Handelsverdenen får grund til at sørge
1. Hvad må man tage i betragtning for at afgøre om det religiøse verdenssystems tilintetgørelse vil berøre én økonomisk?
HVORDAN ville det berøre dig økonomisk dersom det religiøse verdenssystem i dag mistede sin magt over folk? Tænk rigtigt efter. Ville det berøre dit erhverv eller levebrød hvis religionen trak sig ud af forretningslivet? Hvis du lever i et såkaldt kristent land må du for eksempel tænke på de forretninger der gøres i juletiden, på afsætnings- og beskæftigelsesmulighederne i forbindelse med salget af lys, billeder, kors og religiøse genstande, i forbindelse med bygningen og indretningen af kirker og i forbindelse med kirkebryllupper, begravelser og deslige. Ja, hvilken side af tilværelsen, fra vugge til grav, har kirken ikke på en eller anden måde øvet sin indflydelse på, og er det ikke næsten altid forbundet med store udgifter? I forbindelse med de store religiøse helligdage tænker mange, især forretningsfolk, først på den kommercielle side, butikshandelen, udvekslingen af gaver og lignende, før de skænker den religiøse side af sagen nogen opmærksomhed.
2. Hvordan har det religiøse verdenssystem påvirket handelen, og hvordan har det selv været kommercielt?
2 Men det religiøse verdenssystem har øvet en endnu større kommerciel indflydelse, for det har været med til at kontrollere selve forretningslivet. I mange lande, stater og områder ejer den fremherskende religion ofte en stor del af industrien og handelen. Religionen er ofte den faktor der afgør hvilke muligheder den enkelte har for at drive en forretning eller få beskæftigelse. Det kan ikke benægtes at denne verdens religiøse system har leflet for de kirkemedlemmer der har størst indflydelse i forretningsverdenen. Man har ikke spurgt om hvordan en mand har tjent sine penge, men om han har penge. Denne verdens religiøse systemer har altid ejet store rigdomme. I såvel hedenske som i nogle af de såkaldt kristne lande lever de fattige i elendighed, mens religionens templer er fyldt med guldgenstande. Mange af disse templer og kirker har spir, kupler og lignende udsmykninger der er beklædt med guld, hvilket gør bygningen til den prægtigste i hele området.
3. Hvilken rammende beskrivelse giver Bibelen af den falske religion og dens kommercielle karakter?
3 Bibelen beskriver det religiøse verdenssystem, den falske religion, som en by der sidder ved „de mange vande“, en by der har en blomstrende handel og vrimler med forretningsfolk der er travlt optaget af deres forretningsvirksomhed. Fortidens Babylon, der lå ved Den persiske Havbugt og ved Eufratfloden, og som ved kanaler var forbundet med Tigrisfloden, havde en stor handelsflåde og en stor omsætning til søs. Mange skibe fra andre lande lagde til dér og bidrog til dets rigdom. I vor tid driver det store Babylon, den falske religions verdensimperium, der sidder ligesom en skøge ved de mange vande bestående af „folk og stammer og folkeslag og tungemål“, en omfattende materialistisk forretningsvirksomhed ved hjælp af disse vande. (Åb. 17:1, 15, 18; Es. 43:14, NW) Dette giver beskæftigelse til mange af dets religiøse undersåtter, især gennem de mange „jordens købmænd“. Selv det store Babylons missionærer har bevidst eller ubevidst banet vejen for udenlandske handelsmarkeder. Ja, det store Babylon har ikke engang undset sig for at befatte sig med forbrydere og gangstere, og ved hjælp af sin religion har det dulmet disses dårlige samvittighed og har i mange tilfælde haft sine præster til at holde imponerende begravelseshøjtideligheder for dem.
En økonomisk krise
4. Hvordan beskriver Åbenbaringen den økonomiske krise der opstår på grund at den falske religions tilintetgørelse?
4 På denne baggrund bliver det endnu tydeligere at Bibelen taler sandt når den beskriver hvad dette store religiøse imperiums fald vil betyde. „Og jordens købmænd græder og sørger over hende, fordi ingen mere køber deres vareladninger: ladninger af guld, sølv, ædelstene og perler, fint linned, purpur, silke og skarlagen, al slags tuja-træ, alle slags sager af elfenben, alle slags sager af kostbart træ, kobber, jern og marmor, kanel, hårsalve, røgelse, salve og virak, vin og olie, flormel og hvede, okser og får, heste og vogne, slaver og menneskesjæle. Og de frugter, som var dit hjertes lyst, er gået tabt for dig [Babylon], og alt det pragtfulde og prangende er forbi for dig, og man kan slet ikke opdrive det mere.
