den gode nyhed om Kristus, Jesus.“ (NW) Der er ingen tvivl om at apostlene forstod at værdsætte tingene. De overvurderede hverken sig selv, penge eller fornøjelser. De var taknemmelige over for Gud og Kristus og for sand gudhengivenheds store værd, og de ejede dens kraft. Vi kan altid høste gavn af at tænke på disse eksempler når en moderne, utaknemmelig verden vil lokke os til at holde op med at aflægge det afsluttende vidnesbyrd om Guds rige.

12. Hvilken storslået forret blev forudsagt skulle blive vor tid til del, og hvordan tilbydes den?

¹² Mens apostelen Johannes var forvist til øen Patmos på grund af den gode nyhed blev han inspireret til at forudsige at mænd og kvinder på denne dommens dag ville få den forret at forkynde den gode nyhed om Riget, der, som Jesus sagde, skulle „prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme“. (Matt. 24:14, NW) Johannes skrev om sit inspirerede syn: „Og jeg så en anden engel flyve midt oppe under himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som glade tidender for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han råbte med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, og tilbed derfor ham som har dannet himmelen og jorden og havet og kildevældene.’“ (Åb. 14:6, 7, NW) Når Jehovas vidner banker på din dør, drevet af Jehova Guds ånd, tilbydes der dig den forret at være med til aktivt at ære Gud som et af hans vidner. Taknemmelige mænd og kvinder i alle nationer tager hver time i døgnet med iver imod denne forret og føler en tilfredshedens og påskønnelsens glæde ved at være med til at aflægge dette afsluttende vidnesbyrd.

13. (a) Hvad forstår vi når vi genopfrisker beretningen om dem der forstod at værdsætte tingene, og dem der ikke gjorde det? (b) Hvilke spørgsmål har derfor nu vor interesse?

¹³ Når vi genopfrisker Bibelens beretninger om sådanne der forstod at værdsætte tingene, er det så ikke let at se at værdsættelse rummer mere end almindelig taknemmelighed, hvad denne verden ganske vist også er sørgeligt blottet for? Jo, det er et spørgsmål om liv og død der angår dit hjerte, din opfattelsesevne, din forstand, din sjæl og din styrke. Du har set hvordan andre har handlet; nogle klogt, andre dåragtigt. Hvordan vil du handle i forbindelse med Jehovas rige? Vil du vise din værdsættelse af det eller vil du vise utaknemmelighed? Vil det hus du bygger kunne stå under Harmagedons uvejr? Hvordan kan du opdyrke den værdsættelse der vil udvirke at du overlever enden på den nuværende utaknemmelige verden? Følgende artikel forelægges dig til alvorlig overvejelse. Læs den og værdsæt den.

Afrikansk høvding lægger visdom for dagen

● To af Jehovas vidners heltidsforkyndere blev sendt til en landsby i Nyasaland for at forkynde. Det fik repræsentanten for den derværende missionsbevægelse, the Universal Missions to Central Africa, til at anmode høvdingen om at sende vidnerne bort, idet hans begrundelse var at ikke begge organisationer kunne arbejde i den samme landsby. Efter at have rådført sig med sine foresatte afgav høvdingen følgende erklæring: „Hvis U.M.C.A. ikke ønsker at være her sammen med Jehovas vidner kan de forlade byen. Jeg er meget glad for at Jehovas navn forkyndes i mit område og jeg giver vidnerne lov til at blive og fortsætte deres gode arbejde.“ Der er altså stadig kun én religiøs bevægelse i byen, men nu er det Jehovas vidner. — 1958 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.