Hvorfor vi alle bør støtte vedtagelsen af en resolution
SIDSTE ÅR samledes gudfrygtige mennesker fra mange lande til et konvent hvis tema var „En evigvarende god nyhed“. Konventet havde verdensformat, for i løbet af ti uger (fra 30. juni til 8. september 1962) holdtes det i fireogtyve byer nord og syd for ækvator hele jorden rundt. Flere hundrede af dem som deltog i stævnet i New York fulgte kæden af stævner øst om jorden og overværede alle de efterfølgende sammenkomster i mange lande indtil de ved det sidste stævne nåede tilbage til det land hvorfra stævnerne udgik. Man kunne derfor sige at det i virkeligheden var et stort stævne der uden ophør bevægede sig rundt om jorden og bragte „en evigvarende god nyhed“ med sig. Alt i alt blev dette stævne „jorden rundt“ overværet af den gode nyheds overbringere fra et hundrede og enogtres lande.
1. Hvilke strømninger går i dag hen over jorden?
ET SÅDANT globalt stævne henleder alles opmærksomhed på en usædvanlig strømning der uafvendeligt bevæger sig rundt om kloden. Det er en af to store strømninger der går hen over jorden. De har hver sit mål og bevæger sig i hver sin retning, og kræfterne der står bag dem stammer ikke fra mennesker. Det er usynlige kræfter. Der står mere bag de strømninger der bevæger sig hen over den jordiske skueplads end det menneskelige øje kan se.
2. Hvoraf ses det at Bibelens visdom langt overgår denne verdens visdom?
2 Mennesker der anses for at være vise i denne verden smiler måske overbærende når de hører at nogle kan mene at usynlige, overmenneskelige magter dirigerer de to modsat rettede strømninger blandt jordens folk. Sådanne verdsligvise mennesker ved at det er en udbredt opfattelse at der findes „ånder“ som engang har haft bolig i menneskelegemer på jorden. Denne opfattelse forkaster de fordi de mener at den ikke er videnskabeligt underbygget. Tusinder af år før vor oplyste tid har Bibelen lært og ført bevis for at sådanne „ånder“ ikke eksisterer, eftersom alle de mennesker der er steget ned i graven er døde, det vil sige livløse, uden bevidsthed og uvirksomme. Hvis de døde derfor skal leve igen, må det ske ved at disse døde menneskesjæle genrejses, og ikke ved at „ånden“ iklædes kød. Men samtidig lærer Bibelen at der findes fornuftbegavede, overmenneskelige ånder, dæmoner, hvis ondsindede indflydelse og virksomhed mennesker skal være på vagt overfor.
3. Hvilken betimelig advarsel gav Paulus efeserne for 1900 år siden?
3 For nitten hundrede år siden forkyndte den kristne apostel Paulus i tre år i byen Efesus i provinsen Asien, hvor mytologiens Artemis eller Diana blev dyrket som gudinde i et tempel der regnedes for et af oldtidens syv vidundere. Foranlediget af Paulus’ forkyndelse samlede mange af de troende i Efesus deres magibøger sammen og brændte dem offentligt på et bål. Bøgernes værdi ansloges til „halvtredsindstyve tusinde sølvpenge“, eller mange tusinde kroner. Senere advarede apostelen Paulus i et brev de samme troende i Efesus imod dæmonerne, de onde, fornuftbegavede åndeskabninger. Paulus skrev: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ — Ef. 6:11, 12.
