Hvad er Guds organisation?
1. Hvordan ser nogle i dag på udtrykket „Guds organisation“, og hvorfor?
I VOR højintelligente tidsalder er mange mærkeligt nok begyndt at tvivle på om Gud har en organisation. Nogle tøver med, ja er bange for, at bruge udtrykket „Guds organisation“ fordi de har bemærket at deres oversættelse af Bibelen ikke bruger ordet „organisation“ i forbindelse med Gud eller i nogen anden forbindelse.
2. (a) Kan man på grundlag af Romerbrevet 13:1, 2 hævde at regeringerne i de såkaldt kristne lande er Guds synlige organisation? (b) Hvilke spørgsmål stiller vi angående Jehovas Vidner, der siden 1922 har virket som en organisation med det formål at opfylde Mattæus 24:14?
2 Ingen der er ved sin fornufts fulde brug vil naturligvis påstå at de højt organiserede regeringer i dag, end ikke i de såkaldt kristne lande, er Guds organisation eller blot en del af den. En sådan påstand kan ikke underbygges med Bibelen, heller ikke med apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 13:1, 2: „Al myndighed hidrører fra Gud, og de bestående myndigheder er indsat af Gud, så at den, der stiller sig i modsætning til øvrigheden, dermed har gjort oprør imod Guds orden.“ (Seidelin) Navnlig siden 1922 har Jehovas Vidner imidlertid virket som en organisation med det formål at kunne opfylde Jesu profeti i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Hvor stiller dette dem i forhold til Gud, hærstyrkers Jehova? Er de blot en menneskeskabt organisation som Gud kan bruge hvis han har lyst, eller er de den synlige jordiske del af Guds egen organisation? Vi vil lade kendsgerningerne tale for sig selv!
3, 4. (a) Hvad er forskellen på det budskab kristenheden har forkyndt i århundreder og det evangelium Jehovas Vidner har forkyndt siden 1914? (b) Hvordan kan dette vidnesbyrd udelukkende være blevet aflagt, og hvad fremgår af Åbenbaringen 14:6, 7?
3 Ethvert rettænkende menneske kan sammenligne den forkyndelse af Rigets evangelium som kristenhedens religiøse systemer har udført op gennem århundrederne, med den Jehovas Vidner har udført siden den første verdenskrigs afslutning i 1918. Der er stor forskel. Det Jehovas Vidner har forkyndt er virkelig „et evangelium“ eller „en god nyhed“, nemlig budskabet om Guds himmelske rige der blev oprettet da hans søn Jesus Kristus blev indsat på tronen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. (Luk. 21:24) Det verdensomspændende vidnesbyrd der er blevet aflagt om dette rige på trods af en spærreild af modstand og forfølgelse i mange lande, kan kun være aflagt i kraft af Guds altbesejrende ånd. Hverken menneskers ånd eller Satan Djævelens ånd ville have magtet dette. Det er blevet gennemført ved hjælp af Guds hellige engle, som det fremgår af Åbenbaringen 14:6, 7:
4 „Og jeg så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han sagde med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.’“
5. (a) Hvilken organisator er det vi nu må frygte? (b) Hvilken sammenkomst i himmelen skaffede den fjendtlige organisator sig adgang til, ifølge Job, kapitlerne 1 og 2?
5 Den vi må frygte nu i denne tid hvor hvert enkelt menneske er stillet over for et valg, er altså Skaberen, den universelle Organisator. I Jobs bog får vi et glimt af hans himmelske familie af engle eller gudssønner. Organisatoren af den verdslige tingenes ordning siden vandfloden på Noas tid, Satan Djævelen, var engang medlem af denne familie. I Job 1:6, 7 skildres han som en ubuden gæst ved en familiesammenkomst, for vi læser her: „Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for [Jehova], og iblandt dem kom også Satan. [Jehova] spurgte Satan: ’Hvor kommer du fra?’ Satan svarede [Jehova]: ’Jeg har gennemvanket jorden på kryds og tværs.’“ I Job 2:1, 2 gives en tilsvarende beskrivelse af en anden lejlighed hvor Guds sønner mødes i de usynlige himle.
6. (a) Hvad vidner en sådan sammenkomst for de himmelske gudssønner, hvor Jehova Gud førte forsædet, om? (b) Hvordan kunne Jobs trofasthed være en opmuntring for disse gudssønner?
