I unge, bevar jeres uangribelighed i skoleårene!

ALLE kristne er forpligtet til at bevare deres uangribelighed, og det hvad enten de er unge eller gamle. Nogle unge mener måske at de ikke har så stort et ansvar i denne henseende som de ældre. Men hvis I unge bekender at være sande vidner for Jehova Gud gør I vel i at huske på at også I må bevare jeres uangribelighed til enhver tid. Tro ikke at I kan anføre jeres ungdom som undskyldning for at krænke de bibelske principper. Skal I vise jer værdige til evigt liv i Guds nye tingenes ordning må I føre Bibelens principper ud i livet for på den måde at bevare jeres uangribelighed i skoleårene.

Vi skal her nævne nogle af de bibelske principper som vil hjælpe jer til at stå uangribelige i Guds øjne.

„Fly afgudsdyrkelsen!“

Et af disse principper findes i 1 Korinter 10:14: „Fly afgudsdyrkelsen!“ Denne befaling til de kristne bygger på princippet i det andet af de ti bud hvor der står: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg [Jehova] din Gud er en nidkær Gud [en Gud der fordrer absolut hengivenhed, NW].“ — 2 Mos. 20:4, 5.

I deres absolutte hengivenhed for Gud har sande kristne ned gennem århundrederne taget afstand fra al afgudsdyrkelse. I bogen A History of Civilization kommer forfatterne Brinton, Christopher og Wolff ind på emnet om hvordan de første kristne tog afstand fra afgudsdyrkelse og siger: „For at holde denne brogede folkemasse [i romerriget] sammen i et stort fællesskab og for at give dem noget i retning af et nationalt flag som et symbol på denne enhed, gjorde man kejseren til en guddom. . . . [Men] den sande kristne . . . kunne ikke få sig selv til at gøre hvad den udenforstående anså for en blot og bar høflighedsgestus, som når vi i dag for eksempel tager hatten af når flaget føres forbi under en parade.“

Selv under forfølgelse gav de første kristne ikke efter når man forlangte at de skulle udføre en tilbedelseshandling over for et nationalt billede eller dyrke et menneske man havde ophøjet til en guddom, for i de kristnes øjne var det det samme som at yde et sådant menneske hellig tjeneste, en hellig tjeneste der kun skal ydes Gud. (Rom. 1:25) I dag gør vi vel i at følge disse første kristnes eksempel og fly enhver form for afgudsdyrkelse.

„De er ikke af verden“

Et andet bibelsk princip som indviede kristne bør følge er princippet om at holde sig adskilt fra den ugudelige verden. Det er hvad Jesus Kristus lærte sine efterfølgere, og han sagde til dem: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:16) Jesus Kristus viste os hvordan man skal holde sig adskilt fra verden. Ikke alene forkastede han den lave moralske standard verden omkring ham fulgte, men han holdt sig også fri af dens politik. Da Djævelen tilbød Jesus alle jordens politiske riger, viste Jesus tilbudet fra sig. (Matt. 4:8-10) Jesus Kristus ønskede hverken en stor eller en lille andel i det politiske system gudløse mennesker havde opstillet. Derfor sagde Jesus nej tak til et kandidatur til lokal kongemagt og „trak . . . sig atter tilbage op i bjergene, ganske alene“. — Joh. 6:15.

Jesus afholdt sig ikke blot selv fra at deltage i politik, men viste sine efterfølgere hvorfor de heller ikke skulle beskæftige sig med politik. Omkring år 96 e.v.t. gav den opstandne Jesus apostelen Johannes et syn af et dyr der steg op af havet; det havde ti horn og syv hoveder. Åbenbaringen bruger billedtale og dyret skal derfor opfattes symbolsk. I harmoni med Bibelens egen forklaring af dyret i Daniels bog, det syvende og ottende kapitel, er det dyr Johannes så i sit syn et symbol på Djævelens synlige, politiske organisation under de syv verdensriger der har efterfulgt hinanden ned gennem århundrederne. Hvem gav det symbolske dyr dets magt? Bibelen siger: „Dragen gav det sin kraft og sin trone og stor magt.“ (Åb. 13:2) Eftersom det er dragen, Djævelen, der giver det politiske dyr dets magt, følger kristne klogeligt Jesu råd og eksempel og nægter at have noget med den gudløse menneskeverdens politik at gøre.

