Kapitel 9
Til engelen i Smyrna
1, 2. (a) Hvor lå Smyrna, og hvad særligt var der ved denne by? (b) Hvordan lød Kristi budskab til menigheden i Smyrna?
DEN ANDEN menighed som den herliggjorte Jesus Kristus henvender sig til er menigheden i Smyrna i den gamle romerske provins Asien. Denne by lå i en bugt ud til Ægæerhavet, cirka halvtreds kilometer nord for Efesus og således længere borte fra øen Patmos, hvor apostelen Johannes var fange. Smyrna havde et tempel for kejser Tiberius og fremmede således kejserdyrkelsen. Byen havde også en ret stor jødisk befolkning, der var imod den apostolske kristendom. Hvad får Johannes besked på at skrive til menigheden i Smyrna? Lad os læse det:
2 „Og skriv til menighedens engel i Smyrna: ’Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende: Jeg kender din trængsel og din fattigdom — dog, du er rig! — og spotten fra dem, som kalder sig selv jøder, og de er det ikke, men de er Satans synagoge. Frygt ikke for det, du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal stilles på prøve, og I skal have trængsel i ti dage. Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, der sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død.’“
3. (a) Hvordan var Smyrnamenighedens tilstand materielt og åndeligt set? (b) Hvorfor er det ingen skam for kristne at være materielt fattige?
3 Disse ord fra Åbenbaringen 2:8-11 indeholder ingen dadlende ord til menigheden i Smyrna; heller ikke dens „fattigdom“ dadles, for der er her tale om materiel fattigdom. Denne materielle fattigdom blev opvejet af menighedens åndelige rigdom. Det var bedre for Smyrnamenigheden sådan, end hvis den havde været materielt rig og åndeligt fattig, som tilfældet var med menigheden i Laodikea. (Åbenbaringen 3:17) Jesus var selv materielt fattig da han var her på jorden som menneske, og hans kødelige halvbroder Jakob skrev til sin tids åndelige israelitter og gav dem denne formaning: „Hør dog, mine elskede brødre! Har Gud ikke udvalgt dem, der er fattige i verdens øjne, til at være rige i tro og arvinger til det Rige, han har lovet dem, der elsker ham?“ (Jakob 2:5) Jo! Og ifølge Jesu ord var Smyrnamenigheden rig i tro og gode gerninger for Gud. Derfor var de kristne dér stadig arvinger til Guds himmelske rige. Det er derfor meningsløst når kristenhedens præster i vor tid taler nedsættende om de åndelige israelitters rest blandt Jehovas vidner fordi de er fattige.
4. (a) Hvordan viste de kødelige jøder i Smyrna at de egentlig hørte til „Satans synagoge“? (b) Hvem gør i dag det samme som disse jøder i Smyrna?
4 Hvordan de kødelige, omskårne, vantro jøder i Smyrna spottede den kristne menighed dér, forklares ikke. Sandsynligvis var spotten ligesom den der blev rettet mod apostelen Paulus i Antiokia i Pisidien og i Korint. (Apostlenes Gerninger 13:45; 18:6) Disse spottere var stolte af at være jøder af fødsel og som følge af omskærelsen; men de var ophørt med at være virkelige jøder. Hvordan? Jo, de viste at de ikke var jøder af sind, at de var uomskårne på hjertet; de var ikke blevet åndelige israelitter ligesom dem der var i menigheden i Smyrna. Disse vantro jøder kom i den lokale synagoge, men de udgjorde ikke Jehova Guds synagoge; de udgjorde „Satans synagoge“; det vidnede deres spot om. De modstod Jehova Gud og hans Messias, Jesus, og de stillede sig således på Satans side, idet navnet Satan betyder „modstander“. De var ikke med i den nye pagt som Jesus Kristus var mellemmand for og som var grundlagt på det offer han havde bragt, hans eget fuldkomne liv som menneske. (Jeremias 31:31-34; Mattæus 26:27, 28; Lukas 22:20; 1 Timoteus 2:5, 6) På samme måde i dag; de åndelige israelitters rest behøver ikke at tage sig af at de bliver spottet af præster der blot udvortes giver sig ud for at være åndelige jøder.
5. (a) Hvad havde menigheden i Smyrna allerede gennemgået, og hvilken virkning havde dette uden tvivl haft på deres materielle forhold? (b) Hvilke lidelser skulle de yderligere udsættes for, og med hvilket formål? (c) Hvad menes der sandsynligvis med de „ti dage“ i hvilke de skulle have trængsel?
