Kapitel 3
Syv engle med de sidste plager
1. Hvorfor bør vi nu være opmærksomme på hvordan Guds vrede kommer til udtryk, og hvordan bør vi stille os til udgydelsen af hans vrede?
GUD er vred. På hvad? På hvem? Vi ønsker afgjort ikke at være blandt dem som hans vrede er rettet imod for øjeblikket og som hans vrede vil blive udøst over til hans fastsatte tid. (Salme 7:12) Derfor må vi nu være opmærksomme på og nøje undersøge hvordan hans vrede kommer til udtryk før den når sit højdepunkt. Vi ved at han har grund til at være vred og at han handler retfærdigt når han giver udtryk for sin vrede. I stedet for at måtte føle udgydelsen af hans vrede og komme til at spotte ham på grund heraf, foretrækker vi at være i harmoni med udgydelsen af hans vrede og støtte den, for vreden udgydes over dem der fortjener det. Åbenbaringens femtende kapitel åbenbarer at nogle vil prise Gud fordi han i retfærdighed lader sin vrede komme til udtryk i sin domstid. Vi vil være lykkelige hvis vi kan prise Gud sammen med dem.
2. (a) Hvad ville blive fuldbyrdet med de sidste syv engle i Johannes’ syn? (b) Hvad symboliserer de sidste syv plager, og hvilke privilegier har de som Johannes var et billede på, med hensyn til opfyldelsen af dette syn?
2 Med den største glæde og tilfredshed så apostelen Johannes det næste meningsfyldte billede. Sandsynligvis så han også sig selv i dette billede eller tegn. Han siger: „Og jeg så et andet tegn i Himmelen, stort og underfuldt: syv engle med de syv plager, som bliver de sidste; thi med dem er Guds, harme fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 15:1) De ti plager som for længe siden blev udøst over oldtidens Ægypten ved Moses, var yderst bogstavelige; men de sidste syv plager som i vor tid, siden det store Babylons fald i 1919, udøses ved de syv engle, viser sig at være symbolske. De vidner om Guds vrede og er tydeligvis åbenbaringer fra Guds ord. Dog virker de som en pine for Babylon den Store og andre. De peger på hvordan de forskellige verdensforhold tager sig ud i Guds øjne. De varsler om hvad der vil ske med verden ifølge hans bedømmelse af verdens folkeslag. Disse åbenbaringer fra Guds ord må naturligvis offentliggøres og forkyndes af hans „rest“, forbilledligt fremstillet ved Johannes, der så dette store og underfulde tegn i det profetiske syn. Ligesom Johannes så det profetiske syn, ser „resten“ hvordan tegnet opfyldes i nutiden.
3. Hvad antyder det at der er syv plager?
3 Da tallet syv i Bibelen betegner fuldkommenhed, er der ikke brug for flere end disse syv symbolske plager. De er tilstrækkelige til helt og endeligt at give udtryk for Guds vrede. Englene har deres opgave i forbindelse med udgydelsen af disse plager.
4-6. Hvem ser Johannes som viser at der ville være trofaste tilbedere til stede foran Guds trone før de sidste syv plager blev udgydt, og hvad synger de?
4 Der er intet uretfærdigt ved dette himmelske tegn som nu, da tiden er inde, er ved at vise sig. Ved denne lejlighed findes der trofaste tilbedere af Gud som kan prise ham. Apostelen Johannes henleder vor opmærksomhed på dem før de sidste syv plager udgydes. Som om han nu står foran Guds trone siger han:
5 „Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang:
6 ’Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge [Evighedens Konge, NW]! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig [loyal, NW]; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.’“ — Åbenbaringen 15:2-4; også F. Delitzsch; Salkinson-Ginsburg (hebraisk), 1941-udgaven.
7. Hvem er det der er gået sejrende ud af kampen, og hvorfor siges dette om dem?
7 Hvem er det der er gået sejrende ud af kampen med Djævelens synlige politiske organisation og Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer, og af kampen mod den ufuldkommenhed, fiasko og undertrykkelse som det symbolske vilddyrs talnavn står for? Det er resten af Guds lams 144.000 disciple som stadig befinder sig på jorden. Deres levned lige til den dag i dag bevidner at de er gået sejrende ud af kampen; deres pande og deres hånd er fri for ethvert mærke der betyder at de er enige med, samarbejder med og er gået på kompromis med det symbolske dyr og dets billede. De tilbeder ikke disse politiske institutioner. De er ikke mærket med dyrets talnavn hvis cifre tilsammen udgør 666. De har lyttet til den tredje engels advarsel, som vi læser i Åbenbaringen 14:9-12, og de har udholdt al den forfølgelse og modstand som verden har påført dem fordi de trofast har holdt fast ved Guds bud og Jesu Kristi tro.
