Israel hen til ransmænd? Mon ikke HERREN, mod hvem vi synded, hvis veje de ej ville vandre, hvis lov de ikke hørte.“g (Sl. 106:6; Es. 42:24) De sensationelle artikler i Watch Tower for 1. og 15. august 1919 (Vagt-Taarnet, september og oktober 1919) med titlen: „Salige er de, som ikke frygter“, løste det menneskefrygtens greb, der lagde bånd på den trofaste rest, og som et folk, der havde fået tilgivelse, som en renset organisation, befriet fra Djævelens gamle verdens organisation, begyndte de at gå fremad. De var lykkelige over, at det korte tidsrum, i hvilket Jehova havde vist sit mishag, nu var til ende, at han havde vendt sin vrede bort fra dem, og at han for fremtiden kunne anerkende deres tjeneste. — Es. 12:1.

Hvad mon Bibelens profetier har at sige om denne genopbygningsperiode? Vi har tidligere undersøgt, hvorledes Zion, Jehovas universelle organisation, uden at føle smerte, lide vold eller trængsel i organisationsmæssig henseende, i 1914 fødte eller lykkeligt gennemførte frembringelsen af det himmelske riges drengebarn, en ny regering, legemliggjort i Kristus Jesus. (Dan. 7:14; Es. 66:7; Åb. 12:5) Efter denne begivenhed havde, siger profetierne imidlertid, Zion fødselsveer eller var i „barnsnød“, hvilket refererer til de forfølgelser og trængsler og den adspredelse, hendes salvede vidner på jorden (1914-1918) var udsat for, idet hun af dem skulle skabe et „land“ og et „folk“. (Es. 66:8) Det „land“, som Jehova frembragte på „een dag“, sigter til genindførelsen af frie forhold for dem på jorden, der dyrker Jehova, til genopbyggelsen af et teokratisk den nye verdens samfund, som grundlagdes i 1919.h (Es. 51:16) Et „land“, i betydningen en jordisk tilstand eller stilling, må have indbyggere, og de første, som skulle indgå i denne nye jordiske tilstand, „hustru“-landet, var de af det „åndelige Israels“ salvede rest, der udgjorde det hellige „folk“, som blev genrejst til sand gudsdyrkelse i 1919.i (Es. 62:4) Senere skulle fremmede, nemlig de, der tilhørte de „andre får“, samles i dette nye teokratiske „land“, i denne tilstand. På denne måde udvikledes efterhånden midt i en fordærvet, døende, gammel verden en iøjnefaldende skare af den „nye jords“ beboere. — Es. 66:20-22.

Efter at Zion så bemærkelsesværdigt har født sit afkom i 1919, „folket“ i „landet“, sørger den store „ørn“, Jehova, for, at der bliver en bogstavelig periode på 1260 dage, hvori disse nye børn kan udvikle sig i sikkerhed og få åndelig næring og styrke. (Åb. 12:6, 14; 5 Mos. 32:11, 12; 2 Mos. 19:4) I tre og et halvt år indtil 1922 beskyttede Jehova da som en ørn sin organisation i det nye teokratiske „land“. Det gjorde det muligt for de først ankomne, det åndelige Israels rest, at slå rod i det nye teokratiske land, at blive åndeligt næret og opbygget samt at blive akklimatiseret til den behagelige tilstand af guddommelig gunst.

Der lå profetisk betydning i, at der i fortiden skete en bogstavelig genrejsning af den trofaste rest af jøder i 537 f. Kr., da de blev ført fra det bogstavelige Babylon og bragt tilbage som retfærdige indbyggere i Israels „forjættede land“, hvor de igen forbilledligt blev Jehovas „hellige folk“ under en teokratisk tingenes ordning og genopbyggede templet, centrum for den rene tilbedelse af Jehova.j På samme måde befandt den kristne, salvede rest sig også fra 1919 e. Kr. i „hustru“-land, hvor den tog fat på arbejdet med at genindføre den sande tilbedelse af Jehova.

Det, som folket, Jehova havde tilgivet, nu skulle opleve, svarede til det, Israel i fortiden oplevede på den tid, da det teokratiske kongedømme, først under Saul og dernæst under David, indførtes hos dem. Nu var den tid forbi, da „enhver gjorde, hvad han fandt for godt“, sådan som tilfældet havde været, før der fandtes en regerende teokratisk konge. (Dom. 21:25) Det, at Kristus havde hersket som teokratisk konge over det nyfødte, himmelske rige siden 1914, betød nu, at der ikke længere blot kunne bestå et løseligt fællesskab mellem vidnerne her på jorden. I stedet måtte der organisationsmæssigt indføres en ny, fuldt ud teokratisk ordning, der helt samlede sig om og nøje var knyttet til Kongen selv både i opbygning og tjeneste. Den genrejsning af Jehovas vidner, der fandt sted 2.1919, bragte dem derfor ikke tilbage til den samme tilstand, som de havde befundet sig i fyrretyve år forud for krisen i 1917-1919. Nej, genoprettelsen førte til en teokratisk organisation som den, der fandtes i den første menigheds tid.

(Fortsættes)

Noget, der er svært at forstå?

Finder du af og til en artikel i dette blad, som forekommer dig lidt svær, lidt vanskelig at forstå? Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor disse artikler står der? Apostelen Paulus’ udtalelse til hebræerne indeholder hovedtanken hermed: „Thi enhver, der endnu får mælk, forstår ikke rigtig tale, da han endnu kun er spæd; men den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt.“ (Hebr. 5:13, 14) Den modne kristne må således gøre brug af sine sanser, må grunde over og diskutere vanskelige spørgsmål. Lad derfor ikke en artikel være uænset, fordi den er vanskelig, men drag nytte af den og lad den hjælpe dig fremad mod åndelig modenhed.