Kristenheden udslettes af „ødelæggelsens vederstyggelighed“

 1. Hvilken omstændighed kunne give anledning til at tvivle på at kristenheden vil blive udslettet?

KRISTENHEDEN består af hundreder af religiøse samfund. Det anslås at over ni hundrede millioner mennesker er tilsluttet en eller anden kirke i kristenheden. Hvordan kan en så talstærk og mægtig religiøs organisation blive ødelagt, udslettet? Det vil vise sig at den vil blive det!

 2. Hvem har fremsat denne næsten utrolige tanke, og hvordan?

² Hvem har dog fremsat en sådan næsten utrolig tanke? Det har den hvis profetier aldrig er slået fejl. Det er den almægtige Gud, Jehova, Bibelens forfatter. Han har forudsagt det ved flere af sine profeter, ja endog ved sin søn Jesus Kristus. Kristenhedens ødelæggelse blev forbilledligt skildret for nitten hundrede år siden. Dette forbillede vil om kort tid vise sig at være sand profeti. Hvorfor, og hvordan?

 3. Hvilket forbillede havde vor tids kristenhed i det første århundrede, og hvordan blev dens udslettelse forbilledligt skildret?

³ Udtrykket „kristenheden“ findes ikke i nogen af Bibelens profetier. Men kristenheden havde sit modstykke på Bibelens tid. Dette, dens profetiske modstykke, er det utro Jerusalem i det første århundrede. Jøderne anså Jerusalem dengang for at være en hellig by, lige til den blev udslettet i år 70, og den var forbilledet, det advarende eksempel. (1 Kor. 10:6, 11) Kristenheden er modbilledet eller det der blev forbilledligt skildret. Selv om kristenheden ikke direkte nævnes i Bibelen omtales den altså profetisk. Ødelæggelsen af det vantro jødiske Jerusalem i år 70 er et forbillede eller en profetisk skildring af ødelæggelsen af nutidens kristenhed, der ligeledes er vantro når det gælder Bibelen og dens forfatter, Jehova Gud.

 4. Hvad blev der gjort definitivt ende på ved Jerusalems ødelæggelse i år 70, og hvordan kan man vise at det er tilfældet?

⁴ I foråret 33 fremsatte Jesus Kristus sin profeti om ødelæggelsen af det jødiske Jerusalem, som nægtede at tro på at han var Messias eller Kristus. Han udtalte den bemærkelsesværdige profeti i forbindelse med forudsigelsen af „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3, NW) Ødelæggelsen af Jerusalem i år 70 gjorde ende på en jødisk tingenes ordning der aldrig er fremstået siden. Det tempel der var opført til tilbedelsen af Jehova Gud er aldrig blevet genopbygget, og vil aldrig blive det. Præsteskabet af Moses’ broder Arons familie, der forrettede de religiøse handlinger i templet, eksisterer ikke mere. Ingen jøde kan bevise at han hører til denne præsteslægt. Guds pagt med hele folket, der byggede på lydighed mod Guds lov ved profeten Moses, eksisterer ikke, den er ikke i kraft mere. Den jødiske tingenes ordning nåede sandelig sin fulde afslutning med udslettelsen af det gamle Jerusalem i år 70.

 5, 6. (a) Hvis kristenhedens ødelæggelse skal svare til forbilledet, hvilken tidsperiode må den da ske inden for, og hvad forbinder Daniel med denne tidsperiode? (b) Hvad vil kristenheden gå til grunde sammen med, og hvorfor?

⁵ For at svare til forbilledet må kristenhedens ødelæggelse komme inden for en tidsperiode i hvilken en „tingenes ordning“ når sin fulde afslutning. Eftersom „nationernes fastsatte tider“ udløb i 1914, har den nuværende verdensomfattende „tingenes ordning“ siden da befundet sig i „endens tid“. (Luk. 21:24, NW) Profeten Daniel forbinder „endens tid“ med at „ødelæggelsens vederstyggelighed“ skal rejses, idet han skriver: „Sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid! Mange skal granske i den, og kundskaben skal blive stor. . . . det daglige offer ophæves og ødelæggelsens vederstyggelighed rejses.“ — Dan. 12:4-11; se også 11:40.