6 Hvad vidner disse to sammenkomster for Jehova Guds sønner om, og hvad ville det være passende at kalde dem der udgør denne familiegruppe? Hvilket passende ord eller udtryk kommer man uvægerlig til at tænke på? Det overlades til læserens bedømmelse. De omtalte sammenkomster var af formel art, og det var med rette den sande Gud der førte forsædet. At Satan fik adgang til disse sammenkomster betød ikke at han stadig blev betragtet som en af „Guds sønner“ og at han stadig var en del af Guds himmelske husstand. Selve navnet „Satan“ vidner om det modsatte, for det betyder „modstander“. Det var derfor ikke i nogen god hensigt at han havde gennemvanket jorden, usynlig for menneskene. Han var modstander af ethvert menneske der forsøgte at bevare sin uangribelighed over for den sande Gud. Med Guds tilladelse rettede han sine angreb mod den retfærdige og gudfrygtige Job i landet Uz. Men hans nedrige hensigt — at få både mennesker og engle til at foragte Jehova Guds universelle suverænitet — slog fejl. Jobs trofasthed blev til stor opmuntring for Jehovas himmelske familie af engle.
7. Hvad blev Adam og Eva udelukket fra på grund af deres ulydighed, og hvor mange åndeskabninger blev sat som vagtposter?
7 Satan har muligvis troet at han ville vinde striden ligesom han gjorde i tilfældet med det første menneske på jorden, Guds søn Adam. Henimod slutningen af den sjette skabelsesdag, før der endnu var mennesker på jorden, sagde Gud: „Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.“ Gud omtalte ikke her sig selv i flertal. Han henvendte sig til mindst én foruden ham selv som skulle medvirke ved den omtalte skabelseshandling. (1 Mos. 1:26) Ingen som tænker fordomsfrit vil benægte at dette krævede samarbejde i himmelen. Desværre gik de to første mennesker, Adam og Eva, over til den usynlige ånd der talte gennem slangen og lod den kalde Gud en løgner. Deres ulydighed mod Gud betød at de ikke længere kunne være i Guds universelle familie, og de blev udvist af Edens have. Derefter satte Gud „østen for Edens have . . . keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ“, der stod inde i haven. (1 Mos. 3:24) Der var i hvert fald to keruber, og de hørte til de medlemmer af Guds himmelske husstand der havde fået bemyndigelse til at materialisere sig og vise sig synligt for menneskene.
8. Hvad viste sig altså på dette tidspunkt, og hvad siger Job 38:6, 7 i denne forbindelse?
8 Således kan vi se at der på dette tidlige tidspunkt i menneskets historie allerede var andre i Guds himmelske husstand. Derfor kunne Jehova Gud, da han spurgte Job hvad denne vidste om jordens grundvold, sige: „Hvorpå blev dens støtter sænket, hvem lagde dens hjørnesten, mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønnerne råbte af glæde?“ — Job 38:6, 7.
9. Hvilke ordener af himmelske skabninger nævnes i Salmerne, i Esajas 6:2, og i Daniels profeti?
9 I Salme 80:2 og 99:1 siges der at Jehova „troner på keruber“. Denne beskrivelse er uden tvivl hentet fra pagtens hellige ark som stod i det Allerhelligste i templet i Jerusalem. På denne ark var der to guldkeruber med vingerne udstrakt mod hinanden, og i midten ovenover fandtes det såkaldte shekinalys der repræsenterede Jehova Guds nærværelse i templet. I et mirakuløst syn af templets indre så profeten Esajas Jehova siddende på sin trone, omgivet af åndeskabninger der kaldtes serafer. (Esajas, kap. 6) Foruden seraferne og keruberne er der englene i almindelighed; disse er for eksempel omtalt i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen. Vi må heller ikke glemme at der findes en himmelsk skabning ved navn Mikael. Han betegnes som „en af de ypperste fyrster“ og „eders fyrste“, det vil sige Daniels folks fyrste. (Dan. 10:13, 21; 12:1) Meget passende kaldes han i Judas 9 for „ærkeengelen Mikael“.
