er kommet ned til jer, og hans vrede er stor, fordi han ved, hans tidsperiode er kort.“ (Åb. 12:7-12, NW) I slaget ved Harmagedon, efter denne korte tidsperiode, vil nutidens Babylon eller Satans verdensorganisation blive tilintetgjort og den nye verden indført i hele sin udstrækning.

21-23. a) Hvem blev kendt som et tegn på dette fald? b) Hvilken spottesang tager de op, imod hvem og til hvis pris?

²¹ Et tegn på nutidens Babylons fald fra de himmelske regioner er Jehovas trofaste rests og deres retsindige medarbejderes udfrielse fra denne verdensorganisation. Det er derfor, Jehovas vidner er blevet kendt over hele verden siden 1919. Dengang det gamle Babylon selv blev ødelagt som en verdensmagt i 539 f. Kr., blev den israelitiske rest udfriet fra dets magt. De fik lov at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge det hellige tempel ifølge Babylons erobrers, kong Kyros af Persiens, dekret. Som det var dengang, således kan den udfriede rest af åndelige israelitter og deres retsindige medarbejdere nu istemme spottesangen imod Satan, det hemmelighedsfulde Babylons gud og konge:

²² „På den dag, Jehova giver dig hvile for din møje og uro for den hårde trældom, der lagdes på dig, skal du istemme denne spottevise om Babels konge: Nej, at du faldt fra himmelen, du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! Du, som sagde i hjertet: Jeg stormer himmelen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, stiger op over skyernes højder, den Højeste lig [jeg vil gøre mig den højeste lig, AS] — ja, ned i dødsriget [sheol] styrtes du, nederst i hulen! Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers Jehova, og udrydder af Babel navn og rest, skud og spire, lyder det fra Jehova . . . jeg fejer det bort med undergangens kost.“ — Esajas 14:3-23.

Den nye verdens skare af lovsangere

1. Fra hvem lyder lovsang til Jehova, og for hvad priser de ham?

DET GAMLE Babylon red på Eufratflodens vande og udstrakte sin imperialistiske magt over folk, nationer og tungemål. Således har også Satans kvinde, det hemmelighedsfulde Babylon, øvet sin undertrykkende magt over hele menneskeheden. Kun Jehova vor Gud, den Almægtige, kunne udfri dem ved at tage sin store magt og atter herske som universel konge og tilintetgøre Babylon i det kommende slag ved Harmagedon. Lovsangen til ham, fordi han begyndte sit herredømme ved Kristus i 1914, og fordi han udfriede dem, som påkalder hans navn, lyder med større og større kraft fra en skare, der vokser fra år til år.

2. Hvad hører vi nu i opfyldelse af Åbenbaringen 19:6?

² Skønt de vrede nationer tyr til totalitære regeringsmetoder, er de dog ude af stand til at standse lovsangen til Jehova. I opfyldelse af Åbenbaringen 19:6 kan vore ører nu høre „som en røst af en stor skare og som en lyd af mange vande og som en lyd af stærke tordener“. Ja, vi kan høre dem sige: „Pris Jah, I folk, thi Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge.“ (NW) Eftersom lyden af deres stemmer er så stærk, at den sammenlignes med lyden af mange vande og stærke tordener, jordiske og himmelske lyde, kunne det tyde på, at det er en jordisk og en himmelsk skare, der frembringer denne kraftige forkyndelse. Kendsgerningerne støtter denne antagelse. Det åndelige Israels rest, der stiler mod det himmelske rige, har højlydt lovsunget Jah eller Jehova siden året 1919, da de blev udfriet fra Babylons magt. Siden har hundredtusinder sluttet sig til dem, troende mennesker, der har håb om en jordisk tilværelse i den nye verden.

3. Hvordan er de hans trælle, og hvorfor er de pligtige at lovsynge ham? Hvorledes lovsynger de ham?

³ Ved uforbeholdent at indvi sig til Gud gennem Kristus Jesus, vor genløser, er de blevet Guds trælle og skylder ham deres udelte tjeneste. Den omstændighed, at profetien sagde, at den store skare, hvis røst hørtes, skulle lovsynge Jehova, forpligter dem til at lade hans pris lyde. Profetien skal opfyldes. Befalingen om at lovprise ham kommer til dem fra Gud på hans trone og gennem hans søn, Lammet, der står midt for tronen. Derfor er der skrevet: „Og fra tronen lød en røst, som sagde: Lovsyng vor Gud, alle hans trælle, som frygter ham, de små og de store.“ (Åb. 5:6, 7; 19:5, NW) Jesus omtalte ham som „min Fader og jeres Fader“, „min Gud og jeres Gud“; og Jesus og alle fårene, der følger ham, frygter Gud fremfor mennesker eller dæmoner. Deres frygt for ham er ikke en sygelig rædsel, skabt at babyloniske vranglærdomme om, hvem og hvad Jehova er, men deres sande kundskab om Gud viser dem hans prisværdige egenskaber. De fryder sig ved at fremhæve ham for andre og rette andres misforståede indtryk af ham. Offentligt og fra hus til hus lader de deres lovprisning af ham lyde. De har ingen hyldest tilovers for „guldkalven“, som denne verdens kommercielle element opstiller, eller for nationernes politiske og militære guder eller for kristenhedens eller hedenskabets religiøse guder og afguder. De har vendt den babyloniske tilbedelse ryggen for bestandig.

4, 5. Hvilket råb istemmer de, og hvad lovpriser de?

⁴ „Pris Jah, I folk!“ er, hvad de udråber over hele jorden. De kender den Højestes eget navn og påpeger for alle, som ikke ved det, hvem han er. De viser hen til hans herlighed og ære og til de gode løfter, som hans