Kapitel 11
En splittet verden går mod sin undergang
1. Hvilken forestående verdensforandring glæder ’den store skare’ sig til?
VI ER nu over nitten hundrede år nærmere den gavnlige verdensforandring som bibelskribenten i det første århundrede bebudede med ordene: „Verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang.“ (1 Korinter 7:31, da. aut.) Den store skare mennesker der nu forbereder sig på Guds kommende verdensregering, glæder sig over at den nuværende splittede verden snart vil lide undergang. — Åbenbaringen 7:9, 10.
2, 3. (a) Hvad har De forenede Nationer ikke formået at gøre for verden? (b) Hvordan fremstilles det splittende religiøse imperium i Bibelen?
2 Selv om De forenede Nationers organisation nu har bestået i over tredive år og har 147 medlemslande, har den ikke kunnet overvinde de store splittelser i verden. I dag erkender mange FN-delegerede at den mest splittende af alle kræfter er religionen i verden. De religiøse forskelle er dybt rodfæstede. Selv de større religionssystemer er delt op i sekter. Alene kristenheden er splittet i tusind sekter eller flere. Men på trods af forskellene omtaler Guds ord dem alle under ét som et verdensimperium af falsk religion. Dette religiøse imperium sammenlignes med en kvinde, idet der siges: „Kvinden som du [apostelen Johannes] så, er ensbetydende med den store by som har herredømme over jordens konger.“ (Åbenbaringen 17:18) Hvem er denne ’kvinde’, der som en regeringsby øver indflydelse på de politiske herskere? Apostelen Johannes forklarer:
3 „På hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder.’ Og jeg så at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod.“ (Åbenbaringen 17:5, 6) „Den store skøge som sidder på mange vande; med hende har jordens konger begået utugt, mens de der bor på jorden blev berusede af hendes utugts vin.“ — Åbenbaringen 17:1, 2.
4. Hvordan har dets „utugt“ berørt det jævne folk?
4 Det „herredømme“ det store Babylon har over jordens konger, udøver det gennem sit religiøse skøgevæsen, ved at begå religiøs utugt. Folk har lidt under at denne „skøge“ har blandet religion med politik. Bægeret i hendes hånd indeholder en bitter drik for det jævne folk. Det har fået mennesker til at rave som berusede.
5. I hvilken forstand rider denne skøge på „vilddyret“? Og af hvilken grund?
5 Som en moder har denne „store skøge“ sat mange andre religiøse „skøger“ i verden og gjort dem til medlemmer af sit verdensomfattende skøgehus. I dag hylder dette store Babylon De forenede Nationer, ligesom hun tidligere hyldede Folkeforbundet. Hun sætter sin lid til denne organisation fremfor til Guds messianske rige, den kommende verdensregering. I denne forstand rider hun på den. Af popularitetsgrunde og for selvisk fordels skyld lader hun sig „bære“ af den, i et forsøg på at holde sammen på sit religiøst splittede imperium og bevare en form for enhed deri trods de store forskelle. Men det er et farligt ridedyr hun har valgt. Ikke uden grund skildrer Bibelen hendes ridedyr som et skarlagenrødt „vilddyr“ med syv hoveder og ti horn. Dette vilddyr bærer „gudsbespottelige navne“. De navne Babylon den Store giver dyret, er gudsbespottelige. — Åbenbaringen 17:3.
6. Hvem går nu ud fra Babylon den Store, og hvorfor?
6 Hvordan vil Gud hævne det uskyldige blod hun er „beruset“ af? Det vil han gøre ved at lade „vilddyr“-organisationen vende sig mod hende i had når han lader „den store trængsel“ bryde løs. Dermed bliver hun tilintetgjort. (Åbenbaringen 17:15, 16; 19:1-3) Derfor har Jehova Gud nu, i løbet af „afslutningen på tingenes ordning“, ladet denne advarsel lyde i hele verden: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ (Åbenbaringen 18:4, 5) Resten af Kristi åndelige brødre, og ligeledes de symbolske får der udgør ’den store skare’, har adlydt Guds befaling og forladt det store Babylon. Derfor vil de ikke gå til grunde sammen med hende i „den store trængsel“.
