’Lykkelige er I når folk forfølger jer’
„Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ — Mattæus 5:11, 12.
1-4. Hvilken erfaring kan få os til at spørge om man virkelig kan fryde sig under forfølgelse?
KAN man virkelig være lykkelig når folk lyver om en og på alle måder forsøger at skade en? Der var for eksempel en ung kvinde i Finland der for nogle år siden begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner. Hun glædede sig over alt det gode hun lærte om Jehovas hensigt med menneskeheden, og hun følte en dyb taknemmelighed for hans godhed og kærlighed.
2 Men så begyndte hendes mand at modsætte sig hendes studium af Bibelen, og da hun nægtede at holde op med det, begyndte han at optræde voldeligt over for hende. Til sidst søgte han separation ved dom. Kort efter blev den unge kvinde bortvist fra sit hjem og tvunget til at forlade sine tre små børn — hvoraf det ene kun var lidt over et år gammelt — idet retten tilkendte faderen forældremyndigheden. Hvorfor skete dette? Havde hun forsømt at tage sig godt af dem? Nej; gennem sit studium af Bibelen havde hun i virkeligheden lært at blive en bedre hustru og moder.
3 Nogle få uger senere sørgede hendes mand for at hun med magt blev hentet fra sin arbejdsplads for at blive lægeundersøgt, så hun kunne blive erklæret for sindssyg og tvangsindlagt på et hjem for sindslidende. Den læge der undersøgte hende nægtede først at udstede en sådan indlæggelsesattest, men senere, under pres fra mandens side, udstedte han alligevel en attest der krævede at hun blev tvangsindlagt. På dette tidspunkt var den unge kvinde, der nu var et døbt Jehovas vidne, rejst til en anden by, hvor hun konsulterede en anden læge. Efter at denne læge havde undersøgt hende, gav han hende beredvilligt en lægeerklæring hvoraf det fremgik at hun var ved sin fornufts fulde brug.
4 Dette annullerede imidlertid ikke den første læges tvangsindlæggelsesattest. Hun måtte derfor skjule sig i adskillige uger indtil fristen for indlæggelsestidspunktet var udløbet. Efter dette nægtede lægen at udstede en ny, og hun kunne vende tilbage til sin hjemby. Med tiden opnåede hendes mand skilsmisse på grundlag af separationsbevillingen, og retten gav faderen forældremyndigheden over børnene.
5, 6. (a) Er denne eller lignende erfaringer en grund til at fryde sig? Forklar. (Markus 10:29, 30) (b) Hvilke grunde havde Job, som det fremgår af de anførte skriftsteder, til at fryde sig efter at han var blevet forfulgt?
5 Mener du at en sådan erfaring er en grund til at fryde og glæde sig? Ingen hustru eller moder kan naturligvis være lykkelig for at blive tvunget ud af sit hjem og frataget sine små børn. Hun kan heller ikke fryde sig over at nogle af hendes nærmeste forsøger at få hende anbragt på et hjem for sindslidende, blot fordi hun ønsker at studere Bibelen og leve efter dens gode principper. Men læg mærke til den grund Jesus giver til at man kan fryde og glæde sig under sådanne omstændigheder: „Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ — Mattæus 5:12.
6 Ja, hvis årsagen til forfølgelsen virkelig er den som Jesus omtalte i det foregående vers, „for min skyld“, kan vi fryde os over at få lejlighed til at vise vor uangribelighed over for Jehova og være med til at hævde hans navn, ligesom Jesus gjorde. På denne måde beviser vi at Djævelen er en løgner når han hævder at han kan få alle mennesker vendt bort fra Gud. Et sådant standpunkt på Jehova Guds side behager Jehova, og som det fremgår af Jobs eksempel, vil det også blive belønnet. — Job 1:9, 10; 42:10-16; 1 Peter 2:19, 20.
Kan forvente at blive forfulgt
7. (a) Hvorfor kan kristne forvente at blive forfulgt? (b) Gælder dette alle kristne eller kun nogle af dem?
7 Men hvorfor skulle nogen blive forfulgt blot fordi han eller hun gerne vil studere Guds ord, Bibelen, og være kristen? Jesus besvarede dette spørgsmål således: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord jeg har sagt jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer; hvis de har holdt mit ord, vil de også holde jeres. Men alt dette vil de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham som har sendt mig.“ (Johannes 15:18-21) Som apostelen Paulus viser i sit andet inspirerede brev til Timoteus, må kristne forvente at blive forfulgt. Han skriver: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ — 2 Timoteus 3:12.
8. Hvem er det der står bag forfølgelsen at de kristne og hvad er hans mål?
8 Vi må ikke glemme at den der står bag forfølgelsen er selve den store modstander, Satan Djævelen. Vort faste standpunkt som kristne og vor kærlighed til Jehova Gud er et bevis for at Djævelen er en løgner, eftersom han påstår at ingen virkelig elsker Gud og at ingen tjener ham medmindre de kan have fordel af det. Satan påstod pralende at hvis han fik frie hænder, kunne han få Job og — underforstået — alle andre mennesker til at vende sig bort fra Gud. (Job 1:8-11; 2:3-5) Selv om det ikke lykkedes ham at bryde Jobs uangribelighed, har han aldrig givet op. — 2 Korinter 4:4.
