Et tegn astronauterne ikke så
1. Hvilket fortvivlet forsøg har Guds modstandere gjort på at ødelægge troen på Gud og hans ord?
DER ER i dag en almindelig tendens til ikke at ville tro på Gud og Bibelen. En sørgelig kommentar til vor tid er den at præster der gør krav på at repræsentere Gud og hans ord, fører an idet de siger: „Gud er død!“ Ganske absurde ting som ikke engang ville være et femårs barn værdige, fremføres af formodede lærde mænd. Et eksempel på et sådant fortvivlet forsøg på at benægte Guds eksistens er de russiske astronauters udtalelse om at de ikke mødte Gud på deres rumfærd. Har du gjort dig klart hvor skrøbeligt og ganske uholdbart dette argument er? Hvis ikke, så gør det nu, for ikke uforvarende at komme til at støtte denne tanke, uanset om du tror eller ikke tror på Gud.
2. (a) Hvor langt er astronauterne kommet ud i verdensrummet? (b) Hvorfor er det tåbeligt af dem at anføre at de ikke mødte Gud på deres rumfærd?
2 Den afstand hvori astronauterne kredsede om jorden var ikke engang 320 kilometer over jordens overflade. Hvor langt ude i rummet er det? I forhold til jordens størrelse er 320 kilometer ikke mere end tykkelsen af skrællen på et æble i forhold til æblet. Astronauterne var knap nok ude i verdensrummet. Lyset er 100.000 år om at rejse gennem vor galakse, og den udgør kun en ringe del af det synlige univers. Kunne man tænke sig at universets Skaber, der siger at han „udbreder himlen som en dug“ og „afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe“, ville være at finde på et så forholdsvis lille område eller ville lade sig til syne dér blot for at behage små mennesker der betvivler hans eksistens? Det er dog en temmelig naiv opfattelse som formodede lærde mænd har nedværdiget sig til at fremsætte i den hensigt at ophøje sig selv. Gud siger at ingen kan finde ham, om så de rejser gennem hele verdensrummet, for han er ånd og menneskene er kød. Ja, hvis astronauterne virkelig havde set ham, ville det ikke have været godt for dem, for de ville ikke have overlevet det. — Es. 40:22, 12; 2 Mos. 33:20; 1 Joh. 4:12.
Tegnet
3. Hvad har astronauterne ikke set, og hvorfor burde de have set det?
3 Det vil dog ikke sige at Gud ikke åbenbarer sig for menneskene. Han åbenbarer sine egenskaber, sine veje og sine hensigter. Men det har de russiske astronauter og andre ligesindede ikke kunnet se. Det som Gud har gjort det muligt for menneskene at se, har undgået deres opmærksomhed. En af de betydningsfulde ting som de og alle andre kan se hvis de vil, og som de burde se fordi det angår dem, er tegnet i Åbenbaringen 15:1, som apostelen Johannes beskriver for os således: „Og jeg så et andet tegn i Himmelen, stort og underfuldt: syv engle med de syv plager, som bliver de sidste; thi med dem er Guds harme fuldbyrdet.“
4. (a) Hvorfor er tegnet betydningsfuldt? (b) Hvad er Guds vrede, som kommer til udtryk i plagerne, forbundet med?
4 Hvorfor er det vigtigt at lægge mærke til dette tegn? Fordi det er forbundet med Guds harme eller vrede. Hvis Gud er vred, bør menneskene ønske at vide hvorfor han er vred, og hvem han er vred på, fordi de ikke skulle ønske sig at være blandt dem som hans vrede er rettet imod på nuværende tidspunkt og som hans vrede vil blive udgydt over til hans fastsatte tid. (Sl. 7:12) Åbenbaringens bog, kapitel 15, danner optakten til beretningen om Guds syv vredesskåle, syv plager. Men ligesom Guds vrede altid er forbundet med Guds barmhjertighed og med en god nyhed til dem der frygter ham og søger ham, bringer Åbenbaringens bog, kapitel 15, også først en god nyhed, som vi nu skal betragte.
