„De skal . . . ikke kunne magte dig“

 1, 2. Hvorfor er der ingen tid at spilde for Jeremias-skaren nu i „endens tid“?

ÅRET 1919, det år Versailles-traktaten blev underskrevet efter at den første verdenskrig var forbi, markerede et vendepunkt for den salvede Jeremias-skare. I utvetydige bibelske vendinger begyndte dens medlemmer at forkynde Jehovas budskab om at han ville tilintetgøre denne tingenes ordning i Harmagedon, Guds krig der nærmede sig. — Åb. 16:13-16.

² Nu da der er gået over 58 år siden 1919, er der ingen tid at spilde. Jeremias havde kun en begrænset tid — 40 år — til forkyndelsen af Jerusalems forestående ødelæggelse. Hans nutidige modstykke har også kun en begrænset tid. Vi har al mulig grund til at holde os vågne. Nu, så mange år efter at Jehova overdrog hvervet til Jeremias-skaren, er Han stadig årvågen over for sin udtalte hensigt, især her i „endens tid“ for nationerne. (Dan. 12:4) Han er bestandig vågen for det han vil gøre når „endens tid“ udløber. Det fastslår Jeremias 1:11, 12:

 3, 4. Hvordan beskrev Jehova over for Jeremias at Han var årvågen over for sin udtalte hensigt? Hvilket spørgsmål er det nu på sin plads at vi stiller os selv?

³ „Siden kom [Jehovas] ord til mig således: ’Hvad ser du, Jeremias?’ Jeg svarede: ’Jeg ser en mandelgren [hebraisk: sjaqéd = mandeltræ].’ Da sagde [Jehova] til mig: ’Du ser ret, thi jeg er årvågen [sjoqéd] over mit ord for at fuldbyrde det.’“

⁴ Hvem af os i dag tør da holde op med personligt at være årvågen, hvad enten vi hører til den salvede Jeremias-skare eller til dem der aktivt støtter den? Vi gør klogt i at efterligne Jehova selv. I en beskrivelse af sin årvågenhed gav han Jeremias et syn af „en mandelgren“. Jeremias vidste at det hebraiske ord for „mandeltræ“, sjaqéd, betyder „en der vågner“. Mandeltræet er det første der vågner eller får blomster om foråret. Jehova var som grenen på et mandeltræ i den forstand at han var vågen for den tidsperiode folkene og rigerne gik ind i. Hans profetiske ord gælder en bestemt tid, og når tiden er inde opfylder han det. Hans ord vil aldrig slå fejl på grund af manglende agtpågivenhed fra hans side. Tror vi det i dag, da vi er gået ind i året 1978?

 5. Hvordan har Jehova vist at han er vågen for at hans budskab haster mere og mere, og hvad bør dette få os til?

⁵ Da Jehova har været årvågen i alle de årtier der er gået af „endens tid“, har han uophørligt sendt Jeremias-skaren ud for at underrette folk og riger. (Jævnfør Anden Krønikebog 36:15, 16.) Efterhånden som vi nærmer os tiden da Jehova eksekverer dommen over folkene og rigerne, bliver det ham mere og mere magtpåliggende at få advarselsbudskabet bragt ud overalt i verden, især af hensyn til enkeltpersoner der skal tage et personligt standpunkt. I betragtning af at Jehova er så vågen som aldrig før og står parat til at gribe ind, bør Jeremias-skarens medlemmer bestandig gøre sig klart at deres budskab haster mere og mere. De bør holde sig vågne ved støt og vedholdende at forkynde det overalt.

Ansvaret for at der gøres ende på den nuværende ordning

 6, 7. Hvad ved vi om den forestående ødelæggelse af den nuværende ordning, på baggrund af den illustration Jehova dernæst benyttede over for Jeremias?

⁶ Fra Jehovas inspirerede ord ved vi hvem der er Kilden til den forestående ødelæggelse over den nuværende tingenes ordning. Altså ved vi hvilken retning ødelæggelsen kommer fra, og vi ved også hvilket redskab der skal bruges. Vi får endnu et fingerpeg om dette i den illustration Jehova benyttede da han udsendte Jeremias som „profet for folkene“:

⁷ „Og [Jehovas] ord kom atter til mig således: ’Hvad ser du?’ Jeg svarede: ’Jeg ser en sydende kedel med fyrsted mod nord [En åben gryde der blæses på, ser jeg, og dens åbning vender bort fra nord, NW].’ Da sagde [Jehova] til mig: ’Nordfra skal ulykke syde ud over alle landets indbyggere; thi se, jeg hidkalder alle nordens riger, lyder det fra [Jehova], og man skal komme og rejse hver sin trone ved indgangen til Jerusalems porte mod alle dets mure trindt omkring og mod alle Judas byer; og jeg vil afsige dom over dem for al deres ondskab, at de forlod mig, tændte offerild for fremmede guder og tilbad deres hænders værk.’“ — Jer. 1:13-16.

