På høje tid at flygte!

 1. (a) Hvad skete der på jorden i forbindelse med ’det hellige sted’ under den anden verdenskrig? (b) Hvilket spørgsmål stiller vi derfor?

SOM vi har set befinder det virkelige ’hellige sted’ sig inden for ’det himmelske Jerusalems’, Guds messianske riges, domæne. Under den anden verdenskrig blev „de hellige“ der sammen med deres medarbejdere, ’den store skare’, tjener her på jorden i denne ’helligdom’ eller på dette ’hellige sted’, især nedtrampet i de lande som tilhørte den angloamerikanske dobbeltverdensmagt. (Daniel 7:22, 27; 8:10-12, NW; Åbenbaringen 7:9, 15) Kan vi da drage den slutning at England og Amerika er ’den afskyelighed der forårsager ødelæggelse’? Nej, for til dobbeltverdensmagtens „overtrædelse“ knytter sig endnu et aspekt. Hvad er det?

 2, 3. (a) Hvordan er der fremstået en efterligning af Guds rige? (b) Hvordan beskrives dette i Åbenbaringen? (c) Hvad er da den nutidige „afskyelighed“ fra Daniel 11:31 (NW) og Mattæus 24:15?

² Den anglo-amerikanske verdensmagt har tjent Satans hensigt på endnu en måde. Den har frembragt en efterligning af Guds rige. Ligesom Daniels profeti, benytter Åbenbaringsbogen nogle „vilddyr“ og deres „horn“ som et symbol på verdens politiske magter. I Åbenbaringen, kapitel 13, skildres bibelhistoriens syvende verdensrige, England og Amerika, som et tohornet vilddyr der giver liv til et „billede“ af det vilddyr som symboliserer de jordiske regeringer. Dette „vilddyrets billede“ er et kollektivt ’skarlagenrødt vilddyr som har syv hoveder og ti horn’. (Åbenbaringen 17:3) Det fremstod først som Folkeforbundet i 1920, og siden, i 1945, blev det af England og Amerika som dets varmeste fortalere, samt af Sovjetunionen, genoplivet som De forenede Nationer. (Åbenbaringen 13:11, 15; 17:8) Dette var også en opfyldelse af Daniel 11:31, der lyder: „Og de vil opstille den ødelæggende afskyelighed.“a — NW.

³ Her er altså nutidens „afskyelighed“ som Jesus omtalte i Mattæus 24:15 . Men hvordan er den kommet til at stå på „et helligt sted“? Hvad viser kendsgerningerne?

 4. (a) Hvorfor kan Folkeforbundet beskrives som ’afskyeligt’? (b) Hvilke ’afskyelige’ påstande har religiøse ledere fremsat vedrørende FN?

⁴ Da England og Amerika i 1918 tog initiativet til Folkeforbundets oprettelse, fik de kristenhedens kirkers uforbeholdne støtte. Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika hyldede det som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Hvilken gudsbespottelse! At sige at en sammenslutning af de politiske nationer i Satans verden kunne være Guds rige på jorden! I sandhed en afskyelighed, en vederstyggelighed for Jehova og for dem som virkelig står på ’det hellige sted’ som ambassadører på jorden for ’det himmelske Jerusalem’ der nu hersker! Og hvad har verdens præsteskab sagt om Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer? De har omtalt FN med forskellige udtryk som ’det eneste håb for menneskehedens beståen’, „det sidste håb for harmoni og fred“ og „fredens og retfærdighedens fornemste forum“. Ligesom med Folkeforbundet har de sat FN på „et helligt sted“ ved at hævde at det vil udvirke det som Guds rige alene kan gøre.

 5. Hvorfor kan vi sige at FN ikke hører hjemme på ’det hellige sted’?

⁵ Kristenhedens præsteskab har ønsket at sætte FN på „et helligt sted“ som med rette tilhører ’det himmelske Jerusalem’, Guds rige, og „de hellige“ der repræsenterer det på jorden. Men der er intet helligt ved FN. Det har sit bedekapel og sin buddhistiske klokke, og på den åbne plads foran dets bygning findes en inskription med ordene fra Esajas 2:4: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Men dette gør det ikke helligt. Dets medlemsnationer strides ustandselig med hinanden, og et betydeligt antal af dem er nu antireligiøse og imod Gud. Men også i en anden forstand kan vi sige at „afskyeligheden . . . står på et helligt sted“.

En slående parallel

 6. (a) Hvilke to forskellige grupper fandtes i det første århundredes Jerusalem? (b) I hvilken forstand lignede de jødiske religionsudøvere deres forfædre?

