Løftet opfyldes for dem der gør Guds vilje
1, 2. (a) Hvad er vi besluttede på, selv om verden gør det vanskeligt for os at gøre Guds vilje? (b) Hvor har vi Guds ord for at vi vil få den nødvendige styrke til at holde ud?
Verden forsøger at gøre det vanskeligt for os at gøre Guds vilje. Men så længe denne verden endnu består — og det gør den ikke ret meget længere — er vi fast besluttede på fortsat at gøre hans vilje. Det betyder at vi må udholde yderligere modstand og forfølgelse fra verdens side. Men Gud giver os det herlige løfte at han vil give os styrke til fortsat at holde ud indtil hans løfte er opfyldt. Vi skal derfor blot tro på hans løfte, ligesom Abraham gjorde i fortiden. Den almægtige Gud kan give os den tro og styrke vi behøver for at holde ud. Det har vi hans ord for i Romerbrevet 15:4, 5:
2 „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb. Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I over for hinanden har den samme sindsindstilling som Kristus Jesus havde [idet han ikke behagede sig selv, men Gud].“
3. (a) Hvad bevirkede Kristi sindsindstilling, og hvilken belønning fik han? (b) Hvordan kan vi komme til at erfare opfyldelsen af Guds løfte?
3 Den sindsindstilling Kristus Jesus havde, bevirkede at han ønskede at gøre sin himmelske Faders vilje, ja at han var indstillet på at udholde hvad det skulle være for at gøre Guds vilje. Derfor vaklede han aldrig. Han veg aldrig tilbage. Udsigten til at skulle lide offerdøden som det var forudsagt i Bibelen, fik ham ikke til at holde op med at gøre sin Faders vilje. Fordi han led martyrdøden blev han belønnet med en opstandelse til himmelsk liv. Han holdt således ud indtil han erfarede opfyldelsen af Guds løfte, selv om han vidste at det ville betyde at Gud måtte gøre en vældig gerning til gavn for ham. (Ef. 1:19-21) I overensstemmelse med dette eksempel som Kristus satte, bad apostelen Paulus den almægtige Gud om at skænke os udholdenhed. (Rom. 15:5) Denne bøn vil altid blive besvaret så længe vi fortsat gør Guds vilje. Som belønning for at holde ud indtil enden vil vi erfare opfyldelsen af Guds løfte til os.
4. Hvad kræves der nu af dem der gør Guds vilje, og hvor lang tid endnu?
4 Måtte den samme sindsindstilling som Kristus havde, medvirke til at holde os oppe uanset hvad Gud endnu tillader at komme over os fra den fjendtlige verdens side, den verden hvori vi er „udlændinge og midlertidige indbyggere“. Lad os til stadighed huske hvad der kræves af dem der gør Guds vilje i den tid der endnu er tilbage af „endens tid“. (Dan. 12:4) „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske lille tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’.“ (Hebr. 10:36, 37) Kan vi holde ud „endnu ’en ganske lille tid’“? Hvis vi holder ud, vil Gud, „han som kommer“, ankomme i rette tid og opfylde sit løfte til os.
„Han som kommer vil ankomme“
5. Hvad skulle den der så synet som omtales i Habakkuk 2:2, 3 bie på, ifølge den hebraiske tekst?
5 I Hebræerbrevet 10:37 citerer apostelen Paulus fra de inspirerede førkristne skrifter. Men han citerer ikke fra den oprindelige hebraiske tekst, men fra den græske oversættelse heraf, den græske Septuaginta-oversættelse (LXX), der blev udarbejdet i de sidste tre århundreder før vor tidsregning. Ifølge den hebraiske tekst står der i Habakkuk 2:2, 3, med den autoriserede danske oversættelses ordlyd: „Og [Jehova] gav mig til svar de ord: ’Skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let; thi synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.’“
6. Hvad skulle man vente på ifølge den græske Septuaginta-oversættelse som Paulus citerede fra?
6 Ifølge Septuaginta-oversættelsen, lyder Habakkuk 2:2, 3 imidlertid sådan: „Og Herren svarede [mig] og sagde: Nedskriv et syn; skriv det tydeligt i en bog så den der læser det kan følge disse ting [kan løbe]; for synet gælder en kommende tid. Men det vil pludselig indtræffe til sidst og vil ikke være forgæves. Selv om han nøler, vent så på ham; for han vil med sikkerhed komme og vil ikke udeblive [og vil ikke nøle].“ — Fra Charles Thomsons engelske gengivelse.