NÅR „BABYLON DEN STORE“ ER TILINTETGJORT
7. Er det for at tjene Gud at „vilddyret“ tilintetgør hende?
7 Når den falske religions verdensimperium er tilintetgjort vil der ikke længere være nogen kristenhed der kan betegne De forenede Nationers organisation som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Hverken FNs medlemslande eller de lande der står uden for FN vil mene at de har gjort Gud en tjeneste ved at tilintetgøre deres tidligere elskerinde, som var beruset af Guds „helliges“ og „Jesu vidners“ uskyldige blod. Nationerne tilintetgør ikke den religiøse „skøge“ med det formål at hævne Gud og hans forfulgte folk. De gør det fordi de er antireligiøse, og de har ikke i sinde at gøre nogen undtagelse med hensyn til den sande religion, „den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader“, som det hedder i Jakob 1:27. Over halvdelen af FNs medlemslande står uden for kristenheden, og de frabeder sig allerede nu betegnelsen „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.
8. Hvad vil ’dyret’ gøre når det har ødelagt Babylon den Store?
8 Hvad vil de nationer der hører med til eller samarbejder med FN da gøre når de har tilintetgjort Babylon den Store (kristenheden indbefattet)? I det kapitel i Åbenbaringen hvor „vilddyr“-organisationen beskrives som et syvhovedet dyr med ti horn, siges der også: „De har én tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret. De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ (Åbenbaringen 17:13, 14) Denne krig falder sammen med det der beskrives i Åbenbaringen 19:11-21. Det hører alt sammen med til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. — Åbenbaringen 16:14, 16.
9. Hvordan vil det gå disse „konger“ der er imod Jehova og Kristus?
9 På denne dramatiske måde opfyldes den drøm profeten Daniel tydede for Nebukadnezar, kongen over det gamle Babylon. Det rige himmelens Gud opretter når de nuværende regeringers sidste herskere er ved magten, „skal knuse og tilintetgøre alle hine riger“. (Daniel 2:44) Dette vil blive det store højdepunkt i den „trængselstid . . . som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til“. (Daniel 12:1; Mattæus 24:21, 22; Markus 13:19, 20) Om denne universelle krig siges der til Jehovas feltmarskal, Jesus Kristus: „Herren ved din højre knuser konger på sin vredes dag, blandt folkene holder han dom, fylder op med døde, knuser hoveder viden om lande [overhovedet for et folkerigt land, NW].“ (Salme 110:5, 6) Overhovedet for hvert „folkerigt land“ vil ligge knust sammen med alle andre døde. Kan vi være i tvivl om at denne ’vredens dag’ vil blive en meget voldsom og kaotisk periode?
10. Hvordan beskriver Peter larmen på Jehovas „dag“?
10 Apostelen Peter henleder opmærksomheden på den larm der vil præge denne trængselstid uden lige hvor menneskehedens gamle rodfæstede institutioner vil blive opløst som med atomild. Ikke til verdens mennesker, men til kristne som kan vente at opleve disse ting og at overleve dem, skriver Peter: „Dog vil Jehovas dag komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket. Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte! Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Peter 3:10-13.
11. Hvem vil antænde ilden på den „dag“? Hvornår?
11 Hvem skal antænde denne altfortærende ild der vil rase på hele jordkloden? Ikke de seks eller flere atommagter — ved at de pludselig, i et overraskelsesangreb, affyrer deres mere end rigelige lager af bomber og raketter mod hinanden. Nej, den vil blive antændt af Jehova Gud, Skaberen af alle sole i alle universets stjernehobe. Tiden for den fortærende verdensbrand vil være „Jehovas dag“. Selv om vi bibellæsere véd at vi lever i den forudsagte „endens tid“, „afslutningen på tingenes ordning“, vil denne dag da de jordiske herredømmer skal fjernes, dog komme som en tyv. De menneskeskabte politiske regeringer, der står over menneskene ligesom de bogstavelige himle befinder sig over jorden, vil ikke kunne holde sammen men vil blive opløst i kaotisk forvirring. Disse symbolske himle vil, som apostelen Peter siger, „forsvinde med en sydende støj“. Denne langt udtrukne lyd, der minder om lyden af damp der strømmer ud under tryk, vil måske vokse til en torden når regeringshimlene synker i grus.
