Er det religionens pligt at blande sig i politik?

 1. Hvilken rolle spillede prostitution i fortidens babyloniske religion?

I DET gamle Babylon, hvor den falske religion tog sin begyndelse efter Vandfloden, var prostitution en del af gudsdyrkelsen. Enhver kvinde måtte prisgive sin jomfruelighed i templet for frugtbarhedsgudinden Ishtar, også kaldet „himmelens dronning“ og „gudernes moder“. Den pris de mandlige tilbedere betalte gik til tempelkassen. Mange andre religioner hvis oprindelse kan spores tilbage til Babylon, har også haft tempelprostitution. Selv på apostlenes tid blev den øverste gudinde, Venus, den erotiske kærligheds og tøjlesløse lidenskabs gudinde, tilbedt i Korint i forbindelse med prostitution. En kommentator skriver: „Offentlig prostitution udgjorde en væsentlig del af deres religion; og de var vant til i deres offentlige bønner at bede guderne om at forøge antallet af prostituerede! Som et udtryk for den taknemmelighed de følte over for deres guddomme på grund af de gunstbevisninger de nød, forpligtede de sig med løfter til at øge antallet af sådanne kvinder; det at have omgang med dem blev hverken betragtet som syndigt eller vanærende.“a

 2. Hvordan så Israels folk på prostitution?

² Selv om prostitutionen var en del af tilbedelsen i de babyloniske religioner, var det, ifølge Guds lov til Israels folk, ikke tilladt en pige at være prostitueret. En israelitisk pige der på denne måde bragte skam over sin faders hus, måtte lide døden. (3 Mos. 19:29; 5 Mos. 22:21; 23:17) Penge der var tjent ved prostitution, var en vederstyggelighed. (5 Mos. 23:18) I den kristne menighed må prostitution også betragtes med afsky. Utugt og hor er nogle af de ting der kan hindre én i at komme ind i Guds rige. — Gal. 5:19-21.

Åndelig utugt

 3. Hvad er åndelig utugt, og hvordan ser Gud på det?

³ Der er også en symbolsk eller åndelig side af sagen. Kristne, der er Jehova Guds åndelige børn, omtales som værende trolovet med Kristus. (2 Kor. 11:2) Som en gruppe eller et legeme af efterfølgere betragtes de som hans brud. (Åb. 19:7, 8; 21:9) De har overflyttet deres loyalitet fra mørkets rige til Guds rige. (Kol. 1:13, NW) Jesus sagde selv at hans efterfølgere ikke var en del af verden. (Joh. 15:19) En kristen der gjorde sig til en del af denne verden eller som brød sin loyalitet over for Jehova Gud og Kristus ved at indgå politisk forbindelse med verden, gjorde sig skyldig i åndelig utugt. Bibelskribenten Jakob siger: „I utro! [I ægteskabsbrydersker, NW] ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (Jak. 4:4) En religiøs organisation der blander sig både i politik og i regeringernes politiske anliggender eller som prøver at reformere de sociale forhold og forandre denne verden, giver sig derfor af med åndelig prostitution, og viser derved at den er en del af det store Babylon, den falske religions verdensimperium.

 4. Hvor bedrives der åndelig utugt i vor tid?

⁴ I vor tid ser vi at kristenhedens religiøse organisationer begår åndelig utugt og at dette, ligesom i Babylon og Korint, udgør en væsentlig del af deres religion, deres tilbedelsesform. Da dr. James A. Pike var episkopal biskop i Californien, erklærede han at „kirken burde tage ivrigt del i politiske kampe, besluttet på at forandre verden“.b En af Englands mest fremtrædende præster, Donald Soper, har udtalt sig således: „Jeg tror at socialismen er det politiske udtryk for Guds rige på jorden. Jeg tror at selv om arbejderpartiet ikke er socialistisk, kunne det blive det og ville blive det hvis kristne for Jesu Kristi skyld trådte ind i det, omdannede det og brugte det som et middel til at få opfyldt vor ’Faders beslutning om at give os Riget’.“c Houston Post (Texas) viede næsten en hel side til emnet „Organiseret religion kæmper for at opnå politisk magt“.d

 5. Tager hedenske religioner del i politik i vor tid?

⁵ Det er ikke blot kristenhedens religioner der blander sig i politiske anliggender, men også de såkaldt hedenske religioner. Den tyske korrespondent G. Bonn skrev for eksempel i tidsskriftet Atlas for oktober 1965 om Narada Thero, en munk der er politisk aktiv på Ceylon: „Det er politisk og militant buddhisme som holder Sydøstasien i gæring i dag. . . . De breve Narada Thero dikterer her, beskæftiger sig mere med diplomatisk strategi end med åndelig visdom.“