7. Hvorfor kan det være den græske Septuaginta-oversættelse der har fået Paulus til at tale om at det er nødvendigt med „udholdenhed“ for at erfare opfyldelsen at løftet?
7 Septuaginta-oversættelsen vender således vor opmærksomhed fra synet mod en som skal komme. Og der hvor den siger: „vent så på ham,“ bruger den græske tekst et udsagnsord der betyder „at holde ud“; tanken var altså at man skulle vente udholdende indtil den der skulle komme ankom. Det var sandsynligvis brugen af dette græske udsagnsord der fik apostelen Paulus til at benytte det beslægtede græske navneord i det foregående vers (Hebr. 10:36), hvor der står: „For I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet.“
„En ganske lille tid“
8. Hvornår, eller hvor snart, vil Gud komme som domsfuldbyrder, ifølge Paulus’ citat fra Haggaj 2:6?
8 Han som kommer og som vil ankomme til tiden, er Jehova Gud, der da vil være besluttet på at fuldbyrde dommen, hævnen, over dem der har modstået hans folk. Hans komme vil være en opfyldelse af det nedskrevne syn. Hvornår, eller hvor snart, vil han komme som domsfuldbyrder? Apostelen Paulus skriver: „Endnu ’en ganske lille tid’.“ Her citerer han fra Haggaj 2:6, hvor der står: „Så siger Hærskarers [Jehova]: Endnu en gang om en liden stund vil jeg ryste himmel og jord, hav og tørt land.“ Jehova lader altså tidsfristen, „om en liden stund“, gælde sig selv. Og eftersom apostelen Paulus under inspiration forbinder den samme korte tidsfrist med at Jehova vil komme uden tøven, kan vi være sikre på at Jehova nu inden længe vil komme for at eksekvere dommen over vore modstandere og forfølgere.
9, 10. (a) Hvordan kan vi vide at det Gud omtaler som „en ganske lille tid“ ikke vil være meget lang tid i vore øjne? (b) Hvad ved Satan og hans dæmoner om den tid de endnu har tilbage her på jorden?
9 Det der er „en ganske lille tid“ for den evige Gud, kan naturligvis være meget lang tid for os. Men lad os huske at vi nu lever på „endens tid“. (Sl. 90:4; 2 Pet. 3:8; Dan. 12:4) Vor største modstander, Satan Djævelen, er klar over at vi er meget nær enden på denne tingenes ordning der længe har været underlagt hans kontrol idet han er „denne verdens hersker“. (Joh. 12:31) Han ved at det nu er næsten seks tusind år siden at han slog ind på sin oprørske kurs og forledte det første menneskepar til at slutte sig til ham i oprøret mod den højeste Guds universelle suverænitet. Den tid han endnu har tilbage hvori han frit kan forlede hele den beboede jord, er meget nær sin afslutning. Efter at Guds messianske rige blev født i himlene ved udløbet af hedningernes tider i 1914, blev Satan Djævelen og hans hærskarer af dæmonengle besejret og kastet ned fra himmelen til jordens nærhed. Derefter hørte de det sejrrige råb:
10 „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed, for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden. Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åb. 12:10-12.
