Den herlige gerning der venter os efter rytternes ridt
1. Hvordan er det tydeligt at hedningernes tider med nedtrædningen af det byen Jerusalem stod for, udløb i 1914?
„KONGERS Konge og herrers Herre“, Jesus Kristus, er nærværende. (Åbenbaringen 19:11, 16) Det viser „tegnet“ os. Han har været nærværende i sit gudgivne kongedømme siden afslutningen på „hedningernes tider“ i året 1914, for 69 år siden. (Lukas 21:24, da. aut.) På det tidspunkt sluttede nedtrædningen af Jehova Guds rige, der engang blev repræsenteret ved Israels rige i Jerusalem under kongerne af Davids slægt. Byen Jerusalem i det mellemste østen har nu ikke længere en konge af Davids slægtslinje over sig, men er udråbt til hovedstad i republikken Israel, som har en jødisk premierminister. Men hvad så med det ’himmelske Jerusalem’? (Hebræerne 12:22) Det er i dette domæne, højt hævet over menneskenes verden og hedningernes herredømme, at „Davids søn“, Jesus Kristus, har hersket som „kongers Konge og herrers Herre“ siden hedningernes tiders udløb i 1914. De hedenske nationer her på jorden modstår måske Riget og dem der forkynder det, men det er urørligt for dem. De kan ikke udøve magt over det, sådan som de fem sidste historiske verdensmagter, nemlig Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og den anglo-amerikanske verdensmagt bestående af Storbritannien og De forenede Stater, engang har gjort. — Åbenbaringen 21:1, 2.
2. Hvad sagde Jesus som svar på spørgsmålet om hvad tegnet ville være på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning, noget som svarer til synet i Åbenbaringen 6:1-8?
2 Det syn apostelen Johannes fik, og som fremsættes i Åbenbaringen 6:1-8, viser profetisk hvad der skulle ledsage indledningen til det ridt „kongers Konge og herrers Herre“ foretager på den symbolske hvide hest frem mod det altafgørende sammenstød på Harmagedons slagmark. Indholdet af synet svarer til det Jesus Kristus selv nævnte for sine disciple som svar på deres spørgsmål: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousía] og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Med hensyn til de „veer“ der skulle være en del af „tegnet“ på hans nærværelse, eller parousía, og på „afslutningen på tingenes ordning“ sagde Jesus: „For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige [i krig], der skal være jordskælv det ene sted efter det andet, der skal være tilfælde af hungersnød. Dette er en begyndelse til veer [der afmærker en ny tingenes ordnings fødsel].“ (Markus 13:8) „Så fortsatte han med at sige til dem: ’Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.’“ — Lukas 21:10, 11; Mattæus 24:7, 8.
Den ildrøde hest
3. Hvad skulle kendetegne begyndelsen til Kristi nærværelse, og hvad viser synet ved åbningen af det andet segl da?
3 Begyndelsen af Kristi „nærværelse“, eller parousía, fra afslutningen på hedningernes tider i 1914 skulle altså ikke kendetegnes af fred, hverken i himmelen eller på jorden. Det syn Johannes modtog og som beskrives i Åbenbaringen, kapitel 6, bekræfter dette. Hvad afdækker åbningen af det andet segl for os? Lad os iagttage det sammen med apostelen Johannes: „Og da det åbnede det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning sige: ’Kom!’ Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ — Åbenbaringen 6:3, 4.
4. Hvad viser dette optrin, og hvorfor?
4. Hvad betyder dette optrin? Ja, hvad andet kunne det betyde end krigsudbrud af jordomspændende omfang, eftersom rytteren på den ildrøde hest skulle „tage freden bort fra jorden“?
5. Betyder dette at rytteren på den hvide hest var ansvarlig for verdenskrigens udbrud? Og hvad viser Åbenbaringen 12 at der ville følge efter indledningen til hans styre?
5 Når den ildrøde hest og dens krigerisk indstillede rytter fulgte efter rytteren på den hvide hest, betyder det så at den første rytter udløste den første verdenskrig efter sin kroning i 1914 og på denne måde begyndte at anvende sin „bue“? Nej! Åbenbaringens 12. kapitel udmaler hvad der skulle følge efter den første rytters riges fødsel i 1914, nemlig en usynlig, overmenneskelig krig. „Og der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: ’Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed, for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! . . . Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.’“ — Versene 7-12.