5. (a) Har Gud grund til at være vred? Forklar nærmere. (b) Hvilken indstilling gør vi klogt i at have til de udgydte plager?
5 Synet åbenbarer at der er nogle der vil prise Gud fordi han med rette giver udtryk for sin vrede når hans domstid er inde. Vi ved at Gud har gode grunde til at være vred, ikke alene fordi mennesker har sendt deres raketter ud i verdensrummet og fordi Guds modstandere har udtalt formastelige ting, men også på grund af mange andre ting som påpeges i Åbenbaringens beskrivelse af de syv plager. I stedet for at komme til at føle disse vredesskåle og give os til at spotte Gud på grund af dem, kan vi modtage Guds gunst ved at være i harmoni med dem der udgyder disse vredesskåle, fordi de kun udgydes over dem der fortjener det. Det vil bidrage til vor lykke hvis vi stiller os sammen med dem der tjener og ophøjer Gud.
6. (a) Hvilken forskel er der mellem de plager der kom over Ægypten og de syv plager der nævnes i Åbenbaringens bog? (b) Hvad bevirker de syv plager som er de sidste?
6 I det gamle Ægypten bragte Gud bogstavelige plager over ægypterne i striden om hvem der var den suveræne Gud, men i vor tid er de plager der under de syv engles ledelse udgydes over denne verden, symbolske. Der er intet uretfærdigt ved disse plager, for de er udelukkende et udslag af Guds retfærdighed og visdom, og, som tilfældet var med de ti plager der kom over Ægypten, resulterer de ikke blot i at hans navn og suverænitet vederfares fuld retfærdighed til gavn for alle mennesker, men de tjener også til at blødgøre manges hjerter over for ham. De bevirker at Guds fjender bliver mere og mere forhærdede i deres fjendskab og modstand mod ham, de åbenbarer disse menneskers ondskab og understreger at Guds vrede imod dem er berettiget.
De syv plager
7. (a) Hvad er plagerne, og hvad åbenbarer de? (b) Hvem skal forkynde dem, og volder de menneskene smerte derved?
7 Hvad er de syv plager? Det er Guds vredesdomme samt åbenbaringer fra Guds ord. Disse åbenbaringer peger for det første på hvordan de forskellige verdensforhold tager sig ud i Guds øjne. De viser disse forhold i deres sande lys, det vil sige sådan som den der har den største skelneevne og dømmekraft ser dem, og for det andet varsler de om hvad der vil ske med verden ifølge hans bedømmelse af verdens folkeslag. Disse åbenbaringer viser nøjagtigt hvilken virkning Guds vredesdomme har på dem som vil blive ramt af hans vrede. Disse åbenbaringer fra Guds ord må offentliggøres og forkyndes af hans salvede og udnævnte folk på jorden, forbilledligt fremstillet ved Johannes, der så dette underfulde tegn og dette profetiske syn. Forkynderne har ingen indflydelse på den smerte som plagerne forvolder menneskene; de forkynder dem bare. Derimod hjælper de alle lydhøre til at se hvordan de kan undgå at blive ramt af Guds vredesdomme.
8. Hvorfor er der syv plager?
8 Tallet syv bruges i Bibelen til at betegne fuldkommenhed, og derfor er der ikke brug for flere end disse syv symbolske plager. De er tilstrækkelige til at give udtryk for Guds vrede og fuldbyrde den. Englene har deres opgave i forbindelse med disse plager.
9-11. Hvordan viser Åbenbaringen 15:2-4 at der i forbindelse med plagerne er grund til glæde for dem der tilbeder Gud?
9 Læg mærke til at de der trofast tilbeder Gud har en grund til glæde i forbindelse med de syv plager som er de sidste. Som om Johannes står foran Guds trone siger han:
10 „Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang:
11 ’Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge [Evighedens Konge, NW]! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig [loyal, NW]; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret.“ — Åb. 15:2-4.