De første kristne blev forfulgt
9. Nævn eksempler fra Bibelen som viser hvilke former for forfølgelse de første kristne måtte udholde.
9 I overensstemmelse med Jesu advarsel blev de første kristne udsat for forfølgelse, og det til tider en meget hård forfølgelse. Mange blev drevet fra deres hjem og tvunget til at flygte til andre områder, sådan som det var tilfældet med menigheden i Jerusalem. (Apostelgerninger 8:1) Andre, som for eksempel apostelen Johannes, blev landsforvist. (Åbenbaringen 1:9) Apostelen Paulus og de der arbejdede sammen med ham i den offentlige tjeneste, blev stenet og pryglet. (Apostelgerninger 14:19; 16:22) Mange af de første kristne blev fængslet, nogle blev udplyndret og nogle endog dræbt. (Kolossenserne 4:3; Filemon 9, 10; Hebræerne 10:34; 13:3; Apostelgerninger 12:1, 2) Men de kunne fryde sig, for de forstod fuldt ud hvorfor de blev forfulgt.
10. Hvad viser at Kristi disciple i det første århundrede ikke lod sig skræmme af forfølgelsen?
10 Fik denne forfølgelse de kristne til at gøre mindre eller til at indstille arbejdet med at ’tale om Gud og vidne om Jesus’? Nej, de første kristne nægtede at lade sig skræmme. I Apostelgerninger 5:40-42 fortælles der at medlemmerne af det jødiske sanhedrin „kaldte apostlene ind, piskede dem og forbød dem at tale på grundlag af Jesu navn“, hvorefter de lod dem gå. Hvad gjorde disse kristne så? „Disse gik så bort fra sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld. Og hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“
11. Hvordan reagerede Peter og Johannes på de trusler der blev rettet mod dem?
11 Tidligere havde apostlene Peter og Johannes været stillet for sanhedrinet, fordi de havde helbredt en vanfør mand og havde undervist på grundlag af Jesu navn. Beretningen siger: „Derpå kaldte de [lederne og de ældste] dem ind og gav dem den ordre at de ikke noget sted måtte ytre sig eller undervise på grundlag af Jesu navn. Men som svar sagde Peter og Johannes til dem: ’Døm selv om det er ret i Guds øjne at høre mere efter jer end efter Gud. Men vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.’ Da de yderligere havde truet dem, løslod de dem så, eftersom de ikke kunne finde noget at straffe dem for, og af hensyn til folket.“ — Apostelgerninger 4:18-21.
12. Hvilken hjælp fra Jehova bad apostlene og disciplene om da de blev forfulgt?
12 De lod sig ikke skræmme af truslerne. Beretningen viser at apostlene og disciplene, som ret var, ikke bad Jehova om at fjerne forfølgelsen men om at give dem styrke ved sin ånd til fortsat at tale hans ord med frimodighed. Og det gjorde han. — Apostelgerninger 4:29, 31.
13. Hvilke gavnlige virkninger havde Paulus’ fangenskab i Rom, ifølge det han skrev til filipperne?
13 Som Paulus forklarer i sit brev til filipperne, havde hans fangenskab i Rom visse gavnlige virkninger: „Nu ønsker jeg at I skal vide, brødre, at mine forhold er blevet til fremgang for den gode nyhed snarere end det modsatte, så at mine lænker er blevet almindeligt kendt i forbindelse med Kristus for hele prætorianergarden og alle de andre; og da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ (Filipperne 1:12-14) Ja, den forfølgelse Paulus var udsat for, førte til at der blev aflagt et stort vidnesbyrd, ikke blot på grund af den offentlige omtale og de muligheder han fik for at vidne for embedsmænd ved hoffet, men også fordi andre kristne derved blev opmuntret til at gøre en større indsats.
Forfølgelse i „de sidste dage“
14. Hvilken grund gav Jesus til at vi ville blive forfulgt i dag?
14 Ligesom Guds profeter i fortiden blev forfulgt og ligesom Jesus Kristus og hans apostle og disciple i det første århundrede blev forfulgt, sådan kan kristne i disse „sidste dage“ for denne tingenes ordning forvente at måtte udholde forfølgelse. Jesus forudsagde dette som en del af det sammensatte ’tegn’ på afslutningen for denne tingenes ordning. Han sagde: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ — Mattæus 24:9.
15, 16. (a) Hvilken anden profeti om vor tid viser at vi kan forvente at blive forfulgt på grund af vor forkyndelse? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel?
15 Senere tilkendegav Jesus over for apostelen Johannes hvad hans disciple på jorden kunne forvente efter det himmelske riges fødsel. Idet han benyttede et symbolsk sprog, sagde han: „Og da dragen [identificeret i vers 9 som „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“] så at den var kastet ned til jorden, forfulgte den kvinden [Guds universelle organisation] som havde født drengebarnet [riget med Kristus som konge]. . . . Og dragen blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes sæd, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus.“ — Åbenbaringen 12:13, 15-17.
16 Er dette gået i opfyldelse i disse „sidste dage“? På hvilke måder har sande kristne holdt ud under forfølgelse i vor tid, og hvordan har de kunnet fryde sig til trods for det de har gennemgået? Hvilken virkning har forfølgelsen haft på dem og på mange som har lagt mærke til den behandling de har fået? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.
[Illustration på side 13]
De der ligesom Job beviser at Djævelen er en løgner, vil blive belønnet
[Illustration på side 15]
Peter, Johannes og andre af de første kristne nægtede at lade sig skræmme af øvrighedspersoner som modstod deres gudgivne arbejde
[Illustration på side 16]
’Dragen blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod dem som har den gerning at vidne om Jesus.’ — Åbenbaringen 12:15-17