Kapitel 22
Jordiske fjender af „Guds hemmelige rådslutning“
1, 2. (a) Hvilken holdning har Satan Djævelen indtaget lige siden „Guds hemmelige rådslutning“ blev omtalt i Edens have? (b) Hvor kommer de herskende elementer der prøver at hindre „Guds hemmelige rådslutning“ i at blive fuldbyrdet og åbenbaret for andre, ifølge dette til at stå? (c) Hvad så Johannes nu i synet?
SATAN Djævelen er ærkefjenden, den store modstander af „Guds hemmelige rådslutning“, det vil sige Guds messianske rige med den herliggjorte Jesus Kristus som konge. Lige siden „den gamle slange“ fik Guds profetiske advarsel i Edens have, som berettet i Første Mosebog 3:15, har den prøvet at forhindre „Guds hemmelige rådslutning“ i at blive fuldbyrdet og fuldstændig åbenbaret for alle i himmelen og på jorden. Det er derfor ubestrideligt at alle de styrende elementer på jorden der er modstandere af denne „Guds hemmelige rådslutning“, nødvendigvis står på den symbolske ’store drages’ side. De må stamme fra denne „drage“, „den gamle slange“, og ikke fra den messianske hemmeligheds Gud. Det er ganske enkelt det der vises i det syn som apostelen Johannes så efter at han havde set „den store drage“ og dens dæmonengle blive nedstyrtet fra himmelen til jorden og dér føre krig mod Guds salvede rest, „de andre“ af hans ’kvindes’ sæd. Johannes siger:
2 „Og dragen stillede sig på sandet ved havet. Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på hornene ti kroner og på hovederne gudsbespottelige navne. Og dyret, som jeg så, lignede en panter, og det havde fødder som en bjørn og gab som en løve; og dragen gav det sin kraft og sin trone og stor magt.“ — Åbenbaringen 12:18–13:1, 2.
3, 4. (a) Kom det symbolske „dyr“ som Johannes så, til verden i 1914? (b) Hvorfor indføres dette „dyr“ i synet på dette tidspunkt? (c) Hvad er det symbolske „hav“?
3 Det var ikke først efter at den symbolske drage og dens dæmonengle var blevet nedstyrtet fra himmelen at dragen, som stod på sandet ved havet, så dyret stige op af havet. Dette symbolske „dyr“ eller „vilddyr“ (NW) havde været til og lagt sin dyriskhed for dagen længe før Guds messianske rige blev født i himmelen i 1914 og dragen og dens dæmonengle blev nedstyrtet til jorden. Men nu befinder „dragen“ sig i jordens nærhed, og det er udmærket skildret ved at den ses stående på sandet ved havet, hvor den iagttager hvordan dens synlige jordiske organisation fungerer, virker som dens tjener eller redskab. Havet er symbolsk, naturligvis, og betegner en stor del af menneskeheden („folk og skarer og folkeslag“), mennesker som gør oprør mod Guds suverænitet og er fremmede for ham og som foretrækker deres egne menneskegjorte styreformer. (Åbenbaringen 17:15) I overensstemmelse med dette siger Guds profet i Esajas 57:20, 21:
4 „De gudløse er som det oprørte hav, der ikke kan komme til ro, hvis bølger opskyller mudder og dynd. De gudløse har ingen fred, siger min Gud.“
5. Hvilke skriftsteder viser at „dyret der stiger op af afgrunden“ er det samme som ’dyret der stiger op af havet’?
5 Det bogstavelige hav er et stort dyb, en afgrund. (1 Mosebog 1:2; 7:11; 8:2; 5 Mosebog 8:7, norsk oversættelse af 1930; NW; 33:13, LXX) Altså er „dyret der stiger op af afgrunden“ og dræber Guds „to profeter“ det samme som det „dyr“ som dragen ser „stige op af havet“. (Åbenbaringen 11:7) Under „dragens“ usynlige indflydelse kommer dette symbolske vilddyr op af det urolige menneskehav, som ikke har fred med Gud og ikke håber på hans messianske rige. At dette „dyr“ stiger op af havet minder en om profeten Daniels nattesyn i det sjette århundrede f.v.t., eftersom han så „fire store dyr“ stige op af det oprørte hav. Guds engel forklarede at de fire dyr symboliserede fire på hinanden følgende verdensriger, og det første så ud som en løve, det andet som en bjørn og det tredje som en panter. (Daniel 7:1-26) Det dyr som dragen ser stige op af havet symboliserer ligeledes noget politisk, en politisk organisation bestående af mennesker.
6. Hvad vises der ved at dyret ligner en panter, har fødder som en bjørn og gab som en løve, med hensyn til hvornår det fremtrådte?
6 At dyret der stiger op af havet lignede en panter gav det en vis lighed med det tredje dyr som Daniel så og som var et symbol på det græske (makedonske) verdensrige. At dyret havde fødder som en bjørn gav det en vis lighed med det andet dyr Daniel så og som var et symbol på det medo-persiske verdensrige. At dyrets gab var ligesom en løves fik det til at ligne det første dyr Daniel så og som skildrede det babyloniske verdensrige. Dette antyder at det symbolske „vilddyr“ allerede eksisterede eller var ved at blive til i det løvelignende babyloniske verdensriges dage i det syvende og sjette århundrede før vor tidsregning.