⁶ Den nuværende, „endens tid“ er derfor den tidsperiode i hvilken kristenheden vil blive ødelagt af „ødelæggelsens vederstyggelighed“. Kristenheden, må vi huske, er den mest fremtrædende del af vor tids „tingenes ordning“, og den vil derfor uvægerlig gå til grunde sammen med den.

 7. (a) Hvorfor er „ødelæggelsens vederstyggelighed“ her i „endens tid“ ikke romerrigets ’krigsfolk’? (b) Hvilken magtkamp forbindes ’vederstyggeligheden’ med i Daniel 11:31, og hvad er det der er blevet ’rejst’?

⁷ Hvad er så den „vederstyggelighed“ der snart vil bringe fuldstændig ødelæggelse over kristenheden? Det er ikke ’krigsfolket’, det hedenske romerriges legioner. Dette verdensrige eksisterer ikke mere, og vore dages Rom er hovedsæde for den folkerigeste og stærkeste del af kristenheden. Ifølge Daniels profeti, kapitel elleve, vers enogtredive, er „vederstyggeligheden“ noget der rejses mens kampen mellem „Nordens konge“ og „Sydens konge“ står på. Dette vers lyder: „Og hans hære skal . . . rejse ødelæggelsens vederstyggelighed.“ I denne „endens tid“ for såvel den demokratiske „Sydens konge“ som den totalitære „Nordens konge“ er den rejste „vederstyggelighed“ den internationale organisation til oprettelse af verdensfred og sikkerhed.

 8. Hvad afslørede andet bind af bogen Lys at „ødelæggelsens vederstyggelighed“ var?

⁸ Efter den første verdenskrig og frem til den anden var denne fredsbevarende organisation kendt som Folkeforbundet. I 1930 — altså ni år før den anden verdenskrig udbrød — blev dette forbund rent ud kaldt den „ødelæggelsens vederstyggelighed“ der nævnes i Mattæus-evangeliet 24:15, nemlig i det andet bind af bogen Lys, siderne 84 og 95. Men under navnet „Folkeforbundet“ ødelagde denne organisation ikke kristenheden.

 9. Hvad blev folkeforbundet efterfulgt af, hvornår skete det, og hvem var først og fremmest ophav til dette?

⁹ I dag kendes denne freds- og sikkerhedsorganisation som De forenede Nationer. I 1945 efterfulgte den Folkeforbundet, der ikke havde formået at afværge den anden verdenskrig, men tværtimod var blevet kvalt af denne verdenskonflikt. Ophav til den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed var først og fremmest den syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt.

10. (a) Hvilken religion har den syvende verdensmagt bekendt sig til, og hvilket spørgsmål opstår derfor? (b) På hvilket grundlag kan Bibelen kalde den internationale fredsorganisation en „vederstyggelighed“?

¹⁰ I over to hundrede år har denne syvende verdensmagt hævdet at være kristen, og den har været kristenhedens højborg. Men hvordan kan den internationale freds- og sikkerhedsorganisation som kristenheden selv har stiftet, så være ’vederstyggeligheden’? Jo, De forenede Nationer kan ikke kaldes en kristen organisation, for omkring halvdelen af de 127 medlemsnationer bekender sig ikke til kristendommen. Men når Bibelen kalder den „vederstyggelig“, er det først og fremmest fordi den er blevet sat i stedet for Guds messianske rige, som kristne har lært at bede om. (Matt. 6:9, 10) I december 1918 gav Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika sin tilslutning til oprettelsen af Folkeforbundet og kaldte det „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.

Afsløret som en ødelægger

11. (a) Hvem ser det altså ud til at kristenhedens ødelægger vil være? (b) Hvem er Babylon den Store, og hvilken rolle spiller den her?