12. I hvilken forstand vil ’elementerne’ smelte på den „dag“?
12 Guds glødende harme vil blive udøst over den ugudelige tingenes ordning under Satans herredømme med en sådan heftighed at den ugudelige ordning så at sige vil smelte, ja miste sin stabilitet og indre bindeevne. ’Elementerne’, den ånd der omgiver jorden og som driver jordens indbyggere i almindelighed til at handle som de gør, vil miste enhver kølighed og velovervejethed der har været forbundet med den. Under den brændende vrede på Jehovas dag vil denne ånd blive ophedet og hvidglødende og ægge folk til at handle vildt og uoverlagt og til at kæmpe indbyrdes med voldsomme, lovløse midler for at overleve. Den vil ikke længere holde menneskene sammen i et solidt samfund. På denne måde vil de symbolske elementer opløses og smelte.
13. Hvad menes der her med „jorden og alt menneskeværk på den“?
13 Kan den ’jord’ der skal tilintetgøres, så være selve jordkloden? Nej, der sigtes derimod til det menneskelige samfund der lever i overensstemmelse med den nuværende tingenes ordning. Samfundet har meget „menneskeværk“ at fremvise. Det har mange institutioner, mange organisationer, mange religiøse sekter og trosretninger, mange nationalistiske idealer.
14. I hvilken forstand vil „jorden og alt menneskeværk på den“ blive afdækket?
14 Hvordan vil hele dette menneskesamfund og dets selviske „menneskeværk“ fremtræde under „Jehovas dags nærværelse“? Guds brændende domsdags „nærværelse“ vil afdække disse ting. Det vil blive klarlagt hvilken tilstand de i virkeligheden befinder sig i. Folk vil komme til at indse at disse ting er blevet dømt af uselviskhedens og retfærdighedens Gud. Ligesom i Noas dage før den globale vandflod, vil Jehova se at „menneskenes ondskab [tager] til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun [er] ond dagen lang“. (1 Mosebog 6:5) Derpå vil han fælde den samme dom og endnu en gang udslette „en verden af ugudelige“, det nuværende menneskesamfund der symbolsk omtales som en „jord“. — 2 Peter 2:5; 3:7.
15. Hvordan vil det gå „resten“ og ’den store skare’ til den tid?
15 De der ikke har gjort sig til „en del af verden“, det vil sige resten af Kristi åndelige brødre og ’den store skare’ som består af Kristi „andre får“, vil pludselig befinde sig i begivenhedernes centrum på Jehovas brændende „dag“. Hvad vil de gøre midt i denne „store trængsel“ der aldrig vil blive gentaget? (Johannes 17:14, 16; 10:16) De vil ikke blive opløst sammen med „himlene“ (regeringerne), ’elementerne’ (verdens ånd), „jorden“ (det fordærvede menneskesamfund) og alt dens verdslige „menneskeværk“. I Jehovas „telt“, under hans beskyttelse, vil de kunne følge de drabelige begivenheder uden at blive grebet af forfærdelse når den splittede verden, bestående af dem der modstår Jehovas suverænitet, går sin voldsomme undergang i møde. — Salme 37:34.
16. Hvordan bliver de øjenvidner til Guds værk?
16 Da de befinder sig under Guds beskyttelse, vil de ikke blive rædselsslagne når de gamle „himle“ og den gamle „jord“ forsvinder. De vil derimod glæde sig fordi Jehovas universelle suverænitet hævdes. De vil blive øjenvidner til „[Jehovas] værk“ og se at „han har udført frygtelige ting på jord“. De vil opleve at han „gør ende på krig til jordens grænser“. (Salme 46:9, 10) De vil glæde sig over at der oprettes „nye himle og en ny jord“, hvilket de længe og tålmodigt har set frem til. De fyldes med jubel over at tiden endelig er kommet da Jehova Gud indfrier sit løfte om „nye himle og en ny jord“. (2 Peter 3:13) Hvilken ubeskrivelig oplevelse vil det ikke være for dem at overleve „den store trængsel“ med „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon og blive ført ind i den nye orden!