Kapitel 21

Guds messianske rige fødes i himmelen

 1. (a) Hvilken slags kvinde ses for første gang i Johannes’ åbenbaringssyn? (b) Hvad er der sket umiddelbart før hun viser sig i synet?

FOR FØRSTE gang viser en „kvinde“ sig nu i himmelen i den række af syner som apostelen Johannes fik på øen Patmos. Den gådefulde skikkelse der viser sig, er ikke „kvinden Jesabel“, som er nævnt tidligere, i Åbenbaringen 2:20, i forbindelse med menigheden i Tyatira. Nej, det er en respektabel „kvinde“, behørigt gift og nu ved at føde et barn, en frugt af hendes ægteskab. Hemmeligheden om hvem hun er kan opklares ud fra det apostelen Johannes fortæller om hende. Før han fortæller os om hende har han hørt den syvende engel blæse i sin basun, og han har set at „Guds hemmelige rådslutning“ er blevet fuldbyrdet, og han har set beviserne for at Jehova Gud den Almægtige er begyndt at regere fra sit himmelske tempel. Derefter, fortæller Johannes, var det at „et stort tegn viste sig på himmelen: en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved. Og hun var frugtsommelig og skreg i barnsnød og fødselsveer“. — Åbenbaringen 12:1, 2.

 2. (a) Hvordan sætter synet af den frugtsommelige kvinde os i stand til at vide hvis hustru hun er? (b) Hvordan har Skaberen som hendes ægtemand sørget for hende med hensyn til klædning, smykker og ledelse?

² Denne himmelske „kvinde“ har ikke fået et navn som kan hjælpe os til at forstå hvem hun er. Hun kaldes ikke Zion — navnet på det bjerg hvor Guds lam ses stående sammen med sine 144.000 trofaste disciple, som har hans navn og hans Faders navn skrevet på deres pander, ifølge Åbenbaringen 14:1-4. Hun kaldes ikke Jerusalem, eller det ny Jerusalem, for det er navnet på Lammets hustru, som består af de 144.000 disciple. (Åbenbaringen 21:2, 9-14) Men den som tager imod det barn som denne „kvinde“ føder, åbenbarer sig derved som hendes mand. Hun er hans hustru. Han er Skaberen af den symbolske sol hun er iført, og Skaberen af den symbolske måne hun har under sine fødder, og af de tolv symbolske stjerner hun har som en krans eller krone på sit hoved. Som en ægtemand har pligt til at give sin hustru noget at klæde sig i, noget at smykke sig med og en rettesnor at gå efter, sådan har Skaberen sørget for sin „kvinde“ med hensyn til himmelsk åndeligt lys som hun kan klæde sig i og stråle med om dagen og som kan lede hende om natten samtidig med at det er et smykke, en krone, der pryder hende.

 3. Hvad repræsenterer de tolv stjerner som kvinden er kronet med?

³ Stjerner lyser om natten. At antallet af stjerner som kronede kvinden var tolv, viser at dette lys er en organisations lys, idet tolv symboliserer fuldstændig organisation eller fuldkommen regering. Dette ses af at der er tolv stammer i det åndelige Israel, at Lammet har tolv apostle, at den hellige stad, det ny Jerusalem, har tolv porte, tre på hver af dens fire sider, og at byen hviler på tolv grundstene hvorpå navnene på apostlene står. (Åbenbaringen 7:4-8; 21:12-14, 19-21) Denne himmelske „kvinde“ ejer en organisations lys lige så vel som det åndelige Israels „tolv stammer“ her på jorden gør det. — Jakob 1:1.

 4. (a) Hvad er kvinden et „tegn“ eller symbol på? (b) Hvilken anden profeti viser at Jehova har en „hustru“, og hvad åbenbares ved den måde Jesus fortolker denne profeti på?

⁴ Denne kvinde i himmelen er et „tegn“, et „stort tegn“, det vil sige et symbol. Hvad er hun et symbol på? På Skaberens oplyste himmelske organisation i dens egenskab af hans „kvinde“ eller hustru. Den tanke at Gud har en sådan organisation som „hustru“ er ikke noget nyt. Mere end otte hundrede år før apostelen Johannes fik Åbenbaringen blev profeten Esajas inspireret til at skrive til en by der var som en kvinde: „Din ægtemand er din skaber, hans navn er Hærskarers [Jehova], . . . Alle dine børn bliver oplært af [Jehova], og stor bliver børnenes fred.“ (Esajas 54:5, 6, 13) Jesus Kristus citerede selv disse ord og lod dem gælde sine trofaste disciple. (Johannes 6:44, 45) Det blev således vist at Jehova Guds himmelske „kvinde“ ville få børn, sønner. Det er de trofaste og hellige engle i himmelen der udgør denne kvinde, dette „tegn“.

 5. (a) Hvad tilkendegives der ved at kvinden i himmelen skreg i barnsnød? (b) Hvad betød denne fødsel i himmelen for dem der boede der?

⁵ Jehovas „kvinde“ kan ikke spottes fordi hun er barnløs. Apostelen Johannes så at hun var „frugtsommelig“. Men hvad mener han når han siger at hun „skreg i barnsnød og fødselsveer“? (Åbenbaringen 12:1, 2) Denne organisation eller „kvinde“ vidste at tiden var nær da hun skulle føde et barn, for hun havde allerede veerne. Man ved almindeligvis hvornår et barn skal fødes, nemlig ni måneder eller fyrre uger efter undfangelsen. På samme måde vidste Guds himmelske kvindelignende organisation omtrent hvornår fødselen skulle finde sted; selv fjenderne i himmelen vidste det. Fødselen i himmelen betød at en ny tingenes ordning for alle Guds hellige engle, ja også for hans enbårne søn, Jesus Kristus, skulle begynde. Det betød afgjort en stor forandring i den himmelske administration eller forvaltning, en gennemgribende ændring af organisationen i himmelen. En stor omvæltning.

 6. Hvad betød det for Israels tolv stammer da deres styre på profeten Samuels tid blev ændret til et kongedømme?

⁶ Da der på profeten Samuels tid i det gamle Israel skete en ændring i forvaltningen og man i stedet for dommere som Jehova Gud oprejste, fik en synlig jordisk konge under Jehova Gud, var det ensbetydende med en drastisk forandring for Israels tolv stammer. Profeten Samuel havde i forvejen advaret folket om de restriktioner denne ændring i forvaltningen ville medføre. Selv om folket gik med til disse restriktioner fordi de ønskede en ændring og var ivrige efter at få den, så forårsagede den uden tvivl mange veer og vanskeligheder for folket, sådan som Samuel havde sagt. (1 Samuel 8:7-22; 12:1 til 13:2) Derefter var det ikke længere tilladt enhver at gøre hvad han fandt for godt; alle måtte være i overensstemmelse med den kongelige regering. — Dommerne 21:25.

 7. I betragtning af at man i himmelen vidste nøjagtig hvilket år „hedningernes tider“ ville udløbe, hvad ville man da gøre dér når tiden nærmede sig, og hvilken afgørelse måtte de der boede i himmelen træffe?

⁷ I nøje overensstemmelse med dette eksempel fra fortiden måtte en forandring i regeringsformen i himmelen også kræve strukturelle og forvaltningsmæssige ændringer. Tidspunktet for hedningetidernes udløb kendte man i forvejen. Man vidste det endog flere tiår i forvejen her på jorden, ud fra en undersøgelse af Guds ord og dets tidsregning. (Lukas 21:24) Efterhånden som hedningetidernes udløb nærmede sig, og dermed en forandring af ’forvaltningen’ eller ’husholdningen’ såvel i himmelen som her på jorden, måtte nødvendige forberedelser træffes i himmelen. (Efeserne 1:8-11, NW; dansk oversættelse af 1907) Alle som ville blive underlagt denne nye forvaltning måtte nu afgøre om de ville underordne sig den eller ej.