4. På hvilken måde gør Kristus Jesus og Paulus opmærksom på at de onde åndemagter virker på jorden?
4 Disse „ondskabens åndemagter i himmelrummet“ er virkelige, selv om vi ikke kan se dem, og rumalderens videnskabelige fremskridt har ikke gjort det af med dem. End ikke det mest oplyste lands videnskabelige fremskridt og opfindelser har overflødiggjort et åndeligt værn der kan tilbagevise angrebet fra disse kræfter, som er mægtigere end „kød og blod“. Den moderne videnskab har ikke standset „Djævelens snigløb“. Apostelen Paulus kalder Djævelen for „denne verdens gud“, „den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. (2 Kor. 4:4; Ef. 2:2) Jesus Kristus, kristendommens grundlægger, kaldte Djævelen for „denne verdens fyrste“, der udsatte ham for fristelser og som han måtte kæmpe imod iført Guds åndelige rustning. (Joh. 12:31; 14:30; Matt. 4:1, 8-11) Djævelen kaldes tillige for „de onde ånders fyrste“, hvilket vil sige at han er fyrste over „ondskabens åndemagter i himmelrummet“. (Matt. 12:24-27) Eftersom han er „denne verdens gud“ og „denne verdens fyrste“, er det ham og hans dæmoner der usynligt dirigerer den største af de to strømninger iblandt menneskene i dag.
5. (a) Hvem andre virker imidlertid også på det åndelige plan, og hvem er deres skaber? (b) Kan de være retfærdige mennesker til nogen hjælp?
5 På den anden side findes der også gode, retfærdige, rene, hellige åndemagter i himmelrummet, og de har intet med magi at skaffe. De står ikke under Satan Djævelens herredømme. Deres fyrste er Skaberen, universets Gud, og de er hans hellige engle der tjener foran hans trone. De er lige så virkelige som Djævelen og hans dæmoner. Men om de hellige engle står der skrevet: „Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?“ (Hebr. 1:13, 14) Ønsker vi bistand fra disse „ånder i Guds tjeneste“? Ønsker vi at benytte os af deres tjeneste? Den hjælp og tjeneste de kan yde, fører til frelse i Guds retfærdige, nye tingenes orden, der er nær for hånden. Mens dæmonerne har Satan Djævelen som fyrste, står disse ånder eller engle under kongen Jesus Kristus, for da denne levede som et fuldkomment menneske på jorden sagde han med henblik på vore dage: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre.“ (Matt. 25:31, 32) Denne profeti lader os forstå at englene skal være med til at skille menneskene fra hverandre.
6. Hvilket valg er vi stillet overfor på denne dommens dag, og hvilken tid nærmer sig uvægerligt?
6 I Bibelens sidste bog, Åbenbaringens bog eller Apokalypsen, vises det i billeder hvor stor indflydelse dæmonerne på den ene side og de hellige engle på den anden side nu har på begivenhederne i menneskenes verden. Vi ledes frem, enten af dæmonerne eller af de hellige engle. Enten kæmper vi imod dæmonerne og deres fyrstes, Djævelens, rænker, eller også kæmper vi imod de hellige engle og deres fyrste, kongen Jesus Kristus. Vi står til doms. Vi lever i en domstid.. Hvem er vi for? Hvem er vi imod? Vi kan ikke ignorere at vi er ved at blive dømt. Vi kan ikke være i uvidenhed og samtidig kæmpe imod Djævelen og hans dæmoner. Vi kan ikke være i uvidenhed og samtidig lade os lede af kongen Jesus Kristus og hans engle. Den tid nærmer sig uafvendeligt da adskillelsesarbejdet vil være tilendebragt blandt alle nationer og da kongen Jesus Kristus vil sige til dem der har nægtet at følge den rette handlemåde: „Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.“ (Matt. 25:41) Åbenbaringens bog viser hvordan vi kan samvirke med de hellige engle, der står under kongen Jesu Kristi ledelse. Arbejder vi sammen med dem betyder det at vi bliver velsignet og undgår at blive forbandet og tilintetgjort for stedse.
7. Hvilken kurs har de fleste mennesker fulgt siden Noas dage, og hvad har de fået ud af det?
7 I dag lyder den befaling fra himmelen at vi skal tilbede Gud, himmelens, jordens og vandenes Skaber. (Åb. 14:6, 7) I de tusinder af år der er gået siden jorden blev oversvømmet i Noas dage, har menneskene vendt Gud ryggen og søgt at skabe rolige og stabile forhold på jorden. De har etableret deres egne regeringer for at bevare ordenen på jorden og iblandt folkene. Vanskelighederne er nu ved at vokse dem over hovedet, og for at bevare regeringerne kræver de at folk skal tilbede staten. De har ligeledes oprettet en international forening af nationer i den hensigt at bevare freden og sikkerheden i verden og forhindre denne i at begå selvmord. De der tilbeder menneskers værker og frembringelser er, i stedet for at blive velsignet med liv, fred, velstand og lykke, blevet ramt af en åndelig plage der kan sammenlignes med ondartede, dødbringende sår eller bylder. — Åb. 16:2.
