-
Hvordan man bevarer sin retskaffenhedVagttårnet – 1957 | 1. januar
-
-
intensiveres, efterhånden som verdens ende nærmer sig. Dette betyder, at vi må læse fra Bibelen for folk i deres hjem, ved dørene, overalt, hvor det muligt — uden for og inden for fængselsmure. Retskaffenhed, der bevares i tvangsarbejdslejre, viser, at Jehova også nu beskytter sit folk i løvekulen. De er lykkelige der, fordi de bliver forfulgt for retfærdigheds skyld. De klager ikke, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler på dem. (1 Pet. 4:13-17) Hverken gentagelse af løgne eller nogen propagandastrøm af falske anklager kan udviske Guds ord af deres sind og hjerter. Ingen hjernevaskning kan slukke deres brændende tro, for de vil være rede til at straffe al ulydighed, når deres egen lydighed har sejret. (2 Kor. 10:3-6) Vi er ikke tvesindede. Faste og beslutsomme modstår vi Satans tyranniske metoder. (1 Pet 5:6-11) Men hvor mærkeligt det end lyder, befinder vi, der ejer vor fysiske frihed, os i større fare end tusinder af vore fængslede brødre. (Hebr. 13:3) Vil vi lade bagateller gribe forstyrrende ind? Lader vi hænderne synke? Kommer vi med undskyldninger? Der skal foretages et indsamlingsarbejde, et slag skal vindes! (Præd. 11:4) Lovpris derfor Jehova hver dag. Lad os daglig købe den belejlige tid til os selv, fordi dagene er onde. — Ef. 5:16, NW.
19 Det retskafne menneske har rene hænder og et rent hjerte, fordi han som en trofast vægter fortsætter med at lade advarselen lyde. (Ez. 3:17-19) Han kan sige med den trofaste David: „Jeg tager ej sæde blandt løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. Jeg hader de ondes forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. Jeg tvætter mine hænder i renhed, at jeg kan vandre omkring dit alter, HERRE [Jehova], for at istemme takkesang, fortælle om alle dine undere. [Jehova], jeg elsker dit hus, det sted, hvor din herlighed bor.“ (Sl. 26:4-8) De retsindige finder, at Jehovas vej er en fæstning for dem. Han er skjold for dem, der vandrer i retskaffenhed. Den leder og bevarer dem til evigt liv. (Ordsp. 10:29; 2:7; 11:3; Sl. 25:21) Kun Satan og hans hensmuldrende organisation vil prøve at forhindre os i at vokse til modenhed og kæmpe os frem til sejr. Jehovas profeter i fortiden holdt ud og var trofaste. Til dem sluttede Kristus Jesus, hans apostle og andre trofaste kristne i det første århundrede sig med jubel, idet de sagde: „Bevar jeres retskaffenhed!“ Og nu i vor tid stemmer de af vore brødre, som må udholde store forfølgelser, i med dem og opfordrer os til at bevare vor retskaffenhed! Jehovas vældige organisation, både den usynlige og den synlige del af den, står rede til at hjælpe os med at holde fast ved vor retskaffenhed.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1957 | 1. januar
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Åbenbaringen 13:18 siger: „Her gælder det at have visdom. Lad den, der har forstand, udregne dyrets tal; thi det er et menneskes tal, og dets tal er 666.“ Hvad sigtes der til med dette tal? — E. J., de Forenede Stater.
Den tanke, at dette tal skulle hentyde til det romersk-katolske hierarkis pave, er ikke bibelsk. Tallet kan ikke passe på paveembedet. Det er et dyrs tal, og Bibelen bruger dyr som sindbilleder på dyriske menneske-regeringer, som det er tilfældet i Daniels bog, kapitel 7. I Åbenbaringens 13. kapitel er betegnelsen „dyr“ [vilddyr, NW] brugt som sindbillede på Satans synlige organisation, og det er denne organisation, hvis tal siges at være 666.
Fra den første menneskelige, politiske regering i Babylon til vore dage har menneskelige regeringer bestået af tre hovedelementer: det religiøse, det politiske og det kommercielle element. Og nu betegner eller repræsenterer tallet 666, sekstallet tre gange på rad, disse tre elementer i Satans dyriske, synlige organisation. Hvorfor seks? Fordi Bibelen bruger sekstallet som et symbol på ufuldkommenhed. Syvtallet betegner åndelig fuldstændighed eller fuldkommenhed, og da sekstallet er mindre end dette, betegner det derfor ufuldstændighed eller ufuldkommenhed. I originalsproget er tallet 666 angivet med tre forskellige alfabetiske tegn eller bogstaver i den græske tekst, nemlig χξς der henholdsvis betyder 600, 60 og 6.
Sekstallet betegner ufuldkommenhed, som er afskyelig i Guds øjne og derfor dadelværdig. Tallet seks hundrede må knyttes til det mest dadelværdige element, som er den falske religion. Det er denne verdens falske religioner, som hyklerisk stiller sig an, som om de tilbeder Gud, men i virkeligheden misrepræsenterer ham og enten leder mennesker bort fra Gud eller ved deres usandheder og bespottelser får dem til at vende sig imod ham. Hellere end at se hen til Gud og Kristus og Guds himmelske rige elsker disse religionsledere penge, og de lovpriser politiske erstatninger for dette rige. Desuden bekæmper det religiøse præsteskab bittert Jehovas vidners forkyndelse af den gode nyhed om Kristi rige og hidser de andre to elementer af Satans synlige organisation op til også at stå dem imod.
Det kommercielle element er mere dadelværdigt end det politiske, fordi det udøver større magt bag kulisserne, hvorimod det politiske element er det villige, stortalende redskab over for offentligheden. Derfor repræsenterer tallet 60 det kommercielle element godt og tallet 6 det politiske element. Tilsammen udgør de tre elementer Satans synlige organisation, og tallet 666 betegner disse forenede elementer, som er ufuldkomne og dadelværdige i Guds øjne.
Tallet fremkalder forestillingen om selvisk vinding, fordi kong Salomos årlige indtægter i gammel tid var 666 talenter. Nebukadnezars guldbilledstøtte, som de tre trofaste hebræere afslog at hilse og tilbede, var tresindstyve alen høj og seks alen bred. Og den onde Goliat, som kæmpede mod Guds folk Israel, havde en medkæmpe med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, og han var et billede på Satans synlige, diktatoriske organisation, som gør fordring på at være de „højere myndigheder“ i stedet for at anerkende Jehova og Kristus som disse. Således repræsenterer sekstallet kun i menneskers øjne det fuldstændige, og det når ikke op til den fuldstændighed eller fuldkommenhed, som Gud betegner ved syvtallet. — 1 Kong. 10:14; Dan. 3:1; 1 Krøn. 20:6; Rom. 13:1, NW.
-