-
Fangernes FrigivelseVagttårnet – 1951 | 1. oktober
-
-
af moderne befordringsmidler, der kan opnå en forrygende hastighed; men om noget ganske andet. Udtrykket i Daniel 12:4 betyder, at man må læse flittigt og grundigt i den hensigt at lære noget.
6 Det var Jehovas hensigt, at de profetier, han gav Daniel, skulle opfyldes og klart åbenbares i hedningenationernes „sidste tider“, og derved skulle kundskaben blive stor. Rotherhams oversættelse siger, at „kundskab skal findes i overflod“. Det må derfor være rigtigt at drage den slutning, at førend Jehovas bestemte tid er inde til at opfylde profetien og give sit folk af sin ånd, der tilskynder dem til flittigt at granske hans ord, side efter side, profeti efter profeti så at sige, er det ikke muligt for nogen at få en nøjagtig forståelse. Det kunne højst blive gætteri. Forståelsen er blevet forbeholdt „afslutningen på tingenes system“, i hvilken vi nu lever og har levet siden 1914.
-
-
Synet af „Endens Tid“Vagttårnet – 1951 | 1. oktober
-
-
Synet af „Endens Tid“
1. Hvor lang er „endens tid“, og hvorfor gives der befaling om at sætte „segl for bogen“ til da?
„THI synet gælder endens tid!“ (Dan. 8:17) Denne „endens tid“ dækker en periode på mange år, så mange som en generation varer, og den kan først begynde, når hedningernes tider er udløbet og Messias’ rige er parat til at overtage herredømmet over jorden. Der blev afsat en vis tid til hidførelsen af den fuldstændige ende for de store nationer, der nu regerer jorden, og denne tid begyndte i 1914 e. Kr. og vil udløbe med det vældige slag ved Harmagedon. „Sæt segl for beretningen til den fastsatte periode.“ (F. Fenton) Ja, tiden for denne periode er fastsat, men indtil nu har Jehova ikke åbenbaret sit trofaste folk selve dagen eller året for dens afslutning, men han kender den. I løbet af denne fastsatte periode, der strækker sig over en generation, vil der indtræffe store undere. Hele den menneskelige tilværelse vil i virkeligheden forandre sig, hvad angår tingenes system, herredømmet over nationerne og levemåderne. Der vil blive indført nye tingenes systemer, som til sidst vil bringe fred, glæde, sundhed og evigt liv. Jehova vil være kendt af sit folk, og „fra sol i opgang til sol i bjerge være Jehovas navn lovpriset!“ Deres velsignede lod, som tilbeder og velsigner Daniels Gud, vil blive udfrielse i dybeste forstand. Jehova, himmelens og jordens dommer, vil lade alt ske til sit velbehag.
2. Hvorfor er det den mest begivenhedsrige tid i historien, og hvilken virkning har den i himmelen og på jorden?
2 Daniels profeti åbenbarer, hvorledes suveræniteten i „endens tid“ vil blive taget fra de nuværende styrende magter, usynlige og synlige, og givet til den messianske fyrste, som er Herren Jesus Kristus, og til den højeste Guds hellige. Tiden for denne udskiften af myndigheden er virkelig kommet, og Jehovas navn skal nu ophøjes. Der kunne ikke være en mere begivenhedsrig tid i verdenshistorien. Det er i sandhed spændende at være i live og se det gamle tingenes system forsvinde med stor larm og være vidne til indførelsen af nye og bedre tingenes systemer. Ja, det er jordens største tildragelse, for tiden er endelig kommet til, at Jehova Guds rige skal regeres af Kristus, Kongernes Konge. Århundredernes højdepunkt er nået, og den største og herligste dag er ved at gry. Himmelen jubler, og jorden glæder sig, og skarer af mennesker synger højt af lutter glæde, idet de priser Jehova, Skaberen, som er værdig dertil. „Og de sang Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang: Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes Konge! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig.“ — Åb. 15:3, 4.
Tiden, da frigivelsen skal begynde
3, 4. Hvad vil hjælpe os til virkelig at forstå Daniels profeti? Og hvad udgør den vigtigste grund til verdensomfattende lovprisning?
3 Når Jehova Gud begynder at regere som konge, er tiden inde til at frigive Guds organisation Zions børn fra det babyloniske fangenskab. For virkelig at forstå Daniels profeti, som klart viser os tiden, er det nødvendigt at sætte Riget i forbindelse med denne store udfrielse. Det er en tid med stor glæde, hvor fangerne befries, og de adspredte, åndelige børn vender tilbage til det åndelige Zion, der er deres virkelige hjem. Og hvorfor skulle det ikke være en tid med stor glæde? Selv verdslige nationer synger højt og klapper i hænderne og fylder luften med jubelråb, når deres hære vender tilbage fra krigen, og når krigsfangerne vender tilbage til deres land, byer, hjem og familie. Hvor meget mere skulle ikke Zion fryde sig, når dets sejrrige hærfører drager fremad i triumfmarch, og fangerne bliver befriet, og signalet rejses på et højt sted for at lede dem tilbage til Guds stad, deres „hjem“. Det er alle tiders største dag. Salmisten, der blev ledet af Guds hellige ånd, udtrykte mange gange glæde over den tid, hvor Jehova skulle regere som konge. „På den dag“ ville alt levende glæde sig. I denne forbindelse er det værd at give sig til at læse mange af disse salmer, især Salme 93 til 100. Her citeres nogle få udtryk: „Jehova har vist, han er konge, har iført sig højhed, Jehova har omgjordet sig med styrke. Han grundfæsted jorden, den rokkes ikke.“ „Kom, lad os juble for Jehova, råbe af fryd for vor frelses klippe, møde med tak for hans åsyn . . . Thi Jehova er en vældig Gud, en konge stor over alle guder.“ „Jehova har vist, han er konge, folkene bæver, han troner på keruber, jorden skælver. Stor er Jehova på Zion, ophøjet over alle folkeslag; de priser dit navn, det store og frygtelige.“ — Sl. 93:1; 95:1-3; 99:1-3.
4 Hele universet fremhæver Jehovas majestæt, men dette gælder særlig Zions helligdom. Sproget synes at udtømme sig selv i jublende glædesudbrud. Det er, som salmisten ville sige: „Bryd ud i sang og musik!“ For at forstå betydningen, meningen, glæden og hensigten, der ligger
-