7. Hvor længe har „dyret“ faktisk været til?
7 Men „dyret“ har syv hoveder. Dette viser at det var blevet til endnu tidligere end det babyloniske verdensrige. Hvor meget tidligere? Så tidligt som da det første verdensrige der ifølge bibelhistorien havde noget at gøre med Jehovas udvalgte folk, eksisterede. Det var det ægyptiske verdensrige, der eksisterede før det ottende århundrede f.v.t., ja allerede i det syttende århundrede f.v.t., efter hebræeren Josefs tid som førsteminister i Ægypten. (Død 1657 f.v.t.) Der er altså tale om et sammensat dyr, en sammensat politisk organisation der har omfattet syv verdensriger, hvoraf det første var det gamle Ægypten og det sidste er det anglo-amerikanske verdensrige.
8. (a) Hvad er dyrets syv hoveder et modstykke til, og hvad skildrer dette? (b) Hvad er dyret fra havet et symbol på?
8 De syv hoveder på dyret der stiger op af havet er et modstykke til de syv hoveder på dragen; de er en afspejling af dragens syv hoveder. (Åbenbaringen 12:3) Dette skildrer at „den store drage“, Satan Djævelen, er det usynlige overhoved for disse syv på hinanden følgende verdensriger og at han har udnævnt usynlige dæmonfyrster over dem, som for eksempel „perserrigets fyrste“ og „Grækenlands fyrste“. (Daniel 10:13, 20) Efterhånden som man får undersøgt hvad dyret fra havet er, bliver det mere og mere tydeligt at det er et symbol på hele Satan Djævelens verdensomspændende politiske organisation, lige fra den begyndte i det andet århundrede efter vandfloden på Noas tid og frem til i dag.
9. Beskriv hvordan det symbolske „dyr“ der steg op af havet, begyndte.
9 Det symbolske „dyr“ der steg op af havet begyndte faktisk på Nimrods tid — Nimrod var et oldebarn af patriarken Noa — og endnu mens Noa levede efter vandfloden. Første Mosebog 10:8-12 beretter herom: „Og Kusj avlede Nimrod, som var den første storhersker på jorden. Han var en vældig jæger for [Jehovas] øjne [i opposition til Jehova, NW]; derfor siger man: ’En vældig jæger for [Jehovas] øjne som Nimrod’. Fra først af omfattede hans rige Babel [Babylon], Erek, Akkad og Kalne i Sinear; fra dette land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela og Resen mellem Nineve og Kela; det er den store by.“
10. Hvem gav dyret fra havet dets magt, og hvad var formålet dermed?
10 Ud fra dette ses det tydeligt at det er „dragen“, Satan Djævelen, og ikke Jehova Gud der har givet dyret som steg op af havet „sin kraft og sin trone og stor magt“. (Åbenbaringen 13:2) Dets kraft, trone og store magt bliver bestandig brugt imod Jehova Gud og imod hans hensigt, fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“.
11. (a) Hvordan kan det forklares at „dyret“ har flere horn end det har hoveder? (b) Hvad er hornene symbol på, og hvor megen magt og myndighed har „dyret“ i forhold til Jesus Kristus?
11 Dyret har flere horn end det har hoveder. Derfor må nogle af hovederne have to horn og skildrer således dobbeltverdensmagter, som for eksempel det medo-persiske rige, romerriget, der var delt i et østligt og et vestligt rige, og det anglo-amerikanske verdensrige. ’Hornene’ symboliserer „konger“ eller styrende elementer. Dette understreges af at hvert horn har en krone, mens det i „dragens“ tilfælde var sådan at hvert af dens syv hoveder havde en krone. Om den regerende Jesus Kristus siges der at „på sit hoved havde han mange kroner“; om der var syv, ti eller flere siges der intet om. Disse „mange kroner“ viser at han er „kongernes Konge og herrernes Herre“. (Åbenbaringen 19:12, 16; 17:12-14; Daniel 8:20-22) De ti kongelige „horn“ på dyret der kommer op af havet, vil derfor ikke kunne modstå kongernes Konge i Guds krig ved Harmagedon, men vil blive berøvet deres kongelige magt og myndighed og miste deres troner. Det at de ti kronede horn sidder på de syv hoveder støtter den tanke at dyret der stiger op af havet symboliserer Satans ældgamle verdensomspændende politiske organisation på jorden, lige fra Nimrods dage i det treogtyvende århundrede f.v.t. og frem til i dag.
12, 13. På hvilken måde har „dyret“ haft „gudsbespottelige navne“ på hovederne?
12 Dette politiske „dyrs“ djævelske natur kommer yderligere frem ved at det „på hovederne [har] gudsbespottelige navne“. (Åbenbaringen 13:1) Apostelen Johannes brugte her det græske ord som vi har i det danske ord „blasfemi“, og han vidste uden tvivl at det græske rodord indeholder tanken om „at skade omdømmet (eller anseelsen)“, „at slynge ord eller udtalelser imod“ en eller anden for at skade vedkommende.
13 Ordet „blasfeméo“ kom til at betyde „at tale med ugudelig uærbødighed om Gud selv eller det som står i et særligt forhold til ham“. (Parkhursts A Greek and English Lexicon to the New Testament, side 97) For eksempel betragtede faraonerne i det ægyptiske verdensrige sig selv som guder, og deres indstilling over for Jehova Gud kommer til udtryk i Faraos udfordrende svar til profeten Moses: „Hvem er [Jehova], at jeg skulle adlyde ham og lade israelitterne rejse? Jeg kender ikke noget til [Jehova], og jeg vil heller ikke lade israelitterne rejse!“ (2 Mosebog 5:2) Alle syv „hoveder“ på Satans politiske organisation, alle syv verdensriger, har spottet den sande Gud med den måde de har behandlet Jehovas sande folk på. De har givet sig selv „gudsbespottelige navne“.
