Et bryllup der vækker glæde i hele verden
1. Hvordan er den almindelige reaktion når der finder et bryllup sted?
ET BRYLLUP er en lykkelig begivenhed. I de fleste tilfælde er det noget man i nogen tid med glad forventning har set frem til, og som man med glæde har truffet forberedelser til. Familie og venner er alle til stede og lykønsker det nygifte par. Men hvilket bryllup vækker sand, dybfølt glæde i hele verden eller blot i et enkelt land? Nogle bryllupper får måske stor offentlig omtale og nyder manges bifald, men de er ikke årsag til stor jubel.
2. Er der et bryllup der vækker glæde i hele verden? Begrund dit svar.
2 Der er imidlertid et bryllup der virkelig giver grund til jubel overalt i verden, ikke blot på grund af den glæde det er at vide at det holdes, men også på grund af de gavnlige virkninger det får for millioner af mennesker. Der er blevet truffet omfattende forberedelser til dette bryllup. Disse forberedelser er i sig selv en særlig grund til glæde. Lad os tage dette betydningsfulde bryllup op til drøftelse, så vi kan se at det vi her har sagt er sandt.
3. Hvornår finder dette bryllup sted, og hvilket billede har vi af de begivenheder der finder sted i forbindelse med brylluppet?
3 Brylluppet omtales i Åbenbaringen, det 19. kapitel, og det beskrives lige efter beretningen om det store Babylons tilintetgørelse. Hvilken forbindelse har dette med brylluppet? Lad os være opmærksomme på det mens vi læser om den lykkelige begivenhed. Apostelen Johannes fik et storslået syn af det der skulle ske både i himmelen og på jorden når brylluppet fandt sted. Han beskriver det han så, efter det store Babylons fald, således:
Himmelen medvirkende
4. Hvad giver tilintetgørelsen af det store Babylon de himmelske skabninger anledning til?
4 „Derefter hørte jeg ligesom et mægtigt kor fra en stor skare i Himmelen, som sagde: ’Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]! Frelsen og æren og magten tilhører vor Gud. Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.’ Og for anden gang sagde de: ’Halleluja!’ Og røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.“ — Åb. 19:1-3.
5. Hvem fortjener hele æren for tilintetgørelsen af det store Babylon, og hvorfor?
5 Her prises Jehova med rette fordi han har taget hævn over det store Babylon, den falske religions verdensimperium, hævn for alt det blod det har udgydt på jorden. Ifølge hans lov må det betale med sit eget liv, for den eneste måde hvorpå blodskyld kan fjernes fra jorden, er ved at morderens blod udgydes. (4 Mos. 35:33) Jehova kan derfor ikke angribes for at være uretfærdig fordi han eksekverer denne dom, for den er sand og retfærdig og i fuld harmoni med hans retfærdige principper. Æren for tilintetgørelsen af denne blodskyldige fjende af Gud og mennesker kan heller ikke gives de internationale kommunistiske og radikale elementer blandt de „konger“ der er med til at tilintetgøre det store Babylon, for det har lige siden Nimrods tid haft et fast greb om nationerne, som ikke har været i stand til at afkaste dette åg. Det er først til Jehovas bestemte tid at han selv udvirker dets tilintetgørelse. — Åb. 17:16; 18:8.
6. Hvad er dét at røgen fra det store Babylon „stiger op i evighedernes evigheder“ et symbol på?
6 Som et symbol på at det store Babylon bliver tilintetgjort for stedse og aldrig vil blive vakt til live igen, siges der at røgen fra det „stiger op i evighedernes evigheder“. Til den tid vil sand kristendom for altid være enerådende!
En opfordring til lovsang
7. (a) Hvad tilkendegives der ved det „amen“ der lyder som svar på opfordringen „Halleluja!“? (b) Fra hvilken højere autoritet lyder der endnu en befaling til at ’lovsynge vor Gud’?