„Mild imod alle“

Bibelen viser også at alle sande kristne må dyrke Guds ånds frugter. Blandt disse frugter er fred, kærlighed, venlighed, mildhed og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23, NW) De kristne får følgende formaning, der gælder hvad enten de er unge eller gamle: „En Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt.“ (2 Tim. 2:24) Denne formaning viser os at vi skal være milde både i vor tale og i vor opførsel over for andre. Vi bør ikke gå rundt og blive fornærmede over hver en lille ting eller kigge os om efter en lejlighed til at komme i klammeri. Vi bør lære at beherske os, også når vi bliver provokeret.

Da vi nu har betragtet nogle af de principper den kristne må lægge sig på sinde for at bevare sin uangribelighed, bør I unge overveje hvad de betyder for jer som skoleelever. I går i skole for at få en uddannelse, for at lære at læse, skrive og regne og for at få kendskab til verdenshistorien og måske lære et eller andet fag. Men mens I går i skole ønsker I ikke, da I jo er kristne, at blive fyldt med „verdens ånd“, for Jesus sagde at hans sande efterfølgere ikke var af verden. Den inspirerede apostel Paulus skrev: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ (1 Kor. 2:12; Joh. 15:19; Rom. 12:2) En kristen kan altså ikke tage del i alle denne verdens forehavender. Han må lade sin adfærd lede af Guds fuldkomne vilje som den kommer til udtryk i Bibelen. Nu giver Bibelen naturligvis ikke direkte befalinger om enhver situation der kan opstå, men den fremholder principper som en rettesnor for os.

Flaghilsenceremonier

Flaghilsenceremonier er almindelige i skoler overalt i verden. Hvilket bibelsk princip gælder for hvordan en kristen skal forholde sig mens klassen hilser flaget?

Hvad er et flag? Det er et billede mennesker har fremstillet; et billede der repræsenterer staten. Flag er ofte udstyret med forskellige symboler, for eksempel stjerner eller andre figurer, hentet fra verdensrummet. Den kristne der knæler ned for et flag eller hilser et flag overtræder derfor det andet bud og den kristne befaling om at „fly afgudsdyrkelsen“.

I nogle lande forlanger man at børn skal knæle ned og kysse flaget. Andre steder hilser man flaget med udstrakt arm eller ved at gøre honnør eller ved at holde hånden på hjertet. Alle disse hilsemetoder udgør en hyldest til flaget. Enhver form for hilsen der er rettet mod et billede, hvad enten den sker med hånden alene eller med hele kroppen, er en afguderisk handling og derfor en handling som Jehovas vidners samvittighed forbyder dem at gå med til. Men de hindrer ikke andre i at gøre som de ønsker.

Men hvad nu hvis man ikke beder jer om at hilse flaget, men kun om at holde det mens de andre hilser det, enten det foregår i klasseværelset eller under paraden i skolegården? Flyr man afgudsdyrkelse ved en sådan handling? Nej, tværtimod, man befinder sig lige i midtpunktet for denne afguderiske ceremoni.

Det samme kan siges om parademarch. Er man med i en sådan march deltager man i ceremonien og viser at man anerkender det man ærer med denne parade. Det nægter Jehovas vidner af samvittighedsgrunde.

I betragtning af det bibelske princip det gælder her, kan en indviet kristen da nøjes med at stå stille under flaghilsenceremonien? Vil det at man blot står stille gøre en til en afgudsdyrker? Nej, dersom man står stille mens de andre hilser flaget viser man at man er en høflig iagttager. For et Jehovas vidne er det flaghilsenen der er den afguderiske handling og ikke det at man bare står på normal vis.

Men hvis det nu kræves at man skal stå i retstilling under ceremonien? At indtage retstillingen vil sige det samme som at deltage i ceremonien.

Der kan opstå mange situationer i forbindelse med flaghilsenceremonien. Hvordan skal de unge forholde sig i hvert enkelt tilfælde? Skal de ledes af et væld af talmudlignende regler? Nej, princippet „fly afgudsdyrkelsen“ er nok. Følg princippet, og I vil kunne afgøre hvad en kristen bør gøre for at bevare sin uangribelighed.