DETS „DØDSHUG“ BLEV LÆGT
14. Hvordan kom „dyret“ i livsfare, og hvad fremkaldte denne situation?
14 Det så ud til at „dyret“ der steg op af havet skulle komme i livsfare i dette tyvende århundrede. Det så apostelen Johannes profetisk skildret i synet, og han skrev: „Og jeg så, at et af dets hoveder var som såret til døden, men dets dødshug blev lægt. Og hele jorderig fulgte undrende efter dyret.“ (Åbenbaringen 13:3) Dette dødshug blev tildelt dyret med krigens sværd, og det symbolske „hoved“ var „som såret til døden“. — Åbenbaringen 13:14.
15. Var dette „dødshug“ en normal følge af at ét verdensrige afløste et andet? Forklar nærmere.
15 Det der sker når ét verdensrige viger pladsen for et efterfølgende, bliver ikke skildret ved at et af dyrets hoveder får et „dødshug“; hvis det nemlig var tilfældet, måtte der til sidst have været syv hoveder såret til døden. I synet er det imidlertid kun et af de syv hoveder der er „såret til døden“. Da det assyriske verdensrige tog magten efter det ægyptiske verdensrige, medførte det ikke nogen fare for dyrets eksistens. Det skete heller ikke da Assyrien måtte vige for Babylon, eller Babylon for Medo-Persien, eller Medo-Persien for Grækenland (Makedonien), eller Grækenland for Rom, eller Rom for Det britiske Imperium. Ingen af disse seks omvæltninger var som et „dødshug“.
16. Hvad var dette „dødshug“ et symbol på?
16 Længere fremme, i Åbenbaringen 13:14, omtales såret som „sværdhugget“. Det nævnte „dødshug“ skildrer derfor den første verdenskrig fra 1914-1918, og det var det syvende „hoved“ (det anglo-amerikanske verdensrige) der gav det sjette „hoved“, det romerske verdensrige (både det østlige og det vestlige rige), dette hug.
17, 18. (a) Hvornår blev Storbritannien „den største handels- og kolonimagt i verden“? (b) Beskriv hvordan det sjette verdensrige blev såret så det var som „såret til døden“. (c) Hvordan gik det til at dette „dødshug“ truede selve „dyrets“ liv?
17 Efter i to århundreder at have kæmpet med Spanien, Holland og Frankrig (rester af romerriget) fremstod Storbritannien (med dets tretten amerikanske kolonier) i 1763 som „den største handels- og kolonimagt i verden“. Det overtog således verdensherredømmet fra resterne af romerriget og blev det syvende verdensrige som er forudsagt i Bibelens profetier.a I 1914 gik Det britiske Imperium i krig mod det tyske rige, det østrig-ungarske rige og det tyrkiske rige, og i 1915 mod Bulgarien. Denne verdenskrig omfattede til sidst otteogtyve nationer og riger, og blandt dem Nordamerikas forenede Stater, der kom med i 1917. Resterne af Det hellige romerske Rige af den tyske Nation led et frygteligt nederlag. De mistede territorier og kolonier, og deres egne landområder blev delt op.
18 Tyrkerne mistede Palæstina og Jerusalem, som engang var en del af romerriget, den sjette verdensmagt. De germanske rester af dette verdensrige syntes at være som „såret til døden“ med hensyn til igen at komme til at øve en udfordrende indflydelse i verden. Hele ’dyret der steg op af havet’ syntes at være i livsfare. Så ødelæggende var den første verdenskrig at man i almindelighed mente at hvis endnu en krig som denne skulle bryde ud og brede sig til hele jorden, ville menneskehedens verden ikke kunne bestå.
19. Hvordan blev dyrets „dødshug“ lægt?
19 Satan Djævelens verdensomspændende politiske organisation, skildret ved dyret der steg op af havet, overlevede imidlertid virkningerne af den første verdenskrig. Dets sjette hoved, som hovedsagelig repræsenteredes af Tyskland, kom sig så godt at det republikanske Tyskland den 8. september 1926 blev optaget som medlem af Folkeforbundet. Senere, efter at naziføreren Adolf Hitlers diktatur var oprettet i 1933, trodsede det Folkeforbundet og begyndte at oprette Det tredje tyske Rige. Hitlers Tyskland fremkaldte med overlæg den anden verdenskrig i september 1939. Der var ingen tvivl om at det sjette hoveds „dødshug“ var blevet lægt.
20. I hvilken forstand fulgte „hele jorderig . . . undrende efter dyret“?
20 Skabte eller opelskede alt dette en længsel i menneskehedens verden efter Guds oprettede messianske rige, „Guds hemmelige rådslutning“ som nu var fuldbyrdet? Åbenbaringen 13:3 svarer korrekt ved profetisk at sige: „Og hele jorderig fulgte undrende efter dyret.“ „Hele jorden fulgte vilddyret med beundring.“ (NW) Det vil sige at menneskehedens verden havde genvundet sin tillid til at Djævelens verdensomspændende politiske organisation har evne til at komme sig og blive rask igen. Menneskene gav ikke alvorligt agt på at de syv hedningetider var udløbet i 1914 og at det symbolske „dyr“ ikke længere kunne udøve sit verdensherredømme uden indblanding fra Guds messianske riges side. Forkyndelsen af „dette evangelium om Riget“, en forkyndelse som Jesus havde forudsagt i Mattæus 24:14, fik ikke efterkrigstidens mennesker til at beundre Guds messianske rige og søge det „først“. (Mattæus 6:33) De nationale grupper blev som aldrig før grebet af nationalismens ånd, og de fortsatte med beundrende at følge deres egne politiske regeringer. Dette måtte uundgåeligt føre til den anden verdenskrig, som varede fra 1939 til 1945.
