Hvordan vi ifører os kærlighed og altid bærer den
1. Hvad er det vi skal iføre os, og hvornår vil dette blive sat på sin største prøve?
DA KÆRLIGHED er „enhedens fuldkomne bånd“, må vi uden hykleri iføre os denne egenskab, som er den vigtigste af alle. Vi må blive ved at bære den i fuld oprigtighed. At vi ifører os den betyder ikke at den er som en kappe der skjuler hvad vi virkelig er. Disse inspirerede ord er blevet bevaret til gavn for os: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri. . . . Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Romerne 12:9, 10) Den største prøve på ægtheden af vor kærlighed som et ’enhedens bånd’ har vi endnu ikke oplevet — men den vil komme i nærmeste fremtid.
2. Kan man tilegne sig kærlighed uden at tage nogle skridt der fører frem til dette?
2 Nu har vi den belejlige tid til at opdyrke kærlighed. Vi må ikke tøve med at tage de skridt der kan føre os frem til at eje denne egenskab. Derfor afrunder apostelen Paulus sin behandling af de ting Jesu Kristi disciple må gøre, med disse ord: „Foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:14) Hvad er „alt dette“ som vi må gøre, foruden at vi skal iføre os kærlighed?
Overvindelse af faktorer der kunne virke splittende
3. Hvilke skridt må man, ifølge Kolossenserbrevet 3:9-13, tage for at kunne tilegne sig kærlighed?
3 På apostlene Paulus’ og Johannes’ tid var der visse faktorer der kunne have virket splittende. Den slags måtte man nu se bort fra; det var faktorer der havde mistet deres vægt og betydning. De kristne udgjorde én menighed, ét fællesskab eller legeme under det åndelige hoved, Jesus Kristus. Enhver kødelig begrundelse for splittelser måtte fejes bort. De åndelige faktorer ville derimod virke forenende, og de måtte sættes i forgrunden. I overensstemmelse med dette sagde apostelen Paulus derfor: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den, hvor der hverken er græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle. Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ — Kolossenserne 3:9-13.
4. Hvorfor måtte de kristne i det første århundrede gøre en indsats for at komme godt ud at det med hinanden, og på hvilket grundlag kunne nogle måske se bort fra visse splittende faktorer?
4 Alle de her nævnte faktorer — forskelle i national, religiøs, social eller racemæssig oprindelse — kunne gøre det svært for menighedens medlemmer at komme godt ud af det med hinanden. De måtte vise forståelse og bære over med hinanden. Forskellighederne havde måske stor betydning i kødelige menneskers øjne, men for Gud og hans søn, Jesus Kristus, betød de intet. Jesus havde givet sit liv for hele menneskeheden på et tidspunkt hvor forskellene for længst var opstået og endnu bestod. Visse mennesker ville måske af sig selv være storsindede nok til ikke at lægge nogen betydning i disse forskelle, fordi de fandt at noget sådant rent principielt ville være forkert. De ville måske endda se dette som „god politik“, skønt det ikke var andet end almindelig medmenneskelighed. Den rene, uselviske kærlighed kunne dog meget vel mangle hos dem.
5. Hvilke almene egenskaber er ikke tilstrækkelige som motiv til at ignorere splittende faktorer? Hvem er Jehovas vidner i samhørighed med når de har et højere motiv end dette?
5 For os der er indviede, døbte disciple af den der gav sit fuldkomne menneskeliv som et offer for alle slags mennesker, er det imidlertid ikke nok bare at opføre sig korrekt, venligt, velopdragent og humant. Det der driver os skal være en dybt oprigtig, uselvisk kærlighed, en frugt af Jehova Guds ånd. Denne frugt søger andres gavn og fordel. Den vil glæde sig over at kunne bidrage til andres åndelige velfærd og lykke. Den viser at vi er i samhørighed med Gud, som er indbegrebet af kærlighed. Der ligger en dragende magt i kærlighed. Det er som der står i Første Johannesbrev 4:19: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“
6. Hvad er det der drager medlemmerne af den samlede hjord mod hinanden, og hvad er ikke grundlaget for denne frugt af Guds ånd?
6 Når de mange forskelligartede mennesker der udgør „én hjord“ under „én hyrde“ viser hinanden deres kærlighed, drager det dem endnu tættere sammen og opvejer den splittende virkning som medlemmernes forskellige baggrund kunne have. De føler sig knyttet til hinanden fordi de har iført sig „den nye personlighed“. De er fyldt med „én ånd“, den ånd der udgår fra livets eneste kilde, Gud, som er alle tings Livgiver. Kærlighed er en hjertevarmende frugt af hans ånd; den er ikke baseret på seksuel tiltrækning eller selvisk begær, men på oprigtig værdsættelse af de gudlignende egenskaber i „den nye personlighed“. Kun den egenskab kan være ’et fuldkomment enhedens bånd’ der bevarer harmonien og viljen til at samarbejde.