8. Hvilke bud har de holdt fast ved, og med hvilken slags tro?
8 Sejrende har de adlydt den guddommelige befaling om at holde sig uplettet af denne verden og forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd. De har udvist samme slags tro som den Jesus Kristus lagde for dagen da han var på jorden. (Jakob 1:27; Mattæus 24:14; Markus 13:10; Johannes 13:15-17) Da det siges at de der har sejret står og synger „med Guds harper i deres hænder“, må de høre med til de 144.000 sangere med harper der omtales i Åbenbaringen 14:1-3.
9. (a) Hvad er deres harper i virkeligheden et billede på, og hvordan er deres musik blevet forstærket? (b) Hvad ligner det „glarhav“ som Johannes så?
9 Da deres harper er „Guds harper“, må de have fået dem af Gud. Med dem kan de støtte og akkompagnere deres sang og give den en klangfuld og harmonisk baggrund. I virkeligheden er harperne Guds skrevne ord med alle dets lærdomme, profetier, åbenbaringer og beretninger om Guds gerninger. Foruden Guds ord har den jordiske rest af de 144.000 mange trykte hjælpemidler som forklarer Bibelen og lukker op for forståelsen af den, nemlig indbundne bøger, brochurer, traktater og blade, fremstillet på trykkerier hvor alle de ansatte helt og fuldt er indviet til Jehova som døbte vidner for ham. Mens „restens“ medlemmer synger Guds budskab til dette akkompagnement, står de foran noget der ligner et glarhav. Dette ’hav’ må have lignet et stort vandbassin, ligesom det store bassin der hvilede på ryggen af tolv kobbertyre i kong Salomons tempel, eftersom dette også blev kaldt et ’hav’. — 1 Kongebog 7:23-46; 2 Kongebog 25:16; 2 Krønikebog 4:2-6, 15.
10. (a) Hvad bestod bassinet af? (b) Hvor stod „glarhavet“, og hvad antyder dette med hensyn til dem der synger og spiller på harpe?
10 Det bassin Johannes så var et glarhav og var tilsyneladende lavet af klart, gennemsigtigt glas. (Åbenbaringen 21:18, 21; Job 28:17) Det havlignende bassins indhold kunne altså ses gennem bassinets sider. Ligesom Åbenbaringen 4:6 siger at dette glarhav der var klart som krystal, stod foran Guds himmelske trone, må de sejrende sangere med harper i hænderne så at sige stå i Guds nærhed mens de retter deres sange til ham og lader himmelen høre deres sang og harpespil.
11. (a) Hvad antyder det vedrørende sangerne at de står ved „glarhavet“? (b) Hvad er „havets“ indhold et billede på, og hvad forudså Johannes da han så indholdet gennem de gennemsigtige sider?
11 I Salomons tempel var „havet“ fyldt med vand, og „præsterne brugte havet til at tvætte sig i“. At de sejrende sangere står ved glarhavet antyder at de i åndelig henseende tilhører præsteskaren, ’det kongelige præsteskab’ under ypperstepræsten Jesus Kristus. (1 Peter 2:9; Hebræerne 3:1) Ligesom i tilfældet med „havet“ i Salomons tempel er vandet i glarhavet, der er „klart som krystal“, et billede på Guds ords sandhed, for det både slukker den åndelige tørst og virker rensende på den kristnes liv og hjerte, sind og gerninger. Da Johannes så gennem glarhavets gennemsigtige sider kunne han imidlertid se at dets indhold var isprængt eller blandet med ild. Han forudså således at Guds ords sandhed indeholdt brændende domme og at disse domme skulle få en fremtrædende plads på dette særlige tidspunkt efter det store Babylons fald. Resten af de 144.000 præster måtte forkynde disse brændende domme.
12. Hvad var „Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang“, og hvorfor må „resten“ nu synge dem?
12 Men hvad er det de synger? Der siges at det er „Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang“. Guds tjener Moses sang en lovsang til Jehova efter at de ægyptiske stridsvogne som forfulgte de flygtende israelitter, var blevet standset i Det røde Havs vandmasser. Fyrre år senere sang Moses endnu en lovsang til Jehova, før han tog afsked med israelitterne på grænsen til det forjættede land. (2 Mosebog 15:1-19; 5 Mosebog 32:1-43) Begge sange talte om Jehova Guds hævn over sine og sit indviede folks fjender. Som profet var Moses et billede på en endnu større jødisk profet, Jesus Kristus, „Guds lam, som borttager verdens synd“. (5 Mosebog 18:15-18; Apostlenes Gerninger 3:22, 23; Johannes 1:29, fodnoten) Jesus Kristus var i fuld overensstemmelse med Moses’ sange, og her i Åbenbaringen til Johannes henviser han til dem. Han vil sørge for at profetierne i disse sange bliver opfyldt. Da han var her på jorden sang han lovsange til Jehova og forkyndte om hans hævn. (Mattæus 26:30; Lukas 19:41-44; 21:20-22) Da det nu er tiden for den endelige opfyldelse af Moses’ og Jesu sange, synges de af resten af de 144.000.
