Hvordan vi opretholder vort åndelige paradis
1. Hvornår vil paradiset blive genoprettet her på jorden, og hvem vil være der sammen med Jesus?
EFTER Harmagedon vil Guds sejrende rige genoprette paradiset på jorden. Det er grunden til at Jesus kunne give det svar han gav den dag han døde som et trofast vidne for Guds rige. Den venligsindede forbryder bad Jesus om at huske ham når Han kom i sit rige. Jesus talte i harmoni med den guddommelige hensigt da han sagde: „Du skal være med mig i Paradis.“ Ved sin himmelske kraft vil Kongen Jesus Kristus være usynligt nærværende i det genoprettede paradis. Abel, Enok og andre trofaste mænd fra tiden før Pinsedagen år 33 e. Kr. vil få en „livets opstandelse“ i dette jordiske paradis; de vil således være med Jesus i Paradis. Senere, når forbryderen, der hørte til dem der gjorde det onde, af Kongen vil blive kaldt frem til en „dommens opstandelse“, vil han komme ind i det jordiske paradis. Der vil han erfare at Jesus, sammen med hvem han blev pælfæstet, regerer som konge over den „nye jord“. Forbryderen vil da erindre sig de ord af Jesus der indgød ham håb: „Du skal være med mig i Paradis.“ Hvis han er lydig vil han kunne blive der for evigt sammen med Jesus. — Joh. 5:28, 29, NW.
2, 3. (a) Fandtes der et paradis da Jesus talte med forbryderen? (b) Hvorfor kan man sige at ikke engang det åndelige paradis som Paulus blev ført bort til fandtes på det tidspunkt?
2 For nitten hundrede år siden da Jesus udtalte disse ord, fandtes der ikke noget jordisk paradis. Det åndelige paradis som Paulus senere blev ført bort til og hvor han hørte usigelige ord som det ikke var tilladt et menneske at udtale, eksisterede heller ikke på det tidspunkt. — 2 Kor. 12:4, NW.
3 Da Jesus i lighed med en fordømt forbryder døde på marterpælen, og apostlene og de andre disciple blev spredt, syntes der ikke at være noget jordisk eller åndeligt sted med paradislignende skønhed. Den verdensorganisation der styres af „den store drage“, „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan“, syntes at blomstre frodigt og triumfere over Guds kvindes sæd der skulle hugges i hælen. (Åb. 12:9; 1 Mos. 3:15) Det var netop hvad Jesus sagde til sine fjender da de anholdt ham i Getsemane have: „Nu er det jeres time, og mørket har magten.“ (Luk. 22:53) I denne mørke tid blev Jehovas profetiske ord opfyldt: „Frem, sværd, imod min hyrde, mod manden, som står mig nær, så lyder det fra Hærskarers HERRE. Hyrden vil jeg slå, så fårehjorden spredes; mod drengene løfter jeg hånden.“ (Zak. 13:7; Matt. 26:31) Dengang gjorde Jesu disciple det som han havde sagt de ville gøre: „I skal græde og klage, men verden skal glæde sig; I skal sørge, . . . I skal spredes hver til sit og lade mig ene tilbage.“ (Joh. 16:20, 32) Håbet om Guds rige syntes dengang at være blevet udslukket lige til Jesu opstandelsesdag, for den dag sagde to af disciplene nedslået: „Vi havde håbet, at han var den, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer desuden, at det i dag er den tredje dag, siden det skete.“ (Luk. 24:21) Uden et rige kunne der intet Paradis være.
4. Hvordan glædede Zion sig ved Jesu opstandelse, men hvornår fik apostlene, trods dette, først forståelsen af Riget?
4 Men hvor deres sorg blev vendt til glæde og deres hjerter jublede da Jesus kom til dem igen, da han viste sig synligt for dem der hvor de havde deres hemmelige sammenkomster, og andre steder. Selv Guds symbolske kvinde, det himmelske Zion, hvis lovede sæd den opstandne Jesus Kristus var, glædede sig som en moder glæder sig over sit nyfødte barn og „ikke [tænker] mere på, hvad hun har lidt, af glæde over, at et menneske er født til verden“. (Joh. 16:21, 22) Skønt apostlene glædede sig inderligt, forstod de ikke fuldt ud Guds storslåede hensigt; så da Jesus fyrretyve dage senere blev taget op til himmelen uden at have oprettet Riget, blev de noget forvirrede. Som det var blevet befalet dem ventede de i Jerusalem ti dage indtil pinsefestens dag. Da udgød Jesus fra himmelen, hvor han sad ved Guds højre hånd, den hellige ånd over dem som en opfyldelse af Joel 3:1, 2. Med ånden fulgte der åbenbarelse og lys. Desuden blev disciplene avlet og salvet med hellig ånd. De blev „en ny skabning“, Guds åndelige sønner, åndelige israelitter. De blev medlemmer af Guds nye ’hellige nation’ (NW), den nation til hvem Riget var givet, for at de kunne frembringe dets kongelige frugter. — Ap. G. 2:1-36; 2 Kor. 5:17; 1 Pet. 2:9; Matt. 21:43.