Forenet med henblik på en særlig gerning
7. Hvad har Jehovas vidner måttet vise siden 1914 og i hvilket arbejde viser de denne ånd?
7 På dette sene tidspunkt ved „afslutningen på tingenes ordning“, som begyndte i 1914, må Jehovas vidner, der ikke er en del af denne tingenes ordning, skride enigt til handling. Det påhviler dem at aflægge et verdensomspændende vidnesbyrd om de vigtigste begivenheder i hele menneskehedens historie. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Vi må kunne sige som apostelen Paulus skrev i Kolossenserbrevet 1:23: „Den gode nyhed . . . som I har hørt . . . er blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen. Denne gode nyhed er jeg, Paulus, blevet tjener for.“ Alle vi der er tjenere for den gode nyhed i dag — kan vi gøre noget lignende? Kan vi for hele skabningen forkynde den særlige gode nyhed der netop skulle lyde i vor kritiske tid?
8. Hvilket syn, som Johannes beskriver i Åbenbaringen 14:6-12, ser vi i dag en opfyldelse af?
8 I dag ser vi opfyldelsen af det syn apostelen Johannes modtog, som beskrevet i Åbenbaringen 14:6-12: „Og jeg så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han sagde med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.’ Og en anden engel, nummer to, fulgte efter og sagde: ’Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts harmes vin!’ Og en anden engel, nummer tre, fulgte efter dem og sagde med høj røst: ’Hvis nogen tilbeder vilddyret og dets billede og modtager et mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han også drikke af Guds harmes vin som er skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles øjne og for Lammets øjne. Og deres pines røg stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile dag og nat, de som tilbeder vilddyret og dets billede, og enhver som modtager dets navns mærke. Her gælder det de helliges udholdenhed, de som holder sig til Guds bud og Jesu tro.’“
9. Siden hvornår har Jehovas vidner set opfyldelsen af apostelen Johannes’ syn, og i hvilken forstand havde de fra det tidspunkt frihed til at forkynde den gode nyhed overalt?
9 Har den salvede rest, forudskildret ved apostelen Johannes, i vor tid set noget der svarer til synet af engelen der fløj midt på himmelen og havde „en evigvarende god nyhed at forkynde“ for alle jordens beboere, for alle nationer, stammer, tungemål og racer? Ja, fra og med sommeren 1919. Da begyndte opfyldelsen af Jesu profeti og befaling i Mattæus 24:14. Havde ’resten’ dengang nogen „evigvarende god nyhed“ at forkynde blandt al skabningen under himmelen? Ja! Den kunne forkynde det gode budskab om at Guds rige med Kristus som konge var oprettet i himlene ved udløbet af hedningernes tider i 1914. Og tænk hvilken god nyhed det var for de åndelige israelitters rest at erfare, ud fra begivenhederne efter den første verdenskrig, at Babylon den Store, deres største undertrykker, var faldet og havde mistet sin magt over Jehovas Vidner! De kunne nu frit forkynde den store og gode nyhed for alle der var i religiøs trældom, fortælle at de skulle flygte fra Babylon den Store, og hjælpe dem til at gøre det. — Åbenbaringen 18:4.
10. Hvem har de der er flygtet fra Babylon den Store sluttet sig til, og hvilket enhedsbånd omslutter dem nu?
10 En stor skare af frihedselskende mennesker har allerede lyttet til ’den evigvarende gode nyhed’ og fulgt den betimelige opfordring til at flygte fra den falske religions babyloniske verdensimperium. De har sluttet op om den befriede rest af åndelige israelitter. De har sluttet sig til Jehovas synlige organisation og er selv blevet Jehovas vidner. Derved er de blevet omsluttet af „enhedens fuldkomne bånd“, den kærlighed der er en frugt af Jehova Guds ånd. — Kolossenserne 3:14; Galaterne 5:22.
11. Hvem har kristenheden rettet sin kærlighed mod og hvornår vil Jehovas vidner med jubel kunne sige som i Åbenbaringen 19:1, 2?
11 Den dominerende del af Babylon den Store er den såkaldte kristenhed. På trods af sit navn praktiserer den ikke sand kristendom, og dens mange millioner medlemmer er ikke knyttet sammen af „enhedens fuldkomne bånd“; det fremgår tydeligt af uenigheden mellem de mange hundrede sekter og kirker. Den kærlighed kristenheden har iført sig er kærligheden til Babylon den Stores elskere, de politiske og sociale elementer i denne verden, som hun i religiøs forstand har bedrevet utugt med. Glæden bliver stor den dag Babylon den Store, derunder også kristenheden, ikke bare er faldet, men helt er blevet ødelagt; det vil ske når Guds tid er inde til at gøre regnskabet op. Da vil hans vidner jublende kunne udbryde som der står i Åbenbaringen 19:1, 2: „Pris Jah! Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.“ Hun vil blive ødelagt som ved ild, for bestandig. — Åbenbaringen 19:3.
12. Hvilken egenskab må Jehovas vidner vise indtil Babylon den Store bliver udslettet, og hvad er nødvendigt mens de står over for lysets fjender?