 8. Hvorfor blev der blæst på gryden, og hvad betød det at den vendte bort fra nord?

⁸ Vi husker at Jeremias blev bemyndiget som „profet for folkene“ i 647 f.v.t. Da var det allerede ved at trække op til katastrofale vanskeligheder for Jerusalem og Juda. Det der var i kog i den sydende kedel eller gryde i Jeremias’ syn, varslede ikke godt for det frafaldne Jerusalem og de andre byer i Juda. Når der blev ’blæst’ på gryden var det ikke for at afkøle dens indhold, men for at få ilden til at flamme op under denne kæmpegryde. Og når grydens åbning vendte bort fra nord, betød det at det koghede indhold skulle hældes ud over noget der lå mod syd, nemlig Jerusalem og Juda. Den ulykke der skulle ramme Jerusalem og Juda ville ikke komme fra Ægypten, der lå mod syd. Den ville komme ad en rute i nord men gå i sydlig retning og ramme de byer der var dømt til udslettelse. — Jer. 4:6, 7; 6:1, 22.

 9. Hvordan så Jeremias flere gange den symbolske grydes indhold blive tømt ud over Judas land?

⁹ Den symbolske grydes indhold som Jehova ville tømme ud over Judas land, var „alle nordens riger“. Babylon ville derfor blive den ledende faktor i denne invasion i Judas land, for det babyloniske rige var på det tidspunkt ved at blive den tredje verdensmagt i bibelprofetien. Jeremias måtte vente i 27 år før han så den symbolske gryde tømme den første ulykke ud over Judas land. Det skete da de babyloniske hærstyrker invaderede landet i 620 f.v.t. Tre år senere skvulpede den symbolske gryde atter over, denne gang med endnu en babylonisk invasion; det endte med at Jeremias kom under Zedekias’ herredømme, da denne blev indsat som vasalkonge under kong Nebukadnezar af Babylon. Derpå fulgte Zedekias’ oprør, og i 609 f.v.t. blev den symbolske gryde tippet fuldstændig over for tredje og sidste gang, idet de babyloniske hære væltede ind over Judas byer.a I sommeren 607 f.v.t. nåede ’ulykken’ sit højdepunkt med Jerusalems ødelæggelse. Fra det tidlige efterår samme år lå hele Judas land forladt og øde hen.

10. Hvilken ulykke forventer Jeremias-skaren at blive vidne til?

¹⁰ De der hører til Jeremias-skaren i dag forventer at blive vidne til det der blev forudskildret ved denne „ulykke“ i fortiden! Ja, de forventer at se en ulykke i langt større målestok ramme kristenheden, der er nutidens modstykke til det frafaldne Jerusalem og Judas land.

11. Hvad afslører Bibelens søgelys når det rettes mod kristenheden, og hvori ligner kristenhedens gerninger det frafaldne Jerusalems og Judas ondskab?

¹¹ Den ældgamle kristenhed kendetegnes af ’al den ondskab’ som fordærvede Jerusalem og Judas land i fortiden. Når Bibelens søgelys rettes mod kristenheden, afslører det at den tænder offerild for „fremmede guder“ stik imod Jehovas ti bud. Ja, kristenheden tilbeder menneskehænders værk. Den hævder at være kristen men efterligner ikke Jesus Kristus, for den skiller sig ikke ud fra den ugudelige verden. Kristenheden er gennemsyret af nationalisme, der virker splittende og avler krig. Opstår der en kritisk situation for et land, vil det vise sig at kristenheden tilbeder den politiske stat, menneskehænders værk. De umådelige rigdomme som kristenhedens kirker ejer, stempler kristenheden som en tilbeder af materialismen. Ved sit venskab med denne verden gør kristenheden sig til Jehovas fjende!

12. Hvad advarede Jehova Jeremias om, og hvilket løfte gav Han ham, til opmuntring for både Jeremias og os?

¹² Fortidens Jeremias måtte gøre opmærksom på at det var retfærdigt af Jehova at bringe ulykke over israelitterne fordi de havde brudt pagten med deres Gud. Jehova vidste at det han i 647 f.v.t. befalede Jeremias at sige til indbyggerne i Judas land, ikke ville behage flertallet. Derfor advarede han på forhånd Jeremias ved åbent at fortælle ham at landets konger, fyrsterne, præsterne og Judas folk ville kæmpe imod ham. Hans liv ville endog blive bragt i fare. Hvad nu hvis Jehova ikke havde lovet den unge profet at alle disse fjender ikke skulle kunne magte ham? Ville han så have haft mod til at fortsætte udholdende i 40 år som Jehovas „profet for folkene“, for til sidst at se fjenderne lide nederlag? Det er svært at forestille sig! Jehovas løfte til fortidens Jeremias gælder også nutidens Jeremias-skare og dem der samarbejder med den!