 8. (a) På hvilken måde ville den nye forvaltning i himmelen blive indsat? (b) I hvilken forstand ville forberedelserne til den nye forvaltnings fødsel være ligesom de veer en fødende kvinde har, for dem der bor i himmelen?

⁸ Det ville ikke være at forvente at en ny forvaltning kunne begynde at virke på en ordnet måde uden at fornødne forberedelser dertil var blevet truffet. Der var ikke tale om et politisk kup; det var ikke en ambitiøs opkomling der ville rive regeringstøjlerne til sig eller en magtbegærlig gruppe sammensvorne der ville tilrive sig magten. Jehova er „ikke forvirringens“ Gud, og derfor ville indsættelsen af denne nye forvaltning ske på rette måde, på det rette grundlag og efter de nødvendige forberedelser. Indsættelsen af denne nye forvaltning skulle finde sted efter udløbet af hedningernes tider. Da de var begyndt med at Guds salvede konge i fortidens Israel blev styrtet, var det nu nødvendigt at genindsætte en forvaltning med en konge der var salvet af Gud, altså Kristus. Dette ville medføre en stor prøve for alle der ville blive berørt af forandringen. Derfor skabte forberedelserne til den formelle, officielle fødsel af den nye forvaltning stort røre blandt englene i de usynlige himle. For Guds himmelske hustrulignende organisation var denne oplevelse ligesom fødselsveer. Der var smerter forbundet med at føde den nye forvaltning og få sagen endeligt afgjort.

„ET ANDET TEGN“

 9. Hvem foruden Guds hustrulignende organisation ventede at en ny forvaltning ville blive født, som det fremgår af det Johannes dernæst så i synet?

⁹ Ud fra alle de ledsagende omstændigheder at dømme var der uden for Guds hustrulignende organisation i himmelen én der vidste og forventede at fødselen af en ny forvaltning var nær forestående. Apostelen Johannes beskriver vedkommende med disse ord: „Og et andet tegn viste sig på himmelen; se, der var en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Og dens hale fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden. Og dragen stod foran kvinden, som skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun havde født det.“ — Åbenbaringen 12:3, 4.

10. Hvad er den ildrøde slangelignende drage et „tegn“ eller symbol på?

¹⁰ Denne skabning med dette frygtindgydende udseende er en symbolsk drage, et „tegn“ eller symbol på noget. Den minder om en uhyggelig søslange. (Esajas 27:1) Selve den holdning den indtager, viser at den er en fjende af Gud, for den er en fjende af Guds „kvinde“ og af hendes barn endnu før det er født. Dragen har indtaget samme stilling som den slange Jehova Gud henviste til da han fremsatte den hemmelighedsfulde profeti vi finder i Første Mosebog 3:15: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ Den er som en drage, en opsluger, og det i syvdobbelt forstand, for den har syv hoveder. (Jeremias 51:34) At den er ildrød viser at den er ødelæggende, fortærende som ild. Den er et „tegn“ eller symbol på Satan Djævelen.

11. Hvad betegner dragens „syv hoveder“?

¹¹ Hvad betegner dragens „syv hoveder“? De betegner at Satan Djævelen ville udøve sit herredømme over og gennem syv på hinanden følgende politiske verdensriger på jorden, syv verdensriger som i historisk rækkefølge omtales i Guds skrevne ord, Bibelen. Disse verdensriger, som alle har modstået og undertrykt Jehovas folk, er (1) det gamle Ægypten, (2) Assyrien, (3) Babylonien, (4) Medo-Persien, (5) Grækenland (Makedonien), (6) Rom, og (7) et verdensrige som ikke navngives i Bibelen men som den senere historie har vist er en dobbeltverdensmagt, nemlig Storbritannien og De forenede Stater (som begge ligger på den nordlige halvkugle). At der er „syv hoveder“ der som hjerner kontrollerer de tilsvarende verdensriger, er et udtryk for hvor fuldstændigt Satan Djævelen har politisk kontrol over menneskehedens verden gennem disse syv på hinanden følgende verdensriger.

12. Hvad er dragens „ti horn“ symbol på?

¹² I Bibelen bruges horn til at symbolisere magt, både offensiv og defensiv magt. At dragen har ti symbolske horn viser hvor fuldstændig den usynlige magt er som Satan Djævelen har udøvet gennem de politiske stater på jorden. Jesus kaldte ham „denne verdens fyrste“. — Johannes 16:11.

13. (a) Hvad er „en tredjedel af himmelens stjerner“ et symbol på? (b) På hvilken måde kaster dragens „hale“ dem ned på jorden?

¹³ Den symbolske drages hale har også magt: „Og dens hale fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden.“ (Åbenbaringen 12:4) Det er ikke urimeligt at antage at disse „himmelens stjerner“ står for de klart lysende engle, himmelske gudssønner, der har tilhørt Jehovas hellige himmelske organisation. (Job 38:7) De bogstavelige stjerners plads er på himmelen; men den symbolske drage fejer med sin mægtige hale disse symbolske stjerner fra deres rette himmelske plads ned på jorden. Åbenbart fremstiller disse „himmelens stjerner“ derfor specielt de engle som af selviske grunde „ikke varetog deres høje hverv“ i Guds hellige himle, „men forlod deres bolig“ i himmelen for at kunne leve sammen med og have omgang med smukke menneskedøtre hernede. Disse „syndede“ således mod Jehova Gud og stillede sig på den symbolske drages side. (Judas 6; 2 Peter 2:4; 1 Peter 3:19, 20; 1 Mosebog 6:1-4) Uden tvivl brugte Satan Djævelen sin indflydelse ligesom en „hale“ for at udvirke dette. På denne måde kastede han dem ned på jorden og skilte dem ud fra Guds hellige organisation.

14. (a) Hvornår fik Satan herredømme over disse engle? (b) Hvad gjorde disse engle da hedningetiderne nærmede sig deres afslutning i 1914?

¹⁴ På denne måde vandt den symbolske drage, Satan Djævelen, nogle „engle“ over på sin side, som sin „sæd“. Han slugte dem ikke som en drage for at fortære og tilintetgøre dem, men han kastede dem med sin mægtige hale ned på jorden. Det gjorde han før vandfloden på Noas tid, og altså før dannelsen af de syv verdensriger han ville have kontrol over ved hjælp af sine „syv hoveder“, der som symbol på kongeværdighed bar „syv kroner“. Da dragen stod foran Guds „kvinde“ mens hedningernes tider nærmede sig deres udløb i 1914, er det rimeligt at mene at dragens engle også stod der, bag dragen, rede til at hjælpe med at „sluge“ hendes „barn“ så snart hun havde født det for således at hindre en ny forvaltning eller regering.

15. Hvor mange er der muligvis af disse onde engle i betragtning af at de omtales som „en tredjedel af himmelens stjerner“?

¹⁵ Disse fjendtlige engle omfattede „en tredjedel af himmelens stjerner“, et mindretal, og dog et anseligt antal, idet brøken „en tredjedel“ bruges som et symbol på noget der skal betones. Der kan altså være titusinder, legioner, af disse dæmoner der styres af ’den store, ildrøde drage’, „de onde ånders fyrste“. — Markus 5:9-15; Mattæus 12:24.