5. Hvilken indstilling har de der er blevet rige på grund af handelen i det store Babylon?
5 De, der handlede med disse ting, de, der tjente sig rigdomme hos hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pine, grædende og sørgende, og sige: ’Ve! ve! du store by, som var klædt i fint linned og purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler! thi på én time er så stor en rigdom lagt øde.’“ — Åb. 18:11-17.
6. (a) Hvordan vil de ’ti kongers’ indstilling være efter at de har vendt sig mod Babylon den Store? (b) Hvordan udtaler jordens købmænd sig?
6 Når de ti konger, der symboliserer denne verdens politiske magter, vender sig imod den falske religion (efter at de har set at dens dage er talte) og tilintetgør den, vil de uden tvivl tage mange af dens ejendele, rigdomme og kostbarheder som bytte, og fylde deres pengekister. På denne måde plyndrer de skøgen, Babylon den Store, så vidt det er dem muligt. De vil triumfere højlydt over hendes tilintetgørelse. Men andre vil sørge, ikke så meget fordi hendes religion er blevet afsløret som et bedrag og er blevet ødelagt, men på grund af den omfattende kommercielle ødelæggelse og det tab som „jordens købmænd“ og de der arbejder for dem, har lidt. De har sammen grund til at græde og sørge, som Åbenbaringen 18:17-19 beskriver det: „Og alle skibsførere og alle skippere og sømænd og alle, som har deres gerning på havet, stod langt borte og råbte, da de så røgen fra hendes brand, og sagde: ’Hvor fandtes magen til den store by?’ Og de kom støv på deres hoveder, og under gråd og klage råbte de og sagde: ’Ve! ve! du store by, af hvis kostbarheder alle, der havde skibe på søen, blev rige! thi på én time er den blevet lagt øde.“
De der fryder sig
7. Hvem vil fryde sig over tilintetgørelsen af Babylon den Store, og hvorfor gør de det?
7 Vil der, foruden det skarlagenrøde dyrs „ti horn“, være andre der har grund til at glæde sig over Babylon den Stores tilintetgørelse? Ja, men deres glæde skyldes noget helt andet. De „ti horn“ mener måske at de med deres hadefulde tilintetgørelse af den falske religion tydeligt nok har bevist den falske religions påstand om at „Gud er død“, og at der slet ikke er nogen Gud. Men det er også alt hvad de glæder sig over. De virkelig glade har i sandhed grund til at fryde sig, først og fremmest fordi de forstår at det i virkeligheden er Gud der står bag Babylon den Stores tilintetgørelse. De er draget ud af det store Babylon før dets tilintetgørelse, fordi de forstår at det er fuldstændig fordærvet og slet ikke repræsenterer den sande Gud. De har sluttet sig til dem der tjener og repræsenterer Jehova, den sande tilbedelses Gud. Deres tilbedelse kan ikke og vil ikke blive ødelagt af de „ti horn“, for de er sande gudsdyrkere og udgør ikke en del af det store Babylon, hvis tilintetgørelse Jehova står bag. Dets tilintetgørelse er et udtryk for hans dom på grund af dets synder der har hobet sig op „så de når til Himmelen“. De der tjener Jehova føler derfor en ren og sand glæde ved at se Jehova gøre en ende på den vanære som Babylon har bragt over hans navn, foruden al den ulykke og elendighed dette system har forvoldt i denne verden. De glæder sig sammen med Gud og med hans himle når han byder dem: „Fryd dig over hende, du Himmel, og I hellige og apostle og profeter! thi Gud har skaffet jer ret over hende.“ — Åb. 18:20.
8. (a) Kommer det store Babylons tilintetgørelse som en overraskelse for Guds folk? (b) Har de nogen andel i dets ødelæggelse?