13. Hvilke anklager nævnes her som grund til at lade den symbolske gryde syde mod kristenheden?

¹³ Det syder nu i Jehovas symbolske gryde som skal tømmes i „endens tid“. I lighed med de „syv guldskåle som var fulde af Guds harme“ (Åb. 15:7) er ’gryden’ et udtryk for det der indeholder den altomfattende „ulykke“ Jehova sender over kristenheden. Kristenheden har ophobet en bunke umoralske handlinger som Jehova må kræve den til regnskab for, eftersom den hævder at have indgået „den nye pagt“ med ham ved Kristus. Jehova finder nu kristenhedens hænder fulde af blod fordi den har ført to verdenskrige og udsat hans kristne vidner for voldelig forfølgelse. Det er derfor på sin plads når vor tids Jeremias-skare retter Jehovas ord i Jeremias 2:34 mod kristenheden. Dér siges: „Endog findes blod på dine hænder af fattige, skyldfri sjæle, blod, jeg ej fandt hos en tyv, men på alle disse.“ — Se Vagttaarnet for 1. maj 1939, side 142, paragraf 2 (6).

14. (a) Hvorfor er kristenheden den mest dadelværdige del af den falske religions verdensimperium? (b) Hvad vil Jehova tømme ud over kristenheden fra sin symbolske gryde?

¹⁴ For øjnene af hele verden praler kristenheden stadig med vidnesbyrdene om sine dødbringende handlinger. Den er den mest dadelværdige del af den falske religions verdensimperium, for den hævder at handle i kristendommens navn eller i den religions navn som nu godkendes af Bibelens Gud. Tager man dens skændige eksempel i betragtning kan det ikke undre at den ikke-kristne verden ingen respekt har for det der hævder at være kristent! Kristenheden har fremstillet Bibelens Gud i et falsk lys. Dens skyld er ikke skjult for hans øjne. Han bringer den fulde og velfortjente straf over den på en måde så alle kan se det. Men forinden lader han Jeremias-skaren henlede alles opmærksomhed på den frafaldne, utro adfærd som denne, den største religiøse organisation i verden, har lagt for dagen. Jehova har anbragt sin symbolske gryde så den hælder mod kristenheden. Det tidspunkt er nær da han vipper den fuldstændig over og tømmer sine himmelske eksekutionsstyrker ud over dette nutidens modstykke til det frafaldne, utro Jerusalem og Judas land. Da vil udslettelse ramme kristenheden, der mere end nogen andre har smædet Guds hellige navn. — Jer. 1:14-16.

15. Hvorfor må de der hører til Jeremias-skaren ’omgjorde deres lænder’ og forblive virksomme? Hvor længe skal de gøre det?

¹⁵ Jeremias-skarens arbejde er ikke helt forbi endnu. De der hører til denne skare må stadig ’omgjorde deres lænder’ og forblive virksomme indtil de har fuldført deres tildelte hverv. Og hele ’den store skare’ af kristne som støtter dem, må fortsat samarbejde med dem. Jeremias-skaren må stadig stå urokkelig som en „jernstøtte“ og en „fast stad“ med en „kobbermur“. Det var det fortidens Jeremias gjorde. Jesus Kristus stod ingenlunde tilbage for Jeremias da han i sin tid forkyndte at Jerusalems ødelæggelse nærmede sig, en ødelæggelse der kom 676 år efter at Jerusalem på Jeremias’ tid gik til grunde. Som Jesu Kristi salvede disciple må vor tids Jeremias-skare stå lige så fast som Jesus Kristus og Jeremias, indtil den ser vor tids modbilledlige troløse Jerusalem og Juda gå til grunde.

16. Hvilke to sider af budskabet må Jeremias-skaren i lighed med Jesus forkynde?

¹⁶ I lighed med Jesus skal Jeremias-skaren ikke kun forkynde en „nådig stund“, „et nådeår fra [Jehova]“, men også „en hævnens dag fra vor Gud“. — Es. 61:1, 2; 49:6; 2 Kor. 6:2; Jer. 11:20; 20:12; 46:10; Luk. 21:22, da. aut.