Den berygtede skøge

 6. Hvad siger Jehovas ord om hans syn på at religionen blander sig i politik?

⁶ Der er ingen tvivl om at alt dette har været årsag til megen uro og mange lidelser; men billiger Gud at religionen betragter det som sin pligt og opgave at blande sig i politik? Gud gav apostelen Johannes et særligt syn der viser hvordan han ser på den falske religion og hvilken dom han har afsagt over den. Johannes beskriver synet med disse ord: „Og en af de syv engle med de syv skåle kom hen og talte med mig og sagde: ’Kom! jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de mange vande. Med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens beboere har beruset sig i hendes utugts vin.“ — Åb. 17:1, 2.

 7. Hvorfor er skøgen i Åbenbaringen, kapitel 17, ingen almindelig skøge, og hvordan har hendes skøgelevned påvirket folk?

⁷ Jehova taler først og fremmest om den dom der vil ramme den store skøge. Hun sidder ved de mange vande der, som det fremgår af Åbenbaringen 17:15, repræsenterer jordens folk. Denne skøge er ingen almindelig skøge, for hendes kunder er konger, deriblandt de nuværende konger på hele den beboede jord, der af de dæmoninspirerede udtalelser samles til Harmagedons slagmark. Hun har en lang løbebane som skøge og prostitueret bag sig. Hun har solgt sig til konger og herskere, og derved har hendes utugts vin påvirket alle jordens beboere og gjort dem berusede og afsindige. De er blevet strakt til jorden og dræbt som følge af den.

 8. Beskriv den store skøge der omtales i Åbenbaringen.

⁸ Johannes giver os yderligere oplysninger om skøgen: „Og han førte mig i ånden ud i en ørken; der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder.’ Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod.“ — Åb. 17:3-6.

 9. Hvem er skøgen?

⁹ Johannes viser tydeligt at denne skøge ikke er fortidens Babylon ved Eufratfloden, der gik til grunde som verdensmagt i 539 f.v.t. og til sidst efter århundreders forfald forsvandt i den evige tilintetgørelse. Nej, det er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Hun skildres som værende i en ørken, hvor vilde dyr holder til. Som beskrevet i synet sidder hun på et dyr.

Skøgen rider på et dyr

10. (a) Hvilke forskelle og hvilke ligheder er der mellem dyret der steg op af havet (Åbenbaringen 13) og det skarlagenrøde dyr? (b) Hvem foreslog oprettelsen af dyrets billede?

¹⁰ Hvad er det skarlagenrøde dyr som Babylon den Store rider på? Det er forskelligt fra dyret i Åbenbaringen 13:1, 2, selv om det i det ydre ligner dette dyr der steg op af havet og som havde pletter som en leopard. Dets farve er anderledes. Der siges ikke at dette skarlagenrøde dyr steg op af havet, men i lighed med det første dyr, der på hovederne havde gudsbespottelige navne, har det skarlagenrøde dyr syv hoveder og ti horn og er også fuldt af gudsbespottelige navne. Det skarlagenrøde dyrs ti horn har dog ikke ti kroner som det første dyrs horn havde. Det er et billede af det dyr der steg op af havet. Åbenbaringen 13:14, 15 viser at det var det tohornede dyr, der steg op af jorden, der foreslog oprettelsen af dyrets billede. Åbenbaringen 17:3 viser hvordan dette billede ser ud. Det ligner i store træk dyret fra havet. Hvornår fremstod det skarlagenrøde dyr, og hvornår satte skøgen sig på dets ryg?

11. Hvem er det ’tohornede dyr’, og hvordan medvirkede det til at opstille billedet af dyret der steg op af havet?

¹¹ Det tohornede dyr spillede en fremtrædende rolle ved fredskonferencen i Frankrig i 1919, hvor ledende repræsentanter fra England og Amerika, der som den syvende verdensmagt udgør dette dyr, foreslog oprettelsen af den internationale fredsbevarende organisation Folkeforbundet, et forslag der vandt tilslutning. På fredskonferencen blev den fredstraktat underskrevet som Folkeforbundspagten var en del af. Tyskland underskrev den 28. juni 1919, og i oktober havde det nødvendige antal regeringer ratificeret fredstraktaten, og den trådte i kraft.

12. Beskriv kristenhedens indstilling til Folkeforbundet.

¹² I 1919 gik kristenhedens religiøse organisationer ind for Folkeforbundet og støttede dets oprettelse. Den 10. januar 1920 fandt den endelige ratifikationsudveksling sted i Paris, og Folkeforbundet var en realitet. Englands konge Georg V, som var overhoved for den anglikanske kirke, støttede Folkeforbundet, og Grækenland, hvor den østlige ortodokse kirke er statskirke, indtrådte den 30. marts 1920 i Folkeforbundet.