⁶ Indtil dets ødelæggelse blev fortidens Jerusalem af jøderne betragtet som en hellig by, et helligt sted. Omkring år 56 drog apostelen Paulus endog op til templet i Jerusalem hvor han, sammen med fire andre kristne der havde et løfte på sig, rensede sig ceremonielt. (Apostelgerninger 21:23-26) Der blev han overfaldet af jøder som forfulgte de sande kristne, idet de anklagede dem for at have ’fyldt Jerusalem med deres lære’. (Apostelgerninger 5:28) Disse jøder klamrede sig til deres traditioner og frafaldne gudsdyrkelse, og på dette punkt lignede de deres forfædre på Jeremias’ tid som stolede på „løgnetale“, idet de sagde: „Her er [Jehovas] tempel, [Jehovas] tempel, [Jehovas] tempel!“ (Jeremias 7:4) Men denne tillid var malplaceret.

 7. (a) Hvordan er kristenheden en parallel til det frafaldne Jerusalem? (b) Hvad er kristenhedens påståede ’hellige sted’?

⁷ I dag oplever vi en lignende situation, for nutidens kristenhed er en slående parallel til fortidens frafaldne Jerusalem og dets tempel. Læg mærke til at kristenheden også hævder at have „et helligt sted“ — nemlig dens virkefelt og påståede religiøse rettigheder. I århundredernes løb har den opbygget et skattet domæne i hvilket den udøver kontrol over masserne. Den hævder at dette er dens åndelige ret. Dens domæne indbefatter også prægtige katedraler, juvelsmykkede altre, værdifulde malede kirkeruder, jordbesiddelser og enorme bankkonti. Alt dette er en del af dens påståede ’hellige sted’. Det er helligt for den, og ingen vover at forgribe sig på det! Det er i det mindste hvad den tror .

 8. (a) Hvilken forbindelse er der mellem kristenhedens religion og „Babylon den Store“? (b) Hvordan ligner kristenheden det frafaldne Jerusalem?

⁸ Men hvad var det der — som en opfyldelse af profetierne — skete med fortidens Jerusalem og dets ’hellige sted’ i 607 f.v.t. og ligeledes i år 70? Og hvad var det Herren Jesus viste os i den åbenbaring han overgav til apostelen Johannes? Dér, i Åbenbaringsbogens syttende kapitel, læser vi om hvordan Guds dom vil blive eksekveret over „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åbenbaringen 17:5) „Babylon den Store“ er intet andet end den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenhedens trossamfund udgør den vigtigste del. Kristenheden, som giver sig ud for at stå i et pagtsforhold til Gud, er vor tids frafaldne „Jerusalem“.

 9. Hvilken adfærd har „moderen til jordens skøger“ lagt for dagen over for „vilddyret“ i den nutidige opfyldelse?

⁹ I de forløbne århundreder er det lykkedes ganske godt for „moderen til jordens skøger“, den falske religion, at styre de nationer og riger der symboliseres ved vilddyr. Som det fremgår af Åbenbaringen 17:9 har den siddet på „bjerge“, et symbol på regeringer, og i vers 15 siges der at den sidder på „vande“, det vil sige „folk og skarer og nationer og tungemål“. Da sammenslutningen ’det skarlagenrøde vilddyr, i 1920 fremstod som Folkeforbundet, og da det i 1945 atter fremstod som De forenede Nationer, lykkedes det „Babylon den Store“ at komme op at ride på denne internationale organisation, for at høste gavn og fordel deraf. Den tager ikke i betragtning at denne politiske „afskyelighed“ står hvor den ikke bør stå, idet den har forgrebet sig på ’det hellige sted’ som nu med rette er ’det himmelske Jerusalems’, Guds riges, domæne.

’Hornene’ går til angreb

10. Hvilken dom vil blive eksekveret over den falske religion?

¹⁰ På et tidspunkt, når disse nationer siger: „Fred og sikkerhed“, vil ’hornene’ på dette frygtindgydende „vilddyr“ imidlertid pludselig gå til angreb! De vil ikke længere undertrykke deres ældgamle had til „skøgen“. De vil kaste denne prostituerede, der så smukt har siddet på „vilddyret“, til jorden. Disse radikale, militaristiske „horn“ og „vilddyret“ vil gøre „skøgen“ øde, de vil gøre hende „nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild“. (Åbenbaringen 17:16) Den falske religion, kristenheden indbefattet, som har hævdet at den i Guds øjne har „et helligt sted“ på jorden, vil blive fuldstændig ødelagt. Kristenhedens tilintetgørelse vil altså blive lige så fuldstændig som ødelæggelsen af det jordiske Jerusalems tempel, om hvilket Jesus sagde: „Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ — 1 Tessaloniker 5:3; Markus 13:2.