5, 6. Hvad blev dermed oprettet for disse disciple, og hvilken af Joels profetier opfyldtes?
5 Et åndeligt paradis var dermed blevet oprettet. Disciplene var kommet ind i det. Deres åndelige tilstand var ikke som det græshoppeplagede land profeten Joel beskrev: „Foran det er landet som Eden og bag det en øde ørk.“ Tværtimod havde Jehova Gud, ved den herliggjorte Jesus, opfyldt disse andre ord som han havde ladet Joel udtale:
6 „Frygt ikke, jord, fryd dig, vær glad! Thi HERREN [Jehova] har udført store ting. Frygt ikke, I markens dyr! Thi ørkenens græsmarker grønnes, og træerne bærer frugt; figentræ og vinstok giver alt, hvad de kan. Og I, Zions sønner, fryd Eder, vær glade i HERREN [Jehova] Eders Gud! . . . jeg godtgør Eder de år, da græshoppen, springeren, æderen og gnaveren hærgede, min store hær, som jeg sendte imod Eder. I skal spise og mættes og love HERREN [Jehova] Eders Guds navn, fordi han handler underfuldt med Eder; og mit folk skal i evighed ikke blive til skamme. Og I skal kende, at jeg er i Israels midte.“ — Joel 2:3, 21-27.
7. (a) Hvilket paradis blev Saulus fra Tarsus ført ind i ved sin omvendelse? (b) Hvilket paradis blev han ført bort til for at høre usigelige ord?
7 Da Saulus fra Tarsus blev omvendt fra jødedommen til kristendommen og blev apostelen Paulus, blev han bragt ud fra den golde jødedom der var som det gudsforladte land der var blevet hærget og berøvet al sin vegetation, ind i det kristne åndelige paradis og aposteltidens strålende skønhed. Det viste sig tydeligt at han var den mand der, i eller uden for det menneskelige legeme, på mirakuløs måde kom til at se mere end det dengang blomstrende åndelige paradis i den kristne menighed på jorden. Ved et overnaturligt syn og en åbenbarelse fik Paulus lov til profetisk at se Guds kvindes, Zions, paradisiske tilstand i fremtiden når Guds rige bogstaveligt ville blive oprettet i himlene. Dette ville indtræffe efter året 1914.
8. I hvilken forstand herskede der overflod i de sande kristnes paradis i det første århundrede?
8 Den sande kristendoms åndelige paradis i det første århundrede fortsatte så længe Lammets tolv apostle levede. Den hellige ånds frugt var i overflod til stede iblandt Guds kristne åndelige børn. Det første århundredes kristne menighed var symbolsk talt „Guds mark under opdyrkning“. Denne mark besvarede den kærlige opmærksomhed der blev vist den af den store Opdyrker, Jehova Gud. Det symbolske vintræ, hvis stamme var Jesus Kristus og hvis grene var alle Jesu åndsavlede disciple, ophøjede den himmelske Fader ved at bære megen frugt som bevis for at disse „grene“ virkelig var Jesu disciple. Den eneste sande kristne nation frembragte i rigt mål Guds riges frugter. Der rådede åndelig velstand. — 1 Kor. 3:9, NW; Joh. 15:1-8; Matt. 21:43.
9, 10. (a) Hvorfor fortsatte dette Guds åndelige paradis ikke på jorden? (b) Hvilken advarsel gav Paulus de kristne da han brugte en episode i Edens paradis som en illustration?
9 Dette åndelige Guds paradis på jorden fortsatte ikke. Flertallet af dem der hævdede at de var kristne kæmpede ikke ’en hård kamp for den tro som en gang for alle var blevet overgivet de hellige’. De huskede ikke „de udtalelser der tidligere er blevet fremsat af vor Herre Jesu Kristi apostle, hvorledes de plejede at sige til jer: ’I den sidste tid skal der være spottere, der går frem i harmoni med deres egne ønsker om ugudelige ting.’ Det er dem der danner adskillelser, dyriske mennesker der ikke er åndeligsindede. Men I, mine elskede, bevar jer selv i Guds kærlighed, ved at I opbygger jer selv i jeres højhellige tro og beder med hellig ånd mens I, med evigt liv i udsigt, venter på vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed.“ (Jud. 3, 17-21, NW) Gradvis kom der et stort religiøst frafald, hvilket var blevet forudsagt af apostelen Paulus. Så blev „lovløshedens menneske, fortabelsens søn“, åbenbaret. — 2 Tess. 2:3, 6-12.
