blev bilagt ved krigen i 1812. Historien viser at de to magter har samarbejdet i verdensanliggender lige siden kundgørelsen af Monroe-doktrinen i 1823. Iøjnefaldende eksempler på dette samarbejde sås under den første og anden verdenskrig.

Af alle de verdensmagter der lige siden Ægypten har behersket jorden er den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt den største. Den har større udstrækning end nogen anden før den, og da den kom til at beherske verden efter Det hellige romerske Rige blev den nummer syv i rækken af historiens og bibelprofetiens verdensmagter. At den har horn ligesom et lam passer nøje med at England og Amerika har pralet med at de kun har udkæmpet forsvarskrige og ikke erobringskrige. Og rigtigt er det at det ikke var militære togter i lighed med dem som foretoges af Alexander den Store og Napoleon der førte Storbritannien frem til at blive en verdensmagt, hvortil De forenede Stater sluttede sig som partner i begyndelsen af det nittende århundrede. Denne verdensmagt har nået sine mål ved, så at sige, at optræde som et lam i diplomati, handel og religion. Skønt den har optrådt som et lam har den ikke desto mindre talt med en drages røst, en magtfuld røst med samme klang som dragens, Satan Djævelens.

I sin egenskab af verdensmagt har dette tohornede dyr udøvet hele det første dyrs magt og har behersket den øvrige verden. Fordi denne verdensmagt har indtaget en så fremtrædende plads i Satans verden har virkningerne af dens mål og metoder været at verdens nationer i stedet for at bøje sig for Gud og hans rige har hyldet Satans organisation.

I Åbenbaringen 16:13 nævnes det tohornede dyr sammen med dragen og dyret, blot er det her kaldt „den falske profet“. At den falske profet er identisk med det tohornede dyr fremgår dels af kendsgerningerne og dels af den omstændighed at Åbenbaringen 19:20 fortæller at den falske profet gør lige netop det som det tohornede dyr ifølge Åbenbaringens trettende kapitel udretter. „Dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig.“ Med rette kaldes det for en falsk profet eftersom det har virket som talerør for dyret, Satans synlige organisation, og som sådan har talt med dragens røst. Det vil lide samme skæbne som dyret der steg op af havet, for „de blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl“. Andre skriftsteder gør det klart at ildsøen svarer til den anden død, det vil sige evig udslettelse eller undergang. — Åb. 19:20; 20:14.

Det skarlagenrøde dyr

DET fjerde og sidste dyr apostelen Johannes iagttog i sit apokalyptiske syn er også det som optræder sidst i opfyldelsen i vore dage. Johannes skrev om dette dyr: „Der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn. Dyret, som du så, har været og er ikke mere; men det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, . . . de skal undre sig, når de ser dyret, som har været, men ikke er mere og dog skal komme. . . . De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på. De er også syv konger. De fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid. Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde.“ — Åb. 17:3, 8-11.

Læg mærke til lighedspunkterne mellem de tre af disse dyr, den ildrøde drage (Satan Djævelen), dyret som steg op af havet (Satans synlige organisation) og det skarlagenrøde dyr. Alle tre har syv hoveder og ti horn. Hos hvert af dem er de ti horn et billede på fuldstændig magt. Dragens syv hoveder skildrer at Satan har behersket de syv verdensmagter gennem sine dæmonfyrster. De syv hoveder på dyret som steg op af havet er et symbol på selve de syv verdensmagter, og på det skarlagenrøde dyr optræder de syv verdensmagter som syv hoveder der tilhører en organisation af ny dato, en nydannelse.