Lad os tage et andet eksempel. Hvis en elev bliver udtaget til at repræsentere hele skolen og denne elev hilser flaget der går til tops på flagstangen udenfor, hvorimod de andre elever står op indenfor mens deres repræsentant hilser flaget, kan den indviede kristne så gå med til at stå op i dette tilfælde? Hvad tilkendegiver man ved at stå op? Man tilkendegiver at man samtykker i at eleven udenfor hilser flaget på ens vegne. Eleven står der i dit sted og repræsenterer dig. At stå op i dette tilfælde er en tilkendegivelse af at man deltager i den afguderiske ceremoni. Den der ønsker at „fly afgudsdyrkelsen“ vil blive siddende.

Hvad hvis man for eksempel overværer en sportsbegivenhed og fanen føres forbi og folk tager hatten af? Her er denne gestus en form for hilsen, selv om man ikke holder hatten foran brystet som mange gør. Er et Jehovas vidnes nærværelse påkrævet ved en sådan lejlighed må han følge det bibelske princip. Men behøver den kristne ikke at være til stede gør han klogt i at opholde sig andetsteds på dette tidspunkt. Hvis man ønsker at overvære en offentlig begivenhed, kan man sørge for ikke at være til stede under den afguderiske ceremoni, der som regel finder sted ved begyndelsen af begivenheden, men komme senere når ceremonien er forbi; hvis ceremonien finder sted ved slutningen af begivenheden kan man stilfærdigt forlade stedet før afslutningen.

Ved afsyngelsen af sange

Kristne unge som ønsker at bevare deres uangribelighed står ofte over for den situation at der afsynges fædrelandssange, for eksempel nationalsangen. Hvilket bibelsk princip kommer på tale her? I véd at sande Jesu Kristi efterfølgere må holde sig adskilt fra verden, og da de følger Jesu eksempel vil de heller ikke bede for verden. Hvordan kan en kristen være med til at synge sange der udtrykker følelser der i realiteten er en bøn til Gud om at bevare en af verdens nationer? Sandt nok er kristne lovlydige borgere der viser landets myndigheder respekt, men hvordan kan de synge en sang der lovpriser en nation som er en del af den „tingenes ordning“ Bibelen siger har Satan til gud? — Joh. 17:9; 2 Kor. 4:4.

Når spørgsmålet melder sig om hvorvidt man skal rejse sig når der spilles eller synges nationalsange, må den kristne gøre sig klart hvad det indebærer at rejse sig op. Hvis det at rejse sig og blive stående mens musikken spiller er alt hvad der kræves af de tilstedeværende som tegn på at de samstemmer med det sangen giver udtryk for, bør den kristne afholde sig fra dette, da de følelser sangen udtrykker ikke er i overensstemmelse med Bibelens principper.

Hvad er da forskellen mellem at stå op under en flaghilsenceremoni og at stå op når nationalsangen spilles? Hvis den kristne rejser sig når andre rejser sig for at hilse flaget vil man så sige at han hilser flaget ved blot at stå stille? I de fleste tilfælde må man gøre mere for at det kan siges at være en flaghilsen. Men ved afsyngelsen af nationalsangen er det at rejse sig som regel det eneste man gør for at tilkendegive at man respekterer de følelser som sangen giver udtryk for.

Men sæt nu at en klasse allerede står op i en sangtime og nationalsangen er blandt de sange der bliver sunget. Skal den kristne så demonstrativt sætte sig ned? Nej, han kan bare blive stående, for han har ikke rejst sig specielt fordi nationalsangen bliver sunget.

Hører sange der hylder skolen til samme kategori som nationalsange? Ja, de fleste i skolen betragter sådanne sange på samme måde som nationerne betragter deres nationalsange. Disse sange bliver ofte sunget med religiøs andagt eller begejstring og det forventes at eleverne rejser sig op når de synges. Det er en hyldest til en verdslig institution og det ønsker Jehovas vidner ikke at være med til. Hvorfor ikke? Fordi de forbeholder Jehova Gud deres hyldest.

Af samme grund afholder de sig fra at tage del i ceremonier til ære for nationalhelte, som for eksempel ved at iagttage et minuts stilhed.

Skolevalg

I mange skoler vælger eleverne andre elever til at beklæde visse tillidsposter, som for eksempel posten som formand eller talsmand for klassen eller som leder af skolens heppekor osv. Man kan blive udnævnt eller valgt til at beklæde en stilling uden at man ønsker det. I nogle skoler tillades det at føre små politiske valgkampagner og eleverne bærer valgemblemer og slår valgplakater op.

