Vi ærer vor tjeneste

’Jeg ærer min tjeneste.’ — Rom. 11:13.

 1, 2. Hvad vil den falske religions tjenere en dag forsøge at gøre i stedet for at ære deres tjeneste, ifølge Zakarias 13:4-6?

DEN tid nærmer sig da den falske religions tjenere vil skamme sig. De vil ifølge bibelprofetien søge at skjule hvad deres beskæftigelse er. Zakarias 13:4-6 omtaler det på denne måde:

² „På hin dag skal hver en profet skamme sig over sine syner, når han profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden kappe for at føre folk bag lyset, men sige: ’Jeg er ingen profet; jeg er bonde og har dyrket jorden fra min ungdom.’ Og spørger man ham: ’Hvad er det for sår på dit bryst?’ skal han sige: ’Dem fik jeg i mine boleres hus.’“

 3. Hvad vil de sår der tilføjes kristenhedens gejstlige, betyde for dem?

³ De der har ’bolet’ med religionens tjenere, dens præster og profeter, vil til sidst vende sig imod dem og tilføje dem så alvorlige sår at de enten mister livet eller opgiver deres religiøse beskæftigelse og klædedragt. I Bibelens sidste bog, Åbenbaringsbogen, skildres det i stærke billeder hvordan de politiske elementer vil vende sig mod dem der har en religiøs beskæftigelse. I kapitel 17 fremstilles hele den falske religions verdensimperium, der stammer fra det gamle Babylon, som en international skøge der kaldes Babylon den Store.

 4, 5. (a) Hvordan skildres den falske religions verdensimperium i Åbenbaringen, kapitel 17? (b) Hvad vil det skarlagenrøde vilddyr og de symbolske ti horn til sidst, med Guds tilladelse, gøre ved rytteren på dets ryg?

⁴ I billedskildringen sidder hun på et skarlagenrødt vilddyr der har syv hoveder og ti horn. Dyret forsvinder ned i en afgrund og kommer frem igen, ligesom Folkeforbundet forsvandt og genopstod i skikkelse af De forenede Nationer. Da dette internationale politiske „vilddyr“ viste sig på ny i 1945, svang Babylon den Store sig atter op på dets ryg. Siden har det store Babylon redet på det skarlagenrøde „vilddyr“ i over 35 år. Tiden må nu være nær da det symbolske vilddyr til religionsudøvernes forfærdelse vil vende sig imod den løsagtige „kvinde“ der har domineret det politiske liv under syv på hinanden følgende verdensriger. Hvad vil der så ske? Det skildres for os med disse ord i Åbenbaringen 17:15-18:

⁵ „De vande som du så, hvor skøgen sidder, er ensbetydende med folk og skarer og nationer og tungemål. Og de ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild. For Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke, ja at udføre deres ene tanke ved at give deres herredømme til vilddyret [den ottende verdensmagt], indtil Guds ord vil være fuldbyrdet. Og kvinden som du så, er ensbetydende med den store by [nutidens store Babylon, den falske religions verdensimperium] som har herredømme over jordens konger.“ — Se Åbenbaringen 18:21-24.

 6. Vil al religion blive udslettet når Babylon den Store bliver tilintetgjort? Begrund dit svar.

⁶ Vil den kommende ødelæggelse af Babylon den Store, som indbefatter kristenheden, betyde at al religion udslettes fra jordens flade? Nej, ikke så længe der findes en levende og sand Gud! De der tilbeder ham, og som hverken hører med til kristenheden eller til den øvrige del af det store Babylon, vil overleve det verdensomfattende angreb der sættes ind mod al religion. De vil blive beskyttet af Jehova Gud og hans regerende „herrers Herre og kongers Konge“, Jesus Kristus. Derefter vil de blive vidne til udslettelsen af de gudløse, irreligiøse herskere som til den tid er enerådende på jorden. „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader“ vil aldrig forsvinde fra vor jord, som er Guds fodskammel. — Åb. 17:12-14; Jak. 1:27; Es. 66:1.

Tjenere — men ikke for de politiske stater

 7. Hvordan vil det gå de politiske staters „tjenere“ i krigen ved Harmagedon?

⁷ I „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil de politiske staters tjenere, deres ministre, blive tilintetgjort sammen med deres regeringssystemer, som har taget opstilling for at kæmpe mod den almægtige Gud. (Åb. 16:13-16; 19:11-21) Den almægtige Gud Jehovas upolitiske tjenere vil derimod blive ført frelst igennem denne afgørende krig, som vil sætte punktum for de jordiske regeringer under den nuværende tingenes ordning. Dette vil i sandhed være en storslået belønning for deres trofaste kristne tjeneste.