7 Som svar på denne opfordring: „Halleluja!“ (Pris Jehova!) lyder der et mægtigt, enstemmigt „amen“ (hvilket betyder „det står fast; sandelig; det ske“). Dette lovprisningskor der lyder fra den himmelske og jordiske skare istemmes også af den højeste himmel, af ingen ringere end dem der har fået den ære at sidde på troner i himmelen i Guds nærhed, nemlig de „fireogtyve ældste“, og af alle dem der befinder sig rundt om Guds trone og som til stadighed henleder opmærksomheden på hans hellighed. Disse sidste skildres ved de fire „livsvæsener“ eller „levende skabninger“. (NW) Alle disse istemmer det kraftige „amen“, og fra en endnu højere autoritet, fra selve tronen, lyder derpå denne røst: „Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, små og store!“ Hvis røst er det? Det er uden tvivl den samme røst som den der taler gennem salmerne, for eksempel Salme 22:24, 134:1, 135:1 og 115:3, hvorfra disse ord er hentet. Det er altså Gud selv der taler. — Åb. 19:5.
8. (a) Hvem er det der står bag opfordringen til alle Guds tjenere om at lovsynge Gud? (b) Hvem er det naturligt at denne befaling gives igennem, og hvem må adlyde den?
8 Det er Jehova Gud der sidder på tronen, og her taler han uden tvivl fra sin trone gennem sin elskede søn, Jesus Kristus, der kaldes Guds Ord, Jehovas herliggjorte talerør. (Joh. 1:1; Åb. 19:13) I himmelen blev denne søn kaldt Mikael, hvilket betyder „hvem er lig Gud?“, et navn der viser at han står op for Gud, at det er ham der for stedse afgør dette spørgsmål idet han viser at ingen kan sammenlignes med Gud. Han anerkender Jehova som sin Gud, idet han gentagne gange omtaler ham som „min Gud“. (Åb. 3:12) Han døde for at ære og prise sin Fader. Det er naturligt at befalingen fra Guds trone går gennem ham til alle Guds indviede trælle på jorden ved det store Babylons tilintetgørelse. Hvorfor prise Jehova Gud på dette tidspunkt? Fordi han har vist sin magt til at dømme og til at eksekvere dommen over det store Babylon. Vi bør derfor frygte ham så meget mere. Hvad enten vi er gamle eller unge, hvad enten vi har en fremtrædende stilling i Guds synlige organisation eller ej, bør vi frygte Gud og ikke dem af jordens konger der sørger over Babylons tilintetgørelse, og heller ikke det skarlagenrøde dyrs ti mægtige symbolske horn, som Gud bekvemt bruger til at ødelægge det store Babylon.
9. Hvorfor er tilintetgørelsen af det store Babylon et stort skridt henimod Lammets bryllup og den glæde som alle da skal erfare?
9 Det store Babylons tilintetgørelse er et stort skridt henimod Lammets bryllup og den glæde som alle da skal erfare, for det har altid bittert forfulgt dem der er blevet udvalgt til at ægte Lammet, det vil sige den fremtidige brudeskare, Kristi 144.000 åndelige medarvinger, hans menighed. Babylon har gjort alt hvad det kunne for at komme dem til livs og for at hindre brylluppet, men derved har det kæmpet imod himmelens Gud, mod den Fader der holder dette himmelske bryllup for sin søn, og hvis hensigter ikke kan slå fejl. Han sørger for en brud til sin søn, nøjagtig ligesom Abraham sørgede for en brud til sin søn og arving, Isak. Tilintetgørelsen af den store, skinsyge skøge finder derfor sted når tidspunktet for Lammets bryllup er kommet. Dette vil i sandhed vække stor glæde i himmelen og på jorden. Johannes siger:
10. Hvilke grunde nævner den himmelske skare til at man skal glæde sig?
10 „Og jeg hørte ligesom en røst af en stor skare og som en lyd af mange vande og som en lyd af stærke tordener. De sagde: ’Pris Jah, I folk! [Halleluja!] for Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge. Lad os glæde og fryde os og give ham æren, for Lammets bryllup er kommet, og hans brud har gjort sig rede. Ja, det er blevet givet hende at være klædt i strålende, rent, fint linned, for fint linned står for de helliges retfærdige gerninger.’“ — Åb. 19:6-8, NW.
11. I hvilket omfang genlyder denne lovprisning i himmelen, og hvad sammenlignes den med?
11 Bryllupsfester ledsages ofte af sang, og ved dette bryllup er der også et stort kor der synger. Fra et mægtigt kor af stemmer runger det fjerde halleluja gennem himmelen, akkurat som på en festdag når en ny konge indsættes på tronen.