¹¹ Men er det så ’ødelæggeren’? Mener vi at medlemmerne af De forenede Nationer om kort tid vil ødelægge kristenhedens religiøse organisation? Det lyder næsten utroligt! Men denne usædvanlige begivenhed er en del af noget større, nemlig udslettelsen af Babylon den Store, som skildres i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, kapitel sytten. Dér skildres den gamle religiøse skøge, Babylon den Store, ridende på et skarlagenrødt vilddyr der har syv hoveder og ti horn. Hun er en international religiøs skøge, for „jordens konger“ bedriver åndelig utugt med hende, og jordens købmænd gør forretninger med hende. Der siges at hun er „den store by, som har herredømme over jordens konger“. (Åb. 17:1-6, 18) I 1930 forklarede bogen Lys, bind to, siderne 82-87, at kristenheden var denne skøge. Men som vi ser nu er Babylon den Store den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenheden er den stærkeste og mest fremtrædende del. Hvad der berører Babylon den Store må derfor også berøre kristenheden. Og når Babylon den Store bliver ødelagt må det nødvendigvis også indbefatte ødelæggelse for kristenheden.

12. Hvilken organisation symboliseres ved det skarlagenrøde dyr der har syv hoveder og ti horn?

¹² Men hvad symboliseres så ved det skarlagenrøde dyr som har syv hoveder og ti horn og som Babylon den Store rider på? Ligesom de andre dyr der bruges som symboler i Åbenbaringen og Daniels profeti står dette vederstyggelige, afskyelige vilddyr for en politisk organisation. Det er en sammensat organisation, for dens syv hoveder symboliserer historiens syv verdensriger, nemlig det gamle Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, romerriget og den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Engelen forklarede den kristne apostel Johannes hvad de syv hoveder var: „De er . . . syv konger. De fem er allerede faldet, den ene [romerriget] er der, den anden [den anglo-amerikanske verdensmagt] er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid. Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde.“ — Åb. 17:9-11.

13. Hvad forklarede Vagttårnet for den 15. august 1926 at det skarlagenrøde dyr var, og hvordan kan dyret kaldes „den ottende“ konge?

¹³ Og nøjagtig sådan er det. Den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed har sin rod i de forudgående syv verdensmagter eller resterne af dem, og den er selv en ottende verdensmagt. Så tidligt som i 1926 forklarede Vagttårnet dette i sin udgave af 15. august på side 248 under overskriften „Et Forbund var forudsagt“. Dengang eksisterede freds- og sikkerhedsorganisationen endnu; den gik først til grunde da den anden verdenskrig kom. (Åb. 17:7, 8) Efter den anden verdenskrig kom den op af afgrunden som De forenede Nationer, den ottende konge eller verdensmagt.

14, 15. (a) Nærer de forenede Nationers medlemslande nogen kærlighed til kristenheden? (b) Hvad vil ethvert spor af kærlighed blive vendt til, hvem siger det, og hvor forekommer denne udtalelse?

¹⁴ Nærer de mange ikke-kristne nationer der er medlemmer af De forenede Nationer nogen kærlighed til kristenheden? Nej, men det kan godt være de stadig væk føler noget for de forskellige ikkekristne religiøse elementer i Babylon den Store. Kærligheden til kristenheden vil hverken blive stærkere eller mere udbredt. Der er større sandsynlighed for at kærligheden erstattes af had. Og hadet vil snart bringe ødelæggelse over den falske religions babyloniske verdensimperium. Det ødelæggende had må derfor ramme kristenheden, den organisation som hyklerisk kalder sig kristen. Den vil blive hadet af alle de politiske herskere, symboliseret ved de ti horn, ja af hele det politiske system som det skarlagenrøde dyr står for. Hvem siger det?