8 Dommen over Babylon den Store kommer derfor ikke som noget uventet for dem der tjener Gud. De ved nu at den er nær. Profetien i Jeremias 51:48 forudsagde at himmelen og jorden skulle juble af glæde over det bogstavelige Babylons tilintetgørelse. Dette fandt sted og tjente tillige som en profeti om Babylon den Store. Guds tjenere på jorden har imidlertid aldrig prøvet på at gennemtvinge opfyldelsen af denne profeti eller på selv at hævne sig på Babylon den Store. De har vidst at det tilkommer Gud at hævne dem og at give udtryk for sin vrede over hendes synder og at han vil gøre dette til sin bestemte tid. Imidlertid forstår de nu at hans straffedomme hænger truende over Babylon, og de oplyser så mange herom som vil høre, for at de ikke skal blive blandt dem der sørger ved hendes tilintetgørelse.
De der fryder sig på jorden i harmoni med himmelen
9. Hvordan kan det siges at de der fryder sig på jorden er i harmoni med himmelen?
9 De tolv trofaste apostle og de første kristne profeter er naturligvis for længst døde. Siden da har mange andre kristne afsluttet deres liv. (2 Tim. 4:7, 8) I denne endens tid, mens den gode nyhed om Riget og om Babylons fald forkyndes, befinder disse sig i himmelen efter at have fået en åndelig opstandelse til liv. De vil sammen med Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus og de hellige engle i himmelen være blandt dem der glæder sig mest. Men på jorden er der endnu nogle få tilbage af Kristi åndelige brødre, de 144.000 lemmer på hans legeme. (Åb. 12:17) Disse forestår og leder forkyndelsen af Babylons tilintetgørelse. Forenet med dem har der især siden 1935 været en stor skare der tæller mere end en million og som har håb om at leve på jorden under Kristi og hans 144.000 medarvingers regering. (Åb. 7:9, 10) Alle disse er Jehovas vidner på jorden, og de glæder sig sammen med himmelen over udsigten til Babylons tilintetgørelse. Deres glæde vil blive endnu større når de har overlevet og set Guds eksekvering af dommen over det store Babylon.
10. (a) Hvem vil, foruden de himmelske skabninger og Jehovas folk på jorden i vor tid, glæde sig over Babylon den Stores tilintetgørelse? (b) Kan Jehovas vidner forholde sig passive mens de glæder sig til det store Babylons tilintetgørelse? Begrund dit svar.
10 I fortiden led de trofaste profeter og Guds tjenere under den falske religions forfølgelse. Når de, ved Kristi magt til at oprejse fra de døde, bringes tilbage til jorden og får at vide hvad der er sket med Babylon den Store, vil de også glæde sig. Nu i tiden bruger Jehovas vidner imidlertid ikke blot deres tid til at glæde sig over udsigten til Babylons tilintetgørelse. Nej, de er travlt optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget for at hjælpe så mange som muligt til at undgå den ulykke der vil ramme det store Babylon. De venter tålmodigt på at Gud skal gribe ind og gøre de ting der forårsager dets tilintetgørelse, og de ved at den vil komme hurtigt, som på „én time“. De ved derfor at det er nu eller aldrig for dem der er tilsluttet falsk religion, dersom de skal overleve.
11. Hvorfor er de der sørger over Babylon den store grebet af sorg?
11 Det store klageråb skyldes at det store Babylons tilintetgørelse kommer som et chok for dets tilhængere. Det sker så pludseligt, så overraskende. Men det er muligt for dem at vide det i forvejen såfremt de ønsker det. Gud, der ser situationen under en langt større og gunstigere synsvinkel, lader sin engel udtrykke det endnu tydeligere.
Hvor hurtigt kommer tilintetgørelsen?
12. Hvilken malende beskrivelse giver Bibelen af den pludselighed og fuldstændighed hvormed Babylon den Store tilintetgøres?
12 „Og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: ’Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned og aldrig findes mere. Og ingen lyd af harpespillere og sangere og fløjtespillere og basunblæsere skal mere høres i dig; og ingen, som driver nogen slags håndværk, skal mere findes i dig; og kværnens lyd skal ikke mere høres i dig; og ingen lampes lys skal mere skinne i dig, og brudgoms og bruds røst skal ikke mere høres i dig. Thi dine købmænd var jordens stormænd, og ved din fortryllelse [dine spiritistiske forehavender, NW] blev alle folkeslagene forført. Og i den by fandtes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden.’“ — Åb. 18:21-24.