En ny epoke i Jehovas herredømme
12. Hvorfor kan det på dette sene tidspunkt siges at „Herren, vor Gud, den Almægtige har tiltrådt sit kongedømme“, når Jehova overtog sin magt i 1914 da han indsatte Jesus Kristus på tronen?
12 Overtog Jehova Gud ikke selv sin store magt i 1914, og begyndte han ikke at herske ved hjælp af sit nyoprettede messianske rige? (Åb. 11:15-18) Jo. Hvorfor da forkynde at han har tiltrådt sit kongedømme på dette sene tidspunkt? Fordi denne begivenhed markerer en ny epoke i Jehova Guds herredømme. Det store Babylon har været en religiøs modstander af hans rige siden dette blev oprettet i 1914, og har i mange århundreder hævdet at have ret til at salve og indsætte konger på jorden. Ja, den første jordiske konge, Nimrod, der var „en mægtig jæger i opposition til Jehova“, begyndte sin regering i det gamle Babylon. Dengang Babylon faldt i 539 f.v.t. for kong Kyros, og han frigav dets fanger, blev der sagt til Zion: „Din Gud er blevet konge!“ (Es. 52:7, NW) Nu da det store Babylon er tilintetgjort, vil Jehova for evigt herske uden en religiøs rival.
13. Hvordan har brudgommen i århundreder truffet forberedelser til brylluppet?
13 Lang tid i forvejen har Faderen truffet forberedelser til og sørget for at hans søn får en brud, men træffer bruden og brudgommen ikke selv nogen forberedelser? Jo, naturligvis. For det første har Jesus Kristus givet sit liv for sin brud, og dernæst har han betalt værdien af denne pris, sit menneskeliv, til Jehova Gud i himmelen. Han har sørget for føde til sin brud og draget omsorg for hende, mens hendes rivalinde med alle tænkelige midler har modstået hende og prøvet at tilintetgøre hende, blandt andet ved at sætte den politiske magt op mod hende. I sine bestræbelser på at komme bruden til livs har Babylon frembragt mange skøgedøtre, de religiøse organisationer der er tilsluttet Babylon. Det har gjort en særlig anstrengelse for at besmitte bruden og få hende til at blive en skøge ligesom dets utugtige døtre. Det har forsøgt at forføre bruden ved at få hende til at antage falske læresætninger, blande sig i politik og slutte sig sammen med andre trosretninger, og endelig har det udsat hende for hård forfølgelse. Under hele denne kamp har brudgommen været med sin elskede trolovede og har, med sin Faders fulde billigelse, sørget for at hun er kommet sikkert igennem alt. — Joh. 17:11, 19, 20; Ef. 5:25-27.
Brudens anstrengende forberedelser
14. Hvordan har bruden beredt sig til sit bryllup, og hvad har det krævet af hende?
14 For brudens vedkommende har det kostet store anstrengelser. Det har kostet tro, mod, beslutsomhed og kærlighed til Jehova Gud og til hendes trolovede brudgom. Hun har måttet hade ondskab og har måttet bevare sig fuldstændig ren og fri for det store Babylons besmittelse for at kunne vinde sejren. Efter det store Babylons tilintetgørelse kan det i sandhed siges at Lammets brud har gjort sig rede. Hun består prøven, iført „fint linned“, et symbol på „de helliges retfærdige gerninger“. Det er en pletfri klædning, og disse retfærdige gerninger berettiger hende til at blive Lammets „brud“. Det har for hende været et spørgsmål om uangribelighed, og himmelen kan med rette bevidne at „det er blevet givet hende at være klædt i strålende, rent, fint linned“. Hun har vundet en fuldstændig sejr, og nu findes der ikke længere nogen, rivaliserende religiøs organisation på jorden.
15. Hvorfor får Jehova æren for brylluppet når brudgommen og bruden har gjort så store forberedelser?
15 Eftersom det er Jehova Gud, den Almægtige, der holder dette bryllup for sin søn og det er ham der tilvejebringer bruden, er det ret af himmelen at „give ham æren“, især da han har forudsagt og forudskildret at der vil finde et sådant bryllup sted og det har taget ham mere end 1900 år at gøre bruden rede. Han, såvel som brudgommen og bruden, har al grund til at gøre dette til en lykkelig begivenhed.
De trofaste får del i brylluppet
16. Vil alle brudeskarens medlemmer befinde sig i himmelen sammen med brudgommen når det store Babylon falder og det store lovprisningskor lyder? Forklar.