13. Havde den romersk-katolske kirke noget at skulle have sagt i forbindelse med Folkeforbundets oprettelse? Begrund dit svar.

¹³ Den romersk-katolske kirkes pontifex maximus havde officielt ikke noget at skulle have sagt ved fredskonferencen. Dette skyldtes Vatikanstatens tydelige forbindelse med de germanske magter under den første verdenskrig. Paven i Rom fik derfor ikke lov at anvende sin diplomatiske strategi i forbindelse med freden eller de spørgsmål der var opstået som følge af krigen.e Men den romersk-katolske kirke gav senere udtryk for at den støttede Folkeforbundet.

14. Var Babylon den Store ivrig efter at ride på dyret? Hvorfor?

¹⁴ Det fremgår heraf at Babylon den Store ikke spildte nogen tid med hensyn til at komme op at ride på dyret. Hun gjorde allerede tilløb til det i 1919. Dyret virkede tiltrækkende på hende. Det var skarlagenrødt, en farve der for hende repræsenterede kongemagt, som hun elsker så højt. Den var et udtryk for overdådighed. Hun er også selv klædt i purpur og skarlagen. — Matt. 27:28-31; 2 Sam. 1:24.

De religiøse systemer tilbeder dyret

15. Nævn nogle af de „gudsbespottelige navne“ som det skarlagenrøde dyr har fået, og hvem har ført an i at give det disse navne?

¹⁵ Babylon den Store bedrev derved yderligere utugt med jordens konger. Hun tilbad dette „billede“ af dyret og forledte andre til at gøre det samme. De bespottelige navne dyret bærer, er navne som „det eneste lys der findes“ og „verdens håb“, og Babylon den Store gav det selv navnet „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. De forenede Nationer, den internationale fredsorganisations nuværende navn, fik mandag den 4. oktober 1965 besøg af paven. Under sit besøg gav han det nogle nye bespottelige navne, idet han sagde at „denne organisation repræsenterer den nødvendige vej for nutidens civilisation og for freden i verden“, og at „jordens folk vender sig til De forenede Nationer som det sidste håb for harmoni og fred“. Han opmuntrede til tilbedelse af dyret idet han sagde: „Vi tillader os her at føje vor egen hyldest til deres [jordens folks] hyldest,“ og „det værk som De har bygget op [FN] må aldrig slå fejl; det må fuldkommengøres.“f

16. Hvorfor er de navne der gives dyret, gudsbespottelige?

¹⁶ De navne dyret benævnes med er gudsbespottelige fordi de tillægger Folkeforbundet og De forenede Nationer magten og evnen til at udrette det som kun Guds rige er i stand til. Disse navne vanærer Gud, for de får folk til at sætte deres håb og lid til en organisation, der er skabt af mennesker, og det får dem til at tilbede et billede i stedet for Jehova Gud og at sætte deres lid til det i stedet for til Jehovas messianske rige.

17. (a) Hvordan er skøgen i stand til at være så overdådigt klædt? (b) Hvad er guldbægeret i hendes hånd et symbol på?

¹⁷ Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler. Denne internationale skøge har beriget sig ved sin utugt. Med sine falske, vildledende læresætninger har hun bedraget folk og gjort dem til et let bytte for de politiske herskere, og til gengæld har politikerne givet hende rigdomme og vist hende særlige gunstbevisninger. Ved hjælp af sin religion har hun stor magt over folket og kan således, mod en klækkelig belønning, overdrage jordens konger og herskere hele folkets støtte. Bægeret i hendes hånd, der er et udtryk for at hun byder sine religiøse tilhængere noget at drikke, er af guld. Det ser med andre ord smukt ud udvendigt og skulle kun være egnet til at rumme den mest udsøgte drik, men, som Jesus også sagde til de religiøse ledere på hans tid, bægeret er indvendigt fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder. — Se Mattæus 23:25, 26.

18. Hvilken virkning har hendes vinbæger og hendes utugt haft på menneskene?

¹⁸ Fordi folk har drukket af hendes vinbæger og hun har bedrevet utugt med herskerne, har mange måttet udstå usigelige lidelser og trængsler. Hun har været årsag til religionskrige, fattigdom, uvidenhed, dårlig moral og manglende tro på Bibelen, og alt dette har fået folk til at modstå Guds messianske rige.