ET BARN TIL TRONEN FØDES

16. Hvad viser synet angående dragens held med at hindre Guds hensigt med fødselen?

¹⁶ Selv om dragen stod på vagt for at hindre Guds vilje i at ske i forbindelse med fødselen, så fandt fødselen sted på fuldkommen måde og til rette tid, for det forventede barns Fader var fuldkommen, og det samme var hans hustru, moderorganisationen. Men hvem fik barnet? Gud, den kongelige Fader, eller den symbolske drages „syv hoveder“ med deres grådige kæber? Apostelen Johannes’ beretning i Åbenbaringen 12:5, 6 indeholder følgende bulletin: „Og hun fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. Og kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted beredt af Gud, for at man dér skulle sørge for hende et tusinde to hundrede og tresindstyve dage.“ Moderen slap væk fra dragen, og det gjorde barnet også.

17. Hvorfor var dragen ivrig efter at „sluge“ dette „drengebarn“?

¹⁷ Det var ikke så underligt at dragen var ivrig efter at „sluge“ dette „drengebarn“, for det var Guds hensigt at det skulle „vogte alle folkeslag med jernspir“ og til sidst knuse dem med det! Den sataniske drage var besluttet på at kæmpe for ikke at miste sine „syv kroner“, symbolet på dragens fuldstændige åndelige herredømme over de syv på hinanden følgende verdensriger. Han var ikke interesseret i at få „alle folkeslag“, hvis usynlige hersker og „gud“ han var, slået i stykker af Guds nye forvaltning. Derfor var han besluttet på at sluge kvindens „barn“ så snart det var født, altså når man kunne forvente at det var svagest. Til hans ærgrelse mislykkedes det.

18. Hvad illustrerer dette „drengebarn“?

¹⁸ Kvindens barn var ikke en pige, en dronning, men „et drengebarn“. Hvem eller hvad illustrerer det? Ikke Jesus Kristus, men Guds messianske rige. Det er grunden til at det blev bortrykket til Gud og til hans trone. På den måde anerkendte Gud at barnet var hans afkom med denne „kvinde“.

19. (a) Hvad krævedes der for at dette symbolske „drengebarn“ kunne blive født, i betragtning af at det messianske rige ikke er noget teoretisk eller abstrakt? (b) Hvad blev skildret ved at hendes „barn“ blev bortrykket til Gud og til hans trone? (c) På hvilket tidspunkt var „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“?

¹⁹ Dette messianske rige er imidlertid ikke noget blot teoretisk, blot en recept på en regering. Skal det eksistere og få magt, må det blive en levende realitet i hænderne på en levende person som kan repræsentere Riget med hensyn til dets rettigheder og pligter, og som kan handle, regere, på dets vegne. Denne person er Guds enbårne søn, den herliggjorte Jesus, som er Guds salvede, hans Kristus eller Messias. Det symbolske „drengebarn“ blev altså født da Guds hustrulignende organisation frembragte eller afgav det rette medlem af organisationen til dette kongelige embede. Guds messianske rige blev oprettet i himmelen efter at kvindens „barn“ var blevet bortrykket til Gud og til hans trone, idet Jehova da indsatte sin salvede søn på tronen og gjorde Riget til en fungerende realitet. Dette skete i 1914 da hedningernes tider udløb. Der og da, i det øjeblik Messias blev indsat på tronen og fik overdraget hele magten som udøvende konge i Riget, blev „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“. — Åbenbaringen 10:7.

20. Hvad skete der med „kvinden“ efter den heldige fødsel?

²⁰ Men hvorfor måtte Guds „kvinde“ efter denne heldigt gennemførte fødsel flygte „ud i ørkenen“ for at man der skulle sørge for hende i et tusind to hundrede og tres dage? Grunden hertil forstås uden videre når vi får at vide hvad der skete efter at det himmelske messianske rige var blevet født og oprettet. Lige efter den bibelske beretning om hvad der skete i den forbindelse (Åbenbaringen 12:7-12), omtales igen Guds kvindes flugt ud i ørkenen, og så kan den forklares. Men hvad var det der skete lige efter at hendes „barn“ var blevet indsat på tronen?

KAMP I HIMMELEN

21, 22. Hvad skete der ifølge synet i himmelen så snart kongen var indsat på tronen, og hvilken virkning fik det i himmelen og på jorden?

²¹ Apostelen Johannes skriver: „Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i Himmelen sige:

²² ’Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.’“ — Åbenbaringen 12:7-12.

23. På hvilken måde var Mikael allerede en kendt skikkelse i Israel?

²³ Her nævnes den himmelske kriger Mikael for første og eneste gang i Åbenbaringen til Johannes. Han har imidlertid været kendt ved navn siden profeten Daniels tid, det sjette århundrede før vor tidsregnings begyndelse. En engel viste sig for Daniel i perserkongen Kyros den Stores tredje regeringsår, og den fortalte om hvordan „Mikael, en af de ypperste fyrster,“ kom ham til hjælp og hvordan denne Mikael, som var åndefyrste for Daniels folk, i høj grad hjalp denne engel som var i vanskeligheder. Efter at have fortalt om hvordan det til sidst ville gå med „Nordens konge“ og „Sydens konge“, sagde denne engel: „Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnede i bogen.“ — Daniel 10:13, 21; 12:1.

24. På hvilken måde var dette sammenstød mellem Mikael og Djævelen i 1914 anderledes end deres konfrontation dengang Moses var død?

²⁴ Mikael, den himmelske fyrste for Jehovas folk, havde for øvrigt længe før krigen i himmelen brød ud, haft et sammenstød med Satan Djævelen på det usynlige plan. Det var umiddelbart efter profeten Moses’ død i år 1473 f.v.t. Den inspirerede discipel Judas fortæller om dette mærkelige sammenstød med disse ord: „Ærkeengelen Mikael derimod vovede ikke at udtale nogen spottende dom, dengang han tvistedes og skiftede ord med Djævelen om Moses’ lig; han sagde kun: ’Herren straffe dig!’“ (Judas 9) Ærkeengelen Mikael vandt imidlertid denne strid, for det gik sådan at Jehova Gud begravede sin tjener Moses på et sted som end ikke Djævelen, Satan, har været i stand til at finde og gøre kendt for noget menneske på jorden. (5 Mosebog 34:5, 6) Men nu, efter at Guds messianske rige var blevet født og oprettet i 1914, var situationen ikke længere sådan at Mikael måtte overlade det til Jehova at irettesætte Satan Djævelen. Nu brugte Jehova Mikael til at kæmpe mod Satan Djævelen og hans dæmonengle og kaste dem ud af himmelen. Hvilken ’frelse’, hvilken sejr!

25. Forklar hvem Mikael, ærkeengelen, er.

²⁵ Er der nogen tvivl om hvem denne Mikael, ærkeengelen, er? Det er ingen anden end Jesus Kristus, Guds enbårne søn! Det var ham der før vor tidsregnings begyndelse var den himmelske fyrste for Jehovas folk, og altså også for Daniel. Han har aldrig givet afkald på retten til at bære dette himmelske navn, heller ikke da han blev et fuldkomment menneske her på jorden for at tjene Guds messianske riges interesser og genløse hele menneskeheden ved at give sit fuldkomne menneskeliv som et offer til Gud. (Johannes 18:36, 37; Mattæus 20:28) Efter at han var opstået fra de døde og vendt tilbage til himmelen antog han igen dette himmelske navn.