8. Hvad får nu tidligere stabile regeringer til at vakle?
8 Utilfredsheden med de forhold som de af religionen beherskede traditionelle regeringer har skabt på jorden i de sidste årtusinder, har givet stødet til dannelse af radikale, yderliggående elementer. Som voldsomme bølgeslag imod en klippekyst har disse elementer raset imod de tilsyneladende urokkelige regeringer. Siden 1914 har de foranlediget vældige revolutioner og store politiske omvæltninger, og nu truer de med at tilrive sig verdensherredømmet. De har ønsket at se jordens folk leve i en tilstand af frygt, ængstelse og ustabilitet, og det ønske har de fået opfyldt. De bringer ikke folkene liv. Denne politiske bevægelse er en dødens bevægelse, og der er ikke mere liv i den end der er i det størknede blod fra en død. Enhver som indfanges af denne politiske bevægelse vil dø. — Åb. 16:3.
9. Hvordan har folk vist at de forkaster Guds nye verdensordning der bringer løfte om evigt liv, og hvad bliver konsekvensen af deres handlemåde?
9 I stedet for at vende sig til Guds livgivende ord, der forkyndes af Jehovas vidner, vælger folk stædigt og stolt at søge til kunstige kildevæld og dér drikke „vand“ som kan opretholde livet. De forkaster Jehova Gud som kilden til de virkelige foranstaltninger der fører til evigt liv i en retfærdig ny orden, og bliver ved med at inddrikke filosofiske anskuelsers, religiøse traditioners, militarismens og den ateistiske videnskabs vand. Følgen er at de nu som før i historien gør sig skyldige i grusomme blodsudgydelser. Vandet de drikker er som blod. Og fordi de drikker det, vil Guds hånd tvinge dem til at drikke deres eget blod, for Gud vil lade dem undgælde med deres eget liv. — Åb. 16:4-7.
10, 11. Hvad har folk hårdnakket nægtet at anerkende hvad deres religion angår, og hvad nægter mange at gøre selv når deres falske religion afsløres?
10 Folk glæder sig over solen, over dens lys og over de utallige goder som den bringer, men de nægter at anerkende solens Skaber som deres åndelige sol, som den kilde til åndeligt lys og åndelig ledelse der udfrier dem fra syndens og dødens mørke. De forherliger mennesker og jordiske organisationer og betragter dem som solen på deres politiske, sociale, økonomiske og religiøse himmel, som kilden til oplysning, som den sol der vil velsigne deres liv med frihed, velstand, moralsk højnelse og bedre sociale kår. Men siden den første verdenskrigs afslutning har den „sol“ som de ventede skulle bedre tilstandene, gjort det hedt for dem ved at undertrykke dem. Af den grund spotter de Guds navn Jehova, idet de skyder skylden for deres forværrede og sørgelige tilstand over på ham, Skaberen, og ikke på de mænd der søger at brillere i verdensanliggender. De angrer ikke og giver ikke Jehova Gud ære når han afslører de menneskeskabte værker der sender deres hede, brændende stråler ned over dem. — Åb. 16:8, 9.
11 Menneskene har ladet deres politiske systemer trone ved siden af Gud og har hævdet at deres herskere har styret med guddommelig ret og ved Guds nåde, som om Gud, Skaberen af himmel og jord, var ophavet til deres politiske regeringer. De nægter at tro at Satan Djævelen er „denne verdens fyrste“ og at han har stået bag de politiske regeringer lige siden Babylons første konge Nimrods tid. Det har været dem en plage at Jehovas vidner på grundlag af Bibelen og under englenes beskyttelse har påvist hvorfor verdens politik er et mørkets rige hvor lyset fra Guds gunst og lyset fra hans velsignelser er lukket ude. De som stoler på menneskers politiske bestræbelser fremfor på Guds himmelske rige, spotter Gud og nægter at omvende sig, må fortsat plages af åndelige „bylder“ eller sår. — Åb. 16:10, 11.