13. Hvordan blev denne tilintetgørelse af Babylon skildret for længe siden?
13 En stor møllesten der bliver kastet i havet af en vældig engel vil hurtigt synke til bunds og blive der. Det minder os om hvordan Seraja, kong Zedekias’ kvartermester, stod ved Eufratflodens bred i Babylon og oplæste Jeremias’ profeti mod Babylon, hvorpå han bandt en sten til bogrullen og kastede den midt ud i floden idet han sagde: „Således skal Babel gå til bunds og ikke mere komme op for al den ulykke, jeg [Jehova] sender over det!“ — Jer. 51:59-64.
14. Hvorfor lider Babylon den Store en så frygtelig skæbne?
14 Denne verdens store religiøse system, der har været villigt til at tage ethvert middel i brug for at berige sig og som har smykket sig med kirkeklokker og musik, prangende processioner og imponerende ceremonier i forbindelse med fødselsdage, bryllupper og begravelser, dette system vil blive forvandlet til et sted hvor vold og tilintetgørelse taler sit tydelige sprog. Det vil blive ramt af Guds dom, for dets åndelige ledere har i virkeligheden været materialistiske købmænd, stormænd i verdslige, ikke-religiøse foretagender, der har tragtet efter rigdom. De har undertrykt og bedraget deres religiøse hjorde og udnyttet fårene. De har repræsenteret et religiøst system der i virkeligheden har praktiseret dæmonisme, trolddom og magi, og som har bedøvet folket med religion og forført alle denne verdens nationer.
Det religiøse verdenssystems ansvar
15. Hvor tung er den skyld der hviler på det store Babylon?
15 Fra det øjeblik Babylon så dagens lys under Nimrod, er det kun få af alle de ulykker og forfærdelige ting der har fundet sted på denne jord der ikke har kunnet spores tilbage til falsk religion. Som eksempel kan blot nævnes dens forvanskede fremstilling af Gud, dens splittelse af menneskene ved hjælp af racemæssige, nationale og religiøse skel, og dens forbund med politik og lignende former for virksomhed. Det er derfor helt og fuldt i overensstemmelse med kendsgerningerne når Gud siger: „I den by fandtes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden.“ — Åb. 18:24.
16. Hvilken af Guds love har Babylon den Store fundet behag i at overtræde, og hvorfor har hun pådraget sig en sådan blodskyld?
16 Den lov som Gud gav patriarken Noa efter den store vandflod lyder: „Om nogen udøser menneskers blod, ved mennesker skal hans blod udøses, thi i sit billede gjorde Gud menneskene.“ (1 Mos. 9:6) Noa var overhovedet for sin familie, den familie som hele menneskeslægten stammer fra. Derfor gælder denne lov alle mennesker. Ifølge denne lov fortjener skøgen, Babylon den Store, at blive tilintetgjort. Hun har pådraget sig en enorm blodskyld ind for Gud. På hendes klæder findes blod af millioner af hendes egne tilhængere og af andre, også af Jehovas vidner. Fortidens Israel, der var en nation af Jehovas vidner, var genstand for de omkringboende nationers falske religioners angreb. Til sidst bragte falsk religion endog denne nation i fangenskab. Mens Jesus levede på jorden blev han modstået, forfulgt og til sidst dræbt af religiøse ledere. Vi husker også kun alt for godt at der i religionens navn er blevet ført krige (for eksempel korstogene), foretaget massehenrettelser, mennesker er blevet brændt på bålet, nationer plyndret, hele samfund nedslagtet og hele folkeslag tvunget til at omvende sig til en bestemt religion ved hjælp af sværdet.
17. Giv et eksempel fra The Americana Annual 1948 på hvordan forskellige religiøse opfattelser har ført til optøjer og nedslagtning af mennesker.
