En god nyhed for hele menneskeheden

1-3. Hvem er der en god nyhed for, og hvor er det eneste sted vi kan finde denne gode nyhed omtalt?

EN GOD NYHED! I denne verden er dét som er godt nyt for den ene, ofte dårligt nyt for den anden. Og den vending man somme tider hører brugt i spøg: ’Det var de gode nyheder; her kommer så de dårlige,’ svarer sørgeligt nok alt for ofte til virkeligheden.

² Der findes imidlertid en god nyhed for hele menneskeheden som ikke er forbundet med nogen dårlig nyhed for dem der elsker retfærdighed. Det er en god nyhed for alle retfærdselskende mennesker, uanset race, hudfarve eller social baggrund.

³ Jehova Gud, menneskehedens Skaber, er kilden til den gode nyhed. Bibelen er det ord hvorigennem han meddeler sig til os. Uanset hvor vi vender blikket hen, vil vi ikke kunne finde denne gode nyhed omtalt andre steder end dér. (Gal. 1:6, 7, 11, 12) Paulus, en ordineret ordets tjener og apostel, blev specielt udvalgt af Kristus selv til at være forkynder af den gode nyhed for ikke-jødiske nationer. Allerede på Paulus’ tid fandtes der nogle selviske kristne som fordrejede den gode nyhed. (2 Kor. 11:4) Paulus skrev udtrykkeligt: „Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet.“ — Gal. 1:8, 15, 16, NW.

Hvad den går ud på

 4. Hvad går den gode nyhed i korthed ud på?

⁴ Hvori består den virkelige gode nyhed som blev forkyndt af Jesu Kristi apostle? Den går i korthed ud på at Gud har forordnet og forberedt en særlig regering til at tage sig af jordens anliggender. Den skal herske alene og uforstyrret i tusind år. I løbet af denne tid vil den fjerne alt hvad der har givet anledning til dårlige nyheder. Alle som ønsker at leve i harmoni med Gud og deres næste, vil være i live til den tid, og fortidens dårlige nyheder vil ikke på nogen måde tynge deres hjerte eller slå skår i deres lykke. Guds tjener Esajas sagde profetisk: „Det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ — Es. 65:17.

 5, 6. (a) Hvorfor kan man sige at vi nu lever i en begunstiget tid? (b) Hvorfor har Gud ikke for længst gennemført alle de gode ting som indeholdes i den gode nyhed?

⁵ Det Gud siger vil uvægerlig finde sted, og han har fastsat en bestemt tid til alle sine gerninger. (Hebr. 6:18; Es. 46:11; jævnfør Galaterne 4:4.) Hvis vi tager os tid til at undersøge hans ord, bliver vi klar over at vi nu lever i en særlig begunstiget tid med hensyn til den gode nyhed. Hvorfor? Fordi Bibelens profetier og de begivenheder som er en opfyldelse af dem, viser at Gud har indsat sin messianske konge på tronen i himmelen og at hans tusindårige styre snart vil begynde.

⁶ Men nogen vil måske sige: ’Hvorfor blive ved med blot at tale om „den gode nyhed“? Hvorfor har Gud ikke for længst ladet alle disse gode ting ske på jorden?’ Han har ventet fordi han respekterer den forstand og den moralske frihed han har givet os — vores ret til at afgøre hvilken vej vi ønsker at vandre — om vi vil underlægge os Guds suverænitet eller vælge menneskers styre. Gud har ladet menneskene prøve enhver tænkelig regeringsform, og efterhånden skulle det stå klart for forstandige mennesker at „det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“. (Jer. 10:23) Desuden har Gud, som allerede nævnt, fastsat en bestemt tid for gennemførelsen af sin hensigt, til gavn for alle. Inden for denne tid har han også givet menneskeheden tilstrækkelig tid til at lægge en solid grundvold for troen på hans messianske regering.

7-9. (a) Hvori bestod den gode nyhed som blev fortalt Abraham? (b) Hvordan ved vi hvem det afkom var som de lovede velsignelser ville komme igennem? (c) Hvorfor satte Lovpagten ikke Abrahamsløftet ud af kraft? (d) Hvorfor blev Loven da givet?