17. Hvad må kongers, fyrsters, præsters og folks forstærkede kamp imod os ikke få os til?

¹⁷ I disse „sidste dage“ for denne tingenes ordning er tiden ikke inde til at „gå stille med dørene“ blot fordi kristenhedens konger, fyrster, præster og folk forstærker deres kamp imod os. Nu da Jeremias-skaren har mere end 58 års verdensomspændende offentlig forkyndelse bag sig, kan den ikke længere kaldes „en dreng“ eller „ung“. Siden 1919 har den måttet finde sig i at de politiske og religiøse elementer samt befolkningen i denne gamle verden har kæmpet imod den.

18. Hvilken forsikring, udtalt af Jehova, har allerede vist sig at holde stik, og hvad indebærer det for Jeremias-skaren i fremtiden?

¹⁸ På nuværende tidspunkt skulle den udholdende Jeremias-skare være nået til det voksne, modne stade. Da der hvert år er trofaste medlemmer af denne skare som dør, bliver skaren mindre og mindre i antal; alligevel holder den ud i den gerning den har fået overdraget af den Øverstbefalende, Jehova. Til nu har Jehovas forsikring holdt stik — de konger, fyrster, præster og folk der har kæmpet imod Jeremias-skaren, har ikke kunnet magte den. Og hans ord vil vise sig lige så sande i den strenge tid der ligger foran os indtil hans hævn tømmes ud af den symbolske gryde. Vore kamplystne fjender vil ikke kunne magte os! Hvorfor ikke? Fordi den suveræne Herre, hærskarers Jehova, fortsat er med os for at frelse os, som han frelste sine tjenere i fortiden. Vi vil se vore fjender lide nederlag!

„At opbygge og plante“

19. Hvilket positivt arbejde er Jeremias-skaren blevet bemyndiget til, og hvordan har den udført det?

¹⁹ Som „profet for folkene“ fik fortidens Jeremias ikke alene myndighed til at oprykke og nedbryde, ødelægge og nedrive, men også til at „opbygge og plante“. (Jer. 1:10) Han skulle ikke „opbygge“ det som var brudt ned og ikke „plante“ det der var blevet rykket op og ødelagt; nej, han skulle forudsige opbygningen af det Jehova havde i sinde at lade bygge, og plantningen af det der ifølge Jehovas hensigt skulle plantes, vokse op og bære frugt. Denne del af Jeremias’ bemyndigelse angår nu klart Jehova Guds virkelige herredømme. Om dette har man siden 1914 kunnet sige: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’.“ (Åb. 11:15) Da det forholder sig sådan må der nu ske en verdensomspændende opfyldelse af Kristi ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Matt. 24:14) Ved denne forkyndelse plantes og opbygges den sande kristendom i mange områder hvor Jeremias-skaren og dens flittige medarbejdere for nylig er begyndt at forkynde. Det åndelige paradis har måttet bygges op.

20. Hvilket plante- og byggearbejde udførte Jeremias, og hvem er de mennesker han opbyggede, et billede på?

²⁰ Dér tilbage i 647-607 f.v.t. plantede og opbyggede Jeremias selv en skare af ikke-israelitter der skulle overleve Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Den bestod af rekabitterne, Jonadabs efterkommere, og den ætiopiske hofmand Ebed-Melek. (Jer. 35:1-9; 38:1-13; 39:15-18) Disse gudfrygtige venner af Jeremias var et billede på ’den store skare’ der i dag viser velvilje over for Jeremias-skaren og hjælper denne salvede rest med dens arbejde. Sammen med Jeremias-skaren møder disse hjælpere den voksende modstand fra konger, fyrster, præster og folk i almindelighed. — Se siderne 63-68 i bogen Du kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds Nye Verden, udgivet i 1955 (på dansk i 1959).

21. Hvordan bliver den store skares loyalitet mod Jeremias-skaren rigeligt belønnet?

²¹ ’Den store skares’ ubrydelige loyalitet mod Jeremias-skaren vil blive rigeligt belønnet. De mennesker der i dag kæmper imod Gud, vil ikke kunne magte den store skares medlemmer. Sammen med Jeremias-skaren overlever de „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. De danner grundlaget for den nye jord under Jehovas nye himle. (Åb. 7:9-17; 16:14; 21:1-4) Jeremias-skaren glæder sig inderligt over at opbygge det pålidelige håb hos den store skares medlemmer at de skal arve det kommende jordiske paradis i overensstemmelse med den suveræne Herre Jehovas kærlige hensigt!

[Fodnote]

[Illustration side 20]

Jehovas ulykkes-„gryde“ bliver tømt ud over kristenheden