5 Ved udløbet af det første århundrede havde menigheden i det gamle Smyrna været igennem en hel del „trængsel“, uden tvivl i form af forfølgelse, som yderligere forværrede deres materielt set fattige forhold. Men de skulle komme ud for endnu mere. Den herliggjorte Jesus sagde dog til dem: „Frygt ikke for det, du vil komme til at lide!“ På hvilken måde skulle de komme til at lide endnu mere? „Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel.“ Dette ville virkelig stille dem på prøve. Især i betragtning af at formålet var at de skulle „have trængsel i ti dage“. (Åbenbaringen 2:10) Ti bogstavelige dage med trængsel eller forfølgelse kunne, hvis forfølgelsen var hård, være strengt nok, åbenbart nok for hele livet; men udtrykket „ti dage“ skal sikkert forstås billedligt, især med henblik på opfyldelsen i vor tid. Tallet „ti“ bruges syv andre steder i Åbenbaringen som symbol på fuldstændighed i jordisk forstand, og „ti dage“ kan da betyde alle menighedens dage på jorden. De kan betegne hele tidsrummet indtil Djævelen er bundet.
I FÆNGSEL
6. Hvem ville kaste de kristne i Smyrna i fængsel, og af hvilken grund?
6 Eftersom apostelen Johannes selv var fange på øen Patmos, kunne menigheden i Smyrna udmærket acceptere hans opmuntring til dem om ikke at frygte fordi Djævelen yderligere ville kaste dem i fængsel. Djævelen vil naturligvis bruge jordiske redskaber, og de mennesker han bruger til at kaste dem i fængsel og bevogte dem dér, vil være Djævelens tjenere. De kristne ville blive fængslet på falske anklager og ikke fordi de moralsk eller politisk havde gjort noget forkert. At anklagerne imod dem er falske fremgår af at der siges at de kastes i fængsel af Djævelen. Ordet „djævel“ betyder nemlig „bagvasker; falsk anklager“. Medlemmerne af menigheden i Smyrna ville altså blive fængslet som uskyldige kristne, og de kunne derfor have en god samvittighed, ligesom alle apostlene havde det da de blev fængslet ved forskellige lejligheder.
7. Nævn et meget kendt eksempel på at medlemmer af de åndelige israelitters rest er blevet fængslet.
7 Resten af de åndelige israelitter blandt vor tids Jehovas vidner kender en hel del til at blive kastet i fængsel. I 1919 kom mange medlemmer af den salvede rest af åndelige israelitter ud fra de fængsler man uretfærdigt havde anbragt dem i under den første verdenskrig fra 1914 til 1918. Blandt dem var daværende præsident for Watch Tower Bible & Tract Society, J. F. Rutherford, samme selskabs kasserer, to andre medlemmer af selskabets redaktion, og tre andre ansvarlige medlemmer af selskabet; alle havde de en andel i arbejdet med at skrive og udgive den velkendte bog Den fuldbyrdede Hemmelighed, som var en kommentar til de bibelske profetier i Åbenbaringens bog og Ezekiels bog. Alle var de blevet dømt den 21. juni 1918 på falske anklager for politisk undergravende virksomhed og for at have modarbejdet den amerikanske værnepligtsordning, og de fik for hver af fire anklager tyve års fængsel; man fratog dem deres ret til at stille kaution, og de blev indsat i forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia. Sammen med dem fulgte et ottende velkendt medlem af Selskabet, som havde fået en dom på ti år.
8. Hvordan endte denne sag, og hvordan gik det med forbudet mod bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed?
8 Først i marts 1919, efter flere måneders forsinkelse, blev de løsladt mod kaution indtil deres sag, som var appelleret, kunne komme for en højere ret. De forenede Staters regering tog imidlertid aldrig sagen op igen, og anklagerne mod disse otte medlemmer af Watch Tower Bible & Tract Society blev trukket tilbage. I 1920 blev det forbud som De forenede Stater og Canada havde udstedt imod bogen The Finished Mystery (Den fuldbyrdede Hemmelighed) ophævet, og bogen kunne igen fås i disse to lande.
9. Hvordan blev Åbenbaringen 2:10 opfyldt på resten?
9 Smyrnamenigheden i det første århundrede var blevet advaret af den herliggjorte Jesus Kristus: „Se, Djævelen vil kaste [vil blive ved med at kaste, NW] nogle af jer i fængsel, for at I skal stilles på prøve.“ (Åbenbaringen 2:10) I overensstemmelse hermed var der stadig medlemmer af de åndelige israelitters rest blandt Jehovas vidner som blev fængslet efter at mange af dem i 1919 var blevet løsladt. Ja, fængslingerne tiltog endda stærkt, især efter at den russiske kommunisme, fascismen, Katolsk Aktion, Hitlers nazisme og nationalismen var kommet i forgrunden.
