendigt at vi undersøger hvor vi står. Hvis vi kommer til det resultat at vi ikke står på den almægtige Guds og hans messianske riges side, da bør vi oprigtigt ønske at gå over på deres parti. Men vi kan også foretrække at blive hvor vi er, og tage konsekvenserne.
Forhåndsmeldinger om krigen til vejledning for os
36. (a) Hvad vil vi også gerne vide, nu da vi har fået oplysning om hvordan de jordiske styrker opstilles til kampen ved Harmagedon? (b) Hvem er de jordiske styrker opstillet imod, ifølge Åbenbaringens tydelige udsagn?
36 Den sidste bog i Bibelen nøjes ikke med at give os et profetisk syn af „kongerne på hele jorderige“ som stiller op til krig ved Harmagedon, uden at oplyse noget om udfaldet af den kommende krig. Den beskriver også hvordan krigen ender. Den fortæller hvad der sker med det symbolske dyr og „den falske profet“ som fremsætter de urene inspirerede udtalelser der er som frøer. Den fortæller hvordan det går disse ’konger på hele jorderige’ og deres hære og dem der støtter dem. Ja, Åbenbaringens bog fortæller ganske klart hvem disse konger og deres hære og „dyret“ og „den falske profet“ nu er opstillet til kamp imod i den verdenssituation der kaldes Harmagedon. De er parate til at kæmpe mod den kronede og regerende konge Jesus Kristus og hans himmelske hærstyrker.
37. Hvordan præsenterer Åbenbaringen 19:11-16 de himmelske styrker der vil kæmpe ved Harmagedon?
37 Under inspiration siger den kristne apostel Johannes: „Jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder ’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. . . . det navn, han bærer, er ’Guds Ord’. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder. . . . og han skal træde persekarret, fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre.’“ — Åb. 19:11-16.
38, 39. (a) Hvorfor er vi nødt til at stille os på den ene eller på den anden side i denne krig? (b) Gør det nogen forskel om nogle af herskerne tilhører kristenheden? Hvem er vi imod hvis vi står på de jordiske herskeres side?
38 Hvis side ønsker vi nu at stille os på — på samme side som kongernes Konge eller på samme side som „kongerne på hele jorderige“? Vi kan ikke stå neutrale i den verdenssituation der kaldes Harmagedon! Det der skal afgøres én gang for alle i den kommende krig, er spørgsmålet om ejendomsretten til hele jorden og herredømmet over hele jorden.
39 Det gør ingen forskel at nogle af „kongerne“ eller de politiske herskere tilhører de nationer der udgør kristenheden; også disse ’konger’ er fast besluttet på at bevare magten over deres landområder fremfor at lade Jesus Kristus, kongernes Konge, styre hele jorden fra himmelen. Åbenbaringens bog skelner ikke mellem de konger og præsidenter der tilhører kristenheden og dem der tilhører den ikke-kristne verden. Apostelen Johannes omtaler alle jordens konger under ét idet han siger: „Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær.“ (Åb. 19:19) Både kristenhedens og den hedenske verdens konger har ladet sig lede af de inspirerede udtalelser der er blevet fremsat af det politiske dyr og den politiske „falske profet“. Derfor ved vi nøjagtig hvem vi er imod hvis vi støtter disse „jordens konger“ eller hører til deres „hære“. Før vi vælger at stille os på deres side, bør vi overveje udfaldet af Harmagedonkrigen.
40. Hvem kan vi lytte til angående kampens udfald? Hvad skriver apostelen Johannes herom?
40 Skal vi holde os til det den politiske „falske profet“ siger om udfaldet af denne universelle krig, eller skal vi holde os til det den inspirerede apostel Johannes har sagt? Johannes skrev disse advarende ord: „Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åb. 19:20, 21.
41. Hvem er det der vil sejre, ifølge beskrivelsen i Åbenbaringen? Hvad føler vi os tilskyndet til at udbryde, i lighed med salmisten?
41 Hvad skal vi sige til denne inspirerede forhåndsmeddelelse om udfaldet af „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon? Er kampens udfald en sejr for Gud? Selv om apostelen Johannes ikke i sin beretning giver udtryk for glæde og jubel over krigens udfald, kan vi, hvis vi ønsker at jorden får et retmæssigt styre, ikke lade være med at betegne det som en sejr for den almægtige Gud. I tro tilskyndes vi til at gentage den inspirerede salmists ord og udbryde: „Syng [Jehova] en ny sang, thi vidunderlige ting har han gjort; sejren vandt ham hans højre, hans hellige arm. Sin frelse [sejr, New English Bible] har [Jehova] gjort kendt, åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne; . . . Den vide jord har skuet vor Guds frelse [sejr, NE].“ — Sl. 98:1-3.
