Oplært af Jehova

„Og de skal alle være oplært af Jehova. Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.“ — Joh. 6:45, NW; Es. 54:13.

 1. Hvordan kan det siges, at Jehovas organisation indtil et vist tidspunkt var ufrugtbar?

I DET foregående nummer af Vagttaarnet drøftede vi det 54. kapitel af Esajas’ profeti, og vi vil nu fortsætte med at tage spørgsmålet om Jehovas oplæring af Zions børn op til behandling. Hvornår? Hvordan? Hvem? Kan vi få del deri? Vi har set, at Jehovas herredømme og tilbedelsen af ham er direkte impliceret. Jesus forstod, at der måtte hengå en vis periode, før det var Guds rette tid til, at han skulle overtage kongemagten. I det 21. kapitel hos Lukas læser vi: „Jerusalem skal nedtrampes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er opfyldt. Sandelig siger jeg jer: denne generation skal ikke forgå, før det er sket alt sammen.“ (Luk. 21:24, 32, NW) Det ses altså, at indtil det tidspunkt, da Guds rige skulle oprettes ved Kristus Jesus, det vil sige indtil Rigets fødsel, kunne Jehova Guds store universelle organisation rettelig sammenlignes med en ufrugtbar kvinde, en hustru uden det ønskede barn, en organisation, der endnu ikke opfyldte sin hensigt i forbindelse med jorden.

 2. Hvilke omstændigheder ved Israels herredømme, og hvilke historiske kendsgerninger fastslår tilsammen tidspunktet, da „nationernes fastsatte tider“ begyndte?

² I fortidens Israel var Jerusalem hovedstaden og Zion borgen i Jerusalem, hvorfor hele byen ofte blev kaldt Zion. Zion var altså hovedstaden og derfor hovedstaden for Jehovas rige i dette forholdvis lille område af jorden. Israels konger sad på Jehovas trone. (1 Krøn. 29:23) Der blev lovet disse konger, at der gennem dem skulle etableres et evigt herredømme, og dog blev dette forbilledlige rige omstyrtet ved vold i året 607 f. Kr. (2 Sam. 7:12-16) Gennem profeten Ezekiel kom Jehovas ord til dette troløse og alligevel forbilledlige Israels rige: „Derfor, så siger den Herre Jehova: Fordi I bringer jeres brøde i minde, idet jeres overtrædelser åbenbares, så jeres synder bliver synlige i alt, hvad I gør, fordi I bringer jer i minde ved dem, skal I fanges. Og du, gudløse hedning, Israels fyrste, hvis time slår, når din misgerning er fuldmoden, så siger den Herre Jehova: Bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje! Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“ (Ez. 21:24-27) Dermed begyndte „nationernes fastsatte tider“, der skulle vare en bestemt tidsperiode og ophøre ved oprettelsen af Guds modbilledlige teokratiske rige, idet Jehovas store universelle organisation, hans retfærdige kvinde Zion, hans hustru, skulle føde drengebarnet, Riget. I den mellemliggende tid var Zion som en ufrugtbar kvinde.

 3. Hvad er 1914 ifølge de bibelske og historiske beviser?

³ Vi har førhen i Vagttaarnets spalter og i andre af Vagttaarnsselskabets publikationer med støtte fra Guds ord og ud fra begivenhederne i de forløbne fem og tyve århundreder og specielt i vor tid fremført beviser for, at året 1914 var det år, da „nationernes fastsatte tider“ udløb og Jehova Guds rige blev født. Mens Zion var ufrugtbar og ikke fødte Riget, drengebarnet, tog Guds udvalgte konge sæde og afventede begivenhedernes gang. „Jehova sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder! Fra Zion udrækker Jehova din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender.“ — Sl. 110:1, 2.