 8. (a) Hvad er det græske ord for „tjener“? (b) Hvilket latinsk ord blev anvendt til gengivelse af det og hvilken betydning har dette ord fået på forskellige sprog?

⁸ Disse kristne er Guds ords tjenere. I Bibelens græske skrifter betegnes de med ordet diaʹkonos, der bogstaveligt betyder „gennem støvet“ og således kan beskrive en der sendes ud eller tilkaldes. Da De kristne græske Skrifter sidst i det fjerde århundrede blev oversat til latin, hvorved den såkaldte Vulgata-oversættelse fremkom, blev dette ord almindeligvis gengivet med det latinske miniʹster.a Fra latin kom ordet „minister“ ind i engelsk og de romanske sprog (spansk, fransk, italiensk og portugisisk), dels som betegnelse for en tjener i almindelighed, dels, og det blev den betydning der trængte mest igennem, en tjener i religiøs eller gejstlig forstand, en „ordets tjener“. I tysk, hollandsk, dansk, norsk og svensk fik „minister“ derimod betydningen en „statens tjener“, et regeringsmedlem.

 9. Hvad kaldes medlemmerne af præsidentens kabinet i nutidens Grækenland, og hvem er alene om at benytte ordet „diakon“?

⁹ I nutidens Grækenland kaldes præsidenten proʹedros, hvilket betyder „den der sidder foran eller forrest“. Medlemmerne af hans kabinet betegnes ikke med det græske ord diaʹkonos (minister) men bærer titlen hypourgosʹ, der bogstaveligt betyder „en der arbejder under“ en anden. Dette ord forekommer i den græske Septuaginta-oversættelse af De hebraiske Skrifter, sådan som den forefindes i det sinaitiske manuskript og i det vatikanske manuskript nr. 1209. I disse manuskripter lyder Josua 1:1 således: „Nu skete det efter Moses’, HERRENS tjeners, død, at HERREN talte til Josua, Nuns søn, Moses’ tjener [hypourgosʹ].“ (The Jewish Publication Society of America og Bagster) I Charles Thomsons oversættelse kaldes Josua „Moses’ højre hånd“. Svarende hertil har Grækenlands præsident (proʹedros) sine hjælpere, assistenter eller tjenere under sig (hypourgosʹ), og han overlader det til landets religiøse samfund at benytte ordet diaʹkonos, „diakon“ eller „ordets tjener“.

10. Hvad har bladet Vagttårnet med fuld ret kunnet gøre i de sidste 100 år?

¹⁰ På baggrund af det græske ords betydning er det derfor helt på sin plads at den der indvier sig uforbeholdent til Gud og helliger sig udførelsen af hans vilje, betegnes som en diaʹkonos, en „tjener“ for Jehova Gud i religiøs eller gejstlig forstand. Det er velbegrundet at Vagttårnet i snart 100 år har anvendt udtrykket „ordets tjener“ om hver eneste indviet og døbt discipel af Jesus Kristus.

11. Hvad skrev Zion’s Watch Tower i 1882 angående udtrykket „ordets tjener“?

¹¹ Allerede i udgaven for juni 1882 (side 7) skrev bladet Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse) følgende om brugen af udtrykket „ordets tjener“:

Disciplene blev sendt ud for at forkynde og undervise og døbe. Og mens vi tror at hvert eneste af Kristi legemes indviede lemmer er en ordets tjener i en vis forstand, og at alle er ’salvede til at forkynde det glade budskab’ er der dog forskellige lemmer som er egnet til forskellige dele af arbejdet, ligesom der også er forskellige lemmer og forskellige former for tjeneste i menneskelegemet, der i Bibelen benyttes til at illustrere Kristi legeme — kirken.

12. Hvad skrev bladets udgave for 1. januar 1892 om de såkaldte kolportører (heltidsforkyndere), i lyset af navnkirkens opfattelse af udtrykket „ordets tjener“?

¹² Senere, i den engelske udgave for januar 1892 (side 9), skrev Vagttårnet følgende under overskriften „Udsigt fra Vagttårnet“:

Kun få kender disse kolportører som Herrens sande repræsentanter, eller anerkender den værdighed Herren ser i deres ydmyghed og offervilje. Missionærer? Nej, siger verden og navnkirken, det er os der har missionærer som rejser ud til fremmede lande. Jo, siger Herren, de er mine missionærer, betroet en storslået mission — . . .