¹⁵ Det gør Guds engel, og det er apostelen Johannes der har skrevet ordene ned: „Og de ti horn, du så, er ti konger . . . Og de ti horn, du så, og dyret vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild. Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke.“ (Åb. 17:12, 16, 17) Opfyldelsen af denne del af profetien sker efter at det skarlagenrøde dyr er kommet op af afgrunden, og følgelig på et tidspunkt efter 1945, da det dukkede op derfra.

16. (a) Som hvad forventer vi at De forenede Nationers medlemmer vil handle når de vender sig mod kristenheden? (b) På trods af hvad har kristenheden været den ivrigste til at ride De forenede Nationer, og hvorfor?

¹⁶ Opfyldelsen af denne profeti må nødvendigvis medføre „en stor trængsel“ for kristenheden, den mest dadelværdige del af Babylon den Store. En sådan trængsel er ensbetydende med dens fuldstændige udslettelse! Med spænding venter vi på at se hvordan medlemmerne af verdensorganisationen i forening vil handle som „ødelæggelsens vederstyggelighed“. Dengang da trængselen i år 70 kom over Jerusalem, var det den sjette verdensmagts (romerrigets) hære der virkede som „ødelæggelsens vederstyggelighed“. Når den kommende „store trængsel“ rammer det modbilledlige utro Jerusalem (kristenheden), er det medlemmerne af den ottende verdensmagt der virker som „ødelæggelsens vederstyggelighed“. Og er disse medlemmer af den ottende verdensmagt rustede? Alle er rustede, stærkere og mere ødelæggende end nogen nation i historien. Og dette til trods har kristenheden ivrigere end de øvrige af hendes fæller i Babylon den Store redet den stærkt rustede ottende verdensmagt (Folkeforbundet og De forenede Nationer) for om muligt at øve herredømme over den.

17, 18. (a) Hvad skete der med det jødiske Jerusalem for nitten hundrede år siden, og hvorfor vil dette forbillede også berøre Babylon den Store? (b) Hvorfor vil opfyldelsen af Åbenbaringen 17:16 betyde „en stor trængsel“ for kristenhedens ødelægger det jødiske Jerusalems ødelægger?

¹⁷ For nitten hundrede år siden kom „en stor trængsel“ over det gamle jødiske Jerusalem. Skal dette profetiske billede opfyldes, må der ligeledes komme „en stor trængsel“ over modstykket kristenheden. Det gamle jødiske Jerusalem var ikke et symbol på Babylon den Store men på den mest fremtrædende og stærkeste del af Babylon den Store, nemlig kristenheden. Det der berører den vigtigste del vil derfor naturligt nok også berøre den øvrige del af Babylon den Store.

¹⁸ Så når Åbenbaringen 17:16 siger at det symbolske dyr og dets ti horn vil hade den religiøse skøge og „gøre hende ensom og nøgen“ og „æde hendes kød“ og „opbrænde hende med ild“ betyder det at også kristenheden, det modbilledlige utro Jerusalem, vil få sin del. Ligesom resten af Babylon den Store vil hun „aldrig findes mere“. (Åb. 18:21) Det bliver „en stor trængsel“ for kristenheden, en trængsel som den øvrige del af Babylon den Store heller ikke vil blive skånet for i denne „endens tid“. Hvem skal iværksætte denne „trængsel“ så det nittende hundrede år gamle forbillede kan opfyldes? Det skal „vederstyggeligheden“!

„En stor trængsel“ omfatter hele tingenes ordning

19. (a) Hvilket ’tegn’ forudsagde Jesus da han fremsatte sin profeti om ’vederstyggeligheden’? (b) Vil denne tingenes ordning ende når Babylon den Store (kristenheden indbefattet) bliver ødelagt?