26. (a) Hvorfor kaldes Mikael med rette „ærkeengelen“? (b) Hvilken opgave har han i forbindelse med opfyldelsen af profetien i Første Mosebog 3:15?

²⁶ Han har engle til sin rådighed, hvad han nu og da nævnte da han var på jorden, og derfor er han med rette „ærkeengelen“. Han er „Guds Skabnings Begyndelse“ og blev frembragt før nogen af de andre himmelske engle, sammen med hvem han kom til at udgøre Jehova Guds hustrulignende organisation. (Åbenbaringen 3:14, dansk oversættelse af 1907) I året 1914, efter at „endens tid“ var begyndt for „Nordens konge“ og „Sydens konge“, stod han frem og tog magten som den messianske konge. At han stod frem skulle føre til „en trængselstid . . . som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“. (Daniel 11:40 til 12:1) Det er først og fremmest ham der er Guds ’kvindes’ (hustrulignende organisations) sæd, det afkom der skal knuse Slangens hoved og følgelig styrte ham ned fra himmelen. — 1 Mosebog 3:15.

27. (a) Foretag en sammenligning mellem betydningen af navnet Jesus og navnet Mikael. (b) Hvad ved vi om kampen i himmelen og formålet med den?

²⁷ Navnet Jesus (en kort form for Jehoshua) betyder „Jehovas frelse“. Navnet Mikael har form som et spørgsmål, nemlig „Hvem er lig Jehova?“ Mikael er Jehovas forsvarer der udfordrer enhver som er imod Jehova, først og fremmest Satan Djævelen og hans dæmonengle. Hvordan Mikael og hans engle egentlig kæmpede imod dragen og dens engle, og hvilke våben de brugte, nævnes ikke i Bibelen; sandsynligvis ville vi slet ikke kunne forstå det, ligesom der er mange videnskabelige forhold vi ikke forstår. Hvor længe kampen varede får vi ikke at vide. Vi oplyses blot om det endelige resultat: dragen og dens engle blev fjernet fra himlene. Der var ikke længere plads for dem i disse himle, det vil sige, himmelen var ikke længere det rette sted for dem. De anklager dragen havde fremført for Gud dag og nat havde alle vist sig at være falske, og nu, så nær ved afgørelsen af det store stridsspørgsmål, var det ikke nødvendigt at dragen forblev så nær ved Guds trone med foretræde dér, så han kunne blive ved med at fremføre sine anklager. — Ordsprogene 27:11.

28. (a) Hvilke navne har Guds store fjende og modstander fået? (b) Sammenlign det resultat Djævelen opnåede i himmelen med det han opnåede på jorden.

²⁸ Denne store anklager har fået fire navne: Dragen, der betyder opsluger; Slangen, der indeholder betydningen forfører, bedrager, vildleder; Satan, der betyder modstander; og Djævelen, der betyder bagvasker. (Jeremias 51:34; 1 Mosebog 3:4, 5; 2 Korinter 11:3; 1 Timoteus 3:11, NW; 2 Timoteus 3:3, NW)a Med hensyn til himlene siges der at dragens hale kun fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden; men med hensyn til jorden har han haft bedre held, for han omtales som „hele verdens [den beboede jords, NW] forfører“. — Åbenbaringen 12:4, 9.

29. Hvilke mægtige engle kæmpede på Djævelens side i kampen i himmelen, og hvilket resultat opnåede de?

²⁹ De engle der stod på den symbolske drages side og sammen med den kæmpede mod Mikael og hans engle, omfattede uden tvivl de åndefyrster der nævnes i Daniel 10:13, 20, nemlig, „perserrigets fyrste“, og „Grækenlands fyrste“. Dette indebærer at der også var åndefyrster for de fem andre verdensriger, det vil sige en dæmonfyrste for Ægypten, én for Assyrien, én for Babylon, én for Rom og én for den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Disse „fyrster“ og alle andre laverestående engle blev med „dragen“ nedstyrtet til jorden for aldrig mere at vende tilbage til himmelen.

30. Hvorfor kunne den høje røst i himmelen med rette sige: „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes“?

³⁰ Hvilken befrielse for de hellige engle at dragen og dens dæmonengle blev fjernet fra himmelen og begrænset til denne jords nærhed! Med god grund kunne „en høj røst i Himmelen“ sige: „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes.“ (Åbenbaringen 12:10) At dragen og dens engle blev nedstyrtet betød „frelse“, det vil sige sejr, og den var opnået ved Guds kraft, som altid fører til sejr. Denne sejr over dragen og dens engle var det første udtryk for at „Riget [var blevet] vor Guds, og magten hans Salvedes“. At de blev nedstyrtet viste at Guds rige havde taget magten og at „hans Salvede“, hans salvede konge Kristus, var begyndt at udøve sin gudgivne magt og myndighed.

31. Hvad viser dét at Djævelen og hans engle blev nedstyrtet fra himmelen umiddelbart efter at „drengebarnet“ var blevet født?

³¹ Dette viser at tegnet med „kvinden“ der føder drengebarnet som bortrykkes til Guds trone, er en skildring af hvordan Guds messianske rige fødes og træder i funktion, hvordan „Guds hemmelige rådslutning“ fuldbyrdes. Ved selve dets fødsel og ikrafttræden viste Guds messianske rige sig at være stærkt og ikke svagt som et nyfødt barn. Det fik „nedstyrtet . . . vore brødres anklager“, det vil sige at hovedfjenden, den vigtigste modstander af Jehova Gud og hans hellige universelle organisation, er blevet nedstyrtet.

DE ANKLAGEDE „BRØDRE“

32, 33. Hvem er det Djævelen anklager over for Gud?

³² Hvem er de anklagede, og hvad går de anklager som Satan Djævelen retter mod dem, ud på? De trofaste engle i himmelen kalder de anklagede for „vore brødre“. Og dog er de anklagede ikke engle i himmelen, men det er dem der „har sejret over ham [anklageren] på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden“. — Åbenbaringen 12:10, 11.

³³ Beskrivelsen viser tydeligt at de anklagede er Lammets, Jesu Kristi, indviede, døbte og salvede disciple. De har behov for at få deres synd fjernet ved hjælp af Lammets blod, hans fuldkomne opofrede menneskeliv. Det er dem der på jorden aflægger vidnesbyrd om det ofrede lam, og også om Gud der har tilvejebragt Lammet og til hvem Lammet blev ofret, til gavn for hele menneskeheden. Det er dem, og ikke himmelens engle, der kan risikere martyrdøden for at være aktive, lydige disciple af Guds lam.

34. Hvilken anklage retter Djævelen imod dem?

³⁴ Hvad går Djævelens anklage mod dem ud på? Den går ud på at den almægtige Gud ikke kan sætte kristne på jorden som, når de i fuldt mål bliver udsat for de fristelser og den modstand som anklageren, Satan Djævelen, kan udsætte dem for, vil efterleve kristne adfærdsnormer, hade synden, efterligne Jesus Kristus og adlyde Jehova Gud mere end mennesker. Satan Djævelen ville være dem for stærk; de ville ikke kunne modstå en så snu og utrættelig angriber som han er.

35. Hvad vil det betyde hvis Kristi åndelige brødre må dø for deres tro, og hvordan vil dette være en sejr for Jehova Gud?