10 Det betød tabet af det åndelige paradis for dem der med munden påstod at de var kristne men ikke viste det i gerning. Af gode grunde kunne Paulus derfor, da han advarede de kristne mod falske apostle der ved deres bedrageriske færd ville fremkalde dette frafald, bruge en episode i Edens paradis som en illustration. Han sagde: „Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus.“ — 2 Kor. 11:3, 13-15.
11. (a) Hvem var skyld i at det oprindelige jordiske paradis og de kristnes åndelige paradis gik tabt? (b) Hvor må vor tids kristenhed dø, og hvorfor?
11 For seks tusind år siden forårsagede Djævelen gennem slangen i Edens have at det oprindelige jordiske paradis gik tabt for Adam og Eva og for alle os, deres efterkommere. På samme måde blev Satan Djævelen, „Urslangen“, årsag til at de kristnes åndelige paradis gik tabt kort efter at Lammets tolv apostle, der havde holdt igen, ikke længer stod i vejen, fordi de døde. Kristenheden, der tæller mere end 820 millioner medlemmer fordelt på over tusind religiøse sekter, er i dag mærket af de virkninger som dens to verdenskrige har haft, og den er ikke noget paradis. Umiddelbart forud for kristenhedens tid lå rigtignok den apostolske tids åndelige paradistilstand, men kristenheden i dag er alligevel i religiøs henseende en „øde ørk“, plyndret af symbolske græshopper, Jehovas „store hær“. Den bærer ingen af Guds riges frugter, den bærer kun en overflod af denne materialistiske verdens nationers frugter. Kristenheden sulter åndeligt fordi Gud har sendt „hunger i landet, ikke hunger efter brød, ikke tørst efter vand, men efter at høre HERRENS [Jehovas] ord“, nøjagtig som det var forudsagt. (Amos 8:11-13) Som Adam og Eva og Kain måtte dø uden for Edens have, må kristenheden nu dø uden for et åndeligt paradis.
Genoprettelsen af det åndelige paradis
12. Hvordan vil Jehova genoprette det åndelige paradis på jorden blandt sine åndelige børn med Zion, og hvilken anden genoprettelse måtte denne nødvendigvis gå forud for?
12 Jehova har ved sit ord forudsagt at han på jorden ville genoprette det åndelige paradis iblandt sine åndelige børn med Zion, hans hustrulignende organisation. Dette ville han gøre ved hjælp af sit rige når det blev oprettet til hans uforanderligt fastsatte tid, hvilket vil sige i året 1914 e. Kr. Omkring fyrretyve år før året 1914 begyndte Jehova at forberede en rest af Zions åndelige børn til genoprettelsen af det åndelige paradis. Så tidligt som i nummeret for juli måned 1883 stod der på side fire i Zion’s Watch Tower under overskriften „Tyven“: „Når Herren har oprettet sit rige vil tyven blive husket og vil være i Paradis. . . . i Kristus, eller på grund af ham, skal alle blive levendegjort og få den forret at vende tilbage til den tilstand der var i Eden og som gik tabt på grund af det første menneskes synd, men blev købt tilbage til mennesker ved Kristi retfærdige offer.“ Imidlertid måtte det åndelige paradis genoprettes for resten af Zions åndelige børn før det jordiske paradis kunne genoprettes for menneskeheden.
13. Indtil hvornår glædede resten sig over et vist mål af åndelig velstand, og hvordan kom Jehovas vidner i en situation lig den disciplene var i da Jesus lå død i graven?
13 Indtil året 1914 glædede denne rest af Guds kvindes, Zions, åndelige sæd sig over stadig rigere åndelig velstand. Men så kom den første verdenskrig. I forening med kristenhedens religiøse, politiske og militære magt, ødelagde krigen denne Jehovas vidners åndelige velstand. De blev som de „to vidner“ om hvem der i Åbenbaringen 11:3 står at de profeterede klædte i sæk og til sidst led en offentlig død i denne gamle verden, især i kristenheden, hvor de havde været mest virksomme. De kom i samme situation som apostlene og de andre disciple i de dage da Herren Jesus Kristus lå død i graven.
14, 15. (a) Hvilken ødemark i fortiden kunne deres jordiske tilstand nu sammenlignes med? (b) Hvilke ord hos Ezekiel var af stor vigtighed for dem de angik dengang?
14 Set fra et religiøst synspunkt var deres jordiske tilstand blevet som Judas land dengang det lå øde hen og Jerusalem og templet lå i ruiner, og da tusinder af overlevende var ført i landflygtighed, hovedsagelig til det afgudsdyrkende Babylon. Under disse forhold i fortids dage fik Jehovas ord stor betydning. Det sendtes gennem profeten Ezekiel, der levede i landflygtighed i Babylon allerede før Jerusalem, templet og hele Judas land blev lagt øde.