Ordets tjenere? Nej, siger verden og navnkirken, det er kun vore præster som bærer en „gejstlig“ klædedragt og prædiker fra vore prædikestole der er Guds ords tjenere. Jo, siger Herren, de er mine tjenere fordi de tjener mig og uddeler den nærværende sandhed til min husstand. Jeg har udsendt det budskab de kommer med. Den der ringeagter dem ringeagter mig, og den der tager imod beseglingen på panden som jeg sender ved dem, vil erfare at læren er fra mig. „Mine får kender min røst.“

(Se også udgaven for 1. februar 1899, afsnit 6 og 7 i artiklen „Er den nærværende sandhed fornuftstridig?“)

Vi ønsker at ære vor tjeneste

13. Hvad vil Guds indviede tjenere gøre med de forpligtelser deres tjeneste pålægger dem?

¹³ Hvad vil disse ordets tjenere nu gøre med deres tjeneste? Vil de trofast udføre den og skuldre de forpligtelser den indebærer, eller vil de frasige sig den på grund af de indvendinger der rejses eller den modstand der øves mod dem? Fra de åbenbarede bibelprofetier ved vi hvad de gudfremmede politiske myndigheder vil gøre med biskopperne, diakonerne, præsterne og patriarkerne inden for Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Vi må ikke lukke øjnene for det der kommer.

14. Hvordan vil det ifølge Åbenbaringen, kapitel 17, gå med Babylon den Store i „den store trængsel“?

¹⁴ Som det fremgår af Åbenbaringens billeder vil de verdslige politiske myndigheder bryde forbindelsen mellem kirke og stat. De vil ophøre med at pleje intim forbindelse med den internationale religiøse skøge. Som det symbolske vilddyr vil de kaste hende af deres ryg, flå det kongelige skarlagen og purpur af hende, og fratage hende de prangende smykker af guld, perler og ædelstene som hun har pyntet sig med. Hendes „guldbæger“, som er fuldt af alskens urenheder og afskyeligheder og som hun har fået alle folkene til at drikke af så de er blevet som berusede, vil de rive ud af hånden på hende. Hendes prægtigt udsmykkede religiøse bygninger vil de forvandle til steder som bruges til almindelige, verdslige formål, eller måske endog brænde ned til grunden, efter at de har rippet dem for alle deres rigdomme. Ja, ve Babylon den Store på regnskabets dag i „den store trængsel“! — Åb. 17:1-18; 7:14.

15. Hvad vil Jehovas kristne vidner da blive nødt til at gøre?

¹⁵ Hvad vil de politiske magters indgriben mod religionen betyde for Jehovas kristne vidner? Dette: Den tjeneste de udfører på Guds riges vegne vil blive afvist. De vil ikke længere være i stand til at forkynde „et velviljens år fra Jehova“. Men selv efter at Babylon den Store er blevet ødelagt, må de standhaftigt fortsætte med at forkynde „hævnens dag fra vor Gud.“ — Es. 61:1, 2, NW; 59:17, 18.

16. Hvilket eksempel som apostelen Paulus har sat, vil Jehovas vidner følge?

¹⁶ Hvad vil Jehovas vidner gøre med deres tjeneste indtil da? I bevidstheden om hvad der snart vil ske ifølge Bibelens profetier, træffer de den kloge beslutning at følge det eksempel apostelen Paulus satte. Apostelen Paulus var udsendt af Jehova Gud til at tjene i forskellige lande, og han forklarede i Romerbrevet 11:13 hvordan han betragtede denne tjeneste han havde fået overdraget: „Nu taler jeg til jer folk fra nationerne. For så vidt som jeg jo er apostel til nationerne, ærer jeg min tjeneste.“ Eller, ifølge Lindbergs oversættelse: „Saalænge jeg vel er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede.“

17. Ringeagtede Paulus sin tjeneste, i betragtning af at han som jøde måtte udføre et arbejde for hedningerne? Forklar nærmere.