13, 14. Hvordan priser deres sang Jehovas gerninger, hans veje og hans navn, og hvilken virkning forudsiger sangen at hans domme har på nationerne?
13 „Resten“ synger for alle folkeslag at Jehova er Gud den Almægtige, og at de gerninger hvorved han skaffer sig hævn og ophøjer sig, er store og underfulde, at det er gerninger som kun en almægtig Gud kan gøre.
14 Ligesom Moses ved Det røde Hav sang at Jehova ville herske som konge i al evighed, sådan synger de at Jehova er „Evighedens Konge“ (NW), hvis veje er retfærdige og sande, selv over for hans fjender. De herliggør Jehovas navn og gør det kendt. De spørger hvem der ikke vil frygte denne Gud og prise hans navn. Hvorfor? Fordi han er en loyal Gud og de der tilbeder ham kan stole på ham. Og ligesom Moses i Femte Mosebog 32:43 (NW) sang: „Vær glade, I nationer, med hans folk, for han vil hævne sine tjeneres blod, og han vil gengælde sine modstandere med hævn,“ sådan henviser disse sangere som er gået sejrende ud af kampen, til bibelprofetier der viser at mennesker fra alle nationer vil glæde sig med hans folk og komme og tilbede for Jehovas åsyn og blive hans vidner. Hvorfor? Fordi han har åbenbaret sine retfærdige domme over sine fjender og fordi disse mennesker bifalder dommene og glædes over dem og over at de eksekveres. Sangerne har allerede set hundredtusinder af sådanne mennesker blive glade og komme og tilbede Jehova.
15, 16. Hvad så „resten“, som Johannes var et billede på og som befandt sig ved Jehovas åndelige tempel, da templet blev åbnet?
15 Eftersom den sejrende rest af de 144.000 står og synger ved glarhavet befinder den sig ved Jehovas åndelige tempel, det tempel der åbnedes og hvori man så Guds pagts ark komme til syne, et tegn på Guds nærværelse. (Åbenbaringen 11:19) Hvad ser „resten“, billedligt fremstillet ved apostelen Johannes, da? Johannes fortæller:
16 „Og derefter så jeg: templet, vidnesbyrdets telt [vidnesbyrdets telts helligdom, NW], i Himmelen blev åbnet, og de syv engle med de syv plager kom ud af templet [helligdommen, NW], iførte skinnende rent linklæde og med guldbælter omkring brystet. Og et af de fire livsvæsener [en af de fire levende skabninger, NW] gav de syv engle syv guldskåle fyldte med Guds harme, han, som lever i evighedernes evigheder. Og templet [helligdommen] fyldtes med røg fra Guds herlighed og fra hans kraft; og ingen kunne gå ind i templet [helligdommen], førend de syv engles syv plager var fuldbyrdet.“ — Åbenbaringen 15:5-8.
17. Hvem er de syv engle et billede på, og hvilken omstændighed antyder at de befandt sig i Guds nærhed da de fik „de syv guldskåle“?
17 I himmelen har englene adgang til Guds nærhed, måske endog til det hellige område som billedligt blev skildret ved det allerhelligste i Israels tabernakel og som den opstandne Jesus Kristus gik ind i for at frembære værdien af sit opofrede menneskeliv for Gud. (Mattæus 18:10; Hebræerne 9:24-26) I Johannes’ syn får de engle som skildres ved „de syv engle“ adgang til Guds nærheds tempel, til „vidnesbyrdets telts helligdom“. Dér gav „en af de fire levende skabninger“ dem syv guldskåle fyldte med Guds harme. Ifølge Åbenbaringen 4:6-9 befinder disse fire levende skabninger sig i nærheden af glarhavet og ligeledes omkring Jehova Guds trone. Når en af disse skabninger giver de syv engle skålene med Guds vrede, må disse engle altså have fået adgang til Guds nærhed.
18. Hvilken af de fire „levende skabninger“ må sikkert have givet de syv skåle med Guds vrede til de syv engle, og hvorfor?