6. Hvad symboliserer de forskellige træk ved den anden rytter altså?
6 Denne beretning lægger skylden for den første verdenskrig med dens tab på mere end 8 millioner menneskeliv fra den 28. juli 1914 og fremefter, direkte på Djævelen og hans dæmoner. Rytteren på den anden symbolske hest skildrer verdens krigshære, der har Satan Djævelen som „gud“; og den ildrøde hest svarer glimrende til det flammende raseri og selve beskaffenheden af denne krig og dens eftervirkning, den anden verdenskrig. Denne krigeriske rytter fik en ryttersoldats ’store sværd’ for at han kunne hugge ind på sine ofre. Omfanget af dette krigsvåben angiver også omfanget af den form for krig der nu blev foranstaltet overalt, nemlig den totale, verdensomfattende krigsførelse. Aldrig havde man oplevet noget tilsvarende! Historiebøgerne kan berette for os om enkelthederne ved Første og Anden verdenskrig! Ja, der udbrød virkelig krig af verdensomfattende omfang ved udløbet af hedningetiderne i 1914. — Lukas 21:24, da. aut.
7. Hvad begyndte at indtræffe i 1914, svarende til det Jesus fortalte sine disciple som tegnet på hans nærværelse, og svarende til Åbenbaringen 6:1-8?
7 Den der gav tegnene i Åbenbaringen, kapitel 6, til sin apostel Johannes var den samme som gav et oplysende svar til sine apostle, deriblandt Johannes, tilbage i år 33 som svar på deres spørgsmål: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Da den række af begivenheder han fremholdt ved denne lejlighed kort før sin død, falder sammen med den række af begivenheder han skildrer i Åbenbaringens 6. kapitel, tyder det på at synet i dette kapitel skal vise at udløbet af hedningernes tider i 1914 sammen med det verdensomfattende krigsudbrud afmærker indledningen til hans „nærværelse“ i sit himmelske rige og begyndelsen til „afslutningen på tingenes ordning“. Som forudsagt af Jesus i Mattæus 24:7, 8 og Lukas 21:11 rejste nation sig mod nation og rige mod rige og afmærkede dermed begyndelsen til hans usynlige „nærværelse“, eller dét at han retter sin opmærksomhed mod jordens anliggender, nu hvor den er blevet hans nyoprettede riges landområde. Men hvordan forholder det sig med det han sagde om „hungersnød“ og „det ene sted efter det andet tilfælde af pest“? Det blev også forudskildret ved det ridt som fire ryttere foretager i skildringen i Åbenbaringen 6:1-8.
Den sorte hest
8. Hvad indeholdt det syn der fulgte efter åbningen af det tredje segl?
8 Hvilket syn frembyder der sig for os efter at rytteren på den ildrøde hest har redet? „Da det åbnede det tredje segl, hørte jeg den tredje levende skabning sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ — Åbenbaringen 6:5, 6.
9. Hvad betegner indholdet af dette syn ganske enkelt, og hvorfor var det passende at hesten var sort?
9 Dette betegner ganske enkelt hungersnød, knaphed på fødevarer. Og var det ikke netop det der fulgte i kølvandet på den første verdenskrig „det ene sted efter det andet“? Når de der arbejdede i landbruget blev taget fra deres gårde og haver og indrulleret i de kæmpende styrker der omfattede millioner af mænd, måtte sulten da ikke nødvendigvis tage overhånd i vidtstrakte områder, med kun lidt eller slet intet til at stille den? Jo, naturligvis. Intet under at millioner af mennesker døde af sult. Fødevarepriserne gik i vejret; de talløse hungrende blev ladt i stikken på grund af inflationen. Tænk engang, en dagløn, „en denar“, for blot en liter hvede! Og der skulle en hel dagløn til at betale blot tre liter af det mere jævne fødemiddel byg, de fattiges hverdagskost! De der havde beriget sig selv på krigsleverancer og ammunitionsfremstilling havde derimod råd til at betale for det der svarer til olie og vin i handelen. For deres vedkommende blev „olivenolien og vinen“ ikke skadet; en høj løn kunne betale høje priser! Alt dette tegner et dystert billede i sammenhæng med den jordomspændende krig der trak så mange mænd bort fra produktiv beskæftigelse, for eksempel landbrug, og over i ødelæggende virksomhed. Der er derfor intet overraskende i at den hest der bar rytteren med symbolet på tilmåling af mad til urimeligt høje priser og på fødevarerationering, var en sort hest! Denne overbringer af dødbringende hungersnød er i sandhed et dystert, bedrøveligt syn!