Hvordan ser de kristne på den slags valg? Kan de acceptere en sådan tillidspost hvis valget falder på dem? Vil de tage del i valget ved at række hånden op eller lægge deres stemmeseddel i valgurnen?

Hvad er formålet med disse skolevalg? I de fleste tilfælde holder man dem for at gøre de unge mennesker kendt med de politiske valgmetoder. Hvilket bibelsk princip gælder i dette tilfælde? Princippet om at holde sig adskilt fra verden. Eftersom voksne Jehovas vidner ikke blander sig i politik siger det sig selv at deres børn heller ikke gør det, selv om det kun er i skolen, hverken ved at acceptere tillidsposter eller vælge andre til at beklæde sådanne poster. Hvad vil den unge kristne gøre hvis han bliver valgt til en sådan stilling? Han kan taktfuldt afslå at acceptere kammeraternes valg, og hvis han bliver valgt uden at man har spurgt ham, kan han afslå at tage imod stillingen og på denne måde følge Jesu eksempel: Han trak sig tilbage da folket kom og ville gøre ham til konge.

Selv om et af Jehovas vidner afslår at tage imod en stilling han bliver valgt til ved et skolevalg, stiller sagen sig anderledes hvis det er læreren der udnævner ham. Hvis en kristen dreng eller pige bliver udpeget til at dirigere færdselen og hjælpe eleverne over befærdede gader og veje, eller de bliver sat til andre pligter i skoletiden, pligter som ikke strider imod deres samvittighed, kan de påtage sig dem og vise samarbejdsvilje. Når der ikke er tale om nogen krænkelse af de bibelske principper kan eleven i rimelig udstrækning vise hjælpsomhed, både over for skolen og over for eleverne.

Nogle poster vil føre til at man bryder visse bibelske principper, uanset om man bliver udnævnt og ikke valgt til at beklæde disse poster. Sæt for eksempel at en elev bliver udpeget til at være leder af skolens heppekor. Der er ikke noget forkert i at man opmuntrer andre til at yde deres bedste, for eksempel når man spiller på et fodboldhold. Men noget helt andet er at lede en hel forsamling til som besatte at huje og hyle eller til at råbe hurra for en verdslig institution eller at opfordre den til at rejse sig for at synge en hyldestsang til skolen eller at føre andre i heltedyrkelsens snare. Det ville være en krænkelse af Bibelens principper. Den kristne som har skilt sig ud fra denne verden og som er Jehova Gud helt hengiven, vil ikke tage imod jobbet som leder af skolens heppekor.

Nogle skoler vælger en af pigerne til at være deres skønhedsdronning. Kan en ung pige lade sig udnævne eller vælge til skønhedsdronning? Det er et bibelsk princip at man ikke må dyrke en skabning. (Rom. 1:25) At anbringe en kvinde på en piedestal er en krænkelse af de bibelske principper. (1 Tim. 2:12, 13) Kristne befatter sig ikke med at forherlige mennesker, og de ønsker ikke selv at blive genstand for afgudsdyrkelse. Af de unge der bliver indsat som „konger“ eller „dronninger“ venter man at de fører an i skolens politiske, patriotiske og religiøse liv, og det kan sande kristne ikke gå med til.

Imidlertid bør I unge kristne huske at ikke alle former for valg er politiske. Det sker at læreren opfordrer eleverne til at give deres mening til kende ved håndsoprækning. Her vil det ikke være at bryde med Bibelens principper at give udtryk for hvad man foretrækker eller at være med til at bedømme kvaliteten af et foredrag eller en stil. Man vælger ikke nogen ad politisk vej til at beklæde en stilling når man ved håndsoprækning viser hvordan man bedømmer en eller anden opgave.

Klasseundervisning

Hvordan skal man forholde sig hvis klassen skal lære visse ting udenad som er i modstrid med Bibelens principper? Eller hvis man i sangtimen skal synge nationalsangen? Selv om Jehovas vidner ikke kan gå med til at synge ordene, kan de synge noderne for at vise at de kan melodien. Hvad skal man gøre hvis man bliver bedt om at fremsige for eksempel et troskabsløfte, et løfte som en kristen ikke med god samvittighed kan aflægge? Selv om det måske kun drejer sig om en ren kundskabs- eller hukommelsesprøve, bør man bede sig fritaget for opgaven hvis det er muligt. Men hvis ikke dette kan lade sig gøre, kan man vise at man godt kan lære teksten udenad, men så enten før eller efter fremsigelsen forklare at man ikke samstemmer med løftets indhold.