³⁵ At dø som sande bibelkristne der ejer Guds godkendelse, vil være ensbetydende med at have sejret over Satan Djævelen og have bevist at han er en falsk anklager og at Gud er Skaberen og Herskeren som skabningerne elsker så højt at de helt og fuldt adlyder ham, uanset hvad det koster dem. Guds sejr består derfor ikke blot i at han vinder selve kampen mod dragen og dens dæmonengle, men også i at han får bevis for at Kristi disciples kærlighed er så stærk at de ligesom Jesus Kristus er villige til at dø om nødvendigt for at adlyde Gud fremfor alt andet. Det er en moralsk sejr for Jehova Gud, idet han får bevist at Satan er en løgner.

36. Har Djævelen grundlag for at rette en fordømmende anklage mod de kristne for at være syndere efter kødet?

³⁶ Har Djævelen anklaget de salvede kristne for at være syndere? Bedømt efter kødet er de syndere, for de er født som syndere idet de stammer fra den faldne Adam. Men de har taget imod Jesu Kristi genløsningsoffer. De har sat deres lid til at Kristi blod har sonet deres synd og renset dem for syndens pletter så de i Guds øjne kan regnes for retfærdige. Derfor siges der om dem: „Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden.“ (Romerne 8:33, 34) Ved at angre deres uforsætlige synder og omvende sig fra dem, beviser de at de hader synden, og de opnår Guds tilgivelse på grundlag af Kristi blod. På den måde sejrer de kristne som trofast fuldender deres jordiske løb, over Satan Djævelen „på grund af Lammets blod“. Satans anklage mod dem på dette område er falsk!

37. Hvilken anden anklage har Djævelen rettet imod dem, og kan den bevises?

³⁷ Anklageren har over for Gud yderligere beskyldt dem for at de kunne skræmmes til at fornægte Jehova Gud og Kristus eller Messias. Men helt frem til Guds messianske riges fødsel i 1914 og til kampen i himmelen begyndte, har der været trofaste kristne som ikke har villet fornægte Gud og Kristus under nogen af de omstændigheder som den store anklager skabte. I lighed med den aldrende apostel Johannes på øen Patmos er de blevet ved med, lige til deres jordiske livs ende, at ’tale om Gud og aflægge vidnesbyrd om Jesus’. — Åbenbaringen 1:9, NW.

38. På hvilken måde kan det siges at kristne har sejret over dragen „på grund af deres vidnesbyrds ord“?

³⁸ Så tidligt som i 1877 var der nogle som pegede frem til at hedningetiderne ville udløbe i 1914, og de aflagde et stort vidnesbyrd om at Guds messianske rige ville blive fuldt oprettet til den tid.b De internationale bibelstudenter fortsatte selv under den første verdenskrigs veer fra 1914 til 1918 med at forkynde dette ved hjælp af trykte skrifter på mange sprog, ved hjælp af det talte ord, både privat, i folks hjem, og offentligt, gennem foredrag, og ved hjælp af det berømte Skabelsens Fotodrama, der bestod af bibelske farvelysbilleder og levende billeder og som blev forevist gratis. Efter at Satan og hans dæmoner var blevet nedstyrtet fra himmelen kunne den høje røst i himmelen således sige at trofaste kristne „brødre“ lige siden det første århundrede har sejret over den store drage „på grund af deres vidnesbyrds ord“. Også på dette punkt er det blevet bevist at den store anklager, som anklager dem over for Gud, er en løgner.

39. Hvor langt har de kristne „brødre“ været villige til at gå for at bevare deres loyalitet over for Gud og Kristus?

³⁹ Disse kristne „brødre“ har set det som det vigtigste i deres liv at bevise deres troskab og loyalitet over for Gud og Kristus. Om dem talte den høje røst i himmelen sandt da den sagde at „de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden“. De beviste at de var ligesom apostelen Paulus, der få år før han døde som martyr sagde: „Jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus: at vidne om Guds nådes evangelium.“ (Apostlenes Gerninger 20:24) De har været villige til at betale med deres jordiske liv for at forblive tro mod Gud og Kristus. De har bevist deres tro på Jesu ord: „Den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.“ (Mattæus 16:25) Satan Djævelen er derfor kommet til kort i sit onde forsøg på at bringe dem til tavshed ved at true dem med døden. Jehova Gud, derimod, er blevet hævdet og retfærdiggjort ved at disse trofaste Kristi disciple har lagt usvigelig og ubrydelig loyalitet for dagen.

40. (a) Hvad betød det for jorden og dens beboere at Satan var blevet nedstyrtet? (b) Hvad var Satan nu besluttet på at gøre?

⁴⁰ Efter at have hørt den høje røst i himmelen blev de engle som bor i de usynlige himle, hvor der ikke længere var plads for dragen, glade over at den store drage og dens dæmonengle var blevet nedstyrtet. Men hvad med vor jord og havet? En tid med særlige ’veer’ for de mennesker der bor her, begyndte, „thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort“. (Åbenbaringen 12:12) Hans nederlag i himmelen var et tydeligt varsel om at hans tid var kort og at han snart ville blive bundet med lænker og kastet i afgrunden. Længe havde han været „hele verdens forfører“. Nu var han besluttet på at gennemtvinge at alle på jorden og på havet skulle tilintetgøres for Guds hånd ved den kommende ødelæggelse af Babylon den Store (den falske religions verdensimperium) og det følgende ’slag ved Harmagedon’. Dette ville han opnå ved hjælp af alle de vanskeligheder og al den falske propaganda som han og hans dæmoner kunne frembringe i deres forsøg på at få alle mennesker til at vende Guds sejrende rige ryggen. Han ville kæmpe imod forkyndelsen af ’den gode nyhed om riget’. Alt dette har han siden søgt at gøre.

DÆMONISK FORFØLGELSE

41. Hvad viser synet med hensyn til ’den store drages’ og dens engles reaktion efter at de var blevet nedstyrtet fra himmelen?

⁴¹ Hvad gjorde nu „den store drage“ og dens dæmonengle da de for bestandig var blevet nedstyrtet fra de hellige himle? Det tyvende århundredes historie besvarer spørgsmålet i overensstemmelse med det apostelen Johannes så finde sted i synet. Johannes skriver: „Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. Der blev da givet kvinden den store ørns to vinger, for at hun skulle flyve ud i ørkenen til sit sted, hvor der sørges for hende én tid og to tider og en halv tid, borte fra slangen.“ (Åbenbaringen 12:13, 14) Hvordan er dette gået i opfyldelse i vort århundrede?

42. På hvilke måder har Djævelen forfulgt „kvinden“ efter at han var blevet nedstyrtet fra himmelen?

⁴² En af de måder hvorpå „dragen“ har givet udtryk for sin store „harme“ efter at den blev nedstyrte fra himmelen, er at den har forfulgt Guds „kvinde“. Da det er hende der har født „drengebarnet“, Guds messianske rige, bærer hun en stor del af ansvaret for at dragen er blevet nedstyrtet, og derfor vil den forfølge hende. Selv om dragen og dens dæmoner nu for bestandig er afskåret fra himmelen, prøver de her på jorden, som de er nedstyrtet til, at gøre det så svært som muligt for de engle der udgør den symbolske „kvinde“, at gribe ind i jordens anliggender for at fremme Guds oprettede riges interesser. Endvidere er resten af ’kvindens’ sæd eller afkom på jorden også en del af kvinden, idet den så at sige er kommet af hendes moderliv. Ved at forfølge denne rest af Kristi salvede disciple som endnu er på jorden, forfølger dragen og dens dæmoner også Guds „kvinde“, moderen til Riget. Det apostelen Johannes skriver videre om hvad dragen og dens dæmoner udretter på jorden, bekræfter dette.