15 „Jeg vil hellige mit store navn, som vanæres blandt folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og folkene skal kende, at jeg er HERREN [Jehova], lyder det fra den Herre [Jehova], når jeg helliger mig på Eder for deres øjne. Jeg vil hente Eder fra folkene, samle Eder fra alle lande og bringe Eder til Eders land. Jeg giver min Ånd i Eders indre og virker, at I følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud. Ikke for Eders skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre [Jehova], det være Eder kundgjort! Skam jer og blues over Eders veje, Israels hus! Så siger den Herre [Jehova]: Den dag jeg renser Eder for alle Eders misgerninger, lader jeg byerne bebos, og ruinerne skal genopbygges; det ødelagte land skal dyrkes, i stedet for at det har været en ødemark for alles øjne, som kom forbi. Da skal man sige: ’Dette land, som var ødelagt, er blevet som Edens have, og byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet.’ Og folkene, der er tilbage rundt om Eder, skal kende, at jeg, [Jehova], har opbygget de nedrevne byer og tilplantet det ødelagte land; jeg, [Jehova], har talet, og jeg fuldbyrder det.“ — Ez. 36:23, 24, 27, 32-36.
16. Hvordan blev profetien i virkeligheden opfyldt på fortidens Israel, og hvilken forvisning styrkedes derved?
16 Denne profeti opfyldtes i virkeligheden på fortidens bogstavelige Israel. Dette styrkede forvisningen om at profetien ville få sin sidste og endelige opfyldelse på det åndelige Israel i vor tid. Dengang gav Jehova den persiske konge, Kyros den Store, magt til at besejre det mægtige Babylon. Jehova ledte Kyros til at udstede et dekret der gav jøderne frihed til at vende tilbage til deres ødelagte hjemland og opbygge Jehovas tempel. Nøjagtig ved slutningen af de halvfjerds års ødelæggelse blev Judas land atter taget i besiddelse af Jehovas folk; Israel var blevet genfødt som en nation, alteret genopbygget, og man tilbad atter Jehova ved det. Det følgende år blev grunden til templet lagt. Efter flere års modstand fra Jehovas fjenders side blev templet fuldført i den persiske konge Darius den Førstes sjette regeringsår. Israel havde imidlertid stadig fjender i nabolandene, og da disse udgjorde en trussel imod det, blev det nødvendigt at befæste Jerusalem; og kong Artaxerxes sendte sin jødiske mundskænk, Nehemias, til Juda som landets statholder for at han skulle genopbygge byen Jerusalem. Dette skete. Judas land oplevede en bemærkelsesværdig forvandling. Selv om det i halvfjerds år havde ligget fuldstændig øde hen blev det nu som Edens have, som „Jehovas have“.
17. Hvilken kundgørelse lød i himmelen i 1914, men hvad skete der med Jehovas åndelige rests jordiske tilstand?
17 I vor tid er der foregået noget tilsvarende. Jehova har frembragt sin kvindes sæd, Jesus Kristus, og gjort ham til konge i den himmelske regering der blev oprettet i 1914. I himmelen lød denne kundgørelse: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.“ På jorden rasede imidlertid kristenhedens nationer. De svækkede Jehovas vidners åndelige rests jordiske tilstand så den blev en ødemark i lighed med fortidens Juda og Jerusalem. Genoplivelsen af Jehovas tilbedelse på jorden blev afbrudt og stod i fare for at blive standset helt. — Åb. 11:15-18, 3-10.
18, 19. (a) Hvad måtte der nødvendigvis være på jorden efter at Guds rige var blevet oprettet i himmelen? (b) Hvordan handlede Kongen Jesus Kristus som en nutidig Kyros, og hvad skete der nu på jorden med en reorganisering for øje?
18 Jehova kunne ikke tillade at den blev undertrykt, og samtidig opfylde sit eget profetiske ord. Hans rige ved den der er større end Kyros den Store havde magten og var i funktion. Men det harmonerede ikke rigtigt med hinanden at hans rige herskede og hans vidner på jorden befandt sig i en åndelig ødemark. Det oprettede rige måtte bekendtgøres for alle de nationer der hånede Jehovas navn. Hans rest på jorden måtte befinde sig i et åndeligt paradis så de kunne have et sandt grundlag og en vægtig baggrund for at forkynde om Kongen og Riget.