¹⁹ Jesus fremsatte sin profeti om ’vederstyggeligheden’ da han forudsagde „tegnet på [sin] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3-15, NW) Den nuværende „tingenes ordning“ afsluttes ikke med ødelæggelsen af det modbilledlige Jerusalem (kristenheden) og den øvrige del af Babylon den Store. Kristenheden og det øvrige store Babylon er kun én del, den religiøse del, af den årtusindgamle „tingenes ordning“. Denne ordning omfatter også den verdslige, politiske og militære del, og altså nu også den ottende verdensmagt. ’Den store trængsel’ vil således ikke være forbi med ødelæggelsen af Babylon den Store (kristenheden indbefattet). Den nuværende „tingenes ordnings“ ikke-religiøse elementer har bedrevet utugt med hende i åndelig forstand; de har sammen med hende forbrudt sig mod Jehova Guds trofaste folk og imod de andre menneskeskabninger som lever på jorden. Skal retfærdigheden ske fyldest, må simpelt hen hele ordningen fjernes!

20. Er kærlighed til Gud grunden til at det skarlagenrøde dyr udsletter Babylon den Store (kristenheden indbefattet)?

²⁰ Det skarlagenrøde dyr og dets „ti horn“ gør Babylon den Store (kristenheden indbefattet) ensom, men ikke fordi de ønsker at herliggøre Jehova Gud og fordi de er kommet til at elske ham nu efter at de er begyndt at hade den religiøse skøge. Selv om de bliver brugt som redskaber til at gøre Babylon den Store ensom, opnår de ingen belønning derfor. Hvorfor ikke?

21, 22. (a) Hvorfor opnår det skarlagenrøde dyr ingen belønning for at blive brugt som redskab til at gøre Babylon den Store ensom? (b) Hvordan beskriver Åbenbaringen 17:12-14 de sidste bestræbelser „ødelæggelsens vederstyggelighed“ gør sig?

²¹ Nej, for de kæmper stadig imod Guds messianske rige; med deres krigsmagt kæmper de nemlig for selv at bevare herredømmet over jorden. Ja, det tihornede skarlagenrøde dyr er stadig det som Babylon den Store hyldede som erstatning for Guds messianske rige. Derfor modstår de der udgør vilddyret dem der praktiserer den sande kristendom og som forkynder og trofast holder fast ved Guds messianske rige, i hvilket Lammet, Jesus Kristus, tjener som konge under Gud. I overensstemmelse hermed læser vi i Åbenbaringen 17:12-14 om de sidste bestræbelser „ødelæggelsens vederstyggelighed“ gør sig:

²² „Og de ti horn, du [apostelen Johannes] så, er ti konger, som endnu ikke [på Johannes’ tid] har fået kongemagt, men får herredømme en stund som konger sammen med dyret [den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed; ødelæggelsens vederstyggelighed]. De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets [vederstyggelighedens] rådighed. De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.“

23. (a) Hvad kaldes denne krig, og hvor udkæmpes den? (b) Hvem vil den store trængsel „hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse“ først komme over, og hvad vil danne afslutningen på den?

²³ Denne krig er „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved den verdenssituation som kaldes „Harmagedon“ og som er forudsagt i Åbenbaringen 16:13-16 og symbolsk beskrevet i Åbenbaringen 19:11-21. Ifølge den beskrivelse der gives dér vil denne krig, hvori Guds lam sejrer, bringe „stor trængsel“ over Babylon den Stores (deriblandt kristenhedens) tidligere beskyttere og fæller. Harmagedonkrigen vil gøre ende på hele den nuværende tingenes ordning. Den vil danne afslutningen på ’den store trængsel’. Det er under denne afslutning at „dyret [det skarlagenrøde vilddyr der kom op af afgrunden i 1945] . . . går sin undergang i møde“. (Åb. 17:11) Den vanskelige tid der begynder med ’den store trængsel’ over det modbilledlige Jerusalem (kristenheden), og fortsætter indtil der er gjort ende på hele den gamle „tingenes ordning“, vil således vise sig at være den store trængsel „’hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme“.

