-
Er tiden ved at udløbe?Vagttårnet – 1979 | 1. januar
-
-
parate til at gøre det, så vi kan tjene med iver og glæde sammen med hele Guds folk. Som Paulus formanede: „Endelig, brødre, bliv ved med at glæde jer, at lade jer bringe i den rette tilstand, at lade jer trøste, at være enige, at holde fred; og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer.“ — 2 Kor. 13:11.
-
-
„Hold jer til stadighed vågne“Vagttårnet – 1979 | 1. januar
-
-
„Hold jer til stadighed vågne“
„Hold jer til stadighed vågne og bed, fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ — Matt. 26:41.
1, 2. (a) Hvilke begivenheder fandt sted før og efter at Jesus sagde til apostlene at de skulle holde sig vågne? (b) Hvad gjorde apostlene?
UNDER hvilke omstændigheder udtalte Jesus disse ord? Det mest afgørende tidspunkt i hans liv på jorden var inde — det var den aften han ville blive forrådt og arresteret for derpå at blive forhørt og henrettet. Den dag skulle vise sig at blive den betydeligste dag i menneskehedens historie. De begivenheder der var ved at indtræffe, ville føre til frelse for hele menneskeslægten. Den dag skulle Jesus ofre sit liv. Som en søn der tjente trofast til enden, ville han kunne aflægge en beretning til sin Fader med de ord han udtalte lige før sin død: „Det er tilendebragt!“ — Joh. 19:30.
2 Men hvad gjorde Jesu apostle? De havde netop været sammen med deres Herre da han indstiftede højtiden til minde om sin død. De forstod ikke helt dens betydning, men de vidste at det var en meget alvorlig begivenhed. Og alligevel faldt de i søvn i Getsemane have mens Jesus bad! Han havde sagt til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Dog fandt han dem sovende, ikke blot én gang, men alle de tre gange han vendte tilbage. Tredje gang sagde han: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Se! Timen er kommet nær.“ Og i samme øjeblik var fjenderne over ham! — Matt. 26:36-47.
3. (a) Hvorfor er det vigtigere nu end nogen sinde at vi holder os vågne? (b) Hvorfor ville det være katastrofalt om vi lod hånt om det der står i Åbenbaringen 16:15?
3 I dag står vi på tærskelen til endnu en stor begivenhed i menneskeslægtens historie — „den store trængsel“, der når sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Matt. 24:21; Åb. 7:14; 16:14, 16) Om der er noget tidspunkt hvor det har været vigtigt at holde sig vågen, da er det nu! Og dog indeholder selveste den profeti der skildrer den kommende krig, en advarsel om at nogle måske ikke holder sig vågne. Denne advarsel er anbragt lige mellem udtrykkene „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og „Har-Magedon“. Det er Herren Jesus Kristus selv der giver advarselen: „Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ De der udfører præstetjeneste for Gud i dag, må passe på ikke at miste deres identifikationsklædning; det samme må i øvrigt ’den store skare’. Og hvad er det der identificerer dem som Guds tjenere i dag? Det er deres nidkære indsats når de taler med folk i hjemmene og på offentlige steder, tillige med at de i hverdagen efterlever de gode kristne principper de tilskynder andre til at følge. Det ville være til stor skændsel for en Guds tjener dersom han faldt i søvn åndelig talt. Han ville blive frataget sin identitet som et vidne for den sande Gud. Det ville være en katastrofe nu i aftentimerne før „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åb. 16:14-16.
Bekæmp åndelig døsighed
4. Hvad er den største trussel der hænger over den nuværende verdensordning?
4 Forholdene på jorden har aldrig været mere kritiske end nu. Det erkender politiske ledere. Anarki og vold bryder ud alle vegne. Selv fra et verdsligt synspunkt er den nuværende tingenes ordning hurtigt på vej ned ad bakke, og den står i fare for at gå til grunde inden for en overskuelig fremtid. Men hvordan er dens stilling set med Guds øjne? Jehova erklærer at han vil sønderslå den endnu mens den er ’i fuld virksomhed’. (Dan. 2:44, 45) Det må nødvendigvis ske meget snart, i betragtning af den fart hvormed alting nedbrydes i denne forbrydelsernes og terrorens tidsalder.
5. Hvad understregede Jesus da han talte om „afslutningen på tingenes ordning“?
5 Herren Jesus Kristus profeterede i klare vendinger om tiden nu. Gang på gang understregede han hvor nødvendigt det var at vi holdt os vågne. Her følger nogle af hans udtalelser, som de gengives forskellige steder:
-