21. Hvordan kom menneskeheden ifølge synet derved til at deltage i djævletilbedelse?
21 Menneskehedens verden, selv folk i kristenheden, nægtede at anerkende at det at de undrende og beundrende fulgte det symbolske „dyr“, var det samme som at tilbede Djævelen. De kunne ikke lide at få dette at vide af de internationale bibelstudenter og at læse det i de skrifter som Watch Tower Bible & Tract Society udgav. Apostelen Johannes udtrykker det imidlertid i utvetydige vendinger, for han siger videre om folkene på jorden: „Og de tilbad dragen, fordi den havde givet dyret magten; de tilbad også dyret og sagde: ’Hvem er dyrets ligemand? og hvem formår at kæmpe mod det?’“ — Åbenbaringen 13:4.
22. Hvilket modspørgsmål til navnet Mikael har menneskene rejst, og hvordan var deres indstilling til at hedningetiderne var udløbet?
22 Disse spørgsmål er en direkte udfordring til Gud den Almægtige og Kristus. Hvad gjorde det om hedningetiderne var udløbet i 1914? Folk følte at Jehova Gud dog ikke havde berøvet det politiske „dyr“ herredømmet over jorden. Dette „dyr“ prøvede at styrke sin stilling og var besluttet på at kæmpe for at forblive ved magten. Den der „formår at kæmpe“ mod dyret er Guds ærkeengel, Mikael, hvis navn betyder „Hvem er lig Gud?“ Menneskene på jorden rejste modspørgsmålet: „Hvem er lig vilddyret?“ (NW) Med deres spørgsmål har de faktisk nedkaldt „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon over sig.
„DYRETS“ VIRKSOMHED
23. Vis ved hjælp af skriftsteder at man ved at tilbede „dyret“ også tilbeder „dragen“, Satan Djævelen.
23 Da Jesus Kristus, som nu er ærkeengelen Mikael i himmelen, var på jorden som menneske, sagde han at Satan Djævelen er denne verdens fyrste. (Johannes 12:31; 14:30; 16:11) Det er naturligvis denne fyrste, den symbolske „drage“, der har „givet dyret magten“. Apostelen Paulus kaldte ham også „denne verdens gud“. (2 Korinter 4:4) Han er det symbolske „dyrs“ gud. Man kan derfor ikke komme uden om at den der tilbeder „dyret“, også tilbeder dets „gud“, den symbolske „drage“, Satan Djævelen. „Dyret“ fremmer djævletilbedelsen. Det er imod tilbedelsen af den sande Gud, Jehova, den Almægtige. Derfor siger Johannes om „dyret“:
24. Hvordan fortsætter Johannes med at vise at „dyret“ er imod tilbedelsen af den sande Gud, Jehova?
24 „Og der blev givet det mund til at tale store ord og bespottelser, og der blev givet det magt til at virke i toogfyrretyve måneder. Og det åbnede sin mund til bespottelse mod Gud, til at spotte hans navn og hans bolig og dem, som bor i Himmelen. Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og sejre over dem; og der blev givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag. Og alle de, der bor på jorden, skal tilbede det, alle de, der ikke fra verdens grundlæggelse har deres navn skrevet i livets bog, det slagtede Lams bog.“ — Åbenbaringen 13:5-8.
25, 26. (a) Hvad menes der med at „der blev givet [dyret] mund til at tale store ord og bespottelser“ i betragtning af at „dyret“ har syv munde? (b) Hvem fik „dyrets“ mund til at tale, og hvornår begyndte den i højere grad at tale gudsbespotteligt?
25 „Dyret“ der steg op af havets afgrund har syv hoveder og derfor syv munde, og dog siges der at „der blev givet det mund til at tale store ord og bespottelser“. Det vil sige at det fik lejlighed til at tale store ord og bespottelser, og at alle syv hoveder i fællesskab ville udtale disse ting, tale som med én mund.
26 Det er naturligvis Satan Djævelen, „dragen“, der gav „dyret“ kraft, trone og magt, som får det til at tale disse „store ord“, disse pralende ord og påstande som ignorerer Jehova Gud i spørgsmålet om verdensherredømmet. Dragen får dette politiske „dyr“ til at tale „bespottelser“ mod den sande Gud, den universelle suveræn. Dette ville især være tilfældet når profetien i Daniel 7:8, 11, 20, 24, 25 gik i opfyldelse. Der fortælles her om hvordan et lille horn skød frem på dyrets hoved og at det havde „en mund, der talte store ord“, ja talte „mod den Højeste“. Dyrets urette brug af denne „mund“ ville blive værre efter at Guds søn, Jesus Kristus, var kommet til jorden og havde stiftet kristendommen.
27, 28. (a) Hvornår begyndte og hvornår endte de toogfyrre måneder hvori „dyret“ har magt, en periode hvori også den hellige stad nedtrædes? (b) Hvilke tre bibelske tidsperioder falder således sammen, og hvornår begynder de og hvornår ender de?
27 En særlig periode i dette „dyrs“ liv og virksomhed bliver fremhævet med udtalelsen: „Og der blev givet det magt til at virke i toogfyrretyve måneder.“ (Åbenbaringen 13:5) Det er lige så lang tid som hedningefolkene fik til at „nedtræde den hellige stad“. Ja, det er faktisk den samme tidsperiode der er tale om, for i den tid profeterer Guds „to vidner, klædte i sæk“ i „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“. (Åbenbaringen 11:2, 3) Og i Daniel 7:25 siges der i forbindelse med det lille horn på dyret at „den Højestes hellige . . . skal gives i hans hånd én tid og to tider og en halv tid“. Ifølge Daniel 12:7 ville det være sidste gang at det lille „horn“ på dyret ville få held til at ’knuse det hellige folk’.