43. Hvad gjorde „kvinden“ efter at dragen var nedstyrtet?

⁴³ Efter at dragen var nedstyrtet forlod „kvinden“ åbenbart sit sted i himmelen hvor hun var iklædt solen og havde månen under sine fødder og en krans eller krone af tolv stjerner på sit hoved, for Åbenbaringen 12:6 siger at „kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor hun har et sted beredt af Gud“. Hvornår flygtede kvinden ud i ørkenen for at man dér skulle sørge for hende, borte fra slangen?

44. Vis ved hjælp af bibelske eksempler hvad der symboliseres ved „den store ørns to vinger“.

⁴⁴ Kvinden havde fået „den store ørns to vinger“ for at hun kunne flyve ud i ørkenen. Dette minder om noget der skete i fortiden, i det sekstende århundrede før vor tidsregning. Efter det første påskemåltid, det der blev holdt i Ægypten i 1513 f.v.t., førte Jehova Gud Israels tolv stammer på mirakuløs måde gennem Det røde Havs vande og ud i Sinaj ørken, hvor de blev i over ni måneder. I en senere omtale af dette i profeten Moses’ sang siger Jehova Gud: „Som ørnen, der purrer sin yngel ud og svæver over sine unger, løfted han det på sit vingefang og bar det på sine vinger. [Jehova] var dets eneste fører, ingen fremmed gud var hos ham.“ (5 Mosebog 31:30; 32:11, 12) Før Jehova Gud gav israelitterne de ti bud sagde han ved Sinaj bjerg til dem gennem Moses: „I har set, hvad jeg gjorde ved ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på ørnevinger og bragte eder hid til mig.“ (2 Mosebog 19:1-4) På lignende måde hjalp „den store ørns to vinger“ symbolsk Guds „kvinde“, som blev truet med forfølgelse, til at flygte ud i ørkenen efter at Satan var nedstyrtet.

45. (a) På hvilket tidspunkt var nedstyrtningen af „den store drage“ og dens dæmoner fuldbyrdet, og hvad havde Guds „to vidner“ gjort under verdenskrigen? (b) Hvad trængte medlemmerne af resten til efter at de var blevet udfriet i foråret 1919?

⁴⁵ Åbenbart var nedstyrtningen af „den store drage“ og dens dæmoner fuldbyrdet da den første verdenskrig endte. Ifølge Åbenbaringen 11:1, 2 blev „den hellige stad“ nedtrådt af hedningenationerne i „toogfyrretyve måneder“, nemlig fra efteråret 1914 til foråret 1918. Det er i samme periode, omtalt som 1260 dage, at Guds „to vidner“ profeterede „klædte i sæk“, trods de forsøg der blev gjort på at skade dem. Derefter blev disse „to profeter“ dræbt af „dyret“ der var steget op af afgrunden. Men efter en kort tid, ligesom tre og en halv dag, blev de oprejst fra den døde tilstand og ophøjet til himmelsk tjeneste. På det tidspunkt blev den salvede rest udfriet. (Åbenbaringen 11:3-13) Denne udfrielse fandt sted i foråret 1919. På det tidspunkt var forfølgelsen af den salvede rest under den første verdenskrig forbi, og efterkrigstidens forfølgelse af denne trofaste rest lå nu forude. Det var nødvendigt at den blev styrket med åndelig føde. Dette var derfor det rette tidspunkt for Guds „kvinde“, repræsenteret ved resten af hendes sæd på jorden, at flygte ud i ørkenen for at man dér kunne sørge for hende.

46. (a) Hvornår var ifølge forbilledet, Israels flugt fra Ægypten, det rette tidspunkt i 1919 inde til at ’kvindens’ flugt tog sin begyndelse? (b) På hvilken måde begyndte man på dette tidspunkt at tage sig af „kvinden“ og give hende åndeligt styrkende føde?

⁴⁶ Det gamle Israels flugt fra Ægypten i 1513 f.v.t. fandt sted umiddelbart efter påsken den 14. nisan i det år. På tilsvarende måde var udgangspunktet i 1919 påsketiden. Ifølge den jødiske kalender begyndte den 1. nisan 1919 om aftenen den 31. marts. Den 14. nisan ville derfor begynde om aftenen søndag den 13. april 1919, den aften de internationale bibelstudenter fejrede den årlige højtid kaldet Herrens nadver eller Herrens aftensmåltid. (The Watch Tower for 15. maj 1919, side 151; Vagt-Taarnet, april 1919, side 50) Præsidenten og kassereren for Watch Tower Bible & Tract Society var sammen med deres seks medfanger blevet løsladt fra forbundsfængselet i Atlanta den 25. marts 1919 og havde næste dag fået tilkendt deres frihed igen mod kaution, og de deltog i denne fejring af Herrens aftensmåltid. Den ufuldstændige rapport man kunne samle dette første efterkrigsår, viste at over atten tusind havde overværet mindehøjtiden. Straks derefter, nemlig med udgaven af 15. april 1919 af det officielle blad The Watch Tower and Herald of Christ’s Presence, begyndte der at komme betimelig åndelig føde, i bladets ledende artikel „Frihed i Kristus“ (på dansk i Vagt-Taarnet for juni 1919) og i det andet bibelske stof dette nummer indeholdt. Hvornår endte nu dette program med at sørge for Guds tjenere med åndelig føde?

47. (Med fodnoten) Hvad viser en sammenligning mellem Åbenbaringen 12:6 og 14 med hensyn til den tid „kvinden“ var „i ørkenen“?

⁴⁷ Ifølge Åbenbaringen 12:6, 14 skulle Guds „kvinde“ være et sted i ørkenen som Gud havde beredt for hende „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“, eller „én tid og to tider og en halv tid“, hvilket er tre og en halv tid.c Det vil sige at en „tid“ svarer til 360 dage, eller tolv måneder à tredive dage. Dette viser at disse tre og et halvt år er profetiske år. De svarer derfor til tre og et halvt år efter den jødiske månekalender, som nu og da har skudår eller måne-solår på tretten måneder.

48. Hvornår begyndte de „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“ ifølge den gregorianske kalender, og hvornår endte de?

⁴⁸ Ifølge den jødiske månekalender vil tre og et halvt år fra påskedag den 14. nisan 1919 føre os frem til den 13. tisjri 1922, det vil sige den 5. oktober 1922, ved solnedgang. (Efter solkalenderen er der i dette tidsrum ét skudår [1920], og efter den jødiske månekalender er der et måne-solår på tretten måneder [1921].) Denne periode hvori der specielt blev sørget for Guds tjenere med åndelig føde ude i den symbolske ørken, „borte fra slangen“, begyndte således ved påsketid den 13./14. april 1919 og endte den trettende dag efter det jødiske nytår (rosch-haschana), det vil sige den 4./5. oktober 1922. Det var i sandhed en tid hvor der blev sørget for rig åndelig føde.

49. Hvilke begivenheder fulgte efter at denne periode med særlig omsorg for kvinden var begyndt?

⁴⁹ Kort efter at denne periode var begyndt, holdt de internationale bibelstudenter deres første stævne i Cedar Point i staten Ohio i U.S.A., fra den 1. til 8. september 1919, og her blev om fredagen den 5. september givet meddelelse om udgivelsen af et nyt blad, The Golden Age. Den 1. oktober 1919 begyndte The Golden Age (i dag kendt som Awake! og på dansk som Vågn op!) at udkomme som et søsterblad til The Watch Tower. The Watch Tower bragte den 1. oktober 1919 en ni-siders rapport om det internationale stævne. (I Vagt-Taarnet for december 1919 og januar 1920.) I visse lande begyndte man nu også at ophæve forbudene mod de bøger og skrifter som var udgivet af Watch Tower Bible & Tract Society.