24. Hvad betyder det for den nuværende tingenes ordning at „de dage“ afkortes for at noget „kød“ kan blive frelst?

²⁴ Og som Jesus tilføjede: „Dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske [ordret: kød] frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ (Matt. 24:21, 22) Det betyder intet mindre end at hele den nuværende tingenes ordning, det modbilledlige utro Jerusalem indbefattet, vil blive udslettet for aldrig mere at vise sig.

„De udvalgtes“ handlemåde

25. (a) Hvilket tegn til omgående flugt fra Judæa fik ’de udvalgte’ for nitten hundrede år siden? (b) Hvilket spørgsmål rejser dette med hensyn til ’de udvalgte’ i vor tid?

²⁵ Men hvad så med resten af Guds „udvalgte“, for hvis skyld ’den store trængsel’ skulle „afkortes“ for at noget kød kunne blive frelst? For nitten hundrede år siden da Jesus fremsatte denne profeti, bestod ’de udvalgte’ blandt andre af apostlene som han talte til. Han sagde: „Når I da ser ’ødelæggelsens vederstyggelighed’, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund . . . så skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; . . . Og bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat; thi da skal der komme ’en stor trængsel’.“ (Matt. 24:15-21) I lydighed mod denne befaling begav Jesu disciple i Judæa sig på flugt fra denne provins da de så general Cestius Gallus’ store hær belejre Jerusalem og derpå pludselig trække sig tilbage fra „den hellige stad“. Vil Guds „udvalgte“ i vor tid få et lignende tegn til flugt og begynde at flygte ud af det modbilledlige utro Jerusalem? Hvad sagde Jesus om det? Han pegede ikke på noget år i nutiden der skulle svare til år 66, ej heller sagde han at en periode på tre og et halvt år i vor tid skulle svare til tiden fra år 66 til år 70.

26. (a) Hvad viser historien om hvorvidt ’de udvalgte’ har tøvet med at flygte ud af det modbilledlige Jerusalem? (b) Hvad var grunden til dette?

²⁶ Siden den første verdenskrig endte i 1918 har tiden været inde til at flygte ud af det modbilledlige utro Jerusalem (kristenheden). En sådan flugt ud af kristenheden har også været ensbetydende med en flugt ud af Babylon den Store, for kristenheden er en uadskillelig del af det religiøse Babylon den Store. Og som den nyere historie viser har Jehova Guds salvede „udvalgte“ været på flugt fra trældommen under kristenheden og Babylon den Store lige siden året 1919 e.v.t., det år i hvilket „ødelæggelsens vederstyggelighed“ blev rejst, endskønt de ikke på det tidspunkt forstod at Folkeforbundet var „ødelæggelsens vederstyggelighed“. Men de forstod Guds befaling: „Drag ud fra hende, mit folk!“ — det vil sige ud af Babylon den Store, kristenheden indbefattet. Og derfor har de lige siden 1919 været på flugt fra det modbilledlige utro Jerusalem. (Åb. 18:4) De ventede ikke til efter året 1945 eller til de nøjagtig forstod hvad ’vederstyggeligheden’ var.

27, 28. (a) Hvor længe ventede ’de udvalgte’ for nitten hundrede år siden med at flygte fra Judæa? (b) Skulle noget lignende være tilfældet med ’de udvalgte’ i vor tid, og hvad viser Jesu ord i Mattæus 24:29-31 herom?

²⁷ For nitten hundrede år siden ventede de salvede „udvalgte“ indtil de så ’vederstyggeligheden’ stå på hellig grund, før de fandt det klogt og presserende at flygte ud af Jerusalem og hele Judæa, det vil sige fra år 66 og fremefter. Jesu profeti viste imidlertid at noget skulle være anderledes for de salvede „udvalgte“ i den nuværende „endens tid“, hvor „en stor trængsel“ nærmer sig for det modbilledlige utro Jerusalem (kristenheden). Denne forskel gør at nutidens flugtperiode ikke er begrænset til tre og et halvt år, svarende til perioden 66-70. I Mattæus-evangeliet 24:29-31 læser vi Jesu ord:

²⁸ „Straks efter trængselen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne, og stjernerne skal falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og da skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se ’Menneskesønnen komme på himmelens skyer’ med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.“

29, 30. (a) Hvad viser de citerede ord med hensyn til vor tids „udvalgte“? (b) Hvorledes skal ordene „straks efter“ ikke forstås, og hvad siger dr. A. T. Robertson om ordet „straks“?