 4. Hvilken rettidig fødsel gør 1914 til et år af skelsættende betydning?

⁴ Kristi Jesu indsættelse på tronen som Guds himmelske konge på det himmelske Zions bjerg var ensbetydende med, at han blev født af Zion. „Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg! Jeg kundgør Jehovas tilsagn. Han sagde til mig: Du er min søn, jeg har født dig i dag! Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv og den vide jord i eje.“ (Sl. 2:6-8) Riget bliver således født i himmelen i kraft af, at den himmelske konge overtager magten til Jehovas rette tid. Det er en vellykket fødsel, en rettidig fødsel. Den er til største fryd og glæde for faderen, moderen, det nyfødte styres konge og for alle, som anerkender dette styre og støtter det. Kristus Jesus så frem til den tid, og herom siger apostelen Paulus: „Jesus, . . . som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset [marterpælen, NW] uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ — Hebr. 12:2.

 5. Hvorledes skildres Jehovas hustru-organisation i det 12. og 19. kapitel i Åbenbaringen, og hvad udretter den?

⁵ Det tolvte og nittende kapitel i Åbenbaringen beretter om denne store glæde. Når du læser Åbenbaringens profeti igennem, hav da Guds hustru-organisation og hendes drengebarn, Riget, i tanke. „Og et stort tegn viste sig på himmelen: en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved. Og hun var frugtsommelig og skreg i barnsnød og fødselsveer. Og hun fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener; de sagde: Halleluja! [pris Jah, I folk, NW] thi Herren [Jehova, NW], vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme. Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede.“ (Åb. 12:1, 2, 5; 19:6, 7) Drengebarnets fødsel gør således ende på Guds kvindes ufrugtbarhed, hvad hans kongedømme over jorden angår. Der er et arbejde at udføre under den himmelske rigsorganisations ledelse med henblik på de kristne og alle retsindige og ærlige mennesker, som måske vil blive kristne, det vil sige slutte op om tilbedelsen af Jehova, en tilbedelse, der burde finde sted overalt. Dette arbejde skal udføres, mens den gamle verdens onde organisation endnu består.

 6. Hvorledes skildres denne store begivenhed i Esajas, det 66. kapitel?

⁶ Der findes ikke nogen enkelt profeti, der forudsiger alle de begivenheder, som skal indtræffe, eller alle Guds gerninger, men dertil bruges mange profetier, der alle harmonerer indbyrdes og alle er en lovsang af Jehovas navn. Den profet, Gud brugte til at nedskrive det 54. kapitel i Esajas, skrev også vedrørende Zions børns fødsel i det 66. kapitel, hvor vi læser: „Hør, hvor det . . . drøner fra templet, hør, hvor Jehova øver gengæld . . . Før hun er i barnsnød, føder hun, førend veer kommer over hende, har hun en dreng. Hvo hørte vel mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et land til verden på een eneste dag, fødes et folk på et øjeblik? Thi Zion kom i barnsnød og fødte med det samme sine børn. Åbner jeg et moderliv og hindrer det i fødsel? siger Jehova. Bringer jeg fødsel og standser den? siger din Gud. Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag del i dets glæde, alle, som sørger over det, for at I må die dets husvalende barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde bryst og kvæges. Thi så siger Jehova: Se, jeg leder til hende fred som en svulmende flod.“ (Es. 66:6-12) I forbigående ser vi blandt andet her, at denne profeti i harmoni med resten af Guds ord viser, at Jehova Guds kvinde umuligt kunne være kvinden Maria, der fødte drengebarnet Jesus.

 7. a) Hvad usædvanligt er der ved Zions drengebarns fødsel? b) „Hvo hørte vel mage dertil“?

⁷ Hvilken bemærkelsesværdig omstændighed lægger vi mærke til i forbindelse med Zions drengebarns fødsel? Denne: at det fødes, før veerne kommer over hende. I 1914, til Jehova Guds bestemte tid, fødte hans organisation Zion Riget, idet han indsatte sin konge, Kristus Jesus, på tronen for at herske midt iblandt sine fjender. „Hvo hørte vel mage dertil, hvo så vel sligt?“ Ingen! Det er uhørt blandt verdens nationer. Fremdeles forudsiger Esajas, at Riget blev født uden veer, og at veerne først kom bagefter, da Zion fødte sine børn, ikke drengebarnet, men sine andre børn.