50. Nævn nogle af de sandheder der blev åbenbaret i begyndelsen af denne periode med særlig omsorg.

⁵⁰ I marts måned 1920 udgav Vagttårnets selskab bogen „Talking with the Dead“ (senere ændret til „Can the Living Talk with the Dead?“).d Det var en veldokumenteret afsløring af spiritismen, og den var meget betimelig i betragtning af hvor udbredt denne form for dæmonisme på det tidspunkt var overalt på jorden. Kort tid efter gjorde The Watch Tower, nemlig i udgaven for 1. juli 1920 (Vagt-Taarnet for oktober 1920), opmærksom på at ordene i Mattæus 24:14 om forkyndelsen af „dette evangelium om Riget“ på en særlig måde gjaldt efter at Riget var blevet født i 1914. Seks måneder senere, i The Watch Tower for 1. januar 1921 (Vagttaarnet for marts 1921), blev det i den anden artikel forklaret at det hemmelighedsfulde „billede af dyret“ i Åbenbaringen 13:14, 15, var et symbol på det daværende Folkeforbund for verdensfred og sikkerhed. Det er nu blevet efterfulgt af De forenede Nationer.

51. Hvilket hjælpemiddel spillede en usædvanlig stor rolle i denne periode på „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“ hvori der blev sørget for kvinden med særlig nærende åndelig føde?

⁵¹ I oktober 1921 blev bogen „The Harp of God“ (Guds Harpe), et nyt hjælpemiddel til brug ved bibelstudium, udgivet, og den 1. december 1921 begyndte man at sende den ud til dem der havde bestilt den. Denne bog, der er på 384 sider og som var tænkt som en opsummering af de syv bind af Studier i Skriften, nåede til sidst at udkomme i et oplag på 5.819.037 eksemplarer på 22 sprog. Samtidig kom der stadig nye skrifter til, og alt sammen tjente det til at give Guds tjenere den nødvendige åndelige føde.

52. Med hvilket højdepunkt sluttede disse tre og en halv „tid“ med særlig åndelig opbyggelse?

⁵² Henimod slutningen af de tre og en halv „tid“, eller de 1260 dage, kom det store højdepunkt. Det kom i form af de internationale bibelstudenters andet internationale stævne i Cedar Point i staten Ohio fra den 5. til den 13. september 1922. (The Watch Tower for 1. november 1922 handlede udelukkende om dette vigtige stævne for Jehovas salvede vidner. Denne rapport blev bragt i Vagttaarnet fra januar til juni 1923.) Kort derefter, nemlig den 22. september 1922, endte det jødiske måneår. Så kom den 13. tisjri, det vil sige den 4./5. oktober 1922, som faldt lige før den jødiske „løvhyttefest“ og som markerede afslutningen på den periode hvori der på en særlig måde blev sørget for Guds „kvinde“ i ørkentilstanden. På dette tidspunkt var den salvede rest af hendes sæd her på jorden blevet åndeligt styrket af en rig åndelig føde, og den var nu rede til at tjene Gud i den kommende tid. Blot seksogtyve dage senere (den 31. oktober 1922) begyndte den verdensomspændende uddeling af 45.000.000 eksemplarer af resolutionen „Et Opraab“, der var blevet vedtaget ved stævnet i Cedar Point.

ET FORSØG PÅ AT BORTSKYLLE „KVINDEN“

53. Hvorfor kunne det som „dragen“ udspyede mod „kvinden“ ikke være den propaganda som kom fra de „tre urene ånder, som lignede frøer“?

⁵³ Med det andet internationale stævne i Cedar Point, Ohio, i september 1922 blev der blæst i den første af „de syv basuner“. (Åbenbaringen 8:1-7) Tiden var inde til at dragen, som harmedes over at den var blevet ydmyget, skred til handling. Den havde ikke været i stand til at sluge Guds „kvinde“, lige så lidt som den havde kunnet sluge hendes „drengebarn“ i 1914, og derfor udspyede den store drage noget efter „kvinden“. Der var ikke tale om dens diabolske propaganda, billedligt fremstillet ved den ene af de „tre urene ånder [inspirerede udtalelser, NW], som lignede frøer“. Med denne propaganda ville dragen samle „kongerne på hele jorderige“ til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:13-16) Nej, det som dragen efter de et tusind to hundrede og tres dage (tre og en halv tid) udspyede, var noget der skulle gøre det af med den rest af ’kvindens’ sæd som endnu befandt sig på jorden og som nu var åndeligt velnæret. Havde han held med dette?

54, 55. Beskriv det symbolske „vand som en flod“ som „dragen“ udspyede for at skylle „kvinden“ bort.

⁵⁴ Apostelen Johannes beretter hvad han så i synet: „Og slangen spyede vand som en flod ud af sin mund efter kvinden for at skylle hende bort med strømmen. Men jorden kom kvinden til hjælp; og jorden åbnede sin mund og opslugte floden, som dragen havde udspyet af sin mund.“ — Åbenbaringen 12:15, 16.

⁵⁵ Den symbolske slange, dragen, prøvede at angribe Guds „kvinde“, repræsenteret på jorden ved den salvede rest af hendes sæd, ved så at sige at sende et „menneskehav“ imod hende. Det „vand som en flod“ som slangen, dragen, udspyede, bestod af mennesker, en stor mængde mænd og kvinder der laver megen larm for deres sag, der „drøner som vældige vandes drøn“. (Esajas 17:12, 13) „Ødelæggelsens [uslinges, NW] strømme“ søgte at skræmme den salvede rest af ’kvindens’ sæd ved at true med en voldsom død og med dødsriget, Sheol, graven. (Salme 18:5, 6, 17, 18) Således blev den salvede rest truet af symbolske vandmasser, nemlig fanatiske fascister, kommunister, nazister og medlemmer af Katolsk Aktion, religiøse fanatikere som var ivrige efter at genoprette Det hellige romerske Rige ved hjælp af fascismen og nazismen; også „strømme“ af militarister, nationalister, patrioter og aggressive imperialister truede dem. ’Vandet’ blev „som en flod“.

56, 57. Beskriv hvordan dette symbolske vand steg forskellige steder i verden.

⁵⁶ I oktober 1922 ledede Benito Mussolini sine sortskjorter i marchen mod Rom og oprettede et fascistisk styre i Italien, et styre der kom til at bestå i mere end tyve år. Samme år organiserede pave Pius XI Katolsk Aktion, der skulle fremme pavedømmet.

⁵⁷ Da Lenin døde den 21. januar 1924 i det kommunistiske Rusland var vejen banet for Stalins brutale diktatur og kommunistiske aggressioner. I 1931 satte de japanske imperialister sig i bevægelse for at erobre en stor del af det asiatiske fastland. I 1933 overtog Adolf Hitler styret i Tyskland og truede snart med en nazistisk erobring af hele verden. I 1936 begyndte den nationalistiske bevægelse imod det republikanske styre i Spanien, og bevægelsen førte til skabelsen af et totalitært diktatur med en „caudillo“ eller „fører“. Der var også blevet oprettet et diktatur i nabolandet Portugal, hvilket var sket allerede i 1934. I De forenede Stater havde man indført tvungen værnepligt i fredstid, og fanatiske patrioter øvede stor indflydelse. Således kom bølge efter bølge af disse symbolske „strømme“ ud af slangens, dragens, mund med det ene hovedformål at ’bortskylle’ eller drukne Guds „kvinde“ som havde født Guds messianske rige, „drengebarnet“.

