Kan et billede skabe fred og sikkerhed?
Hvad tænker du når du ser spørgsmålet: ’Kan et billede skabe fred og sikkerhed?’ Synes du det er et mærkeligt spørgsmål? Hvem ville nogen sinde påstå at et billede kunne gøre ende på krig?
Men der er faktisk et billede som man i mere end tredive år har set hen til som menneskets sikreste håb om fred. Det er ikke et bogstaveligt billede, et billede af et menneske eller et dyr; det er en international organisation. Denne organisation er ligesom et billede der genspejler verden. Hvad er det for en organisation? Det er De forenede Nationer. Philadelphia-bladet Inquirer har citeret hvad en amerikansk embedsmand har sagt herom: „FN afspejler verden sådan som den er — ikke som vi gerne ville have at den var.“ Da Dag Hammarskjöld var generalsekretær for De forenede Nationer plejede han at give udtryk for den samme tanke.
Interessant nok har Bibelen netop forudsagt at der ville komme sådan et billede, en afspejling eller et spejlbillede af det verdensomspændende politiske system. Ved at undersøge Bibelen kan vi få et forhåndskendskab til hvilken rolle De forenede Nationer vil spille i verdensbegivenhederne. Det er af stor betydning at få dette kendskab, da det kan hjælpe os til at vælge den rigtige handlemåde i denne for menneskeheden så kritiske tid.
Et billede af hvad?
Åbenbaringens bog i Bibelen skildrer verdensbegivenhederne i symbolske vendinger. Ved hjælp af andre dele af Bibelen og ved hjælp af historien kan vi finde ud af hvordan symbolerne skal forstås.
En symbolsk beskrivelse som passer på De forenede Nationer finder vi i Åbenbaringen 13:14, 15, hvor der tales om at man ’laver et billede af vilddyret’. I en tidligere beskrivelse af dette „vilddyr“ står der at det er „ligesom en leopard“ og at det har „syv hoveder“ og „ti horn“ (med et diadem på hvert horn) samt ’fødder som en bjørn’ og ’mund som en løve’. — Åb. 13:1, 2.
Daniels profeti omtaler fire dyr — en løve, en bjørn, en panter (eller leopard) og et frygtindgydende dyr med ti horn — som hver repræsenterer en ’konge’ eller et „rige“. (Dan. 7:4-7, 17, 23) „Vilddyret“ i Åbenbaringen og dyrene i Daniels profeti har således flere træk tilfælles. På denne baggrund drager The Interpreter’s Dictionary of the Bible følgende konklusion: „Det første af disse dyr [i Åbenbaringen, kapitel 13] er en kombination af de træk der kendetegner de fire dyr i Daniels syn . . . Følgelig repræsenterer dette første dyr det samlede politiske herredømme i verden, et herredømme som er imod Gud.“ — Bind 1, s. 369.
Eftersom mange lande er repræsenteret i De forenede Nationer, er denne verdensorganisation unægtelig et billede, et spejlbillede eller en afspejling af de politiske regeringer som styrer menneskeheden.
’Det skarlagenrøde vilddyr’
Billedet af vilddyret er åbenbart det der senere, i Åbenbaringen 17:3, omtales som „et skarlagenrødt vilddyr“. Ligesom „vilddyret“ i Åbenbaringen 13:1, 2, har ’det skarlagenrøde vilddyr’ „syv hoveder og ti horn“. Det genspejler altså de væsentligste træk ved „vilddyret“. Men hornene på ’det skarlagenrøde vilddyr’ har ingen diademer. Dette er meget træffende, da ’det skarlagenrøde vilddyr’ ikke er et billede på det samlede politiske system til udøvelse af herredømme, et herredømme som syv verdensmagter én efter én har stået i spidsen for. Derimod er ’det skarlagenrøde vilddyr’ ifølge Åbenbaringen 17:11 „en ottende konge, men stammer fra de syv“. Det harmonerer med at stormagterne, eller resterne af riger som engang beherskede vældige landområder, er repræsenteret i De forenede Nationer. Som et hele handler De forenede Nationer som en „konge“, med en myndighed der kan sammenlignes med en herskers.
Hvad vil der ske?
Men Bibelen siger ikke at denne „ottende konge“ vil indføre virkelig fred og sikkerhed. Den viser at ’det skarlagenrøde vilddyr’ vil få en mørk fremtid, for den siger at det vil ’gå bort til ødelæggelse’. (Åb. 17:11) Men selv om De forenede Nationer ikke kan indføre varig fred, vil denne organisation dog muligvis have en vis andel i at begivenhederne udvikler sig sådan at mennesker en dag vil sige: „Fred og sikkerhed!“
Det vil være forstandigt ikke at lade sig bedrage når denne udtalelse lyder. Hvorfor? Bibelen svarer: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide kvinde; og de skal afgjort ikke undslippe.“ — 1 Tess. 5:3.