 8. Hvorledes bekræftes Rigets fødsel i Åbenbaringen 12?

⁸ Vi læser i Åbenbaringens tolvte kapitel, at Guds kvinde skulle til at føde rigssønnen, og at hun på det tidspunkt skreg i barnsnød og fødselsveer. Skriftstedet i Åbenbaringen viser, at tiden var kommet, da Guds universelle organisation skulle føde Riget, og denne fødsel var uundgåelig. Fødselen måtte indtræffe, for hun skildres som værende i barnsnød. Derfor siger Jehova gennem Esajas: „Bringer jeg fødsel og standser den?“ Nej, Jehova lader den indtræffe.

 9. I hvilken rækkefølge profeteres begivenhederne i Esajas 66?

⁹ Noget andet, som fremgår af det 66. kapitel i Esajas, er begivenhedernes rækkefølge. Uden veer eller før de store veer eller den efterfølgende trængsel begyndte, blev Riget født i 1914, idet Kristus tog sin herskermagt. Efter det tidspunkt kom veer, nød, trængsel og smerte over Guds organisation, både i himmelen og på jorden. Hvad var grunden hertil? Der var tre årsager: 1) Kampen i himmelen, 2) forfølgelsen af de kristne på jorden, 3) deres åndelige renselse.

10. Hvilke „veer“ fulgte der efter Rigets fødsel?

¹⁰ Fremdeles læser vi i det tolvte kapitel i Åbenbaringen, at efter Rigets fødsel blev der „kamp i himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans salvedes.“ (Åb. 12:7-10) Begivenhederne på jorden markerer de himmelske. Bemærk derfor følgende: „Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt [sæd, NW], dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd [har det arbejde at vidne om Jesus, NW].“ — Åb 12 Versene 13, 17.

11. Hvad viser kendsgerningerne i de forløbne ni og tredive år vedrørende forfølgelsen af de kristne?

¹¹ Dette er ganske forbløffende! Det viser, at efter Guds riges fødsel i 1914 og Kongens aktion mod Guds fjende, Satan Djævelen, iværksætter Dragen en bitter forfølgelse af alle, som ønsker at tilbede Gud, og som er af Guds organisations sæd eller bliver dens børn. De historiske fakta i de forløbne ni og tredive år, som vi alle er bekendt med, beviser, at hver eneste mand og kvinde og hvert barn, der vover at stå op for tilbedelsen af den sande Gud, Jehova, og for retfærdsprincipperne i hans ord, og som forsvarer hans rige under Kristus Jesus, er vis på at blive skydeskive for Dragens had og hans organisations angreb, denne verdens organisation med dens religiøse, politiske, kommercielle og militære elementer.

12. Hvilken forbindelse er der mellem det store tegn i Mattæus 24 og Zions barnsnød?

¹² Andetsteds har Vagttaarnets publikationer tidligere og i alle enkeltheder behandlet den vidunderlige profeti i det 24. kapitel i Mattæus og andre skriftsteder, der har tilknytning til den. Denne profeti omtaler et stort tegn, sammensat af mange dele, der hver især passer ind i de begivenheder, der er indtruffet siden 1914. Bemærk, at en del af dette tegn, der markerede Jesu overtagelse af herredømmet, var dette: „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ Men „dette gode budskab om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende [den endelige ødelæggelse af denne verdens onde organisation] komme“. (Matt. 24:9, 14, NW) Tidsmæssigt set er det efter Rigets fødsel og begyndelsen til trængselen over de sande kristne på jorden, at Zions børn bliver født. „Thi Zion kom i barnsnød og fødte med det samme sine børn.“ — Es. 66:8.