28 Her er de „toogfyrretyve måneder“, de „et tusinde to hundrede og tresindstyve dage“ og „én tid og to tider og en halv tid“ den samme periode, nemlig tiden fra den 15. tisjri 1914 til den 14. nisan 1918,b det vil sige fra den 4./5. oktober 1914 til den 26./27. marts 1918.
29. Giv et eksempel på at „dyret“ der stiger „op af havet“, taler gudsbespotteligt, og vis hvordan det har gjort dette ved sin handlemåde både i fortiden og i nyere tid.
29 Et eksempel på at „dyret“ som stiger „op af havet“ har åbnet „sin mund til bespottelse mod Gud, til at spotte hans navn og hans bolig og dem, som bor i Himmelen“ har vi i de ord som det gamle Babylons konge meget frimodigt udtalte: „Jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, stiger op over skyernes højder, den Højeste lig.“ (Esajas 14:3, 4, 13, 14) På billedlig måde gjorde Babylons konge dette i året 607 f.v.t. da han ødelagde Jerusalem på dets bjerge og plyndrede og ødelagde templet, dets hellige mødested. Den åndeskabning som kongen af Babylon repræsenterede, nemlig Satan Djævelen, gentog denne gudsbespottelige handling i året 1918. I det år begyndte han at knuse det hellige folk, den højeste Gud Jehovas folk, for at standse deres vidnegerning. — Daniel 12:7.
30. Hvem har „dyret“ været fjendtligt indstillet over for, og hvem har i ganske særlig grad mærket det?
30 Lige siden det politiske „dyr“ blev til efter Vandfloden har det været fjendtligt indstillet over for dem Jehova Gud har vist sin gunst og som har set frem til og forberedt sig til at Guds ’kvindes’ sæd skulle komme, den sæd der skulle knuse den symbolske slange og dens onde sæd. (1 Mosebog 3:15) Men „dyret“ er især fjendtligt indstillet over for Jehovas „hellige“, dem der egentlig er forbundet med Guds ’kvindes’ sæd, Jesu Kristi salvede disciple.
31. (a) Hvorfor hader dyret „de hellige“ til trods for at de ’underordner sig de øvrigheder, de har over sig’? (b) Hvorfor har Gud tilladt „dyret“ at føre krig mod „de hellige“, og især siden hvornår er denne krig blevet intensiveret?
31 „Dyret“ er ikke tilfreds med at de adlyder Guds bud som siger at „enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig“, øvrigheder som repræsenterer „dyret“. (Romerne 13:1) Det symbolske „dyr“ hader disse „hellige“ fordi de er „ambassadører“ for Guds messianske rige og forkynder det overalt. (2 Korinter 5:20, NW) For at prøve dem og få bevis for deres ubrydelige loyalitet over for Guds messianske rige, har Jehova Gud den Almægtige ladet „dyret“ føre krig mod disse „hellige“. Dette har især været tilfældet efter hedningetidernes udløb i 1914. Men som i tilfældet med Jesus Kristus selv, har „dyret“ intet kunnet gøre imod dem medmindre Gud har tilladt det. — Johannes 19:11.
32. På hvilken måde gav den første verdenskrig „dyret“ lejlighed til at føre denne krig, og med hvilket held blev krigen ført?
32 Apostelen Johannes udtrykker sig derfor korrekt når han om „dyret“ skriver: „Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og sejre over dem; og der blev givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag.“ (Åbenbaringen 13:7) Den første verdenskrig gjorde det meget belejligt for „dyret“ at føre denne krig mod Guds hellige. Krigen mod dem blev ført under foregivende af at det var en krig mod dem der var oprørske og som hindrede krigsoperationerne og stod i vejen for den militære sejr. Men den dyriske sejr som „dyret“ vandt over Guds hellige da den første verdenskrig var ved at være forbi i 1918, var kun kortvarig. Guds „to vidner“, hans „to profeter“ som havde profeteret „klædte i sæk“, lå døde og blev offentligt vanæret, men kun en kort tid, i „tre og en halv dag“. Meget overraskende oprejste Jehova Gud i 1919 sine symbolske „to vidner“, gav dem liv igen og ophøjede dem, så at sige himmelhøjt, ved at give dem en tjeneste for Riget. — Åbenbaringen 11:11, 12.
33, 34. (a) Hvordan gik det resten af menneskeheden under „dyrets“ herredømme? (b) Hvilket valg må hver enkelt træffe, og hvad afgøres ved valget?
33 Men hvordan gik det resten af menneskeheden under „dyrets“ fødder? Det øvede et verdensomspændende herredømme: „Der blev givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag.“ Hvad førte det til?