¹⁷ Paulus ringeagtede ikke sin tjeneste eller diakoniʹa. Han forbandt den med det græske ord doxaʹzo, der kommer af rodordet doʹxa, som betyder „ære“ eller „herlighed“. Han havde intet at skamme sig over i forbindelse med den tjeneste han udførte. Som Romerbrevet 11:13 gengives i Today’s English Version: „Jeg taler nu til jer hedninger: Så længe jeg er apostel til hedningerne, vil jeg være stolt over min gerning.“ Og i Jerusalem-Bibelen: „Lad mig sige jer hedninger dette: Jeg er blevet udsendt til hedningerne som deres apostel, og jeg er stolt over at være udsendt.“

18. Hvorfor er der ingen grund til at gejstlige som bærer klingende titler og er udgået fra teologiske fakulteter, ringeagter Jehovas vidner?

¹⁸ På den anden side har vi heller ingen grund til at blive opblæste over den kristne tjeneste vi udfører. Tværtimod bør vi føle os meget ydmyge over at Gud har vist sine indviede og døbte tilbedere den store gunst at betro dem en tjeneste under den nu regerende konge, Jesus Kristus. Kristenhedens gejstlige som er udgået fra teologiske fakulteter bærer klingende titler, og af den grund ser de måske ned på Jehovas indviede og døbte vidner. Men fire af Jesu apostle var fiskere, én var skatteopkræver, og der siges heller ikke om de øvrige syv at de havde gået på nogen af de rabbinske skoler i det første århundrede. Alligevel omtales de med stor hæder i Bibelens sidste bog, hvor der siges at deres navne er indskrevet på det ny Jerusalems tolv grundsten. — Åb. 21:14.

19. Er Jehovas indviede og døbte vidner tjenere for nogen regering, og hvor længe vil deres tjeneste vare?

¹⁹ Disse indviede og døbte Jehovas vidner er tjenere for den største regering der findes. Nej, de er ikke ministre i en eller anden menneskeskabt regering, men de er tjenere for universets suveræne Hersker, himmelens og jordens Skaber. Som en opfyldelse af Mattæus 24:14 er de sat som budbringere for det messianske rige der nu er oprettet med Jesus Kristus på tronen. Deres tjeneste ender ikke sammen med den gamle tingenes ordning i den forestående „store trængsel“.

20. Henviste Paulus til de dagligdags former for tjeneste som mennesker i almindelighed udfører da han gav formaningerne i Kolossenserbrevet 4:17 og Andet Timoteusbrev 4:5?

²⁰ Apostelen Paulus kan næppe have tænkt på de dagligdags former for tjeneste som verdens mennesker i almindelighed udfører, da han skrev følgende til en af sine kristne trosfæller ved navn Arkippus: „Giv stadig agt på den tjeneste som du har modtaget i Herren, så du fuldfører den.“ (Kol. 4:17) Under sit sidste fængselsophold skrev Paulus ligeledes til Timoteus, der havde rejst sammen med ham i missionærtjenesten: „Gør en evangelieforkynders gerning [græsk: erʹgon], fuldfør din tjeneste.“ (2 Tim. 4:5) Disse inspirerede vejledninger til trofaste tjenere i den kristne menighed i det første århundrede, er gode påmindelser som alle indviede og døbte Jehovas vidner også bør lægge sig på sinde i dag, i denne „endens tid“ for den dødsdømte gamle tingenes ordning, til Guds evige ære. — Dan. 12:4.

[Fodnote]

Latin var i mange år det internationale diplomatsprog i den vestlige verden. I 1378, samme år som „det store skisma“ eller striden mellem pave og modpave begyndte, udgav John Wycliffe sin oversættelse af Det nye Testamente (De kristne græske Skrifter). „Wycliffe oversatte fra den latinske Vulgata, da han ikke anså sig for at være kompetent til at gå ud fra den hebraiske og den græske grundtekst. Hans oversættelse er temmelig ordret og klar, men stiv og latiniseret; dog i ringere grad end mange andre af Wycliffes skrifter.“ (M’Clintock og Strongs Cyclopædia, bind X, side 1043, spalte 1, under „Wycliffe“) På denne måde fandt ordet „minister“ vej ind i den engelske bibel i betydningen en „ordets tjener“. William Tyndale benyttede det også i sin oversættelse fra grundsprogene. Derefter blev det benyttet i King James-oversættelsen, der stammer fra 1611 og siden har været accepteret som den autoriserede bibeloversættelse i den engelsktalende verden.

[Ramme på side 17]

„Den suveræne Herre Jehovas ånd er over mig, . . . for at udråbe et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud“ — Es. 61:1, 2, NW.

[Ramme på side 18]

„Fremmede skal stå og vogte eders småkvæg . . . Men I skal kaldes [Jehovas] præster, vor Guds tjenere være eders navn.“ — Es. 61:5, 6.