⁷ Hvordan er dette sket? Lad os se på hvad apostelen Paulus videre sagde om den gode nyhed som var blevet ham betroet: „Og da skriften forudså, at det er af tro, Gud ville retfærdiggøre hedningerne, forkyndte den forud Abraham det evangelium [denne gode nyhed, NW]: ’I dig skal alle folkeslagene velsignes;’ altså velsignes de, der er af tro, sammen med den troende Abraham.“ — Gal. 3:8, 9; 1 Mos. 12:3; 22:18.

⁸ „Alle folkeslagene“ vil blive velsignet gennem Abraham. Gud fortalte hebræeren Abraham dette før det jødiske folk var blevet til. Selv om Gud senere for en tid udelukkende handlede med jøderne, er den virkelige, endelige velsignelse bestemt for folk af alle nationer.

⁹ Hvordan siger apostelen Paulus at denne velsignelse vil komme? Han forklarer: „Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom; det hedder ikke: ’dine afkom’, som om det gjaldt mange, men ’dit afkom’, som når der tales om én, og det er Kristus.“ (Gal. 3:16) Velsignelsen skulle altså komme gennem ét „afkom“ eller én efterkommer af Abraham, nemlig Kristus. Paulus forklarer videre at Lovpagten, som blev indgået århundreder efter dette løfte til Abraham, på ingen måde satte Abrahamsløftet ud af kraft. „Hvad skulle da loven?“ spørger han. Han forklarer at den viste at menneskene var syndere som behøvede hjælp fra Gud. Den viste frem til løftets sæd eller afkom gennem hvem menneskeheden ville blive velsignet: „Loven er blevet os en tugtemester til Kristus.“ — Gal. 3:19-29, 7-9.

10. Hvordan gik det til at Johannes Døber var den første der fik del i den gode nyhed at Messias var kommet?

¹⁰ Messias’ komme var derfor afgjort en god nyhed. Da Jesus kom til Johannes Døber og blev døbt, og den hellige ånd viste sig over ham i skikkelse som en due, havde Johannes fået bevis for at den længe ventede Messias virkelig var kommet. — Matt. 3:16, 17; Joh. 1:32-34.

Forkyndes i et større omfang

11. Nævn hvordan Kristus Jesus ved sin tydelige fremtræden kastede lys over visse træk ved den gode nyhed.

¹¹ Efter disse begivenheder blev den gode nyhed forkyndt i et langt større omfang og med vældig kraft. Paulus sagde at Kristus Jesus ved sin tydelige fremtræden havde „kastet lys over liv og uforgængelighed ved den gode nyhed“. (2 Tim. 1:10, NW) Fra da af blev enkelthederne i forbindelse med den gode nyhed langt klarere. Jesus Kristus var den lovede Messias, den hvis offer tjente som soning for menneskehedens synder. Han skulle være Kongen. Hans herredømme skulle ikke udøves fra en jordisk trone, men fra en himmelsk trone. Det blev også klart at der skulle gå et betydeligt tidsrum før hele menneskeheden ville komme til at nyde godt af alle Rigets velsignelser. Jesus udtalte selv at nationerne skulle herske over jorden „indtil hedningernes tider er til ende“. (Luk. 21:24) Dette var en henvisning til Daniels profeti om de „syv tider“ der begyndte med Babylons ødelæggelse af Jerusalem i 607 f.v.t. og som stadig varede ved på det tidspunkt Jesus talte, og som udløb i efteråret 1914.a — Dan. 4:16, 23, 25, 32.

12. Hvad skete der fra Kristi opstandelse til udløbet af „hedningernes tider“?

¹² Hvad skulle der ske i hele denne tidsperiode? I Hebræerbrevet 10:12, 13 (NW) får vi at vide at Jesus Kristus „har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig og taget sæde ved Guds højre hånd og venter fra da af indtil hans fjender lægges som en skammel for hans fødder“. Efter sin opstandelse og himmelfart „gik [Kristus] ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder [som templet i Jerusalem] og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os“. (Hebr. 9:24) Grundlaget var nu blevet lagt for tilgivelse af synder, og denne gode nyhed måtte forkyndes vidt og bredt, ikke blot for jøderne, men for hele verden. (Ap. G. 17:30) Dette er sket under Kristi himmelske overopsyn lige til vor tid. — 1 Tim. 2:5, 6.