19 I 1919 var krigen i himmelen forbi. Satan og hans dæmoner var drevet ud og kastet ned til jorden. Så spillede Jehovas sejrende konge, Jesus Kristus, rollen som vor tids Kyros den Store. Han udfriede Jehovas vidners rest fra deres babyloniske fangenskab, førte dem atter ind i et antageligt forhold til Gud, og gav dem befaling til modigt at tage det opbyggende tempelarbejde op. Samme år blev præsidenten og sekretæren for Watch Tower Society, samt seks andre indviede medkristne løsladt fra et uretfærdigt fængselsophold som en krigsgal verden havde ført over dem. Ikke engang et halvt år senere, nemlig fra den 1.-8. september 1919, holdt den åndelige rest sit første internationale stævne i Cedar Point, Ohio, U.S.A. Arbejdet blev reorganiseret, og Jehovas vidner forkyndte den ’gyldne tidsalder’, Paradisets tidsalder, jordens fremtidige paradis.
20. Hvad kom resten nu ind i, og hvad begyndte de at dække hele jorden med, og hvorledes?
20 Lidet anede restens medlemmer dengang at de var på vej ind i et åndeligt paradis som en opfyldelse af Jehovas ubrydelige løfter. Han udgød sin ånd i rigt mål over dem. Ved sin ånd gav han dem ikke alene kraft til at udføre et frimodigt arbejde men han åbenbarede også hvad der skulle være deres hverv. Og hvad var det? „Den gode nyhed skal også først prædikes blandt alle nationerne.“ (Mark. 13:10, NW) Med en befriet, genoprettet, åndelig nations overstrømmende begejstring forpligtede disse Jehovas vidner sig til nidkært at udføre det afsluttende arbejde der skulle gå forud for det universelle Harmagedonslag. De blev rige på den hellige ånds frugter. De frembragte Rigets frugter, nemlig virksomheden og arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds riges nye verden. De begyndte at dække hele jordens flade med disse frugter. Flere og flere steder blev der oprettet menigheder der blev befæstet som stærke byer, en befæstning der ikke vil være nødvendig i det jordiske paradis efter Harmagedon. Deres åndelige genoprettelse og velstand fremkaldte undren hos kristenhedens nationer.
21. Hvilke følelser fremkaldte begivenhederne hos den åndelige rest, og hvilken profeti hos Esajas erfarede de nu opfyldelsen af?
21 Dette synlige bevis på Jehovas genvakte gunst bragte den åndelige rest af Zions børn på jorden usigelig trøst. For dem var det vidunderligt at opleve opfyldelsen af det guddommelige løfte: „HERREN [Jehova] trøster Zion, trøster alle dets tomter, han gør dets ørk som Eden, dets ødemark som [Jehovas] have; der skal findes fryd og glæde, lovsang og strengespil. [Jehovas] forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly. Jeg, jeg er Eders trøster.“ — Es. 51:3, 11, 12.
22, 23. Hvad forklarer derfor den overvældende lykke blandt Jehovas vidner nu, og hvordan gav Esajas i sit femogtredivte kapitel en malerisk og profetisk beskrivelse af den åndelige haves pragt?
22 Den blomstrende tilstand i det åndelige paradis forklarer den overvældende lykke blandt Jehovas vidner i Guds nye verdens samfund. Jehovas åndelige haves pragt beskrives i en profeti hvis maleriske sprog er inspireret af det genoprettede Judas land: „Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen og juble, ja, juble med fryd. Libanons herlighed gives den, Karmels og Sarons pragt. HERRENS [Jehovas] herlighed skuer de, vor Guds højhed. Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op; da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler; thi vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark; det glødende sand bliver vanddrag, til kildevæld tørstigt land. I sjakalers bo holder hjorde rast, på strudsenes enemærker gror rør og siv.
23 Der bliver en banet vej, Den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er valfartsvej for hans folk, selv enfoldige farer ej vild. På den er der ingen løver, rovdyr træder den ej, der skal de ikke findes. De genløste vandrer ad den, [Jehovas] forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly.“ — Es. 35:1, 2, 5-10.
24, 25. (a) Hvem har stillet sig bag den hjemvendte rest, og hvilke træk ved organisationen har tiltrukket disse? (b) Hvilken forandring forudsagde Esajas angående dens jordiske tilstand?
24 Den genløste åndelige rest er vendt tilbage til Zion, Jehovas teokratiske organisation. Bag sig har den hundreder tusinder der ønsker at tilbede restens Gud, Skaberen af en organisation der befinder sig i en så beundringsværdig paradisisk tilstand. Det er en organisation der genlyder af glæde og pris til den herlige Gud. Det er en organisation med åndelig sundhed, styrke og aktivitet. Det er en organisation der er blottet for hvad der er dåragtigt i Guds øjne, fri for gudsfornægtende dårer, fri for frygt og for enhver form for dyrisk råhed blandt dens medlemmer. Denne organisation vandrer på Den hellige Vej og holder sig uden for fællesskab med denne vanhellige verden, og bevarer sig uplettet af den. Åndelig goldhed findes ikke inden for dens rammer, ej heller en forbandet jords tornede, skadelige vækster. Jehova sagde:
25 „Ja, med glæde skal I drage ud; og i fred skal I ledes frem; foran jer råber bjerge og høje med fryd, alle markens træer skal klappe i hånd; i stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i stedet for tidsler myrter — et æresminde for HERREN [Jehova], et evigt, uudsletteligt tegn.“ — Es. 55:12, 13.