11. (a) Hvad skete der i 1914 i forbindelse med det virkelige ’hellige sted’? (b) Hvad begyndte da at trænge ind på kristenhedens ’hellige sted’?

¹¹ Nærer denne symbolske skøge, den falske religion som også indbefatter kristenheden, nogen som helst angst for det der skal ske med den? Det har den god grund til, dersom den kan tolke det mønster verdensbegivenhederne danner i dag. Og den ville blive slået med rædsel hvis den indså den fulde betydning af Bibelens profetiske sandheder. Ja, det var kort efter at ’det himmelske Jerusalem’ var blevet oprettet i 1914 og med rette befandt sig på ’det hellige sted’, at kristenhedens påståede ’hellige sted’ — dens virkefelt — begyndte at blive udsat for pres. I 1917 fandt den marxistiske revolution sted i Rusland. Siden da har ateistiske, socialistiske stater overtaget store dele af jorden. Efter den anden verdenskrig er deres fremmarch blevet endnu mere aggressiv. De forkynder højlydt at religion er „opium for folket“. Kristenheden, på sin side, klager over den kommunistiske indtrængen på dens påståede ’hellige sted’, og over tabet af de mange „folk“.

En trussel mod kristenhedens ’hellige sted’

12, 13. Hvordan har avisartikler understreget den trussel der er rettet mod kristenhedens ’hellige sted’?

¹² Det der er sket i de kommunistiske lande fremgår af følgende beretning som sidst i 1981 stod at læse i Hongkong-bladet Star: „Ifølge flygtninge, vestlige diplomater og udenlandske præster har Vietnams kommunistiske regering indkaldt buddhistiske munke til at gøre tjeneste i hæren, fængslet hundreder af kristne præster og lukket præsteseminarier og kirker. Formålet er, siger de, at bringe alle religioner under regeringens absolutte kontrol. Flygtninge hævder at det især er den romersk-katolske kirke i Sydvietnam der er blevet udsat for pres, og at myndighederne henviser til de urolige forhold i det katolske Polen som et bevis på kirkens ’antirevolutionære tendens’.“

¹³ Bladet Journal and Constitution, der udkommer i Atlanta, USA, indeholdt den 2. januar 1982 en artikel med følgende overskrift: „Mange store nyheder i 1981 havde tilknytning til religion.“ Derefter anførte artiklen mordforsøget på pave Johannes Paul II, mordet på Egyptens præsident Sadat, begået af muslimske soldater, snigmord og massehenrettelser i Iran, militære kamphandlinger mellem arabiske guerillastyrker og Israel, og bombninger, mord og dødsfald som følge af sultestrejker i Irland. Ja, religionen er i sandhed indblandet i mange af verdens trængsler. Men alle disse nyheder vil blegne i betydning når ’de ti horn og vilddyret’ om kort tid går til angreb for fuldstændig at ødelægge falsk religion, kristenheden og dens påståede ’hellige sted’ indbefattet.

14. Hvordan vil de der befinder sig på det virkelige ’hellige sted’ også være truet?

¹⁴ Men hvordan med dem der tilbeder på det virkelige ’hellige sted’ — de der her på jorden udfører „hellig tjeneste“ og således støtter ’det himmelske Jerusalem’? Disse vil også blive angrebet af de militaristiske „horn“, som allerede nu er at finde blandt FNs medlemmer. Ifølge Åbenbaringen 17:14 vil denne politiske sammenslutning vise at den ikke har nogen ret til at stå på „et helligt sted“, for den vil „føre krig mod Lammet“.

15. (a) Hvem vil føre an i angrebet på „de hellige“? (b) Hvordan vil han ’gå sin bane i møde’?

¹⁵ Af Daniel 11:40-45 fremgår det at den kommunistiske „Nordens konge“ vil spille en fremtrædende rolle i dette angreb på „de hellige“, men at han vil ’gå sin bane i møde, og ingen vil komme ham til hjælp’.b Alle de nationalistiske „horn“ og ’det skarlagenrøde vilddyr’ vil således selv blive tilintetgjort af Kristus Jesus og hans himmelske hærskarer. „Fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem.“ Dér, ved Harmagedon, vil ’det himmelske Jerusalems’ regerende konge vinde den afgørende sejr over alle de nationer som har givet deres „magt og myndighed til vilddyret“. — Åbenbaringen 17:12-14; 16:16.