Kongen indsættes på tronen

13. Hvorfor er den gode nyhed endnu bedre nu?

¹³ Nu siden 1914, da „hedningernes tider“ udløb, er den gode nyhed bedre end nogen sinde. Kongen er nu indsat på tronen! Riget er trådt i funktion! I Åbenbaringens bog fortæller apostelen Johannes om et syn han fik som giver os et glimt af Rigets „fødsel“, det rige Kristus har fået overdraget: „Og hun [Guds himmelske ’kvinde’] fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone.“ Kristus befandt sig deroppe i Guds himmelske familie, rede til at få overdraget kongemagten. Han blev dér ført frem, fremstillet for de himmelske hærskarer og indsat på tronen som den messianske konge. — Åb. 12:5; Hebr. 1:6.

14, 15. Hvilken begivenhed, som indtraf straks efter at Kristus var indsat på tronen, var en glædelig nyhed i himmelen?

¹⁴ På dette tidspunkt blev der opfyldt yderligere enkeltheder i den salme som apostelen henviste til i Hebræerbrevet 10:12, 13: „[Jehova] sagde til min herre: ’Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder!’ Fra [det himmelske] Zion udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender!“ (Sl. 110:1, 2) Åbenbaringssynet skildrer hvad der videre skete: „Og der blev kamp i Himmelen: Mikael [Jesus Kristus, også kaldet ’ærkeengelen’. (Jævnfør Judas 9; Første Tessalonikerbrev 4:16, NW; Daniel 12:1.)] og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.“ — Åb. 12:7-9.

¹⁵ Dette var i sandhed en god nyhed! En høj røst i himmelen bekendtgjorde med glæde: „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. . . . Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem!“ Dette ville betyde større trængsler for menneskeheden, for den himmelske røst fortsatte: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:10-12.

16. Hvorfor er det nu presserende at forkynde den gode nyhed?

¹⁶ Den gode nyhed om at Riget fungerer og at Satan Djævelen, Guds store modstander, nu kun har kort tid tilbage i jordens nærhed, er et budskab som det er værd at forkynde for alle mænd og kvinder på jorden. Og det tager tid at nå ud til nationerne. Det er ikke sikkert at man når ud og får forkyndt for hver enkelt personligt før Riget indleder sit ubestridte herredømme over jorden. Men Jesus sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:14, NW.

17. Hvordan er profetien i Salme 110:3 blevet opfyldt i vor tid?

¹⁷ Nu, efter at Kristus har sejret i himmelen og har begrænset Satans og hans dæmonengles virke til jordens nærhed, bliver den gode nyhed forkyndt i et omfang som aldrig før, i 208 lande og områder på jorden, selv i lande under kommunistisk herredømme. Denne tjeneste, som ydes af mange frivillige arbejdere, blev forudsagt af salmisten, ifølge salmens videre ordlyd: „Dit folk møder villigt frem på din vældes dag; i hellig prydelse kommer dit unge mandskab til dig som dug af morgenrødens moderskød.“ (Sl. 110:3) Ligesom unge, stærke krigere — talrige som dugdråber — er Jehovas vidner, unge og gamle, mænd og kvinder, villige til nidkært at fortælle folk den gode nyhed om Kristi virksomhed som konge. Føler du dig tilskyndet til at arbejde sammen med dem?

18, 19. Hvordan skildrer Åbenbaringsbogen det Kristus nu gør?

¹⁸ Scenen i Åbenbaringsbogen viser hvad Kristus gør og snart vil gøre, idet Johannes skildrer det for os med følgende ord: „Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans blev givet ham, og han drog ud fra sejr til sejr [han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr, NW].“ — Åb. 6:2.

¹⁹ Efter at Kristus har sejret i himmelen styrer han nu sine fjender ind i en position hvor han vil „fuldende sin sejr“, idet han renser jorden for alle uretfærdige, falske religiøse systemer, for alle politiske og kommercielle elementer, og for alle som er besluttede på at undertrykke deres næste. Til sidst vil han sætte Satan og hans dæmoner fuldstændig ud af spillet, så deres dødbringende indflydelse gøres til intet. — Åb. 20:1-3.