34 „Dyret“ kræver og opnår at patriotisk og politisk indstillede mennesker tilbeder det: „Og alle de, der bor på jorden, skal tilbede det, alle de, der ikke fra verdens grundlæggelse har deres navn skrevet i livets bog, det slagtede Lams bog.“ (Åbenbaringen 13:8) „Alle de, der bor på jorden“ må vælge mellem „dyret“ og Guds „slagtede Lam“. Det symbolske „Lam“, nemlig Jesus Kristus, blev ’slagtet’ i år 33 for Guds messianske riges skyld. Han blev også ’slagtet’ som et offer, som „Guds lam, som bærer verdens synd“. (Johannes 1:29, 36) De som ikke er for ham, er imod ham og imod frelsen ved ham. Derfor vil de der bor på jorden og som ikke er for ham, „tilbede“ det politiske „dyr“. Hvordan skulle disse tilbederes navne kunne stå skrevet i „livets bog, det slagtede Lams bog“, som om de fortjente evigt liv i Guds messianske rige? Fra den tid da menneskehedens verden blev grundlagt, i Adams og Evas dage, har det været klart at de der er imod Guds „Lam“ ikke skulle have deres navne skrevet i „livets bog“. — 1 Mosebog 3:15; Åbenbaringen 21:27.
UDHOLDENHED OG TRO
35. Hvordan vises det derpå i synet at Guds tjenere vil komme ud for en svær prøve?
35 Eftersom tilbedelsen af den politiske stat ville brede sig over hele verden, og da det er Jehova Guds hensigt at lade det politiske „dyr“ gå så vidt i dets udøvelse af verdensherredømmet, betyder det at Guds „hellige“ vil blive prøvet til det yderste. Derfor fortsætter Åbenbaringen 13:9, 10 beretningen om „dyrets“ gudsbespottelige og gudsfornægtende adfærd med disse ord: „Hvis nogen har øre, så lad ham høre. Hvis nogen er udset til fangenskab, så går han i fangenskab. Hvis nogen vil dræbe med sværdet, så skal han dræbes med sværdet. Her gælder det de helliges udholdenhed og tro.“c
36, 37. Hvad menes der med udtalelsen: „Hvis nogen er udset til fangenskab, så går han i fangenskab. Hvis nogen vil dræbe med sværdet, så skal han dræbes med sværdet“?
36 Da det politiske „dyr“ under den første verdenskrigs veer førte Jehovas vidners salvede rest i fangenskab og forbød deres bøger og skrifter, nægtede dem frihed til at samles offentligt og tilbede Gud og kastede dem i fængsler eller militære fangelejre, var det svært for dem at underordne sig og holde ud. Under sådanne omstændigheder som den almægtige Gud havde tilladt, den Gud de tilbad, ville det ikke være rigtigt af dem som indviede kristne at yde væbnet modstand imod at blive ført i „fangenskab“ af „de øvrigheder, [de] har over sig“ (det symbolske „dyr“). Med et hørende øre måtte de give agt på advarselen: „Hvis nogen vil dræbe med sværdet, så skal han dræbes med sværdet.“
37 Her var ikke blot tale om at nægte at tage direkte eller indirekte del i at dræbe mennesker på den ene eller den anden side i den første verdenskrig. Nej, her var snarere tale om at gribe til det bogstavelige sværd for væbnet at sætte sig imod at blive ført i „fangenskab“ af det militariserede „dyr“. Jesus havde i Getsemane have advaret mod en sådan ukristen handlemåde. (Mattæus 26:52) Derfor forholdt Guds hellige sig fredelige og lovlydige.
38. På hvilken måde har denne situation stillet krav til „de helliges udholdenhed og tro“?
38 Dér, under den første verdenskrig, og også senere under lignende omstændigheder, var der brug for „de helliges udholdenhed og tro“. Det var godt at de i forvejen var blevet advaret. De benyttede sig naturligvis af de korrekte og lovlige muligheder de havde for juridisk at forsvare sig og beskytte sig. Men bortset fra det overgav de salvede „hellige“ sig uden modstand, ligesom deres forbillede Jesus Kristus havde gjort. Det medførte at „dyret“ ikke fik nogen god grund til at dræbe dem med statens sværd, som hvis de havde ydet væbnet modstand med sværdet. De fandt sig i det den almægtige Gud tillod, og de udholdt dette „fangenskab“ samtidig med at de var stærke i deres „tro“ på at Gud på sin egen måde og til sin egen tid ville udfri dem fra dette „fangenskab“. Deres „udholdenhed og tro“ blev på storslået måde belønnet i 1919. Dette styrkede dem til de prøver de derefter ville blive udsat for.
DET ANDET „DYR“ — OP AF JORDEN
39. (a) Hvorfor var „dyrets“ syvende hoved noget af et mysterium på Johannes’ tid? (b) Hvorfor skildres dette syvende verdensrige også som en særskilt fremtoning med sin egen status?
39 Ved hjælp af sit sjette hoved (det romerske verdensrige) havde det politiske „dyr“ som var steget op af havet, ført den gamle apostel Johannes i „fangenskab“ på øen Patmos hvor han var fælles med andre kristne „om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus“. (Åbenbaringen 1:9) Det syvende ’hoved’ på „dyret“ var på daværende tidspunkt noget af et mysterium, for i dunkle vendinger siges der til Johannes, som der står i Åbenbaringen 17:9, 10, om det: „Den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid.“ Det syvende ’hoved’ ville altså være et mere moderne politisk verdensrige blandt det symbolske ’dyrs’ hoveder. Dette syvende verdensrige påtager sig rollen som politisk profet og fortaler for tilbedelsen af den politiske stat. Af den grund skildres det også som en særskilt fremtoning der har sin egen status, mens det dog samtidig hører til „dyret“ som dets syvende hoved. I Åbenbaringen 13:11-13, fortæller Johannes om hvordan det fremtræder:
40. Hvordan er det syvende verdensrige skildret i synet, bortset fra at det er skildret som et hoved på dyret?
40 „Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne.“
41. (a) Hvorfor er det andet dyr ikke en ottende verdensmagt? (b) Hvad symboliseres der ved at det har „to horn ligesom et lam“?