12. (a) Hvad fremstilles ved dyret og dets billede? (b) Hvem lytter retsindige mennesker til når de vil høre om varig fred? (c) Hvordan har de sejrende opnået deres sejr, og hvordan har Guds modstandere reageret herpå?
12 I tidligere artikler er det blevet vist at dyret er et billede på Djævelens synlige, politiske organisation her på jorden, og at dyrets billede står for Folkeforbundet og dets efterfølger De forenede Nationer, der forsøger at stille sig på Guds riges plads og hævder at kunne gøre det som kun Guds rige kan gøre. Alle de der længes efter at se sand og varig fred på jorden og som lytter til hvad Skaberen har at sige herom, ønsker naturligvis at slippe bort fra den selviske og undertrykkende menneskegjorte erstatning for Guds rige, og det lykkes også for dem. De søger ikke oplysning hos dem der er i åndeligt fangenskab under det store Babylons falske religioner og som tilbeder dyret og dets billede. De lytter til dem der holder sig til Gud og som er gået sejrende ud af kampen. De der har sejret, holder sig fri for ethvert mærke der betyder at de er enige med, og at de samarbejder og er gået på kompromis med det symbolske dyr og dets billede. De tilbeder ikke sådanne politiske institutioner. De har lyttet til den tredje engels advarsel, som vi læser i Åbenbaringen 14:9-12. Det har de dog ikke gjort uden at de er blevet genstand for vrede, ikke Guds vrede, men dyrets, dets billedes og dets tilhængeres vrede. De har mødt forfølgelse og den bitreste modstand. De der har sejret i denne kamp erkender mere end det at Gud eksisterer; de erkender at han er den retmæssige Suveræn. De forstår at hans vrede snart i fuldt mål vil komme til udtryk over denne tingenes ordning, som er imod Gud og har bragt så megen lidelse over menneskene.
13. Hvem er de der har sejret, og hvad har de gjort mens de har efterfulgt og adlydt Jesus Kristus?
13 De som er gået sejrende ud af denne kamp er ingen andre end de af Jesu Kristi trofaste, salvede, åndelige brødre som endnu befinder sig på jorden. Da der siges om dem at de har harper i hænderne, må de høre til de 144.000 harpespillere der beskrives i Åbenbaringen 14:1-3. Der er i dag en lille rest af dem tilbage på jorden, og de har et himmelsk håb, håbet om at komme til at regere med Jesus Kristus i det himmelske rige. De er kristne og de har fulgt Jesu eksempel og hans befaling om at holde sig uplettede af denne verden, da de ikke er en del af verden. De har helliget sig forkyndelsen af den gode nyhed om det oprettede rige, og de har forkyndt det på hele den beboede jord til et vidnesbyrd. — Jak. 1:27; Matt. 24:14; Mark. 13:10; Joh. 13:15-17.
14. Hvad symboliserer harperne hvorpå de akkompagnerer deres sang?
14 Hvad symboliserer de harper som de står med i hænderne? Et musikinstrument kan bruges til at støtte og akkompagnere en sang og give den en klangfuld og harmonisk baggrund. Det er Gud der har givet dem harperne. Hvad kan bedre end Guds skrevne ord, med alle dets sandheder, profetier, åbenbaringer og beretninger om Guds gerninger, give det de siger, kraft, skønhed og vellyd? Desuden har de de mange trykte hjælpemidler som forklarer Bibelen og lukker op for forståelsen af den. Disse hjælpemidler fremstilles og trykkes af indviede og døbte Jehovas vidner.