26. Hvad er disse træers vækst i det åndelige paradis et tegn på, og vil tegnet blive udslettet?
26 Sande kristne vokser op som „retfærds ege“, og det i vor jordiske tilstand der engang var ødelagt af babyloniske fjender. Det er blevet et æresminde for Jehova, hvis navn er blevet nævnet over disse åndelige træer. Disse stærke, frugtbærende, smukke træers vækst i det åndelige paradis skal tjene som et ufejlbarligt tegn. Det er et Rigets tegn, et tegn på at Guds rige hersker og udøser velsignelser over dem der underlægger sig det selv nu før Harmagedonslaget. Ja, dette genoprettede åndelige paradis der blomstrer frodigt før Harmagedon er et tegn lige for øjnene af alle de fjendtlige nationer, et tegn på at Jehova Gud har taget sin store magt og er begyndt at herske som konge ved sin indsatte, salvede søn, Jesus Kristus. Dette tegn, erklærer Jehova, vil være „uudsletteligt“. Hvor styrkende er det ikke for os alle at vi ved dette!
27. Hvad har restens medlemmer nu ansvaret for at gøre, og hvilken paradisisk forret vil de vise sig værdige til ved at gøre det?
27 Gud har tillid til os. Det er vort ansvar at vi ved hjælp af hans ånd gør vort til at dette tegn ikke bliver udslettet, at hans vilje må ske på jorden. Dette må vi gøre ved at opretholde vort åndelige paradis i overensstemmelse med den guddommelige vilje. Kun ved at gøre dette vil de der hører til resten vise sig værdige til at „spise af livets træ, som er i Guds paradis“. — Åb. 2:7.
28. Hvordan fik de åndsavlede kristne som døde forud for 1918 lov til at spise af Livets træ i Guds paradis, og hvad betyder dette i virkeligheden for dem der spiser af det?
28 Siden oprettelsen af det himmelske rige i 1914, og siden Jehovas og hans pagtsengels, Jesu Kristi, komme til det åndelige tempel i 1918, er de døde apostle og andre åndsavlede kristne som døde trofaste forud for disse begivenheder blevet oprejst. Jesus blev brugt til at oprejse disse verdensbesejrere fra døden. (Joh. 6:54-57) Således gav Jesus disse sejrende kristne lov til at „spise af livets træ“ i Guds himmelske paradis. Ved opstandelsen blev de iklædt udødelighed og uforkrænkelighed. Den store Kilde til denne udødelighed og uforkrænkelighed er Jehova Gud, og således er de gennem Jesus Kristus, som er „vejen“, kommet til det store symbolske „Livets træ“, Jehova, og fra ham har de modtaget belønningen, himmelsk udødelighed og uforkrænkelighed. Hvis Adam var forblevet trofast i Edens have og havde fået lov at spise af det jordiske livets træ midt i haven, ville det have betydet at han af Gud var blevet tilstået retten til evigt liv som menneske, samt garanti for at denne ret ville blive beskyttet og bevaret. Det samme vil være tilfældet med hensyn til den der spiser af det himmelske Livets træ i Guds paradis. At spise af det himmelske Livets træ betyder at få del i belønningen: himmelsk, åndelig udødelighed og uforkrænkelighed fra den eneste Kilde til „liv og uforkrænkelighed“, Jehova, „evighedernes konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud“. — 1 Kor. 15:50-54; 1 Tim. 1:17; 2 Tim. 1:10.
29. Efter at disse nu var blevet oprejst til Guds himmelske paradis, hvordan opfyldtes Esajas 66:8 da på resten på jorden?
29 Kort tid efter at disse trofaste døde kristne var blevet oprejst til Guds himmelske paradis, blev den trofaste rest af åndelige israelitter udfriet fra det symbolske Babylon og ført ind i et åndeligt paradis. I den blev grundvolden til en „ny jord“ lagt; et teokratisk „land“ var bragt til verden og det var opbygget til et åndeligt paradis. (Es. 66:8) Til dette land er der allerede kommet en „stor skare“ af de åndelige israelitters retsindige ledsagere.
Hvordan det opretholdes
30. Hvad ønsker vi at gøre med henblik på dette åndelige paradis, og hvad kræver dette i lighed med hvad der blev krævet af Adam i Eden?
