Indtil denne formiddag vidste eleverne endnu ikke, hvor de ville blive sendt hen. Forestil jer deres spænding, da nu broder Knorr kaldte dem frem efter de grupper, hvori de var delt, og bekendtgjorde, hvor hver gruppe skulle hen! Fem og halvfems af de ni og halvfems elever fik diplom for skolemæssig dygtighed, og alle fik tjenester, der vil føre dem til fem og tyve lande. Denne klasse vil hjælpe med at sætte åndelige fanger fri i de Forenede Stater, Quebec, Bahama-øerne, Central- og Sydamerika, dele af Europa og det Nære Østen, Indien og Afrika.

Lige før missionærerne blev sendt ud, forelagde en af dem en resolution, hvori eleverne erkendte deres nye ansvar og lovede at leve op til det så godt, de formåede. Dette fremkaldte bifald fra de mange tilhørere. En fælles bøn sluttede den højtidelige handling og udløste den ivrige skares opdæmmede begejstring. Deres fremtidsudsigter var emnet for samtalen resten af dagen. Der er lang vej fra Gileads fredfyldte enemærker til deres nye virkefelter. Imidlertid starter den attende klasse godt udrustet til sin opgave, at byde de villige tilhørere i mange lande: „Gå ud!“

(The Watchtower, 15. maj 1952)

Harmagedon, Jehovas krig

OVERALT i verden frygter mennesker en ny jordomspændende krig. De frygter den, fordi de allerede har erfaret to verdenskrige. De frygter den, fordi der vil blive benyttet atomvåben. De frygter den, fordi der ikke synes at være nogen mulighed for at undgå den. Men hvad største parten af menneskene ikke forstår, er, at noget langt frygteligere end en ny international krig er forestående. (2 Pet. 3:7, 10) Som den amerikanske general Douglas MacArthur advarende udtalte om bord på krigsskibet „Missouri“ den 2. september 1945, dagen efter Japans overgivelse: „Siden tidernes begyndelse har mennesker søgt efter freden . . . Militæralliancer, magtbalance, forbund af nationer, alt slog efter tur fejl, så den eneste vej, der er ladt tilbage, går gennem krigens ildprøve. Vi har haft vor sidste chance. Hvis vi ikke finder et bedre og mere retfærdigt system, vil vort Harmagedon stå for døren.“ Der er ikke blevet fundet noget „mere retfærdigt system“. Nationerne har nu deres „sidste chance“. Harmagedon står for døren!

Lad nu denne kendsgerning blive forstået af alle: Harmagedon vil blive ganske forskellig, særskilt og let at skelne fra en fremtidig 3. verdenskrig, hvordan en sådan end kunne være skitseret eller udtænkt af små mennesker. Harmagedon bliver ikke en krig mellem øst- og vestblokke af nationer. Det bliver ikke kommunisme mod kapitalisme. Det bliver ikke de arbejdende klassers oprør mod de herskende. Nej, Harmagedon bliver Gud den Almægtiges krig, den store og frygtelige krig, i hvilken Jehova fuldstændig ødelægger de nationer og riger, der modstår og kæmper imod hans herlige teokratiske styre. — Zef. 3:8.

Harmagedon vil ikke blive en lokal krig, der er begrænset til den bogstavelige Megiddos dal i Palæstina. Har-magedon eller Harmagedon betyder „bjerget, hvor tropperne samles“, og det hentyder på symbolsk måde til regeringsorganisationen Zion, hvor Jehova Gud har sat Kristus Jesus på tronen som jordens retmæssige hersker. Denne vigtige historiske begivenhed fandt sted i året 1914, hvilket der allerede er bragt afgørende beviser for i Vagttaarnets spalter. — Sl. 45:3-7.

Det er derfor imod det oprettede rige under Kristus, at nationerne under Djævelens og hans dæmoners kontrol nu samles sammen til et energisk sidste, men nytteløst angreb. Salmisten siger: „Hvorfor raser nationerne, og hvorfor overvejer folkene, hvad der er forgæves [hvorfor sammensværger de sig for at fortsætte deres styre]? Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Jehova og mod hans Salvede [konge]. . . . Han, som troner i himlene, ler, Herren, han spotter dem. Så taler han til dem i sin vrede [i Harmagedon], forfærder dem i sin harme: Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.“ — Salme 2:1-6, AS.

Det optrækkende uvejr

Herskerne har siden 1914 gjort sig hastige anstrengelser for at forene nationerne i forbund, skabe sammenslutninger, binde den delte verden sammen i pagter og internationale overenskomster, og nu samler de al deres styrke i, hvad de kalder de Forenede Nationer — alle sådanne planer har svejset nationerne sammen i en solid blok, der modstår Kristi rige — og de regerende ænser ikke, at alt dette er direkte opfyldelser af de guddommelige profetier, der er blevet optegnet for lang tid siden. Og lige så sikkert som vi har set nationerne danne disse sammenslutninger, lige så sikkert skal vi se dem slået i stykker i Harmagedon! „Saml jer, I folk,“ erklærer profeten, „og I skal sønderslås.“ „Væbn jer, og I skal sønderbrydes.“ „Læg råd op, og det skal fejle.“ — Es. 8:9, 10, KJ.

Har du lagt mærke til den overvældende strøm af dæmonisk propaganda, der jævnt er taget til i omfang siden den første verdenskrig, store og svulstige ord, der lyder, som om de kom fra halsen af oppustede kæmpefrøer?

Som forudsagt i Bibelens profetier har sådanne udtalelser, der er inspireret af dæmoner, til hensigt at vinde alle over på Djævelens side i den universelle krig ved Harmagedon. „Og jeg så tre urene inspirerede udtalelser, der lignede frøer, komme ud af dragens og ud af vilddyrets mund og ud af den falske profets mund. De er nemlig udtalelser inspireret af dæmoner og gør tegn; og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“ — Åb. 16:13, 14, 16, NW.

Alle tiders største slag nærmer sig hastigt, og de onde, fjendtlige styrker har kun kort tid til at forberede sig til det. Spottende siger Jehova derfor til dem: „Råb det ud blandt nationerne; forbered krig; væk heltene op. Lad alle våbenføre mænd komme og drage op! Smed jeres plovjern om til sværd, jeres vingårdsknive til spyd! Den svage skal sige: Jeg er stærk! Skynd jer og kom, alle I nationer rundt om, og saml jer! . . . Alle nationerne skal vækkes op og drage til Josafats dal; thi der vil jeg sidde til doms over alle nationerne videnom.“ (Joel 3:9-12, AS) De adlyder. Historiens største rustningskapløb er i fuld gang.

Snart vil deres samlede opstilling være fuldstændig, og de vil føle sig uovervindelige, sikre og trygt forskanset. Men der er det, at de vil gøre deres største fejlgreb, som apostelen forklarer: „Når de siger: Fred og ingen fare! da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.“ (1 Tess. 5:3) Jehova, der er en kriger uden lige, kender udmærket værdien af overraskelsesmomentet, og han vil gøre fuld brug af det, dog ikke i et lumsk bagholdsangreb,