11. Hvem gælder det „ve“ der omtales i Åbenbaringen 12:12, og hvad omfatter det?
11 Djævelen og hans dæmonengle ved altså at de kun har en kort tidsperiode tilbage efter at de er blevet fordrevet fra de hellige himle. I løbet af denne korte tidsperiode er det lykkedes dem at gøre stor skade her på jorden. Udtrykket: „Ve jorden og havet“, gælder ikke de kristne som Djævelen og hans dæmoner har anklaget over for Gud. Dette „ve“ gælder de verdslige mennesker som lever på jorden og havet, de mennesker der er i den ondes magt. (1 Joh. 5:19) Det omfatter alle de vanskeligheder og genvordigheder af politisk, social, økonomisk og religiøs art som Satan og hans dæmoner i deres ’store harme’ forvolder. De mennesker de har fået i deres magt, trues med udslettelse for Domsfuldbyrderens hånd når han kommer i den nær forestående „store trængsel“ over verden. (Åb. 7:14) Satan og hans dæmoner er besluttede på at gøre størst mulig skade i den tid der endnu er tilbage af deres ’korte tidsperiode’. — Åb. 12:12.
Krig mod resten af kvindens sæd
12. Hvordan kan man sige at Satan optræder som en drage over for menneskeheden i almindelighed, og hvad prøver han at få Rigets forkyndere til?
12 Ved at bringe „ve“ over dem der selvisk driver handel til lands og til vands, opsluger Satan Djævelen som en drage menneskeheden i almindelighed, idet han gør den til en del af sin synlige jordiske organisation. Som følge af de „veer“ han sender over menneskene, holder han dem så travlt beskæftiget med deres selviske, materialistiske gøremål at de ikke har tid, opmærksomhed eller interesse tilovers for Guds nyfødte messianske rige. Det er kun meget få af dem der tror på eller reagerer positivt på „denne gode nyhed om riget“ som bliver forkyndt over hele jorden af Jehovas kristne vidner. Dette er imidlertid ikke nok for Satan Djævelen. I sit ondskabsfulde ønske om at forpurre Jehova Guds hensigt, prøver han desperat at tvinge Rigets forkyndere over i sin lejr, hvor folk stadig går ind for et verdensherredømme ved menneskegjorte politiske regeringer. Hvordan har „dragen“ forsøgt at gøre dette i den ’korte tidsperiode’ der er tilstået ham?
13. Hvad har Satan gjort siden han blev styrtet ned fra himmelen, og hvordan stemmer det med det Gud sagde i Første Mosebog 3:15?
13 Det har han gjort ved at føre krig mod den del af Kristi disciple der kan se frem til en plads i himmelen sammen med Kristus i hans tusindårsrige. Denne krig er ikke en tænkt krig. Nej, den er lige så virkelig som den dom Jehova udtalte over den symbolske slange i Edens have efter at Adam og Eva havde gjort oprør. Jehova sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:14, 15) Dette fjendskab har bestået frem til i dag. „Slangen fra fortiden“, den symbolske drage, Satan Djævelen, véd at Guds messianske rige blev født i himlene i 1914, trods hans forsøg på at forhindre det. (Åb. 12:1-5, 9) Rigets fødsel er en fuldbyrdet kendsgerning som han ikke kan ændre noget ved.
14. Hvem retter Satan nu sit angreb imod?
14 Satan er imidlertid klar over at Jehova hele vejen op gennem de sidste nitten hundrede år har kaldet og udvalgt mennesker som skal være Jesu Kristi medarvinger og regere sammen med ham i tusind år. Der er nu kun en lille rest af disse Kristi medarvinger tilbage på jorden. Det er denne rest Satan retter sit angreb imod.
15. (a) Hvad gør Jehova for resten af Rigets arvinger for at beskytte den mod de veer der kommer over menneskeheden? (b) Hvad forsøger Satan stadig at gøre for at modarbejde Guds hensigt?