58. (a) Hvorfor var disse „strømme“ en del af det „ve“ der skulle komme som følge af at Djævelen var blevet styrtet ned til jorden? (b) Hvordan reagerede mange mennesker over for disse „strømme“?

⁵⁸ Disse bølger af ærgerrige voldsmænd havde intet tilovers for Guds messianske rige, og de kunne derfor kun komme fra Guds hovedfjende, fra den symbolske slange, dragen, Satan Djævelen. Disse „strømme“ af mennesker var en del af det „ve“ der skulle komme over jorden og havet fordi Djævelen var blevet nedstyrtet fra himmelen til jordens nærhed og var opfyldt af stor harme fordi han vidste at han kun havde kort tid tilbage. Mange mennesker på jorden fandt at disse symbolske „strømme“ var et ve, og derfor modarbejdede de dem. Det var helt naturligt at dette førte til den anden verdenskrig. Resultatet af krigen var nederlag for slangen, dragen; det lykkedes den ikke at overskylle hele jorden med disse „strømme“ for at drukne Guds „kvinde“. Dette så apostelen Johannes skildret i det symbolske billedsprog på den måde at „jorden kom kvinden til hjælp; og jorden åbnede sin mund og opslugte floden, som dragen havde udspyet af sin mund“. — Åbenbaringen 12:16.

59. Hvordan kom „jorden“ Guds „kvinde“ til hjælp, og hvad var formålet med det „jorden“ gjorde?

⁵⁹ „Jorden“ er et symbol på den mere stabile, demokratisk og konservative del af det menneskelige samfund, den del som har prøvet at bevare sine rettigheder, sine friheder, sine konstitutionelle eller traditionelle styreformer, og sin gamle kultur. Denne „jord“ var naturligvis ikke direkte interesseret i at hjælpe Guds „kvinde“, lige så lidt som den var tilhænger af hendes „drengebarn“, Guds messianske rige. Når den modstod „strømmen“ der vældede frem, var det for at beskytte sine egne jordiske interesser. Det „jorden“ gjorde, førte til en varm krig og en kold krig mellem den totalitære, autoritære „Nordens konge“ og den demokratiske „Sydens konge“, to stridende parter i „endens tid“, begge forudsagt i Daniel 11:27 til 12:4. Men meget af det som den stabile „jord“ gjorde, og den sejr den vandt over de aggressive „strømme“, blev til gavn for Guds „kvinde“, og på denne måde kom „jorden“ „kvinden“ til hjælp så hun ikke druknede.

60. Vis at „dragens“ forsøg på at ’bortskylle’ „kvinden“ var et ydmygende nederlag.

⁶⁰ Til stor ærgrelse for slangen, dragen, kom den rest af ’kvindens’ sæd som endnu var på jorden, ud af den anden verdenskrig stærkere end nogen sinde. Hvorledes det? På den måde at den, da den anden verdenskrig sluttede i 1945, havde fået tilslutning af titusinder af medlemmer af ’den store skare’ af mennesker der skal være jordiske undersåtter under Guds messianske rige. Især siden 1935 havde disse mennesker stillet sig på den salvede rests side, uanset den forfølgelse de derved var blevet udsat for. 1946 Yearbook of Jehovah’s Witnesses (side 218) kunne trods de kaotiske verdensforhold meddele: „Rapporten viser at der i én måned i 1945 var 141.606 forkyndere ude i tjenesten på arbejdsmarken, mens det månedlige gennemsnit for hele tjenesteåret var på 127.478.“ I 1938, lige før krigen, var der kun 47.143 sådanne forkyndere af Riget. På denne måde led „dragen“ altså nederlag, foruden det nederlag den havde lidt ved for bestandig at være nedstyrtet fra de hellige himle. Hvilken virkning havde alt dette på slangen, dragen, Satan Djævelen, og dens dæmonengle? Apostelen Johannes siger:

61, 62. (a) Hvad gjorde Djævelen efter dette afgørende nederlag, og hvorfor? (b) Hvorved adskiller „de andre af hendes slægt“ på jorden i dag sig især fra andre, og hvilken holdning indtager de når Guds bud kommer i strid med de politiske herskeres bud?

⁶¹ „Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.“ — Åbenbaringen 12:17.

⁶² Satan Djævelen, der er som en drage, har ikke været i stand til at komme Guds „kvinde“ til livs, og derfor har den givet sin voksende harme luft ved at sætte ind mod den salvede rest som egentlig tilhører „kvinden“ idet den er „de andre af hendes slægt“ som endnu befinder sig på jorden. Lad ingen sand kristen tabe denne vigtige kendsgerning af syne: Hovedmålet for Satan Djævelens angreb nu er denne salvede rest der repræsenterer Guds „kvinde“ på jorden! Medlemmerne af denne rest adskiller sig ikke blot fra andre ved navnet Jehovas kristne vidner, men især ved at de „holder Guds bud“ for kristne i denne „endens tid“. Når „Guds bud“ går imod det som de politiske øvrigheder på jorden påbyder, siger disse kristne det samme som Jesu Kristi apostle da de stod for det øverste råd i Jerusalem i det første århundrede: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Apostlenes Gerninger 5:27-32.

63. På hvilken anden særlig måde adskiller medlemmerne af den salvede rest sig fra andre?

⁶³ Medlemmerne af den salvede rest skiller sig også ud ved at de „bevarer Jesu vidnesbyrd“ eller, som New World Translation siger, „har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus“, et gudgivent privilegium. Trods tiltagende religiøs forfølgelse fortsætter de ivrigt denne „gerning at bære vidnesbyrd om Jesus“, især om at Jesus nu er Guds messianske konge og har regeret siden hedningetidernes udløb i 1914.

64. Hvilke beviser har vi for at Satan og hans dæmoner kæmper et slag de vil tabe?

⁶⁴ Dragen, Satan Djævelen, og hans dæmoner fører krig mod den salvede rest, „de andre“ af Guds „kvindes“ sæd, men det er en krig de vil tabe. Uanset hvad dragens verden gør, hører Guds tjenere ikke op med at holde „Guds bud“ og at øge „den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus“. Et yderligere vidnesbyrd om at dragen stadig taber terræn i kampen, er den bemærkelsesværdige kendsgerning at ’den store skare’ som tager standpunkt for Gud og hans regerende Kristus sammen med den salvede rest, stadig vokser i antal. (Åbenbaringen 7:9-17) Årsrapporten for 1969 viste at 1.256.784 regelmæssigt hver måned havde taget del i „den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus“ i 203 lande og øområder. Blandt disse var de 120.905 som blev døbt i løbet af tjenesteåret 1969.

65. Hvordan ser fremtiden ud for Jehovas vidner, og hvordan ser den ud for „dragen“ og dens dæmoner?

⁶⁵ Det er således meget tydeligt at Jehova Gud velsigner og beskytter sine indviede tjenere på jorden. Lad så blot slangen, dragen, i sin store harme fortsat føre krig mod den salvede rest og den voksende ’store skare’ af dens indviede medforkyndere. Dragen vil ikke komme til at se disse mennesker blive tilintetgjort i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, men han vil se dem overleve. De, derimod, vil efter Harmagedon få lov at se den store drage og dens dæmoner blive styrtet i afgrunden. — Åbenbaringen 20:1-3.

[Fodnoter]

Tallet 2520 er bemærkelsesværdigt derved at det er deleligt med alle tallene fra 1 til 9, og naturligvis også med tallet 10.