Glarhavet
15. Hvilken betydning ligger der i at sangerne står foran et glarhav?
15 Det tegn Johannes så, viser dernæst at selv om Gud ikke er synlig for dem der lovpriser ham som hans jordiske tjenere, er han dog ikke utilnærmelig. De kan komme til at forstå ham og få en plads i hans hensigter. I synet står de foran et glarhav. (Åb. 15:2) I Salomons tempel var der et stort vandbassin, der hvilede på ryggen af tolv kobbertyre, og dette bassin blev kaldt „kobberhavet“. Det hav som sangerne i Johannes’ syn står foran, er et glarhav ligesom det der nævnes i Åbenbaringen 4:6, og det må, ifølge betegnelsen, have været af klart, gennemsigtigt glas. Det må betyde at sangerne tjener i Jehovas åndelige tempel, det tempel der åbnedes og hvori man så Guds pagts ark komme til syne, et tegn på Guds nærværelse. — 1 Kong. 7:23-43; 2 Kong. 25:16; 2 Krøn. 4:2-6, 15; Åb. 11:19.
16. (a) Hvad fremstilles billedligt ved vandet i glarhavet? (b) Hvilken betydning ligger der i at havets indhold er isprængt med ild?
16 I Salomons tempel var kobberhavet fyldt med vand. Vandet blev tappet over i mindre beholdere der hvilede på vogne, og det blev brugt „til tvætning“. Vandet i kobberhavet brugte præsterne „til at tvætte sig i“. Deres handlinger og deres ofre fremstilledes således som rene, i overensstemmelse med Guds ords sandhed. Det fremgår heraf at sangerne, som var gået sejrrigt ud af kampen, i åndelig henseende tilhører præsteskaren, det ’kongelige præsteskab’ under ypperstepræsten Jesus Kristus. (1 Pet. 2:9; Hebr. 3:1) Vandet i glarhavet, der er „klart som krystal“, er et billede på Guds ords sandhed, for det både slukker den åndelige tørst og virker rensende på den kristnes liv, hjerte, sind og gerninger. Men samtidig med at Guds ord tjener hans folk på denne meget gavnlige måde, indeholder det også domme over dem der modstår Gud. Dette fremstilles billedligt ved at Johannes kunne se at glarhavets indhold var isprængt eller blandet med ild. Det betyder at resten af præsteskaren, de 144.000, må forkynde disse brændende domme.
Moses’ og Lammets sang
17. Hvilken sang synger sangerne, og hvorfor er det vigtigt at lytte til den i dag?
17 De sangere der i synet står i det åndelige tempel, synger Moses’ og Lammets sang. Vi kunne her spørge om det er nogen nytte til at menneskene, som nu er langt fremme med hensyn til viden, og som ser frem til rumtidsalderens velsignelser, går helt tilbage til hvad Moses sagde for mange hundrede år siden? Ja, for Guds ord har en langt større dybde end alt hvad mennesker har fundet frem til ved deres videnskabelige forskning i denne rumtid, og dets budskab har langt større betydning. Som profet var Moses et forbillede på en endnu større jødisk profet, Jesus Kristus, „Guds lam, som borttager verdens synd“. (5 Mos. 18:15-18; Ap. G. 3:22, 23; Joh. 1:29, fodnoten) Den sang som Moses sang ved Det røde Hav efter at de ægyptiske stridsvogne, som forfulgte de flygtende israelitter, var blevet standset, er den første sang der er optegnet i Bibelen. Moses sang endnu en lovsang til Jehova fyrre år senere, før han tog afsked med israelitterne ved grænsen til det forjættede land. — 2 Mos. 15:1-19; 5 Mos. 32:1-43.