17 Et eksempel på hvordan forskellige religiøse opfattelser har ført til opstande, pøbeloptøjer, lemlæstelser og nedslagtning af mennesker, har vi i de begivenheder der fandt sted da det hinduiske Indien og det muhamedanske Pakistan i sommeren 1947 blev delt, og sikher, hinduer og muhamedanere gav deres religiøse had frit løb. Om den religiøse nedslagtning der fandt sted siger The Americana Annual 1948, siderne 326, 327:
Ulykkeligvis bevirkede den hast hvormed delingen var blevet bragt i stand, enorme økonomiske forskydninger, og den fik en bitter lokal strid til at blusse op. En udveksling af befolkningen mellem de to stater omfattede mere end 4.000.000 mennesker, og i løbet af de første to uger blev der i Den indiske Union og i Pakistan hver dag dræbt flere end i alle de lande som De forenede Nationers sikkerhedsråd på det tidspunkt havde tilsyn med. Adskillelsen mellem muhamedanere og ikke-muhamedanere forhindrede de livsvigtige samfundsfunktioner i at fungere så effektivt som før, . . .
18. Hvilket vidnesbyrd indeholder Encyclopædia Britannica om det had og den blodskyld som falsk religion står bag?
18 Værket 1948 Britannica Book of the Year giver på side 385 et vidnesbyrd om et had der skyldes falsk religion, og et eksempel på en krænkelse af Guds lov om blodets hellighed. Værket siger følgende om Punjabs deling:
Amritsar, sikhernes hellige by, blev overladt til dem. Det havde imidlertid den virkning at det delte sikh-samfundet i to, 2.000.000 i det østlige Punjab (der blev underlagt Indien) og 1.750.000 i Pakistan; desuden befandt mange betydningsfulde sikh-helligdomme og godser sig på flodens vestlige side. Dette førte til at sikherne gjorde et samlet forsøg på at udrydde de lokale muhamedanere, hvilket igen fremkaldte grusomme repressalier. Resultatet var en folkevandring af sikher og hinduer til Indien på den ene side, og af muhamedanere til Pakistan på den anden side. Konvojer af flygtninge der flygtede ad veje og jernbaner, blev overfaldet og i mange tilfælde praktisk talt udryddet. Begge områder gjorde deres bedste for at sikre flygtningene gennemrejse, men dette vanskeliggjordes på grund af troppernes og politiets modvilje mod at gribe ind over for deres trosfæller. . . .
19. Hvordan har Babylon den Store handlet med „menneskesjæle“?
19 Vi ved alle at de religiøse ledere, især kristenhedens præsteskab, i den første og den anden verdenskrig bad for de kæmpende på begge sider og således medvirkede til at holde hadet ved lige. En engelsk officer der deltog i den første verdenskrig skrev: „Der er ingen der er så blodtørstige agitatorer som de kristne kirker, og dem gjorde vi rigelig brug af.“ (A Brass Hat in No Man’s Land) Verdens ledende politikere véd at disse mænd der hævder at være for freden, ikke alene undlod at standse disse krige, men helligede dem. Her har vi Babylons handel med „menneskesjæle“, menneskeliv. — Åb. 18:13.
Hvordan man kan være blandt dem der fryder sig
20. (a) Bør vi se tilintetgørelsen af den falske religion i møde med frygt på grund af den økonomiske situation det vil medføre? (b) Hvilken ransagelse af vor personlige stilling kan vi foretage nu for således at opnå større lykke?
20 Bør vi se tilintetgørelsen af Babylon den Store i møde med angst og bæven på grund af de økonomiske tab og den økonomiske krise det vil medføre? Nej, i stedet bør vi i største hast fjerne os fra det store Babylon og den blodskyld der hviler på dette religiøse system, og vende os til Jehova Gud, indvi os til ham og symbolisere denne indvielse ved vanddåben så hurtigt vi kan. På denne måde beder vi Gud om en god samvittighed. (1 Pet. 3:21, fodnoten) Som Guds indviede tjenere må vi nøje passe på ikke at blive beskæftiget inden for eller økonomisk at støtte det store Babylon. Vi må på enhver måde sky dets religiøse foretagender og dets handel med religiøse genstande. Selv om man mister sine penge nu eller må skifte arbejde for at klare sig, er det langt bedre at være blandt dem der står fuldstændig rene og uplettede af Babylon. Det vil være en langt større lykke at kunne glæde sig over Babylons fald ved at stå på Jehovas side med udsigt til evigt liv, end det er nu at glæde sig en kort tid sammen med Babylon og derefter komme til at sørge fordi man mister sine materielle ejendele og, hvad der er langt mere alvorligt, selve livet. — Luk. 9:25; Åb. 18:4.