30 Dette åndelige paradis genspejler Guds herlighed og er et vidnesbyrd om at hans rige er oprettet. I kærlig påskønnelse af Gud og i virkelig glæde over dette åndelige paradis ønsker vi oprigtigt at opretholde det. Hvorledes? Vi husker at Adam blev sat i den oprindelige Edens have eller glædens paradis „til at dyrke og vogte den“. (1 Mos. 2:15) Ligesom han skulle opretholde dette paradis i lydighed mod Guds vilje, således må vi gøre det samme hvad angår den åndelige „Jehovas have“ i dag. Det betyder arbejde, arbejde for at opnå åndelig skønhed og orden. Vi må huske at dette åndelige paradis er et helligt sted, for det er bosted for Jehovas helligdomsskare, en bygning „hvor Gud kan bo ved ånd“. (Ef. 2:19-22, NW) Det må bevares helligt og rent ved vor rene og hellige livsførelse, for dets Skaber og Ejer er hellig.
31. Hvad er det man bør sætte først ifølge den erfaring som Israels rest og dens ledsagere i fortiden kom ud for, og hvad må vi derfor fjerne for at alle nationer fortsat kan strømme til Guds bjerg?
31 Vi må også sætte templets interesser først, det vil sige interesserne i forbindelse med tilbedelsen af Jehova. Uden dette kan velsignelse og åndelig velstand ikke fortsætte. Denne kendsgerning illustreredes af den erfaring som Israels rest og dens ledsagere dér tilbage i tiden kom ud for. I 537 f. Kr. blev de udfriet fra Babylon, i den særlige hensigt at de skulle vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Jehovas tempel. Da de veg for deres fjender, der greb forstyrrende ind, og lod hånt om opbygningen af templet, holdt templets Gud op med at velsigne dem, netop som profeten Haggaj understregede over for dem. (Hag. 1:1-11; 2:15-19) Derfor, bort med al frygt for verdslige modstandere! Bort med selvisk, dyrisk materialisme! Lad frygten for templets Gud sejre på hans helligdoms sted. Da vil alle nationer fra enhver egn af jorden fortsat strømme til „Jehovas bjerg, til Jakobs [Israels] Guds hus“. (Es. 2:2, 3, NW) Og da vil han fortsat velsigne os.
32. Hvordan må træerne i det åndelige paradis ligne træerne i Edens have, og hvad må den store skare af paradisets andre indbyggere også gøre?
32 Paradiset i Eden var ikke alene beplantet med træer der var smukke for mennesket at se på, men også med træer der bar frugt til føde for mennesker. Den store skov af åndelige træer i den nye verdens samfunds paradis må ikke alene være åndelig smuk, men også produktiv, den må bære livsopretholdende frugt. Restens medlemmer, der er grene på det symbolske vintræ, Kristus, må forblive i samhørighed med ham og fortsat bære megen frugt for at deres himmelske Fader kan blive herliggjort. (Joh. 15:1-8) I egenskab af en ’tro og klog træls’ skare må de servere åndelig mad i rette tid. (Matt. 24:45-47, NW) Den „store skare“ af andre indbyggere i det åndelige paradis må vokse op til modenhed som en Jehova Guds plantning og bære frugt til Guds ære idet de giver den åndelige føde videre til andre. Det er gennem den styrke vi får fra den åndelige føde at vi gør Guds vilje på jorden. Det altomfattende arbejde Han ønsker vi skal udføre er at vi skal forkynde den gode nyhed om Riget, altid, og overalt. — Matt. 24:14.
33. Hvad må vi i lighed med Adam og Eva gøre for at udvide det åndelige paradis, og hvad må vi, også i lighed med dem, gøre for at tage det i besiddelse?
33 Adam og Eva fik befaling til at udvide paradiset ved at underlægge sig al den øvrige jord. På tilsvarende måde er indbyggerne i det åndelige paradis i dag forpligtede til at udbrede det til hele jorden for at et verdensomspændende vidnesbyrd kan blive aflagt. De må derfor tjene som overbringere af den gode nyhed og som opdyrkere af en paradislignende åndelighed hvor behovet er stort. Adam og Eva fik også befaling til at opfylde det jordomspændende paradis, at befolke det med hellige skabninger ligesom de selv. På lignende vis må vi i dag ikke alene udbrede det åndelige paradis over hele jorden, men også befolke det med Jehovas vidner. Vi må arbejde på at Gud kan oprejse flere forkyndende vidner!
34, 35. (a) Hvad viste antallet af tilhørere i 1919 med hensyn til indbyggerantallet i det åndelige paradis? (b) Hvad skete der siden hen med befolkningen indtil 1932, det år da udrensningen kom?