’Flygt til bjergene’

16. Hvordan og hvor kan Guds folk finde beskyttelse?

¹⁶ Hvordan vil Guds folk da blive beskyttet? Ved at „flygte til bjergene“. (Mattæus 24:16) Disse „bjerge“ er i vor tid det tilflugtssted som Gud har tilvejebragt, Jehovas foranstaltning til at beskytte resten af „de hellige“ på jorden og ’den store skare’ af „andre får“ gennem „den store trængsel“. Dette er i overensstemmelse med Jesu profeti om at noget „kød“ ville blive frelst. (Mattæus 24:22) Ligesom bjergene er bestandige og i Bibelen ofte symboliserer regeringsfunktioner, sådan er Guds tilflugtssted i dag at finde inden for hans teokratiske organisation. Denne er på jorden repræsenteret ved „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“, som tydeligvis er Jehovas vidners verdensomfattende samfund. — 1 Timoteus 3:15.

17. Hvad må de der ønsker at søge i sikkerhed gøre?

¹⁷ Alle der flygter til Jehovas organisation må ophøre med at støtte enhver del af Satans ordning på jorden. De må ikke blive „en del af denne verden“, og de må holde sig fri af den. De må sky dens religion, dens politik, dens voldsmetoder, dens materialisme og dens umoralitet. (Johannes 18:36) De må indvi sig til Jehova Gud, leve i overensstemmelse med hans retfærdige principper og forkynde hans herlige hensigter i forbindelse med Riget for andre. De må aldrig lade hænderne synke eller vende tilbage til ’verdens kødgryder’. De må til stadighed ’kæmpe energisk’ for at opnå Guds godkendelse og komme ind i hans nye ordning. — Lukas 13:24; 9:23; 2 Timoteus 2:15.

18. Hvorfor er det absolut nødvendigt at retskafne mennesker ’begynder at flygte’ nu?

¹⁸ I dette år, 1982, er truslen mod kristenhedens påståede ’hellige sted’ blevet en realitet. Verdensreligionens ridt på ryggen af FN-„vilddyret“ er yderst farligt. Det forstår Jehovas vidner, og derfor retter de denne indtrængende opfordring til folk: ’Flygt ud af den falske religion, ja, ud af hele Satans verdensordning — flygt til Guds organisation og bliv beskyttet!’ Ligesom Jerusalem i det første århundrede står kristenheden nu over for sin „ødelæggelse“, sin „undergang“. Og det samme gør hele den falske religions verdensimperium, Babylon den Store! — Daniel 9:26b, 27b; Åbenbaringen 18:2, 4.

19. (a) Hvad siger Salme 72 om „bjergene“? (b) Hvordan kan vi komme til at glæde os over „dyb fred“?

¹⁹ De „bjerge“ hvor vi kan søge tilflugt vil lykkeligvis også blive „bjerge“ til velsignelse, for i Salme 72:1-8 siges der: „Da bærer bjerge og høje fred for folket i retfærd . . . i hans [Messias’, kongens] dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår.“ Ønsker vi at blive regnet blandt dem der vil kunne glæde sig over denne ’dybe fred’? Så må vi være ’faste, urokkelige, idet vi altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning’. Det er absolut nødvendigt at vi, mens der endnu er tid, ofrer os for at hjælpe retskafne mennesker til at „begynde at flygte til bjergene“. Lad os derfor ’blive ved med disse ting, for ved at gøre dette vil vi frelse både os selv og dem der hører på os’. — 1 Korinter 15:58; 1 Timoteus 4:16.

[Fodnoter]

Kan du besvare disse spørgsmål:

■ Hvad er det virkelige ’hellige sted’?

■ Hvad er „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“?

■ På hvilken måde står „afskyeligheden . . . på et helligt sted“?

■ Hvad er kristenhedens påståede ’hellige sted’?

■ Hvordan bliver kristenhedens påståede ’hellige sted’ nu truet?

■ Hvordan kan kristne i vor tid adlyde befalingen om at „flygte til bjergene“?

[Tekstcitat på side 18]

I oktober 1965 beskrev pave Paul Vl De forenede Nationer som „den største af alle internationale organisationer“, og sagde derefter: „Jordens folk vender sig til De forenede Nationer som det sidste håb for harmoni og fred.“

[Tekstcitat på side 19]

I oktober 1979 talte pave Johannes Paul II til FNs generalforsamling. Han omtalte ikke Jesus Kristus eller Riget, men sagde: „Jeg håber at De forenede Nationer vedblivende vil være fredens og retfærdighedens fornemste forum, det sande holdepunkt for . . . frihed.“

[Illustration på side 20]

Militaristiske „horn“ truer kristenhedens påståede ’hellige sted’