41 Dette andet dyr kan ikke være et ottende verdensrige, for „det første dyr“, der er et symbol på hele Satans verdensomspændende politiske organisation, har kun syv politiske „hoveder“. Det kan kun være et nyt symbol på det syvende hoved på det første dyr, og dette nye symbol tjener til at give en mere detaljeret beskrivelse af den historiske rolle som dette syvende „hoved“ på det første dyr ville spille. Da dette andet dyr, som stiger op af jorden, har „to horn ligesom et lam“, symboliserer det en kombination af to politiske stater, en dobbeltverdensmagt. Denne syvende verdensmagt, som profetierne i Bibelen omtaler, er det anglo-amerikanske verdensrige, der er dukket op på verdensskuepladsen i nyere tid og med held bevarede verdensherredømmet frem til hedningetidernes udløb i 1914, og stadig har dette herredømme.
42. Hvad symboliseres der ved at det tohornede dyr steg op af den symbolske ’jord’?
42 Dette tohornede dyr steg op af den symbolske „jord“, idet man om jorden kan sige at den er mere stabil end havet som „det første dyr“ steg op af. Da det dukkede frem i året 1763, et af historiens vigtige årstal, var „jorden“, det vil sige folkene i det hovedområde som dyret der steg op af havet havde behersket, blevet temmelig stabil under stærke styreformer der hvilede på klare forfatninger. Hvordan var det sket?
43. Hvordan var en stor del af jorden under det herredømme som dyret der steg op af havet havde udøvet, blevet så stabil at den nu kunne betegnes som den symbolske ’jord’?
43 Jo, på det tidspunkt havde Europas stater gjort deres religiøse stilling op, og de var enten romersk-katolske eller protestantiske. Desuden var store europæiske koloniriger blevet dannet, det franske, det østrigske, det hollandske, det spanske og det portugisiske. Det franske omfattede på det tidspunkt store områder i Nordamerika, men englænderne havde også kolonier der. Det britiske Imperium blev grundlagt da dronning Elisabeth I den 31. december i år 1600 med et kongeligt dekret oprettede det engelske ostindiske kompagni. Men allerede i 1583 havde England taget Newfoundland i Nordamerika i besiddelse. Senere oprettedes de tretten kolonier syd for St. Lawrence-floden.
44, 45. Beskriv hvordan Storbritannien og Amerikas forenede Stater blev en dobbeltverdensmagt.
44 Frihedskrigen 1775-1783 skaffede de tretten amerikanske kolonier deres uafhængighed af Storbritannien, og Amerikas forenede Stater blev dannet. Men det var efter at Storbritannien i 1763 havde vist sig at være „den største handels og kolonimagt i verden“. I dette år endte kolonikrigen i Amerika og Indien og på havene, og, som en anden historiker har sagt, hermed var „Storbritannien blevet til Det britiske Imperium“.
45 Amerikas forenede Stater og Det britiske Imperium har meget tilfælles; de har det samme sprog, de er begge hovedsagelig protestantiske nationer, de har mange fælles traditioner, og de har begge en demokratisk styreform. Efter en tid med tilpasningsvanskeligheder fandt de at det tjente deres fælles interesser bedst at der diplomatisk og handelsmæssigt bestod et godt forhold imellem dem. Båndet mellem dem var så stærkt at De forenede Stater i den første verdenskrig fra 1914-1918 sluttede sig til Storbritannien i kampen mod Centralmagterne. Og i den anden verdenskrig fra 1939-1945 hjalp Amerikas forenede Stater englænderne og kom til sidst med i krigen, igen på Storbritanniens side. Således har Det britiske Imperium og Amerikas forenede Stater i hele den nyere tids historie optrådt som en dobbeltverdensmagt, det syvende verdensrige, skildret ved det tohornede dyr der steg op af jorden.
46. Hvordan viser et telegram der er dateret „Washington, den 14. januar“ til New York Times i 1969 at Storbritannien og De forenede Stater udgør en dobbeltverdensmagt?
46 Det foregående bekræftes af et telegram specielt til New York Times og dateret „Washington, den 14. januar“. Det bragte en omtale af Englands ambassadør i De forenede Stater, Sir Patrick Dean, blot to uger før han afsluttede otte års tjeneste i De forenede Stater. Ifølge dette telegram er
Sir Patrick . . . overbevist om at der stadig består „et særligt forhold“ mellem England og De forenede Stater, selv om formen er ændret en hel del på grund af forandringerne i den internationale politiks verden. Det er ikke længere et forhold der kræver konsultationer på højt politisk plan ved større vendepunkter, som det forhold der bestod mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill eller, i mindre grad, mellem præsident Eisenhower og premierminister Macmillan. Men der er tale om mere end blot en følelsesmæssig samhørighed på grund af fælles sprog og fælles arv, ifølge den afgående ambassadørs mening. Det viser sig mest ved konsultationer på et rent praktisk plan, når diplomater fra de to lande udveksler synspunkter og analyserer strategiske spørgsmål, på ambassadørens og udenrigsminister Dean Rusks plan, såvel som på lavere planer i begge hovedstæder. — New York Times, side 17, den 15. januar 1969.
47. På hvilken måde udøver det tohornede dyr „det første dyrs hele magt for dets øjne“?
47 I løbet af århundreder blev Det britiske Imperium lidt efter lidt verdenshistoriens største rige som til sidst havde herredømmet over en fjerdedel af jordens overflade og en fjerdedel af jordens folk, samtidig med at det beherskede havene. De forenede Staters venskab og samarbejde øgede dets styrke. På denne måde kunne det tohornede dyr der steg op af jorden, udøve „det første dyrs hele magt for dets øjne“.