Vil blive et afgørende stridsspørgsmål

20. Vil folks store ligegyldighed over for den gode nyhed fortsætte i det uendelige?

²⁰ Samtidig bliver den gode nyhed om Riget udbredt og forkyndt i stadig stigende omfang, og hvert år er der mange tusind som hører den og kommer til troen. Det er sandt at de fleste mennesker stadig viser stor ligegyldighed. Men eftersom den gode nyhed også drejer sig om Jehovas suverænitet, vil den blive et langt større stridsspørgsmål end den er nu.

21, 22. Hvilken situation i fortidens Ægypten har visse lighedspunkter med situationen i dag?

²¹ Tag for eksempel det der skete i fortidens Ægypten, dengang Moses og Aron på Guds befaling anmodede Farao om at frigive Guds trælbundne folk, Abrahams efterkommere. Dette førte til opfyldelsen af et løfte som var givet flere hundrede år tidligere. — 1 Mos. 15:13-16.

²² I dag ser vi en lignende situation. Ligesom i Ægypten bliver oprigtige mennesker i dag undertrykt i religiøs, politisk og kommerciel henseende, alt sammen på grund af Djævelens indflydelse, idet han står bag de voksende vanskeligheder. Hvad skete der dengang i Ægypten, da tiden var inde til at Gud ville udfri sit folk?

23. Hvordan reagerede Farao og ægypterne da Moses første gang forkyndte Guds krav om at israelitterne skulle frigives, og fastholdt de denne indstilling?

²³ Moses kom til israelitterne med den overordentlig gode nyhed at Guds tid var inde til at udfri dem. Læg mærke til at Farao på dette tidspunkt udfordrede Guds suverænitet, idet han sagde til Moses: „Hvem er [Jehova], at jeg skulle adlyde ham og lade israelitterne rejse?“ (2 Mos. 5:2) Det Moses sagde i Jehovas navn, virkede altså ikke som noget særligt i Faraos og hans folks øjne. Men det blev af allerstørste betydning for dem. Til sidst blev ægypterne endda tvunget til at indtage en meget klar og afgørende holdning til det. Hvordan?

24. Hvordan brugte Gud Moses i forbindelse med de ti plager?

²⁴ Jo, før hver af de ti plager oplyste Gud Moses om hvad han ville gøre. Moses fortalte det til Farao og ægypterne. Og det skete nøjagtigt som Moses havde sagt. Hver plage blev altså forudsagt af Moses, og den indtraf nøjagtig som forudsagt, til den fastsatte tid. Til sidst, da Ægyptens førstefødte døde, lod Farao Israel rejse. Men han var ligesom Satan. Han gav ikke op i sine bestræbelser, og han blev tilintetgjort sammen med sin hær da Jehova udfriede Israel gennem Det røde Hav. — 2 Mos. 14:26-28; Sl. 136:15.

25. Hvorfor var det et nødvendigt led i Guds hensigt at Moses forkyndte plagerne før de indtraf, og hvad udvirkede denne forkyndelse?

²⁵ Den nyhed som Moses forkyndte, var en god nyhed for Guds trælbundne folk og ligeledes en god nyhed for de ægyptere som hørte med tro, den ’store hob sammenløbet folk’ som drog ud af Ægypten sammen med Israel. (2 Mos. 12:38) Nyheden spillede også en stor rolle i forbindelse med at lade ægypterne kende at „der ingen er som [Jehova] vor Gud“. (2 Mos. 8:10) Den beviste over for alle at Jehova ’holdt dom over alle Ægyptens guder’. (2 Mos. 12:12) Moses’ forkyndelse var af stor betydning. Hvis Gud havde bragt plagerne over Ægypten uden på forhånd at bekendtgøre dem, kunne ægypterne udmærket have draget den slutning at det var deres egne guder de havde fornærmet, heriblandt guderne for markens afgrøde, for kvæget, solen, regnen, de førstefødte og så videre. Men da plagerne kom vidste de bedre, for plagerne indtraf på det tidspunkt og på den måde som Moses på forhånd havde bekendtgjort. Deres guder var magtesløse og kunne ikke beskytte dem.