13, 14. Hvilke spørgsmål stilles der her? Svar på hvert enkelt af dem ud fra den kundskab, vi nu har tilegnet os.

¹³ „Han, som lader barnløs hustru sidde som lykkelig barnemoder! [pris Jehova, AS].“ (Sl. 113:9) Lad os igen læse Esajas 54:13: „Alle dine børn bliver oplært af Jehova, og stor bliver børnenes fred.“ Dette skriftsted hentyder, som vi allerede har set, også til Zions børn. Vi vil derfor her stille nogle betimelige spørgsmål, som vi nu kan få besvaret: Hvem er børnene? Hvem er forældrene, det vil sige, hvem er faderen, og hvem er moderen? Faderen vil naturligvis være ægtemanden. Hvem er da ægtemanden? Hvordan bliver børnene oplært? Kan jeg få del i denne oplæring? Hvad resulterer denne belæring i? De skriftsteder, vi har haft fremme under vort studium, sætter os i stand til at besvare disse spørgsmål i al korthed.

¹⁴ Skaberen, Jehova Gud, er ægtemanden; og han er også faderen, der omtales i profetien. Moderen er Guds store, universelle organisation. Børnene er hans hengivne tjenere blandt menneskeheden. De bliver oplært af Gud gennem hans ord ved hjælp af hans ånd og hans organisation. Vi kan kun modtage denne belæring ved personligt at indvi os til Gud. Dette vil medføre, at vi høster de velsignelser, der følger med at tilbede Jehova i fred med evigt liv i udsigt. De kendsgerninger, der er blevet fastslået med henblik på Jehova Gud og hans forhold til sin organisation og anvendt i forbindelse med profetien i det 54. kapitel i Esajas, hjælper os til at afgøre, hvordan vi hver især kan komme til at nyde godt af og bevare dette lykkelige forhold til Gud og blive oplært af ham.

15, 16. a) Gengiv Esajas 54:1-3 med dine egne ord. b) Hvem tales der til? Begrund dit svar. c) Hvad føder Zion?

¹⁵ Det er ikke til nogen enkelt kvinde og heller ikke til fortidens Israel, at disse ord nu lyder: „Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden veer! Thi den forladtes børn er flere end hustruens børn, siger Jehova.“ (Es. 54:1) Apostelen Paulus føjer endnu noget til det store bevismateriale, der allerede er fremlagt, og som viser, at det 54. kapitel i Esajas taler om Guds organisation, idet han citerer Esajas 54:1 i sit brev til galaterne, hvor vi læser: „Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. Thi der står skrevet: Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden.“ (Gal. 4:26, 27) Det er ikke en organisation af mennesker, men en himmelsk organisation, og den føder både Riget og de enkelte medlemmer.

¹⁶ Jerusalem, som Paulus her nævner, kaldes også „Zion“: „Davidsbyen, det er Zion.“ (1 Kong. 8:1) „Zions bjerg, hvor du har din bolig.“ (Sl. 74:2) „Thi Jehova har udvalgt Zion, ønsket sig det til bolig.“ (Sl. 132:13) Zion, Guds organisation, havde tilsyneladende været gold eller ufrugtbar, hvad Jehovas herredømme og tilbedelsen af ham angår, men nu, da det havde født Riget, satte det også gudsdyrkere i verden. Derfor siges der i vers to og tre i Esajas, det 54. kapitel: „Vid rummet ud i dit telt, spar ikke, men udspænd din boligs tæpper. Du må gøre dine teltreb lange og slå dine teltpæle fast. Thi du skal brede dig til højre og venstre, dit afkom tage folk i eje og bo i de øde byer.“ Fortidens Israel oplevede intet i den retning, og Maria, Jesu moder, gjorde det heller ikke, skønt hun fødte flere børn foruden Jesus. Men det får sin opfyldelse på Jehovas store, universelle organisation.