Den bleggrønne hest
10. Hvilket tredje vidne føres i Johannes’ syn, som bevis for at rytteren på den hvide hest nu var nærværende?
10 Rytterne på den ildrøde hest og den sorte hest bevidnede begge den omstændighed at kongen Jesus Kristus var blevet kronet og havde indledt sit sejrsridt gennem hele „afslutningen på tingenes ordning“ til dens slutning ved Harmagedon. Men der er et tredje vidne der så at sige træder i vidneskranken for vore øjne. Mere end 60 år forud for Johannes’ syn havde den kronede rytter på den hvide hest sagt: „Enhver sag kan blive stadfæstet ved to eller tre vidners mund.“ (Mattæus 18:16) Hvad fortæller da dette tredje vidne? Denne rytter symboliserer ikke noget der sker under jordens overflade, som for eksempel jordskælv, men noget der fejede hen over jorden med døden til følge for 20 millioner ofre i 1918 og 1919, ved afslutningen af den første verdenskrig. Lad os nu se dette tredje vidne gøre sin entré: „Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings stemme sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se! en bleggrøn hest, og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham. Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og med jordens vilde dyr.“ — Åbenbaringen 6:7, 8.
11. Hvorfor var det passende at denne fjerde hest var bleggrøn, og hvilken slags død symboliserer dens rytter?
11 En bleggrøn hest må siges at være et dyr med et sygeligt udseende; og Døden ville være et passende navn for dens rytter. Her betyder døden en fremskyndet død, ikke en død der indtræffer for aldrende mennesker. Det er en død der for tidligt lægger én i Hades, graven. Hvordan det? Ved at den højst uvelkomment rammer én med storkrigens ’lange sværd’, med hungersnød til sultegrænsen, eller med „pest“, en smitsom sygdom der breder sig over store beboede områder og bringer sine mange ofres liv til en brat afslutning. Svarer den spanske syge eller influenza, der ramte verden hen mod slutningen af Første verdenskrig, ikke til denne beskrivelse? Jo, sandelig! Og Hades åbnede sit grådige gab for at opsluge skønsmæssigt 20 millioner. Pesten var ikke sendt af Gud, men han tillod den. Det kan uden overdrivelse siges om Døden og Hades at „der blev givet dem myndighed [bemyndigelse] over en fjerdedel af jorden“. Gud greb ikke ind, men lod disse forudsagte dødbringende forhold rase på den i forvejen krigshærgede jord, selv om det også krævede ofre blandt hans trofaste. Det vides ikke om nogle mennesker hjælpeløst er blevet ofre for „vilde dyr“.
12. Hvilken kendsgerning fremgår af at disse tre sidste rytteres ødelæggende ridt finder sted netop på den tid det gør?
12 Det ødelæggende ridt der foretages af disse tre vidner, nemlig rytteren på den ildrøde hest, rytteren på den sorte hest og rytteren på den bleggrønne hest med Hades lige bagved, kan ikke overses eller fjernes fra nutidshistorien. Da de dukkede op sådan som tilfældet var, ved udløbet af hedningernes tider i 1914, må de betegne noget af betydning for hele verden. Hvilket? At Riget, som Jesu disciple lærte at bede til Gud om i mønsterbønnen, blev oprettet i himlene, nu hvor hedningernes tider — „nationernes fastsatte tider“, i hvilke de skulle nedtræde Guds rige ved hans Messias (Kristus) — var slut. (Lukas 21:10, 11, 24) Nu er Riget her altså. Dets konge er blevet salvet og indsat på tronen som Guds hersker og er blevet kronet. Hans „nærværelse“ i Riget er indledt. „Afslutningen på tingenes ordning“ er begyndt. Fra det himmelske Zion har Jehova udrakt hans vældes kongelige spir med ordene: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ (Salme 110:1, 2) Tiden var altså kommet hvor Herskeren skulle begynde sit ridt på sin hvide kongelige ganger, idet han stormede frem mod den endelige og fuldstændige sejr over sine fjender på jorden såvel som i himmelen.
En ærefuld forret
13. Hvordan skulle disciplene af rytteren på den hvide hest reagere på disse oplysninger, og hvilken forudsagt tjenesteforret bør de betragte det som en ære at påtage sig?
