-
Den sande tilbedelse udfordresVagttårnet – 1968 | 1. juli
-
-
blive knust. Hvad angår den nationalistiske „Nordens konge“ er det forudsagt at ’rygter vil forfærde ham’, rygter eller tidender som kommer fra Jehova og hans Konge gennem de salvede vidner på jorden, og som vil ægge denne „konge“ til raseri mod Guds folk. Men så vil Jehova gribe ind! Den totalitære „Nordens konge“ vil gå til grunde, „og ingen kommer ham til hjælp“. „Sydens konge“ vil også blive knust, „dog ikke ved menneskehånd“. (Dan. 11:44, 45; 8:25) Hele Satans jordiske organisation vil blive „kastet levende i ildsøen“, vil blive udslettet for evigt. Hvilken trøstende forsikring fra Jehova! — Åb. 19:20.
28. Hvad sørgede Jehova for til sit folk, og hvordan besvarede hans vidner nationalismens udfordring?
28 Men hvad med den krise som truede Jehovas vidner da den anden verdenskrigs mørke skyer trak sammen over dem? Nationalismen var et stridsspørgsmål i både demokratiske og totalitære lande, men i sin kærlighed styrkede Jehova sit folk med „mad i rette tid“. Artiklen „Neutralitet“ i Vagttaarnet for 1. januar 1940 (The Watchtower for 1. november 1939) hjalp mange til at følge en kompromisløs kurs gennem den anden verdenskrigs nationalistiske storme. Jehovas vidner nægtede at bekæmpe deres medkristne som boede i et andet land. Selv om det kostede dem hån, fængsling og i visse tilfælde endog livet, holdt de fast ved deres kristne neutralitet og lagde en „indbyrdes kærlighed“ for dagen som nedbrød alle nationalistiske skranker. De beviste at de ikke tilhørte nutidens Sankeribs verden. Deres resolutte fastholden ved Bibelens principper var et fuldgyldigt svar til propagandisterne. Jehovas navn blev æret! — Joh. 13:34, 35; 17:14.
29. (a) Hvilken midlertidig hjælp fik Jehovas vidner ved afslutningen af den anden verdenskrig — i lighed med det der skete i forbilledet? (b) Hvorfor kan vi imidlertid forvente yderligere vanskeligheder?
29 Beretningen viser at Sankerib ikke straks greb til handling efter Rabsjakes pralende udfordring. Årsagen var måske at han havde lidt et mindre nederlag til Tirhaka, som herskede over Ægypten nede mod syd. Dette kan udmærket svare til at de demokratiske nationer opslugte den totalitære „flod“, som Satan udspyede med det hovedformål at bortskylle den salvede rest, som på jorden repræsenterer Jehovas kvinde, hans himmelske organisation. Men denne hjælp, som resten fik ved slutningen af den anden verdenskrig, var kun midlertidig. Gog fra Magog var stadig på krigsstien! Profetien siger om ham: „Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig imod de tilbageværende af hendes sæd, dem der holder Guds bud og har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus.“ (Åb. 12:15-17, NW) Og slutresultatet? Det vil vi se på nu.
-
-
„Israels Hellige“ helliggøresVagttårnet – 1968 | 1. juli
-
-
„Israels Hellige“ helliggøres
„Mit hellige navn kundgør jeg midt i mit folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige navn; og folkene skal kende, at jeg er [Jehova], den Hellige i Israel.“ — Ez. 39:7.
1. Hvilken situation befinder menneskeheden, og især Jehovas vidner, sig nu i?
SKØNT to verdenskrige har bragt usigelig nød og trængsel over menneskeslægten, har den kommunistiske „Nordens konge“ og den demokratiske „Sydens konge“ atter fyldt jorden med nationalistisk propaganda. De skuler vredt til hinanden hen over deres respektive kernevåbenlagre, og ’prøver kræfter’ med hinanden i „kolde“ krige og „varme“ småkrige.
-