12 Men så længe Jehova endnu tillader at Babylon den Store eksisterer, kræver situationen på jorden at „de som holder sig til Guds bud og Jesu tro“ viser „udholdenhed“. (Åbenbaringen 14:12) De kan opfatte Jesu ord i Mattæus 24:13 som gældende dem: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ Disse ord fulgte umiddelbart efter at Jesus havde sagt: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Jehovas vidners kærlighed vil sætte dem i stand til at holde ud indtil denne tingenes ordning ender. Jo større kærlighed de viser indbyrdes og mod dem der søger et godt forhold til Jehova Gud, jo stærkere bliver dette „enhedens fuldkomne bånd“ blandt dem. Derfor, I vidner for Jehova, fortsæt forkyndelsen af Riget i de 205 lande vi allerede virker i, med udsigt til at udvide arbejdet til endnu flere lande! Tiden er inde til at vise en enig front over for fjenden. Vi må slutte op i rækkerne og i forening kæmpe mod mørkets magter i denne verden.
13. Hvilket redskab som Gud benytter, fortjener stadig vor loyale støtte?
13 I næsten 100 år har Vagttårnsselskabet, indregistreret i Pennsylvanien, USA, været et forenende redskab som Jehova har benyttet til gavn for sine vidner. Ved hjælp af dette stærke redskab har „den trofaste og kloge træl“ givet Jehovas vidner deres åndelige „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) Vi ser tydeligt at Jehova velsigner dette selskab og det verdensomspændende arbejde det medvirker til, under 95 afdelingskontorers ledelse. Det fortjener vor loyale støtte og vort samarbejde lige så længe det behager Jehova Gud at benytte det. Vi står i stor gæld til det.
Stadig forenet i kærlighed
14. Hvad må vi til stadighed være iført, og hvilken egenskab viser derfor at Jehovas tjenere virkelig er hans vidner?
14 Satan Djævelen og hans fjendtlige verden vil til stadighed prøve at skabe splid i vore rækker, men den kærlighed der er den største frugt af Guds ånd vil stadig være et fuldkomment ’enhedens bånd’. Når vi ifører os vor ’nye personlighed’, må vi også iføre os kærlighed, som apostelen Paulus nævnte, og vi må stadig bære denne egenskab som en del af vor personlighed, der er dannet efter Guds billede. Blandt de sidste instruktioner Jesus gav sine disciple var disse ord: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Det må siges at være passende at disse ord kommer fra Guds søn, for hans himmelske Fader, Jehova, er den personificerede kærlighed. Ved at opdyrke kærlighed som en frugt af Guds ånd, kan vi gøre kendt for hele menneskeheden at vi er hans vidner!
15. Hvem må Jehovas vidner også vise kærlighed mod, som udtryk for deres kærlighed til Gud?
15 En konsekvens af vor kærlighed til Jehova er at vi også elsker vore medtjenere. Dette bekræftes for os i Første Johannesbrev 4:20, 21: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den der elsker Gud også skal elske sin broder.“
16. Hvilken stærk grund driver Jehovas vidner til at vise indbyrdes kærlighed, og hvorfor vil kærligheden aldrig kunne udslettes på jorden?
16 Dette princip bliver fulgt i praksis blandt Jehovas vidner i dag, der nærer dyb kærlighed til hinanden uanset om de hører til de åndsavlede der skal være kongen Jesu Kristi medarvinger, eller til den store skare af „andre får“ hvis håb er at leve i et paradis på jorden. Hvordan kunne vi andet end elske dem der elsker Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus? Jo, til alle disse er vi knyttet med „enhedens fuldkomne bånd“. Hvad Satan Djævelen og hans onde verden end måtte gøre for at ødelægge denne frugt af Jehovas ånd, vil kærligheden aldrig kunne udslettes her på jorden. De der til stadighed er iført kærlighed lige til denne djævelske ordning bliver udslettet, vil blive beskyttet af deres loyale Gud under ’den store trængsel’, hvis lige verden ikke har set. (Mattæus 24:21; Galaterne 5:22) Kun de der elsker Gud og hans familie, hans organisation, vil komme igennem denne trængsel og få lov at leve på den rensede jord, der vil blive et paradis. Dette paradis vil aldrig forsvinde, men vil til evig tid være beboet og blive forskønnet af mennesker der alle til sidst vil blive som den personificerede kærlighed. Kærligheden vil sejre for evigt, til ære for Jehova Gud, som er al sand kærligheds Ophav.
Har du lagt mærke til dette?
■ Hvad var grunden til at de kristne i det første århundrede kunne samarbejde skønt de var af vidt forskellig baggrund?
■ Hvordan indvirker kærligheden på de to grupper der i dag udgør „én hjord“ af kristne?
■ Hvordan bliver Åbenbaringen 14:6-12 opfyldt i dag?
■ Hvilket redskab har Gud benyttet til hjælp for sit folk?
■ Hvad må du være besluttet på at gøre, i lyset af ordene i Kolossenserbrevet 3:14?
[Illustration på side 20]
Under englenes ledelse . . .
[Illustration på side 21]
. . . forkynder Jehovas vidner i dag „en evigvarende god nyhed“