15 „Resten“ glæder sig sammen med Guds „kvinde“, Jehovas himmelske organisation, over Rigets fødsel. Denne rest af Kristi medarvinger er „de øvrige“ af Guds himmelske kvindes „sæd“. (Åb. 12:12, 17) Jehova har ikke gjort „endens tid“ til en tid med veer for denne rest ved at kaste „dragen“ og dens dæmonengle ned fra himmelen til jorden. Nej, han har i stedet gjort „endens tid“ til en tid med store velsignelser for resten af Rigets arvinger. Denne åndeligt velsignede tilstand virker som en beskyttelse mod de veer der hjemsøger dem der er underlagt Djævelens herredømme. Men Djævelen forsøger at ødelægge den velsignede tilstand som resten af Rigets arvinger befinder sig i. Han er stadig fast besluttet på at forsøge at hindre Gud i at gennemføre sin hensigt, nemlig at der skal være 144.000 medarvinger med Kristus. Desperat forsøger han stadig at hindre „resten“ i at vise sig værdig til at have en andel i Riget. Hvordan gør han det?
16. Hvordan forsøger Satan ifølge Åbenbaringen 12:17 at hindre „resten“ i at vise sig værdig til en andel i Riget, og siden hvornår har han gjort det?
16 Åbenbaringen 12:17 oplyser hvad „dragen“, Satan Djævelen, og hans dæmonengle foretager sig efter at de er blevet fordrevet fra himmelen: „Og dragen blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes sæd, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus.“ Den symbolske drage og dens dæmonengle kæmpede forgæves for at bevare deres stilling i de hellige himle efter Guds messianske riges fødsel i 1914. Nu da deres virkeområde er blevet begrænset til jordens nærhed, retter de derfor hadefuldt deres angreb mod dem på jorden der er kaldede til det messianske rige, det rige de kæmpede mod i himmelen. — Åb. 12:7-13.
17. Hvordan kan man sige at der er tale om en „varm krig“ mod dem der gør Guds vilje, og hvordan vil Jesus gøre ende på denne krig?
17 Man kan med rette sige at der er tale om en „varm krig“. Den har allerede været årsag til at mange hundrede af Jehovas kristne vidner har lidt en voldelig død, både nogle af Kristi medarvinger og nogle af ’den store skare’ hvis medlemmer nu forbereder sig på at blive jordiske undersåtter under Kristi tusindårsrige. (Åb. 7:9-17; 20:4-6) Resten af Rigets arvinger og ’den store skare’ er forenede om at gøre „Guds vilje“ ved at holde Guds bud og udføre den gerning at „vidne om Jesus“. De vidner om at Jesus nu sidder på tronen i himmelen og gør sig rede til at standse „dragens“ krig mod hans trofaste disciple. Det vil han gøre ved at udslette alle dragens jordiske håndlangere og ved derefter at binde dragen og dens dæmonengle og kaste dem i afgrunden i de tusind år hans fredsrige hersker.
18. Hvordan vil Guds løfte blive opfyldt for den trofaste rest, og vil det forudsagte antal af Kristi medarvinger blive fuldstændiggjort?
18 De der gør Guds vilje på jorden lige til enden, vil erfare opfyldelsen af Guds løfte. Dragens ihærdige forsøg på at hindre „resten“ i at få adgang til det himmelske rige, er dømt til at mislykkes. Åbenbaringen 20:4-6 forsikrer os om at de få der endnu er tilbage af det fulde antal på 144.000 medarvinger til Riget, trofast vil holde ud til døden så de kan opnå den lykke at få del i „den første opstandelse“. Guds messianske rige vil ikke mangle en eneste af det forudsagte antal af Kristi medarvinger.
19. Hvordan vil Guds løfte blive opfyldt for medlemmerne af ’den store skare’, og hvad har de forinden gjort?
19 Og hvad ’den store skare’ af fremtidige jordiske undersåtter under Kristi rige angår, så yder de resten af Rigets arvinger deres fulde støtte og samarbejder loyalt med dem i deres bestræbelser for at gøre Guds vilje indtil enden. Modigt gør de Guds vilje sammen med „resten“ lige til Jehova Guds universelle suverænitet er hævdet. De der tilhører denne trofaste og lydige ’store skare’ vil med sikkerhed erfare opfyldelsen af Guds løfte om liv i et jordisk paradis. De vil føle usigelig glæde når de hører Guds kongelige søn give dem denne kærlige indbydelse: „Kom, min Faders velsignede, arv [den jordiske del af] det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse“. — Matt. 25:34.