16 Da apostelen Johannes så dette syn, befandt han sig stadig på jorden. Han er en af dem der er indbudt til at være til stede ved „Lammets bryllupsmåltid“, for han hører selv til brudeskaren. Svarende hertil vil der, når Gud om kort tid eksekverer dommen over „den store skøge“, det store Babylon, være en rest af trofaste, salvede medlemmer af brudeskaren tilbage på jorden, en rest der i lighed med Johannes forventer at være til stede ved det samme store himmelske bryllupsmåltid. Det er derfor særligt opmuntrende og styrkende for dem at læse hvad Jehova befalede Johannes:
17. Hvilket vidunderligt løfte gælder resten?
17 „Og han siger til mig: ’Skriv: Salige [lykkelige] er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.’ Og han siger til mig: ’Dette er sande Guds ord.’“ — Åb. 19:9.
18. Hvilken forsikring får restens medlemmer således?
18 De der endnu befinder sig på jorden som trolovede medlemmer af brudeskaren, får en forsikring om at de selv skal erfare og få en fuld andel i denne ceremoni. Når den store skøge er blevet tilintetgjort, vil de have endnu større grund til at være lykkelige. Læg mærke til Johannes’ glæde da han så disse ting i synet:
19. Hvilken virkning havde dette syn på Johannes, og hvilken vejledning gav engelen ham?
19 „Og jeg kastede mig ned for hans fødder for at tilbede ham, men han siger til mig: ’Gør det ikke! Jeg er din medtjener og dine brødres, som bevarer Jesu vidnesbyrd; Gud skal du tilbede!’ Thi Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd [at aflægge vidnesbyrd om Jesus er profetiens inspiration, NW].“ — Åb. 19:10.
20. Hvad ville nogle religiøse mennesker måske kalde det at Johannes faldt ned for engelen, og hvilken grund gav engelen til at noget sådant var forbudt?
20 Denne engel var uden tvivl den samme som den Jesus sendte til Johannes for at give ham åbenbaringen „i billeder“. (Åb. 1:1) Denne engel ville end ikke tillade hvad man kunne kalde en „relativ tilbedelse“. Han mindede Johannes om at det kun var den der havde givet åbenbaringen, Jehova Gud, der skulle tilbedes, og at al profeti er blevet inspireret for at skulle være et vidnesbyrd om Jehovas søn og salvede konge, Jesus Kristus, der er Sandheden, for det er gennem denne ordning ved Kristus at Gud vil styre universet, og gennem den at menneskene kan opnå livet. Det er Jehova der inspirerer profetien, og derfor lød engelens befaling: „Gud skal du tilbede!“
Brylluppet strækker sig over en tidsperiode
21. (a) Hvornår blev de første medlemmer af brudeskaren forenet med brudgommen? (b) Hvad sker der med dem af resten der dør nu? (c) Hvad sker der med den rest der er tilbage efter at det store Babylon er tilintetgjort og som også er indbudt til brylluppet, og hvornår er brylluppet helt fuldbyrdet?
21 Bibelens profetier og deres opfyldelse i vor tid viser at Jesus Kristus sammen med sin Fader, Jehova Gud, i 1918 kom til templet for at dømme. Han vendte først sin opmærksomhed mod de medlemmer af brudeskaren der sov i døden, og opvakte dem. De blev naturligvis forenet med brudgommen på det tidspunkt. Om dem der dør i tiden derefter siger Åbenbaringen 14:13: „Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.“ Ved døden forenes de altså øjeblikkelig med brudgommen i himmelen. Men efter Babylons tilintetgørelse vil der stadig være nogle af den salvede rest tilbage på jorden. Med tiden må de også dø for at opleve en forandring i deres natur fra dødelige skabninger til udødelige, uforkrænkelige åndeskabninger, så de kan blive forenet med deres elskede brudgom. Når den sidste af disse er blevet oprejst til himmelsk liv, vil Lammets bryllup være helt fuldbyrdet. Men før menneskeheden erfarer de store velsignelser som bliver en følge af dette bryllup, må brudgommen udkæmpe en krig. Hvordan han gør det, og hvordan han og hans brud derpå slår sig ned for at stifte „familie“, vil vi vente og se i de efterfølgende numre af dette blad. — 1 Kor. 15:51, 52.