Man kan kun undgå denne ulykke ved at holde sig adskilt fra verden og ikke have nogen andel i dens bestræbelser for at skabe „fred og sikkerhed“ uden om Gud og Bibelen. Dette fremgår tydeligt af det Bibelen derefter siger til sande kristne: „Men I, brødre, I er ikke i mørke så dagen skulle overraske jer som den ville overraske tyve.“ — 1 Tess. 5:4.
Nogle vil mene at de ikke har noget at frygte. Da de er medlem af en religiøs organisation, føler de måske at de ikke vil blive indhentet af ulykken. Men dette ræsonnement kan blive skæbnesvangert. Bibelen viser at Gud ikke godkender alle former for religion. I et brev til sine medtroende skrev den kristne discipel Jakob: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ (Jak. 1:27) „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud?“ (Jak. 4:4) De religiøse organisationer som kun er kristne af navn og som ikke holder sig ubesmittet af verdens indstilling og handlemåde, er faktisk at betragte som skøger eller prostituerede i Guds øjne. De er utro mod den Gud som de hævder er deres Herre.
Derfor er det interessant at Bibelen taler om en skøge i forbindelse med ’det skarlagenrøde vilddyr’. Vi læser: „Jeg fik øje på en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne og som havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler og havde i sin hånd et guldbæger som var fuldt af afskyeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder’.“ — Åb. 17:3-5.
Hvordan optræder verdens religiøse systemer som et hele? Handler de ikke ligesom denne skøge der kaldes „Babylon den Store“? Ser de ikke hen til De forenede Nationer som menneskets eneste håb om fred og sikkerhed, og derfor som en nødvendighed for at de selv kan bestå? Stoler disse religiøse organisationer ikke på De forenede Nationer ligesom en rytter stoler på sin hest? Kendsgerningerne taler for sig selv.
Den romersk-katolske kirke og de 250 kirker som er med i Kirkernes Verdensråd har gentagne gange erklæret at De forenede Nationer er „det vigtigste jordiske håb om verdensfred“. New Catholic Encyclopedia siger: „De seneste paver har betonet betydningen af internationalt samarbejde og har fremhævet principperne for et sådant samarbejde, og de har lovprist FN for dets målsætning og forskellige programmer og resultater. Pavestolen har en fast observatør ved FN og yder såvel økonomisk som moralsk støtte til mange af FNs økonomiske, sociale, videnskabelige, kulturelle og humanitære programmer. Den deltager som fuldt medlem eller som observatør i flere af FNs særorganisationer og deltager i diplomatiske konferencer og andre konferencer som afholdes af FN. Seksten internationale katolske organisationer er rådgivende medlemmer af ECOSOC og forskellige særorganisationer, og katolske grupper og enkeltpersoner bidrager i forskellige lande til udformningen af disse landes politik og holdning i forbindelse med FN.“ — Bind. 14, s. 423.
Vil et sådant venskab med verden kunne hjælpe kirkesamfundene? Nej, Bibelen siger at „Babylon den Store“, det skøgelignende religiøse imperium, vil blive ødelagt. Åbenbaringen 17:16 siger: „De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild.“
Det er altså meget risikabelt at have forbindelse med ’det skarlagenrøde vilddyr’. Det vil aldrig kunne indføre virkelig fred og sikkerhed. Derimod vil det slippe sin ødelæggende harme løs mod de religiøse organisationer der har set hen til det som menneskenes „vigtigste jordiske håb om verdensfred“. Dette skulle ikke overraske os. Allerede i dag siger mange af De forenede Nationers medlemmer åbent at de er imod Gud. Når ’det skarlagenrøde vilddyr’ med dets „ti horn“ vender sig mod religionen, er det altså ikke af kærlighed til Gud. At det går imod religionen vil være et udtryk for dets gudløse holdning. Selv om det måske tilsyneladende får indført fred og sikkerhed, fortjener det at blive ødelagt fordi det modstår Jehova Gud. Derfor vil de der støtter FN når det påberåber sig at have skabt „fred og sikkerhed“, gå undergangen i møde, også selv om de ikke sympatiserer med „Babylon den Store“.
Handler du i overensstemmelse med dette forhåndskendskab? Har du skilt dig ud fra verden og dens indstilling og handlemåde? Viser du at du ser hen til Guds rige ved Kristus som det eneste middel der kan indføre varig fred og sikkerhed? Kun ved fortsat at gøre dette, kan du gøre dig håb om at undgå at knytte forbindelser der kunne betyde at du mistede Guds godkendelse og selve livet.