I nogle fag bliver der undervist i udviklingslæren, der er i modstrid med Bibelen. Får man til opgave at tale om en lære man ved er falsk eller hedensk, hvorfor så ikke benytte lejligheden til at aflægge et vidnesbyrd om det man ved er sandhed. Den slags opgaver, byder på en ypperlig lejlighed til at vidne om sandheden. Hvis man får til opgave at tale om udviklingslæren kan man sige at sådan og sådan siger lærebogen, men at man selv tror på Bibelens udsagn. Ved skriftlige prøver kan man, når spørgsmålet kræver et svar fra lærebogen vedrørende udviklingslæren, give bogens svar, men om nødvendigt tilføje at man personlig accepterer Bibelens svar som det rigtige fremfor lærebogens. Betragt klasseopgaver som en lejlighed til at hjælpe andre. Selv om man er nødt til at lære en del enkeltheder om en falsk lære som udviklingslæren skal man ikke regne det for det rene tidsspilde. Med denne kundskab vil man bedre kunne forstå andres synspunkter og følgelig også bedre kunne hjælpe dem til at bryde med disse mennesketeoriers tomme bedrag. — Kol. 2:8.

Gymnastikundervisning

I nogle skoler indbefatter gymnastikundervisningen flere grene. At løbe er ikke et brud på noget bibelsk princip. Men hvad skal man sige om brydning, boksning og jiu-jitsu eller andre sportsgrene der går ud på at tilføje andre skade? Hvilket bibelsk princip gælder her? „En Herrens tjener bør ikke leve i ufred,“ og han bør altså ikke slås. Derfor behøver en kristen ikke at øve sig i at slås med andre eller gøre dem fortræd. Da en kristen ikke søger at komme i slagsmål er der ingen grund til at han skulle dygtiggøre sig i fysisk vold. En kristen skal være „mild imod alle“ og „rede til at finde sig i ondt“. (2 Tim 2:24) Han undgår derfor at opøve sig i sportsgrene der er i modstrid med hvad Bibelen siger i Esajas 2:4. Et Jehovas vidne vil altså ikke tage undervisning i nogen teknik der har for øje at skade andre, men han har ikke noget imod at deltage i den øvrige gymnastikundervisning i skoletiden.

At føre Bibelens principper ud i livet i en verden der står fremmed over for Gud er naturligvis ikke let. Nogle af jer unge bliver måske truet med udvisning af skolen eller nægtet et eksamensbevis når I skal forlade skolen, fordi I ikke vil gå med til visse handlinger der er ude af harmoni med Bibelen. Hvis loven indeholder bestemmelser om frihed i samvittighedsspørgsmål forenkler det problemerne. Men hvis der ikke gives sådanne bestemmelser er det ofte klogt at tale med jeres lærer på forhånd og venligt forklare jeres standpunkt. Måske vil jeres forældre gerne gå med jer ved denne lejlighed. Når jeres lærere forstår at jeres vægring ikke skyldes oprørskhed, men at I påskønner deres undervisning og at I har respekt for „øvrigheden“, vil de sikkert være villige til at tage hensyn til jeres tro. Men det vil alligevel kræve tålmodighed og standhaftighed fra jeres side. — Rom. 13:1.

Uagtet hvordan andre reagerer må I, hvis I ønsker at vise at I er sande kristne, lade jer lede af Guds ord. Med jeres forældres eller jeres menighedstjeners hjælp skal I skaffe jer klarhed over de bibelske principper der gælder i det enkelte tilfælde og så træffe jeres bestemmelse i harmoni med disse principper. Gør I det, behøver I ikke at spørge andre hvad I skal gøre i hver eneste situation, men I vil vide hvad der behager Gud. Bevarer I jeres uangribelighed i skoleårene vil I høste gode frugter, for I beviser over for Gud at I er mennesker af den støbning som han siger vil leve for evigt under hans nye tingenes ordning.