10. Hvordan blev profetien opfyldt i Tyskland så tidligt som i 1926 og 1927?
10 Allerede i 1926 blev 897 aktive medlemmer af Jehovas indviede folk i Tyskland arresteret, og mange af dem blev idømt bøder. I 1927 steg antallet af arrestationer blandt tilbederne af Jehova i Tyskland til 1169; af dem førte de 353 til retssager, og i fyrre tilfælde blev der idømt straffe. Watch Tower Bible & Tract Society blev nødt til at oprette et juridisk kontor i forbindelse med dets afdelingskontor i Tyskland for at kunne tage sig af alle disse sager, idet arrestationer af disse kristne vidner for den Højeste fortsat fandt sted, ja der var i hundredvis af tilfælde.
11. (a) Hvad blev Jehovas vidner udsat for under Hitlers styre? (b) Hvad skete der med mange af vidnerne efter at det nazistiske styre var ophørt?
11 Dette skete alt sammen før Adolf Hitler blev diktator i 1933. I foråret dette år var der 19.268 aktive kristne Jehovas vidner i Tyskland. De nægtede at følge den nazistiske diktator som deres fører, og de ville ikke have nogen andel i hans politiske og militære aggressioner. På grund af denne absolutte og udelte hengivenhed for Jehova Gud og hans rige ved Kristus blev de kastet i fængsler og koncentrationslejre i tusindvis. Trods den anden verdenskrig (1939-1945) bevarede de deres kristne neutralitet, men mange af dem måtte bøde med livet. Da den anden verdenskrig endte, havde to tusind af dem mistet livet, og af de 8000 som kom ud af koncentrationslejrene var to tusind invalideret. I mange tilfælde blev disse trofaste vidner for Jehova, kort tid efter at de var kommet ud af de nazistiske koncentrationslejre, sat i kommunistiske fængsler og koncentrationslejre i Østtyskland.
12. Hvad skete der med Jehovas vidner i England, og hvad var hovedstridsspørgsmålet?
12 Også i andre lande blev Jehovas kristne vidner fængslet i denne periode. Som aldrig før fastholdt disse modigt deres kristne neutralitet i verdens politiske og militære stridigheder. Under den anden verdenskrig blev 1593 unge vidner i Storbritannien fængslet fordi de ikke ville krænke deres kristne neutralitet. Da værnepligten i England på det tidspunkt gjaldt unge kvinder såvel som unge mænd, var 344 af dem der blev fængslet på grund af deres kristne neutralitet, kvinder. Den samlede tid de tilbragte i fængslerne udgjorde mere end seks hundrede år.
13. Hvordan reagerede Watch Tower Society’s hovedkontor officielt på forfølgelsen i de tider?
13 Og hvordan forholdt det sig i De forenede Stater? I begyndelsen af 1930rne begyndte forfølgelsen af Jehovas vidner at blive mere intens. Det var grunden til at J. F. Rutherford, præsidenten for Watch Tower Bible & Tract Society, søndag den 1. maj 1932 talte over en kæde af radiostationer med WBBR som hovedstation; emnet var: „Jehovas vidner: Hvorfor forfulgt?“ Kort tid efter, nemlig søndag den 22. maj 1932, rykkede en organiseret gruppe Jehovas vidner ind i Bergenfield i staten New Jersey, forfølgelsens „brændpunkt“, for dér at forkynde Riget fra hus til hus. Hvis og når de blev arresteret, var de blevet instrueret om blot at sige at de var Jehovas vidner og at nægte at opgive deres navn indtil de blev fremstillet for en dommer. Modigt fulgte de denne fremgangsmåde.
14. Hvordan tiltog forfølgelsen år for år i De forenede Stater, og hvad blev det nødvendigt for Watch Tower Society at gøre?
14 Til at begynde med førte man ikke statistik over hvor mange der blev arresteret og fængslet, da man ikke forudså hvor talrige disse tilfælde til sidst ville blive i De forenede Stater. Men i 1934 var der så mange som 340, i 1935, 478, i 1936, 1149, og så videre. Ligesom i Tyskland blev det til sidst nødvendigt for Watch Tower Society i U.S.A. at oprette en juridisk afdeling på hovedkontoret i Brooklyn, New York, til at tage sig af alle disse tilfælde af arrestationer og fængslinger af forkyndere der havde prædiket „dette evangelium om Riget“ fra hus til hus på såvel hverdage som søndage.
15. Hvad har Jehovas vidner i De forenede Stater i 1940 og lige siden måttet tage stilling til, og hvad er resultatet blevet?