Skøgens illegitime børn

19. Hvad viser det at skøgen har sit navn skrevet på panden?

¹⁹ Skøgens navn står skrevet på hendes pande så alle kan se det. Skønt det hun symboliserede har været et mysterium, en religiøs hemmelighed, har Jehova Gud røbet det og afsløret hende så alle kan se at hun er den falske religions verdensimperium. Hun er nu let at identificere, på samme måde som Jehovas kristne vidner — som det fremgår af Åbenbaringen 14:1 — er lette at identificere som Guds og Kristi trælle på grund af deres standpunkt og virksomhed. Hendes gerninger og virksomhed viser at hun er som fortidens Babylon, der beherskedes af falsk religion som kan føres tilbage til Nimrod, der var en mægtig jæger i opposition til Jehova Gud. Hun er i virkeligheden Djævelens træl.

20. I hvilken forstand er hun moder, og til hvem?

²⁰ Selv om kvinden er skøge, er hun også moder. Hun har mange døtre. Disse døtre er de forskellige religiøse sekter, både de såkaldt kristne og de hedenske, der gør hende til en international organisation, den falske religions verdensimperium. Alle disse døtre eller skøgeorganisationer efterligner deres moder og begår utugt med jordens konger. Hun har prøvet at forlede den sande kristne menighed under Jesus Kristus til at blive skøge, men hendes forsøg er slået fejl.

21. Hvad har Babylon den Store, foruden at være moder til disse religiøse „datter“-organisationer, også været moder til?

²¹ Babylon den Store er også „moder“ til andet. Hun er moder til jordens „vederstyggeligheder“. Hun har påstået at repræsentere Gud, men i modstrid med Guds lov har hun kun sat illegitime børn i verden, som for eksempel afgudsdyrkelse, både en bogstavelig og symbolsk afgudsdyrkelse. (Rom. 2:22; Matt. 24:15; 1 Kong. 11:5, 7; 2 Kong. 23:13) Hun er også moder til sådanne illegitime børn som åndemedier, spåmænd og astrologer, og hun har endog tilskyndet til og givet sig af med menneskeofring. (2 Kong. 23:24; Es. 66:3; Ez. 20:7, 8, 30; Hos. 9:10) I stedet for at opdyrke åndens frugter og opmuntre sine religiøse tilhængere til at gøre det samme, har hun opelsket og tilskyndet til kødets gerninger, såsom usømmelige skikke og løsagtig adfærd, ja endog tempelprostitution med dens umoralitet; selv det at drikke sig beruset har tjent til ære for en falsk gud.

Bliv ikke beruset sammen med skøgen

22. Hvad er Babylon den Stores yndlingsdrik, og hvis hensigter har hun tjent ved at drikke den?

²² Babylon selv drikker sig beruset, men hendes drik er mere afskyelig end alkoholiske drikke, for hun elsker at beruse sig i menneskeblod, især i blod der er blevet udgydt under religiøs forfølgelse. Endog før apostelen Johannes’ tid havde hun drukket sig beruset i „de helliges blod“ og var skyld i at Jesu Kristi, ’den helliges’, blod blev udgydt. (Ap. G. 3:14, 15; 4:27, 30; Mark. 1:24; Luk. 4:34) Men selv i vor tid har hun, som Guds værste jordiske fjende, drukket sig beruset i „Jesu vidners blod“. Kraftigt tilskyndet af Satan har hun gjort fanatiske bestræbelser for at bringe de vidner der forkynder Jehovas messianske rige, til tavshed, og har derfor været årsag til at mange af dem er blevet slået ihjel. — Åb. 17:6; 6:9-11.

23, 24. Hvorfor er spørgsmålet „Er det religionens pligt at blande sig i politik?“ af betydning?

²³ Spørgsmålet „Er det religionens pligt at blande sig i politik?“ har derfor betydning for alle, men især for dem der er medlemmer af religiøse organisationer; for hvem ønsker at drikke sig beruset sammen med Babylon den Store, at beruse sig i blod ved at støtte og tilslutte sig denne blodbesudlede, morderiske organisation? Hvem ønsker at gøre sig skyldig i gudsbespottelse og at tilbede et billede der er imod Gud og hans rige? (Åb. 18:3, 4; 6:10, 11) Husk at det syn der blev givet Johannes i Åbenbaringen, indebar en dom over skøgen. Vi ønsker naturligvis ikke at vække den almægtige Guds vrede og blive dømt af ham. Som apostelen Paulus sagde: „Er vi vel stærkere end han?“ — 1 Kor. 10:22, NW.

²⁴ De efterfølgende numre af Vagttårnet vil behandle flere enkeltheder i forbindelse med det skarlagenrøde dyr og eksekveringen af Guds dom over den berygtede skøge, Babylon den Store.

[Fodnoter]