Vidner til Guds sejr
42. Siger Johannes direkte at nogle vil overleve når „dyret“ og „den falske profet“ tilintetgøres? Hvad kan vi alligevel forstå når vi læser Johannes’ beretning?
42 Ønsker vi at synge Jehova Gud denne nye sang? Den skal ikke blot synges i tro nu. Nogle vil blive vidne til Guds sejr og overleve den og derefter komme til at synge den nye sang her på jorden. Skønt apostelen Johannes ikke nævner dette direkte, kan vi alligevel forstå af hans beretning at de der er på jorden og ikke har stillet sig på samme side som „jordens konger og deres hære“, vil overleve når „dyret“ og „den falske profet“ kastes levende i den evige udslettelse der symboliseres ved „ildsøen, som brænder med svovl“. De vil altså overleve når de menneskeskabte politiske regeringssystemer fjernes for evigt.
43. (a) Hvordan vil det gå „jordens konger og deres hære“ og dem der støtter dem? (b) Vil de som Satan gik bort for at føre krig imod, overleve? Hvad siger Johannes om dem i Åbenbaringens femtende kapitel?
43 „Jordens konger og deres hære“ og de der støtter dem bliver dræbt med sværdet, det vil sige i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, og deres lig bliver liggende på Harmagedons slagmark så ådselfugle kan gøre sig til gode med dem. De der står på kongernes Konges side vil derimod blive skånet og overleve. De vil kunne vidne om „vor Guds frelse“ eller „vor Guds sejr“. (Sl. 98:3, NE) Blandt de overlevende vil være „de øvrige af [kvindens] sæd, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“, dem som dragen „gik bort for at føre krig mod“. (Åb. 12:17, NW) Apostelen Johannes omtaler dem også som dem der er „gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal“. Han fortæller at de synger Moses’ sang og Lammet Jesu Kristi sang med ordene: „Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge!“ — Åb. 15:2, 3.
44. (a) Hvem overlever ellers Harmagedonkrigen, ifølge det apostelen Johannes forudså? (b) Hvem vil føre krig mod dem der overlever, og hvem får de derved til at gå i kamp?
44 De overlevende på jorden vil også indbefatte dem apostelen Johannes skildrer som „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“; for de stiller sig på Guds og Jesu Kristi side. Der bliver direkte sagt til apostelen Johannes at denne ’store skare’ består af nogle som „kommer fra den store trængsel“, og han ser dem stående som overlevende foran Guds trone og foran hans Lam, idet de råber med høj røst: „Frelsen [sejren, NE] tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åb. 7:9-15) De vil sammen med ’de øvrige af kvindens sæd’ synge ’den nye sang’ for Jehova Gud og lovprise hans sejr. Alle disse der overlever på jorden — det er dem den store drage får „jordens konger og deres hære“ til at angribe, i den hensigt at udslette alle som støtter Jehova Gud og hans messianske rige. Ved at føre krig mod dem fører „jordens konger og deres hære“ i virkeligheden krig mod den almægtige Gud selv og får Gud og hans kongers Konge til at gå i kamp.
45. (a) Vil de der overlever løfte hånd mod jordens konger? Hvilke ord af Guds profeter vil de huske og rette sig efter? (b) Hvordan vil de overlevende på jorden gøre som israelitterne gjorde efter deres udfrielse ved Det røde Hav?
45 De der overlever vil ikke på nogen måde løfte våben imod „jordens konger og deres hære“ under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. De vil sætte deres lid til at den almægtige Gud vil beskytte dem, for de husker hvad Gud sagde til sit trofaste folk i en tidligere krigssituation: „Kampen er ikke eders, men Guds!“ (2 Krøn. 20:15) De husker også hvad profeten Moses sagde ved Det røde Hav dengang de ægyptiske stridsvogne nærmede sig for at udslette hans folk: „Hold blot stand, så skal I se [Jehovas] frelse [sejr, New American Bible], som han i dag vil hjælpe eder til.“ (2 Mos. 14:13) Og ligesom Moses og hans udfriede folk bagefter istemte en lovsang for at prise Jehovas sejr, sådan vil de der på jorden overlever „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ synge ’den nye sang’ for at prise Jehova Guds, den Almægtiges, sejr. (2 Mos. 15:1-21) Ønsker vi at synge med?