34 Hvor vidunderlig en vækst har der ikke været blandt befolkningen i det åndelige paradis indtil nu! Den 26. marts 1919 blev de betroede medlemmer af Vagttårnsselskabets kontorstab løsladt fra bogstaveligt fængsel for at påbegynde arbejdet i forbindelse med oprettelsen af Jehovas vidners åndelige paradis. Søndag den 13. april, atten dage senere, var der kun 17.961 der ud over hele jorden samledes til den årlige højtideligholdelse af Herrens aftensmåltid. Mindre end fem måneder senere, den 1.-8. september, blev det første Cedar Point-stævne afholdt; her blev næsten 300 døbt. Omkring 7000 overværede det offentlige foredrag der blev holdt af den daværende præsident. Den 5. september bekendtgjorde han den forestående udgivelse af tidsskriftet The Golden Age. „Som en stemme i forvirringens ødemark er det bladets opgave at forkynde at den gyldne tidsalder nu er ved at begynde,“ stod der i bladets indledende artikel i førsteudgaven, 1. oktober 1919.
35 Fra da af steg indbyggerantallet i det åndelige paradis år for år, først og fremmest derved at de manglende medlemmer af den åndelige rest blev samlet ind fra mange lande. (Matt. 24:31) Selskabets årbog fra 1937 og fremefter viser indbyggerantallets stigning. Alle disse indbyggere fik befaling til at opdyrke og vogte det åndelige paradis. Især fra 1932 og fremefter gjorde man det af med dem som stillede sig mest hindrende i vejen for indsamlingsarbejdet idet man afskaffede systemet med „ældste“ valgt på demokratisk vis. Der foregik af hensyn til det teokratiske paradis en renselse af Jehovas helligdomsskare.
36, 37. (a) Hvordan er arbejdet med at befolke paradiset gået fremad siden dette år og hvilken befaling givet af den rette Hyrde gælder stadig? (b) Hvordan beskriver Åbenbaringen 22 dette åndelige paradis, og hvilken nåderig indbydelse udgår bestandig derfra?
36 Siden da er arbejdet med at befolke det åndelige paradis med den store skare af den rette Hyrdes „andre får“ gået fremad med bemærkelsesværdig hast, og i april 1958 arbejdede en befolkning på 798.326 flittigt i „Jehovas have“. Alle folkenes skatte er blevet hjulpet til Jehovas hus for at det kan fyldes med større herlighed. (Joh. 10:16; Hag. 2:7) Den rette Hyrdes befaling gælder stadig: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Vi må i lydighed herimod arbejde for at paradisets internationale befolkning ud over hele jorden kan vokse.
37 I smukke symbolske vendinger beskriver Åbenbaringen 22:1-3 det åndelige paradis der nu eksisterer, og over hvilket ingen forbandelse hviler. Ud fra det vedbliver ’åndens og brudens’ nåderige indbydelse at lyde: „Kom!“ Ja, „lad enhver der hører sige: ’Kom!’ Og lad enhver der tørster komme; lad enhver der ønsker det, frit tage livets vand“. (Åb. 22:17, NW) Lad dem komme til dette åndelige paradis og drikke af floden med „livets vand, klar som krystal“, spise af de bladrige, frugtbærende træer og blive en del af den lykkelige, gudfrygtige, hårdtarbejdende befolkning. Lad dem i dag være sammen med vor konge Jesus Kristus i dette åndelige paradis under hans rige.
38. Hvad vil der ske med dette åndelige paradis i Harmagedon, og hvad vil tiden være inde til efter Harmagedon?
38 Når vi således udfører den guddommelige vilje indtil den universelle Harmagedonkrig, vil vort åndelige paradis fortsat blomstre, til hævdelse af Jehovas universelle suverænitet. Harmagedonslaget vil ikke ødelægge denne åndelige „Jehovas have“ som Vandfloden i Noas dage ødelagde Edens have. I overensstemmelse med den guddommelige vilje og under den guddommelige beskyttelse vil vort åndelige paradis blive ført gennem Harmagedon og fortsætte ind i den retfærdige nye verden bestående af nye himle og en ny jord, og pryde og smykke denne jord for evigt. Efter Harmagedon vil tiden være inde til at opbygge det jordiske paradis som et evigt hjem for den genløste menneskehed.
39. (a) Hvor og sammen med hvem vil de der overlever Harmagedon komme til at leve? (b) Hvem vil de være parate til at byde velkommen?
39 På denne mirakuløse måde vil alle I der overlever Harmagedon komme til at være sammen med Kongen Jesus Kristus i det jordiske paradis, ja, I vil komme der før forbryderen. Han bliver nemlig oprejst fra mindegraven hvor han har ventet på opfyldelsen af det løfte som Jesus udtalte i sin sidste stund. Når I vandrer i jeres uangribelighed og tilbeder og tjener Gud inden for hans vidners åndelige paradis, vil I komme ind i den nye verdens paradis uden at komme ned i Sheol eller Hades. Dér vil I stå parate til at byde alle dem som Kongen kalder frem af mindegravene velkommen til menneskeligt liv og fuldkommenhed i dette evige jordiske paradis.