18. Hvad sang moses om i sine sange?
18 Ved her i Åbenbaringens bog at henvise til Moses’ sange viser Jesus Kristus at han er i fuld overensstemmelse med dem og at de har en forbindelse med tegnet i Åbenbaringen, som får sin opfyldelse nu i vor tid. Begge Moses’ sange taler om Jehova Guds hævn over hans og hans indviede folks fjender. Moses sang ved Det røde Hav at Jehova hersker som konge i al evighed. Moses’ sang var således både en lovsang til Jehova og en bøn om velsignelse over Guds folk og om hævn over hans fjender. Da Jesus vandrede her på jorden, sang han lovsange til Jehova og forkyndte om hans hævn. (Matt. 26:30; Luk. 19:41-44; 21:20-22) Den store og endelige opfyldelse af disse sange er nu for hånden. Det er grunden til at resten af de et hundrede og fireogfyrretyve tusinde nu så kraftigt synger med på sangen.
19. Hvad synger den salvede rest om, og hvorfor bør de der spotter give agt på det?
19 Den salvede rest synger i sangen om at Jehovas veje er retfærdige og sande, selv når han dømmer sine fjender. Sangen herliggør Jehovas navn og gør det kendt. De der spotter Gud, burde standse op og lytte når der i sangen spørges om hvem der ikke vil frygte denne Gud og prise hans navn. Hvorfor? Fordi, som der siges i sangen (Åb. 15:4), han alene er den loyale Gud, og de der tilbeder ham, kan stole på ham. De der spotter, burde gøre sig klart at universets Skaber har en ubegrænset magt. De burde vide at han ikke vil bringe vanære over sig selv ved at give efter for deres hovmodige krav. Men han har behag i at åbenbare sine egenskaber, sine veje og sine hensigter for dem der tager ham på ordet. Han kommer dem til hjælp. I Femte Mosebog 32:43 sang Moses: „Vær glade, I nationer, med hans folk, thi han vil hævne sine tjeneres blod, og han vil gengælde sine modstandere med hævn.“ — NW.
20. (a) Hvordan siger sangerne: „Vær glade, I nationer, med hans folk“? (b) Hvad har resultatet været for dem der har lyttet til sangen med et godt hjerte?
20 Eftersom Gud virkelig eksisterer og han er den sande og levende Gud, er hans ord sandt fra begyndelsen og gælder til alle tider, men ganske særlig i denne endens tid da profetierne får deres opfyldelse. Derfor henviser den salvede rest af Kristi åndelige brødre på jorden, sangerne som er gået sejrrigt ud af kampen, til Bibelens profetier og peger på at der er mange tusinde mennesker her på jorden der vil komme ud af alle nationer og vil være glade for at antage Jehovas navn og være hans vidner og stå foran hans trone. Mange som tidligere har spottet, er vågnet op på grund af forholdene i denne endens tid, og de har erkendt at der intet håb er i menneskenes bestræbelser. De har hørt sangen og fundet at den er sand. Sangen lover godt for alle dem der vil høre og som vil elske Gud og hans retfærdighed; den fortæller også om eksekveringen af dommen over dem der forhærder deres hjerter. Hundredtusinder som tidligere ikke troede, ser nu at det er fuldt retfærdigt af Jehova at rense jorden for de hårdhjertede, hovmodige, og uforbederlige fjender af ham, så jordens indbyggere kan glæde sig over retfærdige forhold under hans rige.
21. Er det retfærdigt af Gud at udgyde sin vrede, og viser han samtidig barmhjertighed?
21 Det er derfor retfærdigt af Gud at være vred på dem der benægter hans eksistens og trodser alle vidnesbyrd om hans magt og majestæt og som ikke værdsætter hans miskundhed over for hans skabninger og alt hvad han har gjort til gavn og glæde for dem. Selv nu giver hans godhed sig til kende i at han sender en advarsel om de plager han vil bringe over sine fjender. Lad os derfor give agt på denne advarsel og undgå at blive ramt af hans vrede. Når vi nu fortsætter vort studium af Åbenbaringens bog vil vi se at plagerne udgydes at engle som også er usynlige for menneskene og har en langt større magt end vi. Vi kan derfor se frem til i de næste numre af dette blad at høre om den andel englene har i udgydelsen af plagerne og hvad der udrettes derved.