²⁹ Her er ikke tale om at nogle skal flygte i sikkerhed forskellige steder hen, men at englene skal samle de „udvalgte“.

³⁰ Jesu ord „straks efter“ betyder ikke umiddelbart efter ’den store trængsel’ over det gamle Jerusalem i år 70 e.v.t. Om ordet „straks“ siger dr. A. T. Robertson i sine kommentarer:

„Dette ord, græsk euthus, der er almindeligt forekommende i Markus’ evangelium, volder vanskeligheder hvis man understreger tidsmomentet. Spørgsmålet er hvor langt et tidsrum der er mellem ’trængselen i de dage’ og den stærke symbolske beskrivelse i vers 29. Brugen af en tachei [’i en hast’ eller ’snart’] i Åbenbaringen 1:1 skulle få én til at standse op før man afgør det. Her har vi et profetisk panorama ligeledes med forkortet perspektiv. Det apokalyptiske billede i vers 29 kræver også en nøgtern bedømmelse.“a

31. Hvor længe har indsamlingen af ’de udvalgte’ stået på siden ’den store trængsel’ over det gamle Jerusalem, og under hvis ledelse er det sket?

³¹ Siden „trængselen i de dage“ over det gamle Jerusalem er der gået nitten hundrede år. Begivenhederne viser at indsamlingen af Jehova Guds salvede „udvalgte“ begyndte i 1919, eller efter den første verdenskrig, og at den stadig foregår, i det mindste i nogen grad. Deres indsamling er uden tvivl sket under ledelse af himmelske engle som er udsendt af den usynligt nærværende Jesus Kristus.

32. (a) Hvorledes er indsamlingsarbejdet foregået „med mægtig basunklang“? (b) Hvornår vil det fulde antal være indsamlet, og hvad kan Gud derefter gøre?

³² Andre skriftsteder i Bibelen viser at en sådan ledelse har stået bag. Desuden er indsamlingen sket i forbindelse med en verdensomfattende forkyndelse, en „mægtig basunklang“, både i form af et mundtligt vidnesbyrd og gennem Vagttårnsselskabets publikationer, udgivet på mange sprog. Når ’den store trængsel’ over det modbilledlige utro Jerusalem (kristenheden) begynder, har englene indsamlet det forudbestemte antal „udvalgte“, draget dem ud af ethvert forhold til denne dødsdømte „tingenes ordning“. Derfor kan Gud „afkorte den store trængsel“ og lade noget „kød blive frelst“.

33. (a) Hvilken anden indsamling under englenes ledelse er foregået siden 1935? (b) Hvilken frelse vil de erfare under den kommende trængsel?

³³ Som forudsagt i den sidste del af Jesu profeti er alle nationer desuden blevet samlet foran Menneskesønnen, Jesus Kristus, der er indsat på tronen i himmelen. Ved sine engles hjælp skiller han menneskene nøjagtig som en østerlandsk hyrde skiller fårene fra bukkene. Siden 1935 er „en stor skare“ mennesker med fårets sindelag blevet skilt ud fra dem der er som bukke fordi de ikke gør godt mod de salvede „udvalgte“, Jesu Kristi åndelige brødre. „Fårene“, der stilles ved kongen Jesu Kristi højre hånd, udgør det „kød“ der bliver frelst når trængselens dage afkortes for Guds „udvalgtes“ skyld. Disse retsindige mennesker vil ikke jamre sammen med folkestammerne når Menneskesønnen gør det klart for alle jordens folk at han, om end usynligt, som omgivet af himmelens skyer, kommer med kraft og megen herlighed for at udslette dem der er som bukke. — Matt. 24:30; 25:31-46.