15 Almindelig værnepligt i fredstid blev indført i De forenede Stater i september 1940, og søndag den 7. december 1941 blev landet kastet ud i den anden verdenskrigs malstrøm. Dette krævede nu at de værnepligtige Jehovas vidner i Amerika stod fast på at ville forblive absolut neutrale som kristne. Det gjorde de trofast, og som følge heraf blev de fængslet i tusindvis, hver af dem for adskillige år. Den almindelige værnepligt i De forenede Stater er ikke siden blevet ophævet, og spørgsmålet om kristen neutralitet er stadig et stridsspørgsmål. Den dag i dag er i hundredvis af kristne vidner for Jehova i fængsel fordi de i lighed med Kristus holder fast ved deres neutralitet med hensyn til denne krigsgale verdens militære konflikter.
16, 17. (a) Hvem har især siden 1935 været udsat for forfølgelse sammen med resten, og hvilken udholdenhed har de lagt for dagen? (b) Hvordan har resten følt det når mange medlemmer af ’den store skare’ har lidt forfølgelse?
16 Både før og efter den anden verdenskrig er Jehovas kristne vidner blevet fængslet. Den sejrende Herre Jesus Kristus havde ret når han sagde til menigheden i det gamle Smyrna at Djævelen ville blive ved med at kaste nogle af dem i fængsel og at de skulle have trængsel i ti dage. (Åbenbaringen 2:10) Især siden 1935 har nutidens rest af salvede medlemmer af Guds åndelige menighed fået følgeskab af en „stor skare“ mennesker der har indviet sig til Gud og er blevet døbt, en skare hvis håb ikke er himmelsk; de ser frem til at leve evigt i det kommende jordiske paradis under Guds messianske rige. Alle disse har også trofast holdt stand med hensyn til de forskellige stridsspørgsmål, og de er også blevet kastet i fængsel af Djævelens hjælpere og har været igennem mange trængsler. Ud fra det synspunkt der udtrykkes i Hebræerbrevet 10:32-34 har den salvede rest haft medlidenhed med og har lidt sammen med dem af ’den store skare’ som er blevet fængslet. Der siges her:
17 „Kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp, idet I snart ved hån og mishandling blev et skuespil for folk, snart delte kår med dem, som gennemgik sådanne lidelser. Thi både havde I medlidenhed med de fangne og fandt jer med glæde i, at man røvede, hvad I ejede; I vidste jo, at I ejer noget bedre og blivende.“ — Hebræerne 10:32-34.
„LIVETS SEJRSKRANS“
18. (a) Kan det være nødvendigt for medlemmer af ’den store skare’ at være tro til døden, og hvordan belønnes en sådan trofasthed? (b) Hvem i nutiden er Jesu ord i Åbenbaringen 2:10 henvendt til?
18 Belønningen for at være trofast under sådanne lidelser, ja trofast til døden om nødvendigt, er stor. De trofaste medlemmer af ’den store skare’ får deres belønning på jorden, og for at styrke den salvede rest af sine medarvinger til Riget sagde Herren Jesus Kristus til menigheden i Smyrna, som skulle gennemgå mange trængsler: „Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans.“ — Åbenbaringen 2:10.
19. (a) Selv om nogle medlemmer af den salvede rest ikke vil komme til at lide en voldsom død under forfølgelse, hvad må de så alligevel være? (b) Hvad menes der med „livets krone“, og i hvilken kamp vindes den?
19 Mange medlemmer af den salvede rest har bevist deres trofasthed mod kristne principper under trængsel, ja lige til døden. Men selv om de ikke alle til sidst må lide en voldsom død, må de dog vise sig trofaste til afslutningen på deres jordiske liv. Gør de det, vil de modtage „livets sejrskrans [krone, NW]“. Ordet „sejrskrans“ eller „krone“ bruges ikke her i betydningen „højdepunkt“, og der tales altså ikke om den højeste form for liv de kan opnå, liv i himmelen, udødelighed og guddommelig natur, men udtrykket sigter til den pris man får som belønning for at være trofast på samme måde som Kristus. De kristne befinder sig i en kamp, en kamp for at sejre over denne verden, og selv om de i denne kamp, der godt kan være hård, måske mister deres jordiske liv for Djævelens tjeneres hånd, vil deres djævelske fjender ikke kunne berøve dem livet for evigt. Når tiden er inde vil Gud gennem Kristus krone dem eller bekranse dem med himmelsk liv. De har derfor ingen grund til at frygte døden.
20. Hvordan viser Jesus hvilken form for liv de trofaste salvede vil modtage som belønning?
20 Deres belønning vil være udødelighed. Dette ses af den herliggjorte Jesu Kristi sidste ord til Smyrnamenigheden: „Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, der sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død.“ — Åbenbaringen 2:11.