26. Hvordan har dette en vis lighed med forkyndelsen af den gode nyhed i dag og nationernes reaktion på den?

²⁶ På samme måde er den gode nyhed om Guds oprettede rige og dets udfrielse af menneskeheden i vor generation af stor betydning, og den bliver forkyndt, især i de såkaldt kristne lande. I folks øjne er den endnu ikke det STORE stridsspørgsmål. Men Gud vil tvinge nationerne til at indtage en afgørende holdning. Alle nationerne ønsker nemlig hver især deres egen nationale suverænitet. Men forkynderne af den gode nyhed står op for Guds suverænitet. Og nationerne „skal . . . kende, at en profet har været iblandt dem“. — Ez. 33:33.

27. Hvad viser Daniels profeti at „Nordens konge“ vil gøre ved forkynderne af den gode nyhed?

²⁷ Som et eksempel på den alvor hvormed nationerne vil betragte forkyndelsen af den gode nyhed, kan vi lægge mærke til de uoverlagte skridt som profetien siger at den diktatoriske, totalitære blok af nationer der i Bibelen omtales som „Nordens konge“, vil tage. Daniels profeti siger om denne „konge“: „Men rygter fra øst og nord forfærder ham, og han drager bort i stor harme for at tilintetgøre mange og lægge band på dem. . . . Men han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp.“ (Dan. 11:44, 45) I en kommentar til dette skriftsted hedder det i Vagttårnsselskabets bog „Ske din vilje på jorden“:

„Indtil nu har . . . [Jehovas vidner] meldt om Jehovas universelle suverænitet, om oprettelsen af hans rige ved Kristus ved afslutningen på ’nationernes fastsatte tider’ i 1914 og om ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’, som er for hånden . . .

Eftersom meldingerne i virkeligheden kommer fra Jehova gennem hans regerende konge Jesus Kristus, er det i udmærket overensstemmelse med Skriften når det siges at meldingerne kommer fra nord og øst. . . . (Salme 75:6, 7, NW; 48:3; . . . Esajas 46:10, 11) Derfor vil ikke blot meldingerne, men også ødelæggelsesstyrkerne komme over Nordens konge fra disse retninger. Da meldingerne nødvendigvis må nå denne konge gennem Jehovas synlige, jordiske nyhedskanal, så at kongen til sin egen undergang optændes af raseri, gør denne profeti én ting ganske klar: Jehovas helligdomsskare og dens store skare af medtilbedere vil fortsat adlyde befalingen i Mattæus 24:14 og forkynde ’denne gode nyhed om Riget’ på hele den beboede jord.“

28. Hvordan fremkaldte Jesu og Paulus’ virksomhed en reaktion der ligner den som den gode nyhed vil fremkalde hos nationerne?

²⁸ Disse meldinger indbefatter ikke blot forkyndelsen af den gode nyhed, men har været ledsaget af beretninger om det store antal mennesker der løber hen til Jehovas navns stærke, beskyttende tårn og som tilbeder ved hans store åndelige tempel. (Ordsp. 18:10; Es. 2:2-4) Disse meldinger fremkalder frygt, ikke blot hos „Nordens konge“, men også hos den modsatte blok af nationer, „Sydens konge“. Meldingerne bliver et stort stridsspørgsmål som får dem til at handle. Det var en lignende holdning jøderne indtog over for Jesus, idet de sagde: „Hvis vi lader ham blive sådan ved, vil alle tro på ham, og romerne vil komme og tage både land og folk fra os.“ (Joh. 11:48) Og atter sagde de i frygt: „Alverden løber jo efter ham.“ (Joh. 12:19) Om Paulus og hans medforkyndere af den gode nyhed sagde de ligeledes i Tessalonika: „Disse mennesker, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil.“ (Ap. G. 17:6) For at standse forkynderne af den gode nyhed vil nationerne derfor handle, til deres endelige ødelæggelse.

29, 30. Hvordan ser forkynderne af den gode nyhed på nationernes kommende angreb?

²⁹ Det er således ikke overraskende at jordens nationer vil angribe dem der forkynder den gode nyhed, for disse nationer hader Guds suverænitet. Men forkynderne af den gode nyhed ved at de står på den rette side i stridsspørgsmålet, på den sejrende side, Guds side, og de bliver ved med i videst mulig udstrækning at forkynde den gode nyhed som har altoverskyggende betydning.

³⁰ Hvor står du i dette spørgsmål? Tror du på den gode nyhed? Får din indstilling dig til at forkynde den for andre? Hvordan og hvor? Dette vil blive behandlet i næste artikel.

[Fodnote]