48. Hvad vil tilbedelsen af „det første dyr“ være ensbetydende med, og hvilken holdning indtager kristne i dette spørgsmål?
48 Da det egentlig er en del af „det første dyr“, nemlig det symbolske syvende ’hoved’ på dette dyr, er det naturligt at det, som en opfyldelse af det profetiske billede, „får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt“. (Åbenbaringen 13:12) At tilbede „det første dyr“ er at tilbede dragens, Satan Djævelens, verdensomspændende politiske organisation. Det indbefatter tilbedelsen af det syvende ’hoved’ på „det første dyr“, det syvende verdensrige, nemlig den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, som også blev skildret ved det tohornede andet dyr. Med hensyn til at tilbede politiske institutioner skal det bemærkes at Jesus Kristus ikke deltog i nogen politisk aktion mod det sjette verdensrige, romerriget, og hans trofaste disciple har frem til vor tid heller ikke blandet sig i det sjette verdensriges eller det syvende verdensriges politik. De søger Guds rige først. — Mattæus 6:33; Johannes 17:14, 16.
49, 50. (a) Nævn et eksempel fra fortiden på at en profet fik „ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne“. (b) Hvad opnåede Elias med dette? (c) Forklar på hvilken måde og af hvilken grund det tohornede dyr har fået symbolsk ild til at falde fra himmelen ned på jorden.
49 Men hvordan skal det forstås at det tohornede dyr som steg op af jorden gjorde „store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne“? (Åbenbaringen 13:13) Det der her siges om at få ild til at falde ned fra himmelen, minder os om hvad profeten Elias gjorde i det tiende århundrede f.v.t. Han mødtes med 450 ba’alsprofeter på Karmels bjerg til en afgørende prøve, og da ba’alsprofeterne på vanærende måde kom til kort, byggede Elias et alter til den sande Gud Jehova og fik sin bøn til Gud besvaret ved at der fra himmelen for ild ned som fortærede offeret og alteret der drev af vand. Senere, da den nye konge i Israels ti-stammerige sendte flere hold krigere ud for at tage Elias til fange fordi han havde forudsagt kongens død, blev Elias beskyttet som „en Guds mand“ idet ild for ned fra himmelen to gange og fortærede to grupper på hver enoghalvtreds krigere. — 1 Kongebog 18:17-40; 2 Kongebog 1:2-12.
50 Med disse gerninger beviste Elias ikke blot at Jehova er den eneste levende og sande Gud, men også at han selv var en sand „Guds mand“, Jehova Guds sande profet. Af en tilsvarende grund lader det tohornede dyr symbolsk ild fare ned fra himmelen til jorden, nemlig for at skabe respekt om sig selv, især i den rolle som profet det har påtaget sig, og i den rolle det har påtaget sig som præst ved at anbefale og fremme afgudsdyrkelse. Set fra et verdsligt synspunkt har denne dobbeltverdensmagt fremlagt bevis for at den har himmelens godkendelse og støtte. Hvad er ellers forklaringen på at den er nået højere end nogen anden magt på jorden, både politisk og militært? Dens vældige ekspansion og dens militære sejre til lands og til vands som satte den i stand til at blive den førende magt, var som overnaturlig ild fra himmelen, ild der støttede og bekræftede dens stilling på jorden. Endvidere har denne anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt lige fra begyndelsen, lige fra dette dyr steg op af „jorden“, hævdet at være kristen. Det britiske Imperiums kongelige regent hævder at regere ved Guds nåde og at handle som det religiøse overhoved for den anglikanske statskirke.
51. På hvilken måde så det symbolske tohornede dyr ud som et lam men talte som en drage?
51 Dette symbolske tohornede dyr der steg op af jorden „havde to horn ligesom et lam“, og foregav altså at være den politiske repræsentant for Guds lam, Jesus Kristus. Det foregav at være harmløst, fredeligt og ukrigerisk som et lam, uden planer om at skade eller bedrage nogen. Dog begyndte det at tale „som en drage“. Ligesom „den store drage“, Satan Djævelen, udfordrede Jehova Gud og gjorde krav på herredømmet over hele menneskeheden, sådan har det tohornede dyr der steg op af jorden gjort krav på retten til at beherske hele jorden og de syv have ved hjælp af imperiets militær- og flådemagt. Som en drage har det opslugt store dele af jorden og dens folk, koloniseret dem og udnyttet dem kommercielt og oprettet flådebaser i deres områder. Det kunne med rette siges at „solen aldrig går ned over Det britiske Imperium“. På tilsvarende måde kom Nordamerikas forenede Stater til at dominere både Nord-, Syd- og Mellemamerika. De to horn — der var som et lams horn — på „dyret“ der steg op af jorden, var således af ydre meget vildledende.
52. Hvad var åbenbart Satans hensigt med at frembringe denne usædvanlig stærke dobbeltverdensmagt?
52 Det kronede syvende hoved på „den store drage“ beherskede usynligt denne dobbeltverdensmagt, det største af alle de syv verdensriger, og dette på en tid da dragen åbenbart havde brug for det stærkeste verdensrige til at modstå „Guds hemmelige rådslutning“.
[Fodnoter]
a Se Modern Europe to 1870 af Carlton J. H. Hayes, siderne 330-356, i kapitel 8, der har overskriften „British Expansion“.
b Se forklaringen i kapitel 19, siderne 259-282.
c Se Åbenbaringen 13:9, 10, både den interlineare oversættelse og oversættelsen i højre spalte, i The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures, udgivet i 1969.