21. Hvad er „den anden død“?
21 Det er kun i Åbenbaringen til Johannes at dette udtryk „den anden død“ bruges. Det betegner evig død uden mulighed for en opstandelse. I Åbenbaringen 20:14, 15 og 21:8 udtrykkes det med et symbol således: „Og døden [arvet fra synderen Adam] og Dødsriget blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ „Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.“
22. Hvad vil det sige at blive indskrevet i livets bog, og hvad vil det sige at blive kastet i den symbolske ildsø?
22 At blive indskrevet i livets bog betyder at få evigt liv. At blive kastet i den symbolske ildsø betyder evig død, „den anden død“. Satan Djævelen vil blive straffet med evig død; han er underlagt den anden død og skal „skades af den anden død“. Det samme gælder hans dæmonengle. — Åbenbaringen 20:10.
23. Vis ud fra Bibelen hvem det er som ikke kan „skades af den anden død“.
23 De der ikke kan „skades af den anden død“ udpeges tydeligt for os. Efter skildringen af hvordan Satan Djævelen og hans dæmoner kastes i afgrunden og bindes, i Åbenbaringen 20:1-3, læser vi: „Dette er den første opstandelse. Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse! dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år.“ (Åbenbaringen 20:5, 6) Det er dem der omtales i Åbenbaringen 20:4 der kaldes salige og hellige; om dem skriver apostelen Johannes: „Og jeg så troner, og de satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Og jeg så deres sjæle, som var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds og for Guds ords skyld, og jeg så dem, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke havde taget dets mærke på deres pande og på deres hånd; de blev levende og blev konger med Kristus i tusinde år.“
24, 25. (a) Hvilken opstandelse får de trofaste salvede sejrvindere, og hvorfor? (b) Med hvilket legeme oprejses de, som forklaret af apostelen Paulus?
24 Det er fordi disse kristne sejrvindere er trofaste til døden at de ikke „skades af den anden død“ men får en opstandelse fra de døde. Ved Guds magt som udøves gennem Kristus, vækkes de til live igen i en opstandelse, „den første opstandelse“. Det er en opstandelse til liv i himmelen som åndeskabninger, hvorefter de kan blive himmelske præster for Gud og Kristus og kan regere sammen med Kristus i et tusind år. Om deres opstandelse og det legeme hvori de bringes tilbage til livet, står der:
25 „Således er det også med de dødes opstandelse; hvad der sås i forkrænkelighed, opstår i uforkrænkelighed; hvad der sås i vanære, opstår i herlighed; hvad der sås i svaghed, opstår i kraft; der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der gives et sjæleligt legeme, gives der også et åndeligt. Således står der også skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl;’ den sidste Adam [det er Jesus Kristus] blev til en levendegørende ånd.“ — 1 Korinter 15:42-45.
26-28. (a) Er en åndeskabning immun over for den anden død? Giv et eksempel. (b) Hvad får de kristne sejrvindere ud over at de bliver oprejst som åndeskabninger, som det fremgår af Bibelen?
26 At være en åndeskabning er ikke i sig selv ensbetydende med at være usårlig over for „den anden død“, den evige tilintetgørelse. Satan Djævelen og hans dæmoner er åndeskabninger, men de vil blive ramt af „den anden død“ idet de kastes i den symbolske „ildsø“. (Åbenbaringen 20:10; Mattæus 25:41) De kristne sejrvindere vil derfor ikke blot blive oprejst fra de døde som åndeskabninger, men de vil også blive iklædt uforkrænkelighed og udødelighed i opstandelsen. Som støtte herfor har vi Paulus’ videre beskrivelse af deres opstandelse:
27 „Thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi [apostelen Paulus og hans medkristne] forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’“ — 1 Korinter 15:52b-54.
28 Da de iklædes uforkrænkelighed og udødelighed vil de aldrig kunne „skades af den anden død“.
29. Hvad indeholder altså Jesu storslåede løfte til de kristne sejrvindere?
29 Dette vidunderlige løfte i Åbenbaringen 2:11 går altså ud på at de kristne sejrvindere der hører hvad ånden siger til menighederne, vil få del i „den første opstandelse“, opstandelsen der er „først“ i tid, beskaffenhed og betydning. Da de også får lov at spise af „livets træ, som er i Guds paradis“, vil det sige at det er i det himmelske „Guds paradis“ de får den forret i al evighed at nyde denne fuldstændige immunitet over for „den anden død“. Hvilken storslået belønning for at sejre og forblive trofast helt til døden!