10. Hvorfor måtte der råde orden ved det retsmøde der beskrives i Daniel 7:1-10?
10 I et syn så profeten Daniel en særlig pragtudfoldelse i himmelen. Han skriver: „Jeg skuede videre: med ét blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op.“ (Dan. 7:9, 10) Ved denne himmelske domstol måtte der råde orden, især i betragtning af at der var ti tusind gange ti tusind der stod rede til at tjene Dommeren.
11. Hvad siger Salme 103:19-21 i overensstemmelse med det foregående, og hvad kaldes Jehova fra og med Første Samuelsbog 1:3?
11 I tråd med dette siges der i Salme 103:19-21: „[Jehova] har rejst sin trone i Himlen, alt er hans kongedømme underlagt. Lov [Jehova], I hans engle, I vældige i kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans røst. Lov [Jehova], alle hans hærskarer [hærstyrker, NW], hans tjenere, som fuldbyrder hans vilje.“ I overensstemmelse hermed kaldes universets Suveræn meget passende „hærstyrkers Jehova“. (NW) Udtrykket forekommer første gang i Første Samuelsbog 1:3. — Jak. 5:4.
12. Hvad må der være i himmelen, siden der blandt Guds himmelske skabninger er nogle der har særlige titler eller betegnelser og der findes „hærstyrker“?
12 Hvilket resultat kommer vi til når vi læser alle disse steder i Bibelen? Hvad siger det os at Guds himmelske skabninger indbefatter en ærkeengel samt fyrster, keruber, serafer, engle og hærstyrker, og at alle disse rangklasser og ordener og hærstyrker er i fuldkommen harmoni med hinanden og underordner sig fuldstændig under ’den gamle af dage’, Jehova Gud? Det siger os, ja det forudsætter, at alle Guds skabninger er organiseret. Det betyder at alle disse skabninger udgør Guds organisation. Det vil sige at Gud har en organisation — på hebraisk histadrut’ og på græsk organʹosis.
„Kvinden“ i himmelen
13. (a) Hvordan berørte det Guds organisation da Adam og Eva syndede? (b) Hvad sagde Gud derefter, tilsyneladende henvendt til slangen?
13 Da Adam og Eva syndede mod Gud berørte det hans universelle organisation, hvoraf de var den jordiske, synlige del. De ophørte med at være medlemmer af den familie hvis himmelske Fader og Skaber han var. De gik over til den usynlige åndeskabning der stod bag slangen, som havde løjet for dem. Denne bogstavelige slange forstod naturligvis ikke hvad Gud mente da han, tilsyneladende henvendt til den, sagde: „Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — 1 Mos. 3:14, 15.
14. Hvorfor er det udelukket at Guds ord til slangen skal forstås bogstaveligt, og hvilken slags slange og kvinde må der derfor være tale om?
14 Hvad ville disse ord betyde hvis de skulle opfattes bogstaveligt? At der skulle råde et dødeligt had mellem den bogstavelige slange og den bogstavelige kvinde, at Evas sæd eller afkom ville være en uforsonlig fjende af denne slanges afkom, og endvidere at denne slange skulle leve indtil det tidspunkt da kvinden Evas afkom viste sig. Da skulle slangen rent bogstaveligt hugge hendes „sæd“ i hælen, og ’sæden’ ville til gengæld knuse slangens hoved, hvorved den blev dræbt. Men hvor meget ville det trøste eller gavne menneskeheden? En sådan bogstavelig fortolkning giver i virkeligheden ingen mening. Den fører så mange vanskeligheder med sig at enhver rimelig og fornuftig bibellæser tvinges til at indrømme at Guds ord i Første Mosebog 3:14, 15 må have en symbolsk betydning. Slangen der stillede Eva det underfundige spørgsmål må altså symbolisere noget større, og „kvinden“ der nævnes i denne sammenhæng må være en symbolsk kvinde.
15. Hvorfor behøver vi ikke at gætte os til hvem den symbolske slange er, og hvor gammel er denne ’slange fra fortiden’ nu?
15 Behøver vi nu at gætte os frem til hvem den symbolske slange er? Nej. Bibelen forklarer det for os. I Åbenbaringen 12:9 omtales denne gådefulde slange som „den store drage“, „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“. Han var fra begyndelsen den symbolske slange, og omkring år 95, da Åbenbaringsbogen blev skrevet, var han i denne egenskab over 4100 år gammel. Nu, da åbenbaringssynet er ved at gå i opfyldelse, har denne ’slange fra fortiden’ eksisteret i omkring 6000 år, hvilket er væsentligt længere end nogen bogstavelig slange nogen sinde har levet. Johannes 8:44 siger at „han er en løgner og løgnens fader“.