34. (a) Hvornår under ’den store trængsel’ bliver kristenheden ødelagt? (b) Hvem vil Gud også gøre et regnskab op med, og hvem vil han benytte til at gøre det?

³⁴ Til Guds fastsatte tid vil ’den store trængsel’, som overgår alt hvad historien tidligere har kunnet opvise, tage sin begyndelse med overraskende pludselighed. En evig udslettelse vil ramme det modbilledlige utro Jerusalem (kristenheden). Det redskab hvormed Jehova Gud eksekverer sin dom over hende er „ødelæggelsens vederstyggelighed“ i vor tid, den ottende verdensmagt. Men Jehova Gud har også et alvorligt regnskab at gøre op med alle de øvrige i den falske religions verdensimperium, Babylon den Store. Samme ottende verdensmagt vil tjene hans hensigt og udføre udslettelsen af Babylon den Store.

35. Hvordan vil alle de andre led i denne tingenes ordning derefter vise at de fortjener ødelæggelse?

³⁵ Men vil ’den store trængsel’ så være tilendebragt? Nej! De religiøse elementer i denne onde „tingenes ordning“ er ikke det eneste der skal udslettes for evigt; alle andre led i denne verdensomspændende ordning må også udslettes. At de fortjener udslettelse vil blive åbenbart for hele universet når den vederstyggelige ødelægger, den stærkt rustede ottende verdensmagt, sender sine styrker imod kristendommens grundlægger, Jesus Kristus, Guds lam, ved Harmagedon. — Åb. 17:12-16; 19:11-21.

36. (a) Hvad vil den ottende verdensmagt aldrig kunne prale af at have gennemført, selv om den har ødelagt Babylon den Store? (b) Hvad vil de overlevende erkende når de ser tilbage på denne række ødelæggelser?

³⁶ Lad bare den ottende verdensmagt prale fordi den har ødelagt al falsk religion, sammenfattet i Babylon den Store; den vil dog aldrig komme til at prale af at have ødelagt Guds eneste sande religion, den sande kristendom, som er blevet bevaret ved et mirakel. I overmod over at have fået lov til at ødelægge den falske religion vil den ottende verdensmagt gøre et sidste forsøg på at ødelægge den sande tilbedelse af Jehova Gud i trods mod hans guddommelighed og suverænitet. Men alt sammen forgæves! For i den sidste fase af ’den store trængsel’ vil evig udslettelse ramme „ødelæggelsens vederstyggelighed“, som gjorde det af med Babylon den Store. De overlevende på jorden vil kunne se tilbage på ødelæggelsen af kristenheden og den øvrige del af Babylon den Store samt den overnaturlige ødelæggelse af alt hvad der var tilbage af den gamle „tingenes ordning“, og de må sande at den er blevet nøjagtig dét Jesus Kristus sagde den ville blive: „’En stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’, og heller ikke senere skal komme“, for en gentagelse vil ikke være nødvendig.

37. (a) Hvem kan glæde sig over de vidunderlige fremtidsudsigter? (b) Hvilket lovprisningskor håber vi at de tilsluttes?

³⁷ Måtte alle med fårets sindelag glæde sig, alle der håber på at overleve „i kødet“ og komme igennem ’den store trængsel’ i overensstemmelse med Guds løfte. (Åb. 7:9-17; Matt. 24:21, 22; 25:46) Måtte de være blandt de begunstigede til hvem „en stor skare“ i Himmelen råber: „Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]! Frelsen og æren og magten tilhører vor Gud. Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.“ — Åb. 19:1, 2.

Som i Noas dage

● „Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ — Matt. 24:37-39.

[Fodnote]

[Illustration på side 156]

Det skarlagenrøde dyr der omtales i Åbenbaringen, kapitel 17, er De forenede Nationer. Det er den „ødelæggelsens vederstyggelighed“ som ifølge profetierne skal ødelægge kristenheden