18 Det næste der skal ske har at gøre med udgydelsen af ’Guds harme’, noget som vil ophøje ham og bevise at han er retfærdig. Skålene bliver derfor sikkert rakt englene af den første levende skabning, den der „lignede en løve“, fremfor af nogen af de andre tre, der henholdsvis „lignede en okse“, „havde ansigt som et menneske“ og „lignede en flyvende ørn“. I Bibelen er løven et symbol på retfærdighed, retfærdig dom, og det er netop hvad udgydelsen af Guds vrede skulle udtrykke. Vreden skulle udgydes ved hjælp af engle på Jehovas kronede konges befaling, han der er „løven af Judas stamme, Davids rodskud“. Davids søn kong Salomon havde to udhuggede løver stående ved armlænene på sin trone, og yderligere tolv sådanne løver på trinene som førte op til tronen, en på hver side af de seks trin. (Åbenbaringen 4:6, 7; 5:5; 1 Kongebog 10:18-20; 2 Krønikebog 9:17-19) Det vil derfor være helt på sin plads at det er den levende skabning der „lignede en løve“ der giver de syv engle guldskålene „fyldte med Guds harme, han, som lever i evighedernes evigheder“.
19. Hvordan var de syv engle klædt, og hvorfor var det passende til lejligheden?
19 Gud er hellig. I harmoni med andre skriftsteder, for eksempel Esajas 6:1-4 og Åbenbaringen 1:12-17, var de syv engle som kom ind i Guds nærhed derfor „klædt“ på en måde der passede smukt til lejligheden; de var „iførte skinnende rent linklæde og med guldbælter omkring brystet“. De var rene og retfærdige i den hellige Guds øjne, og deres guldbælter tilkendegav at de fik en yderst værdifuld tjeneste betroet i harmoni med Guds vilje. Han havde kaldt dem til sig. Det var fra ham at de, gennem den levende skabning, fik de midler hvormed de skulle udgyde Guds vrede over dem der med rette fortjente det.
20. Hvad tilkendegiver det at helligdommen blev fyldt med røg?
20 Efter at disse syv engle var kommet ud af „vidnesbyrdets telts helligdom“, viste der sig et strålende skue. Helligdommen „fyldtes med røg fra Guds herlighed og fra hans kraft“. Denne røg skyldtes Guds nærværelse i templet; den var et tegn på at han var nærværende dér, ligesom dengang Salomons tempel blev indviet til Jehova. (Åbenbaringen 15:8; 2 Krønikebog 5:13, 14; 1 Kongebog 8:10-13) Jehova var besluttet på at forblive i helligdommen for at overvåge at de sidste syv plager blev udgydt. Der måtte aflægges rapport til ham i helligdommen om at alle skålene var blevet udgydt i lydighed mod hans vilje. At han som dommer var nærværende i magt og herlighed i sit himmelske tempel støttede de syv engle i det hverv at udgyde skålene med hans vrede.
21. Hvilke spørgsmål trænger sig nu på som følge af det foregående?
21 Men i hvilken rækkefølge vil begivenhederne finde sted? Hvad eller hvem skal de syv skåle udtømmes over, i deres bestemte rækkefølge? Hvad afslører udgydelsen af den ene skål efter den anden vedrørende de forhold blandt menneskene som pådrager sig Guds vrede? Hvad røber hver udgydelse om hvordan Gud bedømmer den situation der udspiller sig? Hvad er det der virkelig plager dem der hjemsøges, som det fremgår af hver skål? Hvordan reagerer de der berøres af indholdet af de skåle som udgydes? Hvorfor er hver af disse udgydelser en plage fra Gud? Hvorfor må fremholdelsen af Guds udtalte dom over menneskenes samfund og adfærd være en plage for dem der ikke er enige med ham? Hvad vil „de syv plager, som bliver de sidste“, kulminere med eller ende med?
22. (a) Hvad symboliserer hver af „de syv guldskåle fyldte med Guds harme“? (b) Hvilke spørgsmål søger vi nu svar på idet vi retter vor opmærksomhed mod den nyere tids historie?
22 Hver af disse „syv guldskåle fyldte med Guds harme“ symboliserer en åbenbaring af afslørende oplysninger fra Gud, en af de domme som han har afsagt over de mennesker der står til doms ind for ham og som venter på at hans dom skal blive eksekveret. Er disse „skåle“ begyndt at blive tømt? I bekræftende fald, hvilke beviser har vi da derpå? Hvem på jorden, hvis i det hele taget nogen, er blevet brugt som redskaber ved udgydelsen af disse plager? Med den største interesse betragter vi den nyere tids historie for at se opfyldelsen af det der blev afsløret for apostelen Johannes’ øjne.