16. (a) Hvilken konfrontation skildres i Åbenbaringen kapitel 12, og hvad bliver alligevel født og redder livet? (b) Hvor må den symbolske moder næres åndeligt, og hvorfor?
16 „Kvinden“ i Første Mosebog 3:15 var altså ikke Eva, som Satan Djævelen havde løjet over for gennem slangen. Hvem var hun da? Igen hjælper Åbenbaringens bog os til at finde den rette forståelse. I kapitel 12 beskrives en konfrontation mellem Satan Djævelen og en „kvinde“ der fra hovedet til fødderne er klædt i lys fra solen, månen og 12 stjerner. Det siger sig selv at denne „kvinde“ i himmelen må være en symbolsk kvinde, for ingen af de himmelske engle omtales som kvinder. Hun er gravid, og ligesom en altopslugende drage står Satan Djævelen parat til at sluge hendes barn når hun føder det. Men barnets himmelske Fader ser til og hindrer Satan i hans forehavende, og der fødes et drengebarn som bliver „bortrykket til Gud og til hans trone“ for at det derfra skal kunne „vogte alle nationerne med en jernstav“. (Åb. 12:1-5) Denne kongelige fødsel bringer ikke nogen afslutning på Satans fjendskab mod denne symbolske kvinde, for der fortælles at hun må næres åndeligt under Guds beskyttelse. Derefter udbryder der krig i himmelen.
17. Fik „slangen fra fortiden“ sit hoved knust som følge af krigen i himmelen, og hvordan kom denne krig til at berøre menneskene på jorden?
17 Ærkeengelen Mikael står i spidsen for hærene under „hærstyrkers Jehova“. Med disse hære af himmelske engle kæmper Mikael for ’kvindens’ nyfødte barn, der er indsat på tronen. Satan, „slangen fra fortiden“, kan vente at få sit hoved knust, og han og hans dæmonengle taber kampen. De kastes ud af himmelen og ned til jorden. Men derved bliver Satans hoved ikke knust, for han er stadig i allerhøjeste grad levende. Det er derfor ikke så mærkeligt at der lyder et råb fra himmelen: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åb. 12:7-12.
18. Hvad betød Mikaels og hans engles sejr for „riget som tilhører vor Gud“, og hvorfor var der grund til glæde?
18 Eftersom ærkeengelen Mikael og hans engle vinder kampen og det kongelige ’barn’ ikke rives bort fra sin himmelske trone ved siden af Gud, er det med rette at en høj røst i himmelen kundgør: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed, for vore brødres anklager, som anklagede dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! . . . Derfor, glæd jer, I himle!“
19. Hvad er drengebarnets moder et billede på, og hvorfor?
19 Dette drengebarn, der nævnes i Åbenbaringen 12:5, skal tydeligvis opfattes symbolsk. Alt hvad der siges om det, viser at det ikke skildrer en enkeltperson, men Guds rige ved hans søn Jesus Kristus, der har myndighed til at vogte alle nationerne med en jernstav og knuse dem i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, som endnu mangler at blive udkæmpet. (Åb. 16:14-16) Ligesom „barnet“ ikke er en enkeltperson, sådan er dets moder, „kvinden“ i himmelen, heller ikke en enkeltperson. Hun er en symbolsk kvinde, og eftersom hun var gravid og Gud var hendes mand, må hun være et billede på Guds åndelige organisation. Denne organisation tilvejebringer dem der bliver en del af det himmelske rige — ikke alene den herliggjorte Jesus Kristus, der tydeligvis er den samme som Ærkeengelen Mikael, men også hans åndelige brødre, der samtidig er Guds åndelige organisations ’brødre’. — Åb. 12:10, 11.
20. Hvordan fremgår det af Åbenbaringen 12:17 at der stadig findes „brødre“ af Guds åndelige organisation på jorden?
20 Der er stadig en rest af disse åndelige brødre tilbage på den ve-ramte jord. Der siges nemlig videre i Åbenbaringen 12:17: „Og dragen blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige [det vil sige resten] af hendes sæd, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus.“ Som en del af Guds ’kvindes’ sæd har de håb om at komme med i Riget.