12. (a) Hvilken skæbne venter al falsk religion, og hvad træder i stedet for den? (b) Er det først og fremmest en tredje verdenskrig de politiske systemer er på vej imod?
12 Den falske religions rige har ikke gavnet menneskene. Ligesom oldtidens Babylon, der blev grundlagt af Nimrod, så at sige skrævede over Eufratfloden og beherskede den, således har det store religiøse system der skildres ved det gamle Babylon, i økonomisk og politisk forstand sat sig på folkemasserne, som har støttet og opretholdt dette system. Disse symbolske vande skal nu udtørres så det store religiøse system står forsvarsløst, hvorefter det kan fjernes og give plads for Guds rige. Jordens politiske konger er ikke begejstrede for Guds rige ved Messias, der har den guddommelige ret til det universelle herredømme. De låner øre til dæmonernes propaganda, der udgår fra „denne verdens fyrste“ i det usynlige og fra det politiske system han har ladet være ved magten på jorden. Kongerne og deres hære bliver derfor påvirket af denne dæmoninspirerede propaganda og marcherer enigt, ikke først og fremmest til en tredje verdenskrig med kernevåben, men til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. På hebraisk hedder slagmarken Har-Magedon. De føler sig plaget når Jehovas vidner gør dem bekendt med at det er Gud den Almægtige de kæmper imod under dæmonernes indflydelse og at de vil blive tilintetgjort ved Har-Magedon. — Åb. 16:12-16.
13. (a) Hvad er skyld i nutidens vold og ugudelighed, og hvad må derfor nødvendigvis indtræffe? (b) Hvordan reagerer de politiske, religiøse og materialistiske systemer på advarselen herom?
13 I dag indånder folk ikke blot atmosfærens luft men også en dårlig ånd. Det er denne verdens ånd, og denne verdens ånd er Satan Djævelens ånd. Dette forklarer hvorfor nationerne i vore dage er fyldt med vold og det fordærvede køds ugudelige gerninger. På grund af dem vil menneskesamfundet blive rystet som af et jordskælv der vil være kraftigere end man nogen sinde har oplevet det, og byerne og de menneskeskabte institutioner vil gå til grunde og forsvinde. Tidspunktet er kommet til at Gud den Almægtige erindrer de onde handlinger som er blevet iværksat af det falske religiøse system der skildres ved det gamle Babylon, og han vil lade det drikke det bæger vin som vil gøre det så døddrukkent at det aldrig vil komme til sig selv igen. Forhåndsmeddelelsen om at Gud den Almægtige vil gøre dette, falder som centnertunge hagl ned over de mennesker der er besnæret af politik, falsk religion og materialisme. Jehovas vidner skal imidlertid under englenes beskyttelse på forhånd bringe denne meddelelse, inden verden rammes af vanskeligheder som af et jordskælv uden sidestykke. Det overrasker os ikke at hårdt ramte mennesker vil spotte Jehova Gud for alle disse ulykker. Det tjener blot til at vise at de har Djævelens ånd. — Åb. 16:17-21.
14. (a) Hvor kan vi få oplysning om disse forhold der minder om plager, og hvem får æren for at have givet oplysningen? (b) Hvilken kurs gør vi klogt i at følge da vi ikke ønsker at lade os lede af de onde ånder på den vej som fører til konflikt med den almægtige Gud?
14 Disse ting, der på denne verden virker som plager, åbenbares for os i det femtende og sekstende kapitel i Åbenbaringen til apostelen Johannes. Derfor tager vi ikke æren for at have åbenbaret dem, men giver Gud æren gennem Jesus Kristus og anerkender den betydning som Guds hellige engle har i den forbindelse, således som det levende skildres i disse kapitler i Åbenbaringens bog. Vi ønsker oprigtigt at følge Guds hellige engles ledelse. Vi ønsker ikke at blive grebet af den strømning der nu hvirvles frem af „ondskabens åndemagter i himmelrummet“ og komme i konflikt med Gud den Almægtige ved Har-Magedon. Det er grunden til at alle vi der er forsamlede ved stævnerne som holdes jorden rundt, bør støtte vedtagelsen af en resolution.