17. Hvad tilkendegiver Esajas 54:4-8?

¹⁷ At Jehova Gud er både organisationens skaber og ægtemand, fremgår af hans egne ord: „Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din ungdoms skam skal du glemme, ej mindes din enkestands skændsel. Thi din ægtemand er din skaber, hans navn er Hærskarers Jehova, din genløser er Israels Hellige, han kaldes al jordens Gud. Som en hustru, der sidder forladt med sorg i sinde, har Jehova kaldt dig. En ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud. Jeg forlod dig et lidet øjeblik, men favner dig i stor barmhjertighed; jeg skjulte i skummende vrede et øjeblik mit åsyn for dig, men forbarmer mig med evig kærlighed, siger din genløser, Jehova.“ — Es. 54:4-8.

18-20. a) Hvad er regnbuen et tegn på? b) Hvilken forsikring gives der Zion og dens børn?

¹⁸ Efter Vandfloden fremholdt Gud sit syn på livets hellighed for Noa og talte til ham om sin kærlige omsorg for jordens skabninger. I denne forbindelse sagde han, at regnbuen skulle være et tegn: „Jeg opretter min pagt med jer og lover, at aldrig mere skal alt kød udryddes af flodens vande, og aldrig mere skal der komme en vandflod for at ødelægge jorden! Fremdeles sagde Gud: Dette er tegnet på den pagt, jeg til evige tider opretter mellem mig og jer og hvert levende væsen [skabning, AS], som er hos jer: Min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden! Når buen da står i skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige pagt mellem Gud og hvert levende væsen [skabning, AS], det er alt kød på jorden.“ — 1 Mos. 9:11-13, 16.

¹⁹ Læg mærke til, at Gud sagde: „Når buen da står i skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige pagt mellem Gud og hvert levende væsen [skabning, AS].“ Mennesker ser ofte regnbuen fra deres jordiske hjem. Man siger, at man fra en flyvemaskine, der flyver oven over skyerne, ser regnbuen træde meget tydeligere frem, når man ser ned mod jorden, end man ser den nedefra. Jehova har således givet dem, som tror ham, en sikker forvisning. Fra sit høje stade kan han altid iagttage regnbuen, han har sat som et tegn, en påmindelse og en sikker borgen. Guds pagtsord er ikke alene en garanti for, at han aldrig igen vil lade jorden hjemsøge af en vandflod, men hvad der er endnu større, at han aldrig vil svigte sin hustru, men altid elske hende og hendes børn. Derfor siger han: „Mig er det som Noas dage: Som jeg svor, at Noas vande ej mer skulle oversvømme jorden, så sværger jeg nu, at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig. Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Jehova, din forbarmer.“ — Es. 54:9, 10.

²⁰ Videre taler Jehova trøstende ord i skønne vendinger og skildrer sin dyrebare organisations åndelige skønhed. „Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur.“ — Es 54 Versene 11 og 12.

21. Hvad kan vi sige vedrørende Zions børn?

²¹ Jehova har identificeret sig selv som sine børns fader og lærer. Disse børn lægger nu beslag på vor opmærksomhed. Websters New International Dictionary, anden udgave, siger, at „moder“ er et navneord, der dækker over begrebet „at have født eller opfostret noget; en kilde til fødsel eller herkomst“. Tillægsagtigt betyder „moder“ „at være i slægtskabsforhold som moder, for eksempel en moderkirke“. Som vi har set, er Jehova Guds organisation en sådan moder. Det er ved at være knyttet til denne organisation efter de anvisninger, Skaberen har fastlagt, at vi kan blive børn af den. De børn, som omtales i det 54. kapitel hos Esajas, er sådanne blandt menneskeheden, som tilbeder Gud. Nu er spørgsmålet: Hvornår bliver de, for at bruge profetiens udtryk, født?

22. Forklar forholdet mellem opstandelsen, „den yderste dag“ og Zions ufrugtbarhed.