13 Hvad skulle disciplene af rytteren på den hvide hest gøre her på jorden under „afslutningen på tingenes ordning“, stillet over for disse fire ryttere der skildres i Åbenbaringen 6:1-8? De skulle forenet tjene som hans talerør som opfyldelse af et fremtrædende træk ved „tegnet“ på hans nærværelse i Riget, nemlig følgende: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Dette jordomspændende vidnesbyrd skulle aflægges af hans ’forkyndere’ og fuldføres før den altafsluttende ’ende’ på denne dømte „tingenes ordning“. Da det nu er 69 år siden den kronede rytter på den hvide hest indledte sit ridt for at fuldende sin sejr over modstanderne af hans rige, og da verdensforholdene i mellemtiden er forværret, må denne altafsluttende ’ende’ være nær. Den ’korte tidsperiode’ Satan Djævelen har fået som frist her på jorden, er tilsyneladende ved at udløbe. (Åbenbaringen 12:12) Hvem vil da tage imod den ærefulde forret at aflægge den sidste del af det jordomspændende vidnesbyrd om Guds oprettede rige ved hans Kristus? Jehovas forenede vidner over hele kloden svarer: „Det vil vi!“ Måtte Jehova hjælpe dem til at gøre dette, til hævdelse af ham som den universelle Suveræn!
14. Hvorfor må rytteren på den hvide hest stadig ride frem?
14 Den kronede rytters ridt på den hvide hest er endnu ikke nået dertil hvor han triumferende ’fuldender sin sejr’, og han vil ikke holde inde før han har nået sit mål. Derfor må han stadig ride frem. To verdenskrige hører allerede historien til, men krigsforberedelser i et enormt omfang gør stadig freden usikker for menneskeheden.
15. (a) Har den sorte hest og den bleggrønne hest fuldført deres ridt? (b) Hvorfor er det der er sket siden 1914, tegn på noget som er betagende og herligt?
15 Millioner af underernærede mennesker må spænde bæltet ind for at bortjage sultens smerter i forgæves venten på at hungersnøden skal blive besejret og de inflationsprægede priser vil falde til et mere rimeligt leje, hvor de fattige kan skaffe sig de grundlæggende fornødenheder. Lægevidenskaben står magtesløs over for nye sygdomme, og de ondartede sygdomme får tag i flere og flere ofre. Rytteren med navnet Døden har altså ikke bragt sin bleggrønne hest til standsning, og Hades, graven, må følge ham lige i hælene. Men alt dette der er sket siden udløbet af hedningernes tider i 1914, er alligevel tegn på noget som er betagende, ja, herligt! På dette sene tidspunkt nærmer vi os intet mindre end enden på afslutningen på den tingenes ordning der har været til siden vandfloden på Noas tid, i 2370 f.v.t., eller for 4352 år siden. Dette er virkelig en god nyhed.
Et herligt arbejde venter os
16. Er dette ensbetydende med enden for vor beboede jord?
16 Enden på „afslutningen på tingenes ordning“ er ikke ensbetydende med enden for denne jord, menneskehedens hjem — slet ikke! Den er ensbetydende med indledningen til en ny tingenes ordning på den samme gamle jord som den faldne menneskehed nu truer med at forvandle til en øde ørken. Skaberen siger fra sin trone: „Se! Jeg gør alting nyt.“ — Åbenbaringen 21:5.
17. Hvilket arbejde har vi nu den forret og ære at udføre helt ind i den nye tingenes ordning?
17 Hvilket herligt arbejde der ligger forude for dem som overlever den sidste del af „afslutningen på tingenes ordning“ og som kommer ind i den nye ordning. Her vil den ildrøde hest, den sorte hest eller den bleggrønne hest med Hades lige bag sig, ikke mere fare frem over den beboede jord. Disse der overlever vil ikke mindst have udsigt til at opleve hele den løskøbte menneskeheds opstandelse! Men allerede nu, før de fire ryttere har fuldført deres ridt, har Jehovas vidner en herlig gerning at udføre med at forkynde den bedste nyhed der findes — nyheden om Jehovas kongelige regering, der i Kristi hænder vil forskønne den nye tingenes ordning med et paradis som vil omfatte hele jorden, og opfylde den med en fredselskende, løskøbt menneskehed, der velsignes med evigt liv i menneskelig fuldkommenhed i Guds billede og lighed. (1 Mosebog 1:26-28) Det er nu vor ærefulde gudgivne forret at deltage i denne herlige gerning!
Hvilke dele af et sammensat „tegn“ beskrives i
Hvilken forret nyder Jehovas vidner nu, og med udsigt til hvilken gerning?