Sejren fejres
46, 47. (a) Hvordan vil jorden blive som festsmykket i anledning af Guds sejr? (b) Hvilken sejr vil blive vundet over hele jorden, som en opfyldelse af Guds befaling til Adam og Eva?
46 Ligesom der kan blive feststemning i et helt land efter at det har vundet en sejr, sådan vil hele jorden, når „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ er vundet og Satan og hans dæmonengle er blevet fængslet i afgrunden, blive som festsmykket i anledning af Guds sejr. (Åb. 16:14, 16; 20:1-3) Selve jorden, som nu ødelægges af krig og forurening, vil da vidne om at en ny konge, nemlig Guds messianske konge, Jesus Kristus, har overtaget herredømmet. De overlevende vidner til Guds sejr vil straks gå i gang med at omdanne jorden til et paradis fra hav til hav og fra pol til pol. Over hele jorden bliver der vundet sejr, som en storslået opfyldelse af Guds befaling til den første mand og kvinde i Edens have:
47 „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ — 1 Mos. 1:28.
48. (a) Hvad vil denne sejr betyde for jorden med hensyn til skønhed og frembringelse af fødemidler? (b) Hvilken garanti har vi for at Gud vil sejre over døden til gavn for den genløste menneskehed?
48 Når menneskene gør sig til herre over hele jorden på denne måde, vil den blive omdannet til en stor smuk have, og der vil blive rigeligt med føde til alle jordens indbyggere. Al fattigdom vil ophøre. Den almægtige Gud kan både i bogstavelig og åndelig forstand gøre hvad han har lovet i Esajas’ profeti, kapitel femogtyve — nemlig gøre et gæstebud med livsopretholdende mad for alle folk og ’opsluge døden for stedse’ — ikke blot for dem der overlever krigen på hans store dag ved Harmagedon og bliver vidne til hans sejr, men også for alle de genløste døde der vil blive oprejst fra gravene og opfylde det jordiske paradis i passende omfang. (Es. 25:6-8) Ja, den almægtige Gud vil sejre over døden for hele den genløste menneskehed. Han gjorde det for sin søn Jesus Kristus, som han oprejste på den tredje dag efter at denne havde lidt døden som martyr i det historiske år 33. Han sejrer også over døden til gavn for den sande kirke af Kristi disciple, som han oprejser til liv i himmelen som udødelige åndeskabninger.
49. Hvem tilskriver apostelen Paulus æren for den evige sejr over døden?
49 Apostelen Paulus omtalte den himmelske opstandelse af Kristi sande, oprigtige disciple. Til kristne som nærer dette himmelske håb, skrev han: „Dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’ ’Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?’ (Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.) Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!“ — 1 Kor. 15:53-57.
50, 51. (a) Hvordan vil Gud fortsat vinde sejr over døden under Kristi tusindårige styre, og hvilken mulighed vil stå åben for dem der får gavn heraf? (b) Hvad vil Jehovas sejr komme til at betyde for den nødstedte menneskehed, og hvad tilskynder dette os til at gøre hvis vi påskønner det?
50 Når Messias Jesus og hans opstandne, herliggjorte kirke eller menighed hersker i tusind år, vil den almægtige Gud fortsætte med at vinde sejr over døden, idet han vil lade de genløste døde vække af dødens søvn og give dem mulighed for at leve på den paradisiske jord. Den død vi alle har arvet fra det første ulydige menneske vil ikke være opslugt for stedse før det sidste genløste menneske er kommet frem fra graven ved „en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“. (Ap. G. 24:15) De opstandnes lydighed mod Guds messianske rige vil føre til evig lykke på den fuldkommengjorte jord under Guds retfærdige, universelle suveræne styre.
51 Alle disse dyrebare velsignelser vil menneskeheden få mulighed for at opnå som følge af Jehovas sejr. Guds strålende sejr vil i sandhed få vidunderlig betydning for den nødstedte menneskehed. Måtte vi alle påskønne dette og vise at vi er værdige til at nyde evig gavn af Guds kommende sejr, til pris for Gud ved Jesus Kristus, vor Herre.
[Illustration på side 468]
Guds sejr vil betyde tilintetgørelse af den usynlige drages, Satan Djævelens, synlige redskaber
[Illustration på side 471]
Noget som Guds sejr også vil udvirke
